Dokumentets dato: | 30-03-2004 |
Offentliggjort: | 02-04-2004 |
SKM-nr: | SKM2004.165.TSS |
Journalnr.: | 99/03-4061-00920 |
Referencer.: | Personskatteloven |
Dokumenttype: | Meddelelse |
Tyskland har tidligere i en konkret sag meddelt, at man var enig med Danmark i, at bopælslandet Danmark var berettiget til at medregne en i Tyskland optjent indkomst i beregningsgrundlaget for den danske skat, men at Tyskland ikke tilsvarende kunne medregne den danske indkomst i beregningsgrundlaget ved beregningen af skatten af den tyske indkomst. Tyskland har nu forladt denne opfattelse og begrunder ændringen i opfattelsen med en ændring i interne tyske skatteregler. Told- og Skattestyrelsen er enig med Tyskland i, at der ikke er noget i den tidligere gældende dobbeltbeskatningsoverenskomsts progressionsforbehold i artikel 19 og for så vidt heller ikke i den nugældende overenskomsts artikel 24, stk. 2, litra f, der hindrer Tyskland i som kildestat at anvende et progressionsprincip herunder at medregne den indtjente indkomst i bopælslandet i beregningsgrundlaget for skatten af kildestatsindkomsten.
Den 17. september 2001 meddelte det tyske finansministerium, at man efter gennemsyn af det forelagte materiale delte Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at anvendelse af progressionsforbeholdet (artikel 19) alene tilkom Danmark. I denne sag var skatteyderen hjemmehørende i Danmark, men arbejdede i Schweiz de første 3 måneder i 1995 og derefter i Tyskland fra slutningen af marts og året ud. Tyskland var tillagt beskatningsretten i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 9, som svarer til artikel 15 i OECD-modeloverenskomsten. Ved beregningen af skatten i Tyskland anvendtes en progressiv metode, hvorved man lagde den i Schweiz oppebårne indkomst til grund sammen med den tyske indkomst. Lempelsesmetoden fremgik af artikel 19, der stort set svarede til OECD-modeloverenskomstens artikel 23 A.
I marts 2004 har Tyskland forladt denne opfattelse i en nogenlunde tilsvarende sag. I denne sag var skatteyderen ligeledes bosiddende i Danmark, men havde arbejdet i Tyskland i 1996 fra 1. januar og frem til 31. juli. Ved beregningen af skatten i Tyskland havde de lokale myndigheder også medregnet den i Danmark oppebårne indkomst, som Tyskland ikke havde beskatningsretten til.
Tyskland har som begrundelse henvist til intern tysk ret (section 32b praragraph 1 sub-paragraph 2 of the German Income Tax Law - EstG) samt til 3 afgørelser fra the Federal Fiscal Court. Det følger af disse afgørelser, at dobbeltbeskatningsaftalers regler om eksemptionslempelse med progressionsforbehold kun er deklaratoriske og dermed ikke hindrer kildestaten i at indføre interne regler om eksemption med progressionsforbehold, medmindre andet er aftalt i overenskomsten.
Told- og Skattestyrelsen er enig i den tyske vurdering, idet den stemmer med bemærkningerne til OECD-modeloverenskomstens artikel 23 A, stk. 3, jf. pkt. 56, hvoraf fremgår, at art. 23 A (eksemptionslempelsesbestemmelsen) alene angår bopælsstaten, men ikke griber ind i kildestatens anvendelse af national lovgivning vedrørende progression.