Dokumentets metadata

Firmabilbeskatning - leasingaftale - ansatte

Ligningsrådet fandt, at en nærmere beskrevet bilordning - hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet - ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet lagde til grund, at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km. fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Endvidere forudsatte Ligningsrådet, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.

Spørgsmål

Kan Ligningsrådet bekræfte, at en anvendelse af den nedenfor beskrevne model vil sikre forespørgeren mod at blive beskattet af bil efter firmabilreglerne som følge af deltagelse i ordningen?

Det forudsættes, at den anvendte bil står i et rimeligt forhold til firmaets behov, ligesom et kørselsregnskab, som opfylder skattemyndighedernes krav, forudsættes udarbejdet.

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Som baggrund for anmodningen om bindende forhåndsbesked anfører forespørgers repræsentant, at de nye regler for beskatning af firmabil typisk vil indebære, at det vil være dyrere for en medarbejder at få stillet en firmabil til rådighed end selv at eje bilen. Det anføres dernæst, at såfremt bilen ejes privat, udgør omkostningerne til drift, afskrivninger og forrentning et langt højere beløb pr. km. end statens takster for kørsel i egen bil. Stiller en medarbejder sin bil til rådighed for firmakørsel, kommer han derfor selv til at dække en væsentlig del af firmaets udgifter.

For at undgå at medarbejderen således kommer til at afholde en del af de udgifter, som vedrører den erhvervsmæssige kørsel, har forespørgers repræsentant opstillet nedenstående model, som tilsigter at sikre, at såvel virksomheden som medarbejderen betaler præcis hver deres del af de samlede omkostninger.

Efter modellen tilbyder et leasingselskab virksomheden at lease en bil fortrinsvis i den almindelige kontortid, hvor der normalt er brug for bilen forretningsmæssigt. Samtidig tilbydes medarbejderen at lease samme bil fortrinsvis uden for kontortid. De to leasingaftaler indgås på almindelige forretningsmæssige vilkår.

Virksomheden henholdsvis medarbejderen indgår hver en selvstændig leasingaftale med leasingselskabet over tre eller fem år og ingen hæfter for den anden parts forpligtelser. A conto leasingydelsen beregnes for hver part på grundlag af deres forventede kørselsbehov og betales direkte til leasingselskabet. Det vil være et krav, at hver af parterne fører et detaljeret kørselsregnskab, og på grundlag af dette slutafregner leasingselskabet regelmæssigt (for eksempel hver 3. måned) med hver part efter fælles retningslinjer. Det forventes, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km.

Repræsentanten har supplerende blandt andet anført følgende:

"Som det fremgår af anmodningen, indgås af hver part en aftale med et leasingselskab. Arbejdsgiveren har fortrinsret til at anvende bilen indenfor normal arbejdstid, mens medarbejderen har fortrinsret til at anvende den på andre tidspunkter. Hvis den anden part ikke skal bruge bilen, er der dog fleksibel mulighed for, at hver part kan anvende den på andre tidspunkter, blot der afregnes for det faktiske forbrug.

Hver part skal betale det samme pr. kørt km, og tilsammen dækker disse betalinger alle omkostninger til bilens drift, værdiforringelse samt forrentning. Det er ikke usædvanligt at afregne ydelser efter forbrug, og det understreges, at medarbejderen i den beskrevne model afregner direkte til leasingselskabet. Arbejdsgiveren finansierer, hæfter eller garanterer på ingen måde for medarbejderens forpligtelser. Tværtimod opnår arbejdsgiveren en større besparelse, jo flere km medarbejderen anvender bilen privat.

Med de nye regler om beskatning af firmabiler søges en administrativ let ordning. Det fremgår samtidig af den daværende skatteministers kommentarer og taleksempler til lovforslaget, at man stræber mod at beskatte medarbejderen af en "værdi", som svarer til den totale udgift ved at holde bil, og ikke blot af den private del. Da arbejdsgiveren samtidig ved fri bil ubeskåret må betale alle udgifter, er det ikke unaturligt, at der tit kan findes billigere alternativer. Stiller en medarbejder sin private bil til rådighed for arbejdsgiveren, kan han ikke opnå godtgørelse efter tilsvarende regler. Her skal afregnes efter statens km takster, som kun dækker de faktiske udgifter for biler i den lavere prisklasse.

Med den beskrevne model søges ingen omgåelse. Ønsket er blot, at det kan accepteres, at parterne kan få mulighed for at deles om anvendelsen af en bil på fair vis til gensidig gavn. Kører hver part for eksempel 10.000 km årligt, skal hver betale halvdelen af alle udgifter."

Styrelsens indstilling og begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, ansættes den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den ansattes private benyttelse af en arbejdsgiver, til en årlig procentdel af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. Procentdelen udgør 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten.

Selvom der ikke er aftalt en firmabilordning mellem virksomheden og den ansatte, skal den ansatte beskattes efter reglerne om firmabilbeskatning, hvis den ansatte benytter virksomhedens bil/en af virksomheden leaset bil til en kørsel, der ikke udelukkende kan karakteriseres som erhvervsmæssig.

Efter ligningslovens § 9 B er erhvervsmæssig kørsel:

• kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder
• kørsel mellem arbejdspladser, og
• kørsel inden for samme arbejdsplads

Anden kørsel er privat kørsel.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er der som udgangspunkt - således som modellen er beskrevet af repræsentanten - ikke tale om en bilordning, der medfører beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, idet bilen ikke kan anses for at være "stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver". Styrelsen har herved henset til, at der ifølge det oplyste indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km. fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet.

For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16, stk. 4 - må det være en forudsætning, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssigt og privat kørte km. Detaljeringsgraden bør være den samme som anført i Skatteministeriets bekg. nr. 173 af 13. marts 2000 om doku-mentationskrav vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse, og kørselsregnskabet må være tilgængeligt i arbejdsgivers virksomhed.

Med hensyn til det oplyste om, at man forestiller sig, at den løbende afregning med leasingselskabet sker for eksempel hver 3. måned, må det efter styrelsens opfattelse være en forudsætning, at det er kutyme med et så langt afregningsinterval vedrørende billeasing.

Ligningsrådet kan tiltræde Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse herfor.