Dokumentets metadata

Dobbeltbeskatning - midtpunkt for livsinteresser

Efter fraflytning til Sverige var klager fortsat skattepligtig til Danmark, da han fortsat havde bopælsmulighed i et stort sommerhus i Vestjylland, som var godkendt til helårsbeboelse. Efter fraflytningen havde klager derfor dobbeltdomicil i Danmark og Sverige. Da klager havde en fast og vedvarende bolig i Sverige mens han alene havde en bopælsmulighed i Danmark, og da han faktisk boede og arbejdede i Sverige blev han anset for hjemmehørende i Sverige.

Klagen vedrører et bindende svar, idet der er stillet følgende spørgsmål:

1. Kan SKAT bekræfte, at klagers skattepligt til Danmark efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 1 ophørte den 1. oktober 2008?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan SKAT så bekræfte, at klager, der er fuldt skattepligtig til såvel Sverige som Danmark, fra den 1. oktober 2008 må anses for at have dobbeltdomicil og være hjemmehørende i Sverige efter bestemmelserne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4?

Skattecentret har besvaret begge spørgsmål med "Nej".

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets bindende svar på spørgsmål 1, mens det bindende svar på spørgsmål 2 ændres til "Ja".

Sagens oplysninger

Klageren meddelte Det Centrale Person Register, at han den 10. februar 2008 flyttede fra Danmark til Sverige til adressen Y1.

Klageren købte med overtagelsesdato 1. oktober 2006 ejendommen på adressen Y2 i Danmark, der er vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed. Ejendommen, der er opført i 1988, har et beboelsesareal på 126 m². Ejendomsvurderingen udgjorde 3.900.000 kr. pr. 31. december 2007.

Klageren har været tilmeldt folkeregistret på adressen i perioden fra 22. oktober 2006 til 10. februar 2008.

Ejendommen er tømt for indbo. Klageren indgik en formidlingsaftale med først en ejendomsmægler og efterfølgende den 24. maj 2008 med en anden ejendomsmægler om salg af ejendommen. Udbudsprisen blev fastsat til 4.995.000 kr. Ejendommen blev ikke solgt. Ifølge lejekontrakt af 14. juli 2009 er ejendommen nu udlejet til beboelse i perioden fra 1. juli 2009 til 30. juni 2012 og dermed i en 3-årig periode for en månedlig leje på 7.500 kr.

Klageren købte med overtagelsesdato 7. januar 2006 ejendommen på adressen Y3 i Danmark, der er vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed, for 5,8 mio. kr. Ejendommen er ifølge BBR-registret opført i 1911 og ombygget i 1978. Bebygget areal udgør 157 m², og med udnyttet tagetage på 85 m² udgør det beboede areal i alt 199 m². Huset er opført i mursten med tegltag og opvarmes via naturgas. Derudover er der en garage på 24 m², opført i 1971. Grundarealet udgør 1.158 m².

Ejendomsværdien udgjorde 3.650.000 kr. pr. 31. december 2007. Ved denne vurdering blev handelsprisen anset for at være 1 mio. kr. højere, end standardberegningen giver udtryk for. Handelsværdien udgør ca. 7 mio. kr., mens restgælden andrager ca. 4,9 mio. kr. Ejendommen har siden vurderingen pr. 1. januar 2002 haft benyttelseskode 01 - beboelse. Alle ejendomme med adresse på samme vej som Y3 er vurderet med benyttelseskode 01 bortset fra to ubebyggede arealer og en forretningsejendom. Der er flere helårsbeboede ejendomme på vejen.

Ejendommen anvendes som sommerhus af klageren og hans to døtre med familier. Døtrene, der er født i henholdsvis 1967 og 1981, bor i Danmark.

Klageren købte med overtagelsesdato 1. oktober 2003 erhvervsejendommen på adressen Y4 i Danmark, der er vurderet som fabrik og lager. Ejendomsværdien udgjorde 10 mio. kr. pr. 31. december 2007. Ejendommen er udlejet til selskabet G1 A/S.

Klageren startede i 1989 virksomheden G1 A/S. I 2000 omdannede han virksomheden til et aktieselskab. Selskabet udfører integrerede flytninger af firmadomiciler m.v. Selskabet har indført et helt nyt koncept i flyttebranchen i Danmark.

Klageren besluttede sig til fra sit fyldte 60. år at trække sig ud af selskabets daglige ledelse og i stedet bosætte sig i Sverige og hellige sig videreudvikling af konceptet, herunder at udvikle konceptet, så det kan bruges i andre lande. Videreudviklingen er siden den 1. oktober 2008 foregået i det svenske datterselskab G2.

Klageren var indtil sin 60-års fødselsdag den 26. maj 2008 direktør i G1 A/S, som han ejer 100 % gennem holdingselskabet G3 ApS. Formelt skete direktørskiftet den 1. april 2008. Direktørskiftet blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 13. maj 2008. Administrerende direktør i G1 A/S er nu FH.

G1 A/S erhvervede ved aftale af 26. august 2008 et svensk skuffeselskab - G2 - med en aktiekapital på 100.000 SEK. Dette svenske selskab er et 100 % ejet datterselskab af det danske selskab G1 A/S med adresse på Y1, som er klagerens adresse. Datterselskabet påbegyndte sin virksomhed den 1. oktober 2008 og er fra den dag registreret med moms, A-skat og sociale afgifter til Skatteverket. Klageren er registreret som administrerende direktør i det svenske selskab og varetager den daglige ledelse af selskabet.

Klageren har siden den 1. oktober 2008 modtaget løn fra det svenske datterselskab, og han har ikke siden denne dato modtaget løn fra det danske moderselskab, G1 A/S.

Det svenske datterselskab fungerer som salgsselskab i Sverige for G1 A/S og vil desuden udføre diverse udviklingsarbejder for det danske moderselskab. Datterselskabet er i gang med at afsætte konceptet til svenske kunder. Flyttearbejdet vil blive udført af G1 A/S som underentreprenør, og det danske moderselskab vil fakturere underentreprenørdelen til G2 efter armslængdeprincippet. Den del af klagerens udviklingsarbejde, som vedrører det danske moderselskab, vil løbende blive faktureret fra G2 til G1 A/S på armslængdevilkår.

De tre bestyrelsesmedlemmer i det svenske datterselskab er alle bosat i Danmark. Datterselskabets første regnskabsår løber fra 2. juli 2008 til 31. december 2009, men kan ændres til 31. december 2008.

I december 2007 lejede klageren, der er ugift, en lejlighed på 94 m² på adressen Y1 i Sverige. Klageren blev tilmeldt folkeregisteret i Sverige samme dag, men han flyttede først ind i lejligheden den 10. februar 2008.

Klageren er af de svenske skattemyndigheder anset for fuldt skattepligtig til Sverige fra og med den 1. oktober 2008, og han betaler skat af lønnen fra G2 efter de svenske skatteregler.

Klageren ejer en lystyacht, der nu har havneplads i Sverige. Værdien udgør 1½ - 2 mio. kr. Båden vinteropbevares i en lukket hal i Danmark.

Skattecentret gav den 9. juli 2008 bindende svar på tilsvarende spørgsmål. Begge spørgsmål blev besvaret benægtende.

Ved brev af 18. november 2008 anmodede klageren om et nyt bindende svar.

Skattecentrets afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af om en person har bopæl i Danmark, henses der bl.a. til, om den pågældende person har faktisk rådighed over en helårsbolig i Danmark. I medfør af praksis vil fortsat dispositionsret over en bolig her i landet som udgangspunkt medføre, at bopælen anses for opretholdt, med mindre boligen udlejes uopsigeligt for udlejer i mindst tre år.

Ved vurderingen af om der er sket ophør af bopæl, er det ikke en absolut betingelse, at salg har fundet sted, idet karakteren af skatteyderens salgsbestræbelser, sammenholdt med den faktiske flytning til udlandet, kan bevirke, at rådigheden over boligen må anses for opgivet, under forudsætning af at salget senere gennemføres.

På grundlag af det oplyste om at ejendommen på adressen Y2, er ryddet for indbo, og at der er indgået en formidlingsaftale om salg med en ejendomsmægler, er det SKATs opfattelse, at denne bopæl er opgivet i forbindelse med fraflytningen. Ved denne vurdering er det dog forudsat, at salgsbestræbelserne opretholdes, enten indtil salg gennemføres, eller der indgås en uopsigelig lejeaftale af mindst 3 års varighed. Det er ligeledes en forudsætning, at ejendommen ikke er til rådighed for klageren, hverken i kraft af hans eget eller af selskabernes ejerskab.

Den fortsatte besiddelse af et sommerhus eller anden ejendom, der ikke kan sidestilles med helårsbolig, vil som udgangspunkt ikke konstituere bopæl, forudsat sommerhuset alene anvendes til ferie og lignende. Foreligger der andre væsentlige tilknytningsmomenter til Danmark, typisk i form af væsentlige erhvervsinteresser, vil afgørelsen om fortsat bopæl ske på grundlag af en samlet bedømmelse af de foreliggende omstændigheder.

Hvis sommerhuset ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris og størrelse, vil det næppe kunne bevirke, at bopæl er opretholdt, forudsat det udelukkende anvendes i ferieøjemed og har status som sommerhus, jf. TfS 1990,163 LSR. Østre Landsret statuerede fuld skattepligt i TfS 1996, 5l Ø bl.a. under hensyn til sommerhusets indretning og størrelse samt omfanget af de investeringer, der var foretaget til forbedring af ejendommen.

Ejendommen på adressen Y3, der er beliggende i et sommerhusområde, men også centralt i byen, har helårsstatus (i lighed med de øvrige beboelsesejendomme på vejen) og kan benyttes både som feriebolig og som helårsbolig. Klageren vil derfor fortsat have en helårsbolig til rådighed i Danmark.

Det er herefter SKATs vurdering, at den fulde skattepligt er bevaret, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klageren tillige har rådighed over en bolig i Sverige og er fuldt skattepligtig til Sverige, foreligger der en dobbeltdomicilsituation, hvorefter beskatningsretten må fastlægges ud fra bestemmelserne i artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996.

Af artikel 4, stk. 2, litra a, fremgår, at såfremt der er fast bolig til rådighed i begge stater, skal man anses for hjemmehørende i den stat, med hvilken man har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

SKAT er af den opfattelse, at ansættelsen i det svenske datterselskab ikke ændrer ved det forhold, at Danmark i kraft af klagerens personlige og økonomiske forhold må anses for centrum for hans livsinteresser. Uagtet at der er ansat en administrerende direktør i det danske driftsselskab, ejer klageren stadig aktierne i holdingselskabet G3 ApS 100 %, hvorved han fortsat har den afgørende indflydelse på beslutningerne i koncernen. Klageren har således betydelige kapitalinteresser i Danmark, hvor både koncernens driftsselskab og holdingselskab har hjemsted. Der er endelig fortsat mulighed for at modtage indkomst i form af udbytte fra selskaberne i Danmark.

Derudover har klageren et personligt ejerskab til erhvervsejendommen på adressen Y4, som udlejes til G1 A/S.

Det er endvidere lagt til grund, at klageren har rådighed over en helårsbolig i på Y3 i Danmark, at ejendommen på adressen Y2 fortsat er sat til salg, at den vil blive udlejet i mindst 3 år uopsigeligt, såfremt den ikke sælges, og at klagerens to døtre har bopæl i Danmark.

Det forhold, at klageren har erhvervet rådighed over en lejlighed i Sverige, og at hans lystyacht har havneplads i Sverige, men bliver vinteropbevaret i Danmark, ses ikke at kunne bevirke, at centrum for hans livsinteresser kan placeres i Sverige.

Klagerens centrum for livsinteresser er herefter i Danmark, således at han anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de bindende svar på begge spørgsmål ændres til "Ja".

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at klagerens fulde skattepligt til Danmark er ophørt, da han efter den 1. oktober 2008 ikke længere har dansk bopæl til rådighed.

Den tidligere bolig på adressen Y2 blev tømt for indbo og sat til salg hos en ejendomsmægler. Da et salg ikke kunne gennemføres til en fornuftig pris, blev ejendommen udlejet med mindst 3 års uopsigelighed. Det er ikke afgørende, at den tidligere bopæl ikke er solgt, idet ejendommen er fraflyttet og først sat til salg og efterfølgende udlejet uopsigeligt i 3 år.

Klageren har alene formelt, og ikke reelt, rådighed over en helårsbolig i Danmark på adressen Y3. Ejendommen anvendes af klageren og hans familie som sommerhus. Selv om praksis medfører, at den fulde skattepligt opretholdes, når der fortsat er rådighed over en ejendom, der kan bruges til helårsbolig, så tiltrådte Vestre Landsret i dom af 1. juli 2009, refereret i SKM2009.482.VLR , at den fulde skattepligt var ophørt for en skatteyder, der ønskede den fulde skattepligt bevaret, og som fortsat havde en helårsbolig til rådighed.

Det er efter gældende praksis uden betydning, at klageren fortsat er ejer af et sommerhus i Danmark. Rådighed over et sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl i Danmark. Dette gælder, uanset at de kommunale myndigheder ud fra turistpolitiske hensyn har ophævet bopælspligten for alle ejendomme i byen og har gjort det muligt at benytte traditionelle sommerhuse hele året.

Klageren fraflyttede endvidere den 10. februar 2008 til Sverige. Klageren er ophørt som direktør i det danske driftsselskab og er ansat af det svenske datterselskab, og han udfører arbejdet i Sverige.

Såfremt klageren fortsat anses for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, har han dobbeltdomicil, idet han tillige er fuldt skattepligtig til Sverige efter de svenske skatteregler. Klageren har kun bopæl i Sverige, da han har fast bolig til rådighed i Sverige og faktisk bor i Sverige, og da han kun har bopælsmulighed i og ingen fast bolig i Danmark. Da klageren har sin faste bopæl i Sverige, da han i hvert fald fra den 1. oktober 2008 er ansat i det svenske datterselskab G2 og udelukkende har arbejdet for det svenske datterselskab, og da dette arbejde er udført i Sverige, har han i øvrigt centrum for sine livsinteresser i Sverige. Hertil kommer, at klagerens svenske bopæl ikke medfører problemer med at pleje de kapitalinteresser, som han har i Danmark i G3 ApS, i dette selskabs danske datterselskab og i datterselskabets domicilejendom på Y4, der ejes af klageren. Det er herunder betydeligt lettere at pleje disse kapitalinteresser fra Sverige end fra byen, hvor Y3 ligger. Klageren må derfor efter bestemmelserne i artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst anses som hjemmehørende i Sverige.

Det er efter gældende praksis uden betydning, at klageren er ejer af et dansk holdingselskab og kan modtage udbytte fra dette selskab, når det danske holdingselskab ikke selv har erhvervsmæssig virksomhed, og dets datterselskab har egen direktør og ledelse, der ikke omfatter klageren.

Klageren er herefter begrænset skattepligtig til Danmark af sine faste ejendomme, herunder særligt den udlejede erhvervsejendom.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ad. spørgsmål 1

Ved udrejsen til Sverige den 10. februar 2008 fraflyttede klageren ejendommen på adressen Y2, der har status som helårsbolig, og som siden den 22. oktober 2006 havde tjent som bolig for klageren.

Under hensyntagen til at ejendommen i forbindelse med udrejsen blev tømt for indbo og sat til salg hos en ejendomsmægler, og at ejendommen på grund af manglende salg efterfølgende ved lejekontrakt af 14. juli 2009 blev udlejet til beboelse uopsigeligt for udlejeren for en 3-årig periode, finder retten, at klageren ved udrejsen har opgivet bopælen på denne ejendom. Det er dog en forudsætning, at ejendommen ikke er til rådighed for klageren hverken i kraft af hans eget eller af selskabernes ejerskab.

Ejendommen på adressen Y3 har i lighed med de andre beboelsesejendomme på vejen status som helårsbolig og kan benyttes både som helårsbolig og som sommerhus. Uanset at ejendommen efter det oplyste er beliggende i et sommerhusområde, men også centralt i byen, og at ejendommen anvendes af klageren og hans døtre med familier som sommerhus, er det rettens opfattelse, at klageren ved udrejsen til Sverige fortsat har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark på adressen Y3, og at han derfor har opretholdt sin bopæl i Danmark, således at han fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det bindende svar på spørgsmål 1 stadfæstes derfor.

Ad. spørgsmål 2

Da klageren tillige har bopæl i og er fuldt skattepligtig til Sverige, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, at såfremt en fysisk person er hjemmehørende i flere kontraherende stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

Under hensyntagen til, at klageren har en fast og vedvarende bolig til rådighed i Sverige, mens han alene har en bopælsmulighed i Danmark, og at han faktisk har boet og arbejdet i Sverige, finder retten, at klageren fra den 1. oktober 2008 må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige efter bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, litra a, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det bindende svar på spørgsmål 2 ændres derfor til "Ja".