C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lån ydet mod pant i fast ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen.

Virksomhedens midler ville dog, uden at det blev anset for en hævning, kunne anbringes i andele i et investeringsselskab, der i stedet forestod udlånsaktiviteten.

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarede til en dansk enhed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter ABL § 19.

SKM2015.587.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der var herved henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.

SKM2015.451.SR

Skatterådet bekræftede, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der blev ved afgørelsen henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.

SKM2014.797.SR

Skatterådet bekræftede, at A A/S var et selvstændigt skattesubjekt, som var omfattet af ABL § 19, og dermed ansås for at være et investeringsselskab.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B S.C.A., SICAV-SIF kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at investorer i selskabet skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Skatterådet bekræftede, at idet B S.C.A., SICAV-SIF var skattemæssigt transparent, ansås investorerne for at have en forholdsmæssig/ideel andel af aktiverne og passiverne i B S.C.A., SICAV-SIF og skulle beskattes af denne forholdsmæssige/ideelle andel.

SKM2014.196.SRSkatterådet bekræftede, at et maltesisk selskab kunne anses for omfattet af ABL § 19, således at investorerne skulle lagerbeskattes.Et maltesiske selskab blev anset for et selvstændig skattesubjet.SKM2014.34.SREt påtænkt selskab blev anset for et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2.

Udbytte fra investeringsselskabet blev anset for udbytte omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.SKM2013.602.SRI et ABL § 19 selskab skete der kapitalnedsættelse, og investorerne blev vederlagt med investeringsbeviser i en andet ABL § 19 investeringsforening. Det skulle forudsættes, at der blev opnået tilladelse til, at det der blev udloddet ansås for en afståelsessum omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræftede, at det der blev udloddet, ansås for en afståelsessum.SKM2013.601.SREt ABL § 19 selskab overdrog børsnoterede værdipapirer til en ny ABL § 19 investeringsforening mod vederlæggelse i investeringsbeviser, der svarede til handelsværdien af de indskudte børsnoterede værdipapirer. Skatterådet bekræftede, at dette ansås for en skattemæssig afståelse fra det sælgende selskab, og som et køb af den erhvervende forening, og ikke som en udlodning fra den erhvervende forening.SKM2013.599.SRSkatterådet bekræftede, at likvidationsprovenu fra et ABL § 19 selskab, som blev udloddet i samme kalenderår, som selskabet blev opløst, ansås for en afståelse omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven.SKM2013.485.SRSkatterådet bekræftede, at investeringer i form af indskudskapital i en enhed i Zambia var omfattet af ABL § 19, dog forudsat, at antallet af deltagere, der ikke ansås for én deltager i henhold til ABL § 19, stk. 2, nr. 2, udgjorde mindst 8 deltagere.

Skatterådet bekræftede endvidere, at investeringerne blev omfattet af kapitel 3 i aktieavancebeskatningsloven, når grænsen på 15 pct. i ABL § 19, stk. 3, blev overskredet.

Skatterådet bekræftede endeligt, at overgangen fra beskatning efter ABL § 19 skete med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor ændringen havde virkning fra, og at investorerne derfor ansås for at have afstået deres kapitalandele på dette tidspunkt.SKM2012.425.SRSkatterådet bekræftede, at et konkret beskrevet InvestCo ville blive anset for et investeringsselskab omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

Det var oplyst, at nogle investorer i en særlig "lånefond" ville oprette eget selskab, som de ville invester i lånefonden via. Det skulle lægges til grund, at InvestCo's vedtægter indeholdt en bestemmelse om, at ejerne kunne kræve, at ejerandele i selskabet tilbagekøbes af selskabet. SKM2012.214.SRSkatterådet bekræftede, at selskabet, A S.A. i Luxembourg, og som blev nystiftet som et såkaldt SICAF SIF, dvs. "Specialised Investment Fund (SIF)", skulle kvalificeres som et selskab efter SEL§ 1, stk. 1, nr. 2, samt at selskabet ikke skulle kvalificeres som et investeringsselskab i overensstemmelse med ABL § 19, hvorfor gevinst på aktier i Selskabet skulle behandles som aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens kapitel 3. Det bemærkes, at det var oplyst, at det var forventet, at mere end 15 % af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt var placeret i andet end "værdipapirer m.v."SKM2012.122.SRSkatterådet bekræftede, at X A/S var et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, og at selskabet var skattefritaget efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19.SKM2012.6.SRSkatterådet bekræftede, at aktierne i et investeringsselskab var omfattet af ABL § 19. Selskabet skulle ikke indeholde kildeskat, hvis en aktionær solgte aktier i selskabet tilbage til selskabet (salg til udstedende selskab). Endvidere blev det bekræftet, at udenlandske selskaber og/eller udenlandske fysiske personer ikke er begrænset skattepligtige til Danmark ved salg af aktier i selskabet tilbage til selskabet (salg til udstedende selskab).Det bemærkes, at tilbagesalg til et udstedende selskab, omfattet af ABL § 19, anses for et salg.SKM2011.738.SRC AB påtænkte via dets helejede norske selskab, B AS, at stifte et dansk aktieselskab A A/S. A A/S ville investere gennem deltagelse som Limited Partner (kommanditist) i udenlandske transparente enheder, typisk organiseret som Limited Partnerships (fonde), der investerede i aktier eller ligestillede former for værdipapir. Skatterådet kunne bekræfte, at A A/S skulle anses som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Endvidere blev det bekræftet, at A A/S skulle anses som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, og følgelig var berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt blev givet efter de indgåede overenskomster. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at udbytte fra A A/S betalt til B AS i den beskrevne struktur ikke skulle pålægges dansk kildeskat, hvorved der dog henvises til indstilling og begrundelse.SKM2011.465.SRSkatterådet bekræftede, at spørger, der investerede i aktier for mindst 8 personer, var omfattet af ABL § 19, stk. 2, og derfor var omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne kunne indgå i virksomhedsskatteordningen.SKM2011.40.SKATDe kompetente skattemyndigheder i Danmark og Nederlandene har indgået en tillægsaftale til den eksisterende dobbeltbeskatningsaftale, der fastlægger den nærmere skattemæssige behandling af visse investeringsforeninger, closed funds for mutual account.Tillægsaftale med NederlandeneSKM2010.805.SRSkatterådet bekræftede, at anpartsselskab A efter en vedtægtsændring, som forpligtede selskabet til at tilbagekøbe anparterne i selskabet, kunne anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, uanset at der kun var en aktionær. SKM2010.804.SRSkatterådet bekræftede, at et selskab, som ikke havde andre finansielle aktiver end aktier i et datterselskab, der drev virksomhed som godkendt fondsmæglervirksomhed, ikke skule anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. SKM2010.617.SRSkatterådet bekræftede, at selskab A ville være omfattet af ABL § 19, hvis selskabet var ejet af ansatte i et koncernselskab, som der blev investeret i, og selskab A også investerede i selskaber uden for koncernen.

Skatterådet bekræftede desuden, at såfremt investeringer i et investeringsselskab, skete for pensionsmidler, skete beskatningen efter lagerprincippet i pensionsafkastbeskatningsloven og med 15 pct.SKAT bemærker, at hvis medarbejderne i en koncern foretager investeringer via deres pensionsmidler, kan undtagelsen i ABL § 19, stk. 5, ikke finde anvendelse.SKM2010.354.SRSkatterådet bekræftede, at spørger skulle medregne såvel realiseret som urealiseret gevinst og tab på ejerandele i et selskab indregistreret på Cayman Island, idet der var tale om et investeringsselskab.

Vurdering af om at selskab på Cayman Island var omfattet af ABL § 19. SKM2010.316.SRSkatterådet fandt, at de tre exchange traded funds "XACR Bear", "XACT Bull" og "XACT derivat Bear" var omfattet af ABL § 19.

Tre konkrete EFT fonde anset for omfattet af ABL § 19.SKM2010.289.SRSkatterådet fandt, at et selskab for indkomståret 2009 var omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19 efter lovændringen i lov nr. 98 af 10. februar 2009. Skatterådet fandt, at selskabet var at anse for et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5.-7. pkt., idet der er tale om et selskab med 8 anpartshavere, der havde en investering i værdipapirer (gældsbrev). Selskabet kunne ikke omfattes af nogle af undtagelserne i ABL § 19.

Et selskab, som alene havde et gældsbrev, ansås for et investeringsselskab.SKM2010.84.SRSkatterådet bekræftede, at et selskab, som ved udgangen af indkomståret 2009 havde færre end 8 aktionærer, ikke kunne blive et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5.-7. pkt. Herved blev det bekræftet, at vurderingen af, hvorvidt et selskab har mindst 8 deltagere, i relation til den nævnte bestemmelse skulle ske ved udgangen af indkomståret.

Vurderingen af om et selskab havde mindst 8 deltagere, i relation til ABL § 19, skulle ske ved udgangen af indkomståret.SKM2010.6.SRSkatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelse af de regnskabsmæssige aktiver efter ABL § 19, stk. 3, skulle foretages eliminering af de koncerninterne tilgodehavender mellem de selskaber, der indgik i opgørelsen. Ifølge Skatterådet skulle tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser samt andre tilgodehavender relateret til driftsvirksomhed ikke medregnes som værdipapirer m.v. ved opgørelsen af 15 pct. grænsen i ABL § 19, stk. 3. 15 pct. grænsen i ABL § 19, stk. 3, kunne som udgangspunkt opgøres som et gennemsnit af en månedlig opgjort ultimoværdi af selskabets regnskabsmæssige aktiver. Det skulle for perioden mellem den skattemæssige spaltningsdato og vedtagelsen af spaltningen vurderes om selskabet ved vedtagelsen af spaltningen måtte anses for at være et investeringsselskab omfattet af ABL § 19.

Forskellige spørgsmål i relation til 15 pct.-grænsen i ABL § 19, stk. 3.SKM2010.5.SRSkatterådet bekræftede, at det udenlandske B p.l.c. kunne anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19. Det var oplyst, at B p.l.c. var en "feeder fund", og at der kunne etableres flere sideordnede feederfonde.

Udenlandsk selskab omfattet af ABL § 19.SKM2009.552.SR

Skatterådet bekræftede, at A A/S, der havde regnskabsår 1. februar - 31. januar, var omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, og at selskabet derfor overgik til beskatning som investeringsselskab pr. 1. februar 2009, når det blev lagt til grund, at selskabets gennemsnitlige beholdning af aktiver i løbet af indkomståret 2009 (der blev afsluttet den 31. januar 2010) ville svare til selskabets opgjorte aktivbalance pr. 31. januar 2009.

Overgang til beskatning efter ABL § 19.

SKM2009.550.SRSkatterådet bekræftede, at A A/S skulle betragtes som et investeringsselskab defineret i ABL § 19 og derfor fremover var fritaget for selskabsskat. Skatterådet bekræftede desuden, at A A/S ville være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 19, stk. 3, hvis selskabet investerede i ejendoms- eller vindmølleanparter med op til 10 ejere, og investeringen udgjorde mere end 15 pct. i gennemsnit af selskabets regnskabsmæssige aktiver.

Skatterådet bekræftede, at et selskab var omfattet af ABL § 19 og derfor fremover var skattefrit. Hvis selskabet investerede i ejendoms- eller vindmølleanparter med op til 10 ejere, og investeringen udgjorde mere end 15 pct. i gennemsnit af selskabets regnskabsmæssige aktiver, var selskabet dog omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ABL § 19, stk. 3.SKM2009.355.SREt bindende svar fra Skatterådet angik A A/S hvis vedtægtsmæssige formål var, .. "at skabe konkurrencedygtige afkast ved at investere i værdipapirer og finansielle instrumenter. Selskabets midler kunne endvidere placeres som indlån i danske pengeinstitutter. Der kunne investeres for såvel egne som lånte midler. Såfremt en aktionær ønskede at afhænde sine aktier, skulle aktionæren give meddelelse herom til selskabet. Selskabet skulle på forlangende af aktionæren senest 6 måneder efter meddelelsen tilbagekøbe aktierne til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint. Selskabet kunne dog indenfor 6 måneders fristen anvise en køber til aktieposten til den senest opgjorte indre værdi fratrukket et kurspoint." Skatterådet konstaterede i SKM2008.228.SR, at der som krævet i ABL § 19, stk. 2, nr. 2, var tale om en virksomhed, der investerede i værdipapirer m.v. Det blev bekræftet, at vedtægterne for A A/S opfyldte betingelserne for, at selskabet kunne anses for omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, jf. ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 1.-4. pkt.

Et selskab blev anset for omfattet af ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19.SKM2009.298.SRI et bindende svar bekræftede Skatterådet, at A Fund ("Enheden") efter dansk skatteret skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, samt at Enheden efter dansk skatteret skulle anses for et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Det var om Enheden oplyst, at det var en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der var underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden havde til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsforeningsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden blev forestået af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet"). Administrationsselskabet investerede de af investorerne indskudte beløb i eget navn, men for investorernes regning og risiko.

En FCPE med hjemsted i Luxembourg var et selvstændigt skattesubjekt og omfattet af ABL § 19.SKM2008.381.SRSkatterådet blev spurgt om en forening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ville være at anse for et investeringsselskab som defineret i ABL § 19, stk. 2, nr. 2 eller investeringsforening efter LL § 16 C. Såfremt foreningen efter Skatterådets opfattelse ikke kunne omfattes af disse bestemmelser, blev der spurgt om foreningens skattepligtige status efter statsskattelovens almindelige bestemmelser. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at investeringen i de amerikanske forsikringspolicer kunne være omfattet af bestemmelsen i ABL § 19, hvorimod livsforsikringspolicerne ikke kunne omfattes af LL § 16 C, idet policerne ikke skatteretligt kunne kvalificeres som værdipapirer elle finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand. Dette forhold betød, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke ville være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning, og dels at beskatningen ville bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsforeningsbeviserne, hvilket måtte anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kunne anses for udloddende efter betingelserne i LL § 16 C.

En investeringsforening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ansås for omfattet af ABL § 19.SKM2007.844.SRI et bindende svar påtænkte spørger at etablere selskab A, som skulle være hjemmehørende i Luxembourg. A ville blive stiftet med det formål at investere i eksternt forvaltede fonde inden for aktivklasserne, aktivt ejerskab, absolutte og faste aktiver og med henblik på at skabe konkurrencedygtige risikojusterede afkast til selskabets aktionærer. Selskab A ville få status som et såkaldt "SICAF", hvilket medførte at mindsteinvesteringerne kunne være mindre end 125.000 EUR, og at der blev stillet krav om en promoter, dvs. en person som over for CSSF (Finanstilsynet i Luxembourg) havde ansvaret for, at selskabet overholdt de spilleregler, som var gældende for selskabet. Skatterådet skulle tage stilling til, om investering i selskab A's aktier skattemæssigt skulle behandles som en investering i almindelige aktier, dvs. aktier omfattet af ABL kapitel 3, og om det ville have betydning, at selskab A fik status som et almindeligt SICAF, når det blev lagt til grund, at de eneste væsentlige ændringer herved sammenlignet med et såkaldt SICAF-SIF var, at der galt andre krav til størrelsen af investorernes minimumsinvesteringer, og at der blev stillet krav om promotor. Skatterådet bekræftede, at gevinst og tab på det luxembourgske selskab A's aktier skulle beskattes efter ABL kapital 3 som almindelige aktier, idet det forhold, at selskab A blev underlægt andre krav til størrelserne af investorernes minimumsinvesteringer, samt at der blev stillet krav om en promoter, ikke var af betydning for vurderingen af, om der var tale om et investeringsselskab i relation til ABL § 19, stk. 2. Skatterådet tog dog forbehold for, at myndighederne i Luxembourg fandt, at selskab A var et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/116/EØF.

Et SICAF i Luxembourg var ikke omfattet af ABL § 19.SKM2007.692.SR

Et bindende svar fra Skatterådet angik A A/S, hvis vedtægtsmæssige formål var, "...at udøve investeringsvirksomhed for egne og lånte midler, fortrinsvis ved investering i danske og udenlandske noterede og ikke noterede værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta." A A/S henvendte sig til investorer med en lang investeringshorisont (minimum 3-5 år) og havde til formål at levere et risikojusteret afkast, der var højere end i en global aktieportefølje. Samtlige aktier i A A/S var ejet af en dansk sparekasse. Den eneste ansatte i A A/S var den danske sparekasses investeringschef, der forventede at have en ugentlig arbejdstid på 7½ time. Spørger ønskede, at Skatterådet dels skulle tage stilling til, hvorvidt A A/S ville være omfattet af ABL § 17, samt hvorvidt aktier i A A/S ville være omfattet af ABL § 19. Skatterådet bekræftede, at A A/S på grund af sin påtænkte investeringsstrategi ikke ville være omfattet af ABL § 17. Endvidere bekræftede Skatterådet, idet det blev lagt til grund, at selskabet ikke var et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, og idet der ikke eksisterede en tilbagekøbsforpligtigelse for selskabet, og banken kun var forpligtet til at tilbagekøbe en begrænset mængde aktier dagligt, at aktier i selskabet ikke ville være omfattet af ABL § 19.

Et dansk selskab var ikke omfattet af ABL § 19.

SKM2007.250.SREt investeringsselskab på Guernsey var ikke omfattet af ABL § 19, men af de almindelige regler om aktier.

Et selskab på Guernsey var ikke omfattet af ABL § 19.SKM2006.588.SREt bindende svar angik et investeringsinstitut, godkendt i et andet EU land i henhold til UCITS direktivet, med variabel kapital og begrænset ansvar, organiseret med forskellige aktieklasser, der hver især udgjorde en forening med egne investeringer, et såkaldt "umbrella company". Investorerne kunne tegne aktier i den enkelte aktieklasse og var kun berettiget til at modtage afkast fra den aktieklasse. Hver aktieklasse/forening blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt. Investeringsinstituttet var underlagt tilsyn fra myndighederne i Storbritannien. Skatterådet meddelte, at da investeringsinstituttet var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) skulle investeringsinstituttet betragtes som et investeringsselskab efter dansk skatteret, idet instituttet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, jf. ABL § 19, stk. 4.

Et investeringsinstitut i Storbritannien, som var omfattet af Rådets Direktiv 85/611/EØF, var omfattet af ABL § 19, da selskabet ikke havde valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening.