Dokumentets metadata

Reklameudgift - dispositivt afkald på indtægt

Skatterådet tiltræder ikke en banks opfattelse af, at et bidrag til en fond, der er beregnet som et procentuelt beløb af indeståendet på en bestemt kontotype efter aftale med kunderne til den pågældende kontotype, er fradragsberettiget for banken som en reklameudgift i henhold til ligningslovens § 8 stk. 1.I stedet finder Skatterådet, at der er tale om en ordning om dispositivt afkald på renteindtægt fra kundernes side, og at kunderne derfor er de reelle bidragydere til fonden.

Kan SKAT bekræfte, at bidrag ydet af F1-Bank til G1-Fond er fradragsberettigede som reklameudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 1?

Svar

Nej, se dog nedenfor.

F1-Bank har til hensigt at tilbyde bankens kunder en ny kontotype. Banken vil synliggøre en social og samfundsmæssigt bevidst profil ved at bidrage til G1-Fond med et procentuelt beløb af det indestående, der henstår på de pågældende konti.

Bankens kunder vil få tilbudt en kontotype, hvor indlånsrenten ikke vil være markedsledende, men hvor kunden på forhånd ved, at banken vil yde bidrag til G1-Fond i forhold til hvor stort et indestående, kunden har på sin konto. Ordningen vil således gå ud på, at kunden ikke får 4 procent i rente, men derimod kun 3 procent, mens banken samtidig forpligter sig til at beregne 1 procent af indeståendet og aflevere denne procent til G1-Fond.

F1-Bank har tidligere overvejet at oprette en kontotype, hvor kunden forpligtede sig til at aflevere sin renteindtægt fra indeståendet på kontoen til G1-Fond. Af administrationsmæssige årsager har F1-Bank valgt ikke at tilbyde denne fremgangsmåde. At F1-Bank har fravalgt denne fremgangsmåde skyldes tillige, at kunden ville skulle betale skat af sin renteindtægt, og at bidraget til G1-Fond således ville blive reduceret betragteligt.

For at det samlede bidrag til G1-Fond skal blive så stort som muligt påtænker F1-bank i stedet selv at være bidragyder direkte til fonden, men ønsker ikke at stille sig i en skattemæssigt dårligere position end efter den først påtænkte metode, hvor rentetilskrivningen af kundens konto ville være en fradragsberettiget driftsudgift.

I forbindelse med indsendelse af bemærkninger til SKATs udkast til indstilling til Skatterådet har bankens advokat den 14. maj 2008 fremsendt udkast til aftale mellem G1-Fond og F1-Bank. Det fremgår af pkt. 2.3 i dette udkast, at F1-Bank forpligter sig til - uanset det samlede indskud på G1-Fond-Opsparingskonti - at bidrage til G1-Fond med et årligt minimumsbeløb på 100.000 kr.

Det er spørgers opfattelse, at bidrag til G1-Fond er fradragsberettigede som reklameudgift i medfør af ligningslovens § 8 stk. 1.

Som reklameudgifter i henhold til ligningslovens § 8 stk. 1 anses tillige udgifter afholdt med henblik på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Det er spørgers opfattelse, at F1-Bank netop ved at bidrage til finansieringen af G1-Fond vil gøre banken kendt og fordelagtigt bemærket. Det er bankens hensigt at synliggøre sine bidrag til fonden via bankens almindelige pr-arbejde og specielt ved at tilbyde sine kunder en ordning, hvor kunderne hjælper med at støtte det gode formål ved at oprette den nye kontotype hos F1-Bank.

F1-Bank vil således anvende samarbejdet med G1-Fond på bankens hjemmeside, ligesom der vil blive lagt et link ind til fondens hjemmeside, således at bankens nuværende og fremtidige kunder vil kunne læse nærmere om det formål, der støttes af F1-Bank.

Formålet med støtten er således at optræde på en etisk og samfundsmæssigt forsvarlig måde og at opnå et tilsvarende image og en etisk profil i offentlighedens lys. Det er spørgers opfattelse, at dette både vil skabe mere forretning i banken og gøre det lettere for banken at tiltrække medarbejdere, idet et socialt bevidst etisk image vil smitte af på nuværende og fremtidige medarbejderes omdømme.

Spørger henviser i den forbindelse til TfS 2004.551 LR (SKM2004.262.LR ).

Efter ligningslovens § 8 stk. 1 kan udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af ligningsvejledningen afsnit E.B.3.6 fremgår, at det karakteristiske for reklameudgifter er, at de afholdes overfor en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder og tager sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

I den af spørger nævnte afgørelse i TfS 2004.551 LR (SKM2004.262.LR ) fik et selskab medhold i, at dets bidrag på 24.000 kr. til en velgørende organisation, som ville fremgå af selskabets hjemmeside og med links mellem parterne, var omfattet af bestemmelsen om fradrag for udgifter til reklame. Der blev herved bl.a. lagt vægt på bidragets størrelse og på, at bidraget fandtes at være imageskabende for virksomheden.

I henhold til F1-Banks beskrivelse af den påtænkte disposition er det bankens hensigt at synliggøre samarbejdet med G1-Fond på lignende måder som ovennævnte selskab. Den påtænkte disposition adskiller sig fra dog ovennævnte selskabs ved at være konstrueret sådan, at den ikke påfører banken nogen udgift, og sådan at donationens størrelse ikke kendes på forhånd.

Ud fra bankens oplysning om, at størrelsen på donationen til G1-Fonden skal beregnes som et procentuelt beløb af indeståendet på en bestemt kontotype, der er kendetegnet ved at give et tilsvarende lavere afkast, og at kunden accepterer dette mod at differencen går til fonden, er det SKATs opfattelse, at det reelt ikke er banken, men de enkelte kunder, der er bidragydere til fonden.

Der vil således fra kundernes side være tale om et aktivt valg af en ordning, hvorefter man giver afkald på en indtægt på betingelse af, at denne anvendes til et nærmere angivet formål. Dette udgør efter SKATs opfattelse en ordning om dispositivt afkald, som medfører, at kunden skattemæssigt anses for at have modtaget den fulde renteindtægt og herefter evt. kan foretage fradrag for bidrag til velgørende formål efter reglerne herom.

På denne baggrund kan bidraget til G1-Fonden ikke anses for en reklameudgift omfattet af ligningslovens § 8 stk. 1 for banken.

Det bemærkes dog, at et evt. supplerende bidrag, udredet direkte af F1-Bank udenom kontoordningen til opfyldelse af ovennævnte forpligtelse ifølge aftalens pkt. 2.3, efter SKATs opfattelse vil være omfattet af ligningslovens § 8 stk. 1.

F1-Banks advokat har ved brev af 14. maj 2008 fremsat følgende bemærkninger til ovenstående sagsfremstilling:

Det er spørgers opfattelse, at der ikke foreligger et dispositivt afkald på en renteindtægt, hvorfor den enkelte kontohaver ikke skal beskattes af den til bidraget svarende renteindtægt. I henhold til praksis og litteratur gælder 2 betingelser for, at modtageren ikke beskattes af den indtægt, der er givet afkald på. For det første skal afkaldet gives inden retserhvervelsen, og for det andet må der ikke være tale om et dispositivt afkald.

I nærværende sag finder spørger ikke, at der er tvivl om, at afkaldet er givet, forinden kontohaveren erhverver ret til renteindtægten, hvilket også ses af, at afkaldet gives i forbindelse med oprettelsen af selve kontoen, og at størrelsen af (det standardmæssige) bidrag til fonden fastlægges i den aftale, der indgås med den enkelte kunde i forbindelse med oprettelsen af kontoen.

Betingelsen om, at der ikke må være tale om et dispositivt afkald forstås således, at modtageren ikke selv må kunne træffe beslutning om, hvem der skal modtage det beløb, der er blevet givet afkald på, jf. ligningsvejledningen afs. A.A.1.3.10. Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet foreligger et dispositivt element ved kontohavers (påståede) afkald på rentetilskrivning, må fortolkes under hensyn til de formål, der forfølges ved den omhandlede ordning.

Vedrørende de fiskale hensyn bemærker spørger dog, at banken under alle omstændigheder vil have fradragsret (eventuelt som en driftsudgift), såfremt bidraget i stedet udbetales til den enkelte kontohaver direkte.

Spørgsmålet om, hvorvidt fonden skal have økonomisk støtte, afhænger således alene af spørgers eventuelle fradragsret for beløbet, idet spørger i tilfælde af et ikke-bekræftende svar i stedet har til hensigt at udbetale beløbet til kontohaverne i banken, idet spørger - såfremt der ikke måtte være mulighed for at fratrække bidraget som en reklameudgift - skattemæssigt vil blive stillet dårligere ved at give et bidrag til en velgørende fond, end såfremt det samme beløb blev givet til den enkelte kontohaver.

Vedrørende formålet, der forfølges ved den omhandlede ordning, bemærker spørger, at der er tale om, at banken ønsker at støtte en organisation/ fond, der virker for bæredygtig handel. Fonden er stiftet af bl.a. WWF Verdensnaturfonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp m.fl. Fondens indtægter genereres blandt andet ved støtte fra Danida, ligesom fonden søger om midler fra bl.a. EU og Dansk Tipstjeneste. Det fremgår af fondens vedtægter, at fonden søger at finansiere sin virksomhed ved at søge bidrag fra offentlige og private institutioner. Spørger henviser til fremsendt bilagsmateriale om fonden.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt kontohavers accept udgør et dispositivt afkald på indtægten, bemærker spørger, at den praksis, der er beskrevet i ligningsvejledningen, og som foreligger i øvrigt, er karakteristisk derved, at der i samtlige tilfælde er tale om enkeltstående afkald til fordel for specifikke formål udpeget af den enkelte modtager, hvorfor den gældende praksis ikke omhandler situationen i nærværende sag.

Spørger bemærker videre, at der for det første i nærværende sag vil være tale om en generel ordning, der henvender sig til alle indehavere af konti af den pågældende type. Det afkald, der i givet fald måtte være, vil således ikke være et enkeltstående afkald givet af den enkelte kontohaver. Derimod er der - i modsætning til praksis i øvrigt - tale om en helt generel ordning, der ikke har til hensigt at tilgodese den enkelte modtagers særinteresser. Således giver ordningen heller ikke mulighed for, at den enkelte kontohaver vælger modtager af det omhandlede beløb.

Spørger har vedlagt kopi af den aftale, der er indgået mellem G1-Fond og banken.

Beløbsmodtager er valgt - af spørger - på forhånd, og den enkelte kontohaver har ingen mulighed for at foretage enkeltstående afkald, der tilgodeser forskellige interesser.

Yderligere gør spørger gældende, at G1-Fonds arbejde tager sigte på at arbejde for, at producenterne af en lang række produkter produceret i den 3. verdens lande får den pris for de varer, der har fondens godkendelse. Det er således selve producenterne af de godkendte varer, der drager fordel af fondens arbejde - og som således også drager fordel af de donationer, der går til G1-Fonds arbejde. Da fonden udelukkende arbejder med henblik på at tilgodese og promovere salget af producenternes varer, vil de bidrag, G1-Fond modtager, reelt tilgodese denne ubestemte kreds af producenter i verdens fattigste lande. Det beløb, den enkelte kontohaver i nærværende sag måtte give "afkald" på, går således ikke til at støtte et konkret og specifikt formål udpeget af den enkelte kontohaver, men går derimod til at gavne en ubestemt kreds af personer.

På denne baggrund finder spørger, at det afkald, den enkelte kontohaver giver, må anses for at være "blankt", jf. ligningsvejledningen 2008 afs. A.A.1.3.10, idet den enkelte kontohaver ikke har truffet beslutning om, hvem beløbet reelt skal tilgodese. Spørger henviser til ovennævnte afsnit ligningsvejledningen og til LSRM 1973.122, SKM2006.322.SR og SKM2007.172.LSR , alle modsætningsvist.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. skatteforvaltningslovens § 25 stk. 1.