Dokumentets metadata

Parkeringskort til brug for parkering ved arbejdsplads (kontantlønsnedgang)

Skatterådet bekræfter, at spørgers arbejdsgiver kan stille et parkeringskort til rådighed for spørger (til brug for parkering ved arbejdspladsen) og finansiere dette ved en kontantlønsnedgang. Såfremt spørger anvender parkeringskortet til andre private gøremål, som f.eks. parkering i forbindelse med bopæl, familiebesøg eller restaurantbesøg, skal spørger beskattes af værdien af parkeringskortet efter ligningsloven § 16, stk. 3, 1. pkt.

Kan virksomheden stille et parkeringskort til rådighed for spørger (til brug for parkering ved arbejdspladsen) og finansiere dette ved en kontantlønsnedgang?

Ja.

Virksomheden X er beliggende på Østerbro. Spørger er ansat i X.

I Københavns Kommune er der kommet en ny parkeringsordning, som består af en betalingszone. Den tidligere "gratis" 2-timers zonen er blevet helt afviklet. I betalingszonen skal man betale for at parkere. Betalingszonen er inddelt i tre takstzoner (rød, grøn og blå), som har hver sin pris. Prisen falder, jo længere væk fra centrum man stiller bilen. Ved parkering i betalingszonen kan man købe p-billetter, skrabebilletter, ugekort eller månedskort.

Spørger har behov for at kunne parkere, når han møder om morgenen og tilrettelægger dagens opgaver, der ofte foregår eksternt, samt når det er nødvendigt senere på dagen at vende retur til X for at lave sagsbehandling, der relaterer sig til virksomheden. Spørger har ikke fri bil, men anvender sin egen bil til at køre frem og tilbage fra X og møder ude i byen mv. Spørger får km godtgørelse efter den lave sats, når han kører til møder ude i byen mv.

X ønsker at stille et parkeringsmånedskort til rådighed for spørger, og vil finansiere dette ved en kontantlønsnedgang.

Det område, hvor parkeringskortet skal anvendes, er i den parkeringszone, der befinder sig ved arbejdspladsen på Østerbro, som er blå zone. X har ikke mulighed for at få en erhvervslicens til parkering, da bilen skal være indregistreret i virksomhedens navn i Centralregistret for Motorkøretøjer, førend der kan ansøges om en erhvervslicens. Et månedskort til 'besøgende' i blå zone koster 1.080,- pr. måned, og kortet kan anvendes i hele blå zone.

Det er spørgers opfattelse, at han kan få stillet et parkeringskort til rådighed af arbejdsgiveren, og at dette kan finansieres ved en kontantlønsnedgang.

Værdien af at benytte en parkeringsplads, som arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet har stillet til rådighed ved arbejdsstedet, beskattes ikke, jf. ligningsloven § 16, stk. 10. Det er i denne forbindelse uden betydning, om pladsen er beliggende på et areal, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om udgiften til parkering afholdes af arbejdsgiveren på anden måde, fx ved betaling af parkometerafgift. Det er uden betydning, om bilen skal bruges i arbejdet jf. ligningsvejledningen Alm. Del afsnit A.B.1.9.14.

Bestemmelsen omfatter udelukkende parkeringsplads i forbindelse med arbejdets udførelse, i modsætning til parkeringsplads ved den ansattes bopæl, som kun rent undtagelsesvist kan antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Hvis parkeringen i øvrigt pga. arbejdet foretages ved et andet arbejdssted end ved den sædvanlige arbejdsplads, kan arbejdsgiveren uden skattemæssig virkning for den ansatte betale eller refundere udgiften ligesom andre erhvervsmæssige udgifter, som arbejdet påfører den ansatte. Bestemmelsen medfører således, at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der evt. samtidig ydes en skattefri befordringsgodtgørelse jf. ligningsvejledningen Alm. Del afsnit A.B.1.9.14.

Det er i praksis anerkendt, at en arbejdstager kan indgå aftale om kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den lavere kontante løn.

Parterne har således mulighed for at indgå en aftale om, at den ansatte deltager i finansieringen ved reduktion af sin kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Dvs. det er arbejdsgiveren, der skal være forpligtet til at betale f.eks. den pågældende udannelsesudgift jf. Ligningsvejledningen Alm Del. Afsnit A.B.1 . 9.1.

Ligningsrådet og Skatterådet har tidligere godkendt, sådanne aftaler ved personalegoder som f.eks. sundhedsforsikring, MBA uddannelse og medarbejderbredbånd se eksempelvis SKM2007.71.SR , SKM2006.411.SR og SKM2006.184.SR .

Det er SKATs opfattelse, at spørger kan få stillet det pågældende parkeringskort til rådighed, og at finansieringen kan ske ved hjælp af en kontantlønsnedgang, såfremt de ovennævnte kriterier herfor er opfyldt. Det indstilles, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1.

SKAT bemærker, at såfremt spørger anvender parkeringskortet til andre private gøremål, som f.eks. parkering i forbindelse med bopæl, familiebesøg eller restaurantbesøg, skal spørger beskattes af værdien af parkeringskortet efter ligningsloven § 16, stk. 3, 1. pkt.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.