Dokumentets metadata

Hæderspris fra fond - arkitekt - kunstnerisk virke

En hæderspris ydet til to danske arkitekter fra en dansk fond blev anset for skattefri efter ligningslovens § 7. nr. 19, om hæderslegater til kunstnere.

Klagen skyldes, at indtægt fra hæderspris er anset som skattepligtig.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indtægt fra X-fond på 200.000 kr. anset af skatteankenævnet som skattepligtig efter ligningslovens § 7 O.

Landsskatteretten ændrer skatteankenævnets afgørelse således, at indtægten er skattefri efter ligningslovens § 7, nr. 19.

Sagens oplysninger

A (klageren) er arkitekt og havde selvstændig tegnestue i perioden 1984 til 2004 med B. Fra 2005 sammen med 7 nye partnere.

Klageren blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole i 1984 og var i perioden 1986-1998 timelærer og lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole.

Klageren er medlem af Kunstnersamfundet. Hun blev optaget den 22. maj 1992.

Klageren bestrider desuden en del tillidserhverv, og har gennem årene modtaget følgende udmærkelser "Akademiets Eckersbergmedalje", "Heliosprisen", "Betonelementprisen", "Den grønne Nål", "Nykredits Arkitekturpris" (2 gange), "Murerprisen", BKL's Byggepris" og "Kreditforeningen Danmarks Byfornyelsespris" samt "C.F. Hansen Medaljen".

B og klageren fik i indkomståret 2002 derudover tildelt en hæderspris fra X-fond. Prisen var på 200.000 kr. til hver. Begrundelsen for tildelingen blev af fondens bestyrelse uddybet således:

"X Fond tildeler hermed arkitekterne A og B fondens hæderspris for de smukke og betydningsfulde arbejder, hædersprismodtagernes fælles firma har lagt navn til.

Det er svært for udenforstående at vurdere, hvad de hver for sig står for, men arbejderne, som de har ansvaret for, udtrykker stor indlevelse og godt samarbejde.

B er imidlertid den ældre og dermed mere erfarne, som gennem flere år har ledet tegnestuen først i samarbejde med C og senere nu med A.

Den længere karriere har da også givet sig udtryk i flere tilkendegivelser. Han er således professor på Kunstakademiets Arkitektskole og medlem af et utal af ansete råd og udvalg.

Den smukke bebyggelse i Y og opførelsen af Z Museum hører til de betydelige arbejder, der er udført inden samarbejdet med A startede.

Den yngre A er ligeledes medlem af en række betydningsfulde faglige udvalg såsom "Det særlige Bygningssyn", ligesom hun har været medlem af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg.

Som bestyrelsesformand for Dansk Arkitektur Center har A selvfølgelig stor viden og føling med, hvad der sker indenfor det brede faglige område, men udadtil fornemmes en beskeden holden tilbage, når det drejer sig om at promovere sig selv gennem arkitektfirmaet.

Det opfattes også gennem A's karriere, hvor hun som fremragende underviser standser lærergerningen for at koncentrere sig om arbejdet på tegnestuen. Forståeligt nok, når tegnestuen i 1995 for alvor er kommet godt i gang og har vundet flere konkurrencer.

Allerede ved A's afgangsopgave sås et talent ud over det sædvanlige. En bolig af stor skønhed og enkelhed, som på en måde danner baggrund for det utal af boliger, som tegnestuen nu gennem mange år har haft som et særligt og spændende område.

En række betydningsfulde arbejder i større skala har dog også kendetegnet tegnestuen. Udvidelsen af Z Museum med et møbelmuseum, Kraftvarmeværker og Renseanlæg fra 1996 samt en 2. præmie i konkurrencen om Rigsarkivet, hvor samtlige fagdommere udpegede det som det egentlige vinderprojekt.

I de sidste par år har der været bygget ambassade, Kraftvarmeværk, lavet strukturplaner, renoveringer og nu en 1. præmie for konkurrenceprojektet "Æ Kunstmuseum".

Næsten alle opgaver er vunder gennem offentlige og indbudte konkurrencer, men gennemgående har det været boligområdet, der har domineret. De allerfleste opgaver har været boligbebyggelser overalt i landet. Altid velegnede og smukke, beliggende hensynsfuldt og velproportionerede.

Med udover at boligbebyggelserne er attraktive, så indeholder de også en nytænkning eller tager udgangspunkt i ressource- og energiproblematikken. Synspunkter der absolut ikke skønnes nok på trods fremtidens behov og nødvendighed.

At opremse de mange opførte boligbebyggelser er næsten en umulighed, men for nylig har firmaet vundet 1. præmie i en konkurrence om et stort kollegium. Et usædvanlig spændende projekt med et 6-7 etagers cylindrisk hus omkransende et fælles haverum.

Kollegiet er inspireret af de kinesiske runde Túlon-huse, men dog ikke lukkede som disse fæstninger. Bygningen gennemskæres således af 3 åbninger, der gør huset gennemskueligt, luftigt og venligt.

Et spændende hus i en ny bydel.

Vi ønsker A og B tillykke med prisen og glæder os til at se flere spændende og smykke bygninger fra deres hånd.

Fondens hæderspris udgør kr. 200.000.- til hver af de to prismodtagere...."

Klageren har ligeledes modtaget flere præmier i konkurrencer, og står bag flere byggerier i Danmark og i udlandet.

Skatteankenævnets afgørelse

Efter en samlet vurdering har skatteankenævnet fundet, at den modtagne hæderspris ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens dagældende § 7, litra v, 2. pkt., idet klageren ikke kan anses som kunstner i relation til denne bestemmelse. Der er henvist til det samlede formål med lovforslaget L188 (2001-02). Der er endvidere henvist til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 17. februar 2004 refereret i TfS 2004.222.

Da der er tale om en pris for klagerens fortjenester, har skatteankenævnet fundet, at hædersprisen skal beskattes efter ligningslovens § 7 O.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at legatet på 200.000 kr. er omfattet af ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, 2. og 3. pkt. og dermed fritaget for skat.

Repræsentanten bemærker, at kunstnere og kunstneriske fortjenester ikke er nærmere defineret i lovens bemærkninger. Kunst defineres i Politikens nudanske ordbog, 14. udgave, som: "hvad der skabes af kunstnere ved inspiration". Derudover defineres kunstakademi som: "læreanstalt for malere, billedhuggere og arkitekter". Repræsentanten oplyser videre, at Det Kongelige Danske Kunstakademi består af institutionerne Akademiet for de Skønne Kunster, Arkitektskolen, Billedkunstskolerne, Konservatorskolen samt Kunstakademiets Bibliotek. Institutionerne er nu selvstændige institutioner.

Repræsentanten mener, at det er generelt anerkendt, at arkitektur kan betragtes som kunst. Der henvises til, at det er almindeligt at betragte Operahuset i Sydney som kunst.

Repræsentanten henviser endvidere til, at Kulturministeriet har nedsat 7 udvalg, der skal udarbejde en kulturkanon med 12 af de bedste værker inden for de 7 kunstarter. De 7 udvalg fordeler sig på scenekunst, film, billedkunst, kunsthåndværk og design, arkitektur, musik og litteratur. Når arkitekter betragtes som kunstnere af statens institutioner, må det også anerkendes, at arkitekter kan blive hædret for deres kunstneriske fortjenester.

Om lovbemærkninger har repræsentanten den opfattelse, at de ikke anvendes til at afgrænse en regels anvendelsesområde, medmindre dette tydeligt fremgår af bemærkningerne. Repræsentanten påpeger herefter, at der intet er angivet i lovbemærkningerne om, at arkitekter ikke kan anses for kunstnere i relation til ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19. Arkitekter er sågar slet ikke nævnt i bemærkningerne. Der er ifølge repræsentanten derfor intet juridisk grundlag for generelt at udelukke arkitekter fra at kunne anvende ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 19, 2. og 3. pkt., som det er sket for klageren. Der skal derimod foretages en individuel bedømmelse af, om klageren har fået et uansøgt engangsbeløb for sine kunstneriske fortjenester.

Det er repræsentantens opfattelse, at formålet i lovbemærkningerne henviser til bestemmelserne om øget afskrivningsadgang for køb af kunst i afskrivningslovens § 44A og 44B. Disse bestemmelser gør det ifølge repræsentanten mere attraktivt at investere i kunst, og forbedrer dermed vilkårene for skabende og udøvende kunstnere.

Dette understøttes ifølge repræsentanten også af daværende skatteminister Svend Erik Hovmands udtalelse ved skriftlig fremsættelse 4. april 2002 af lovforslag 188. Det fremgår heraf, at fritagelsen for beskatning af hæderspriser til kunstnere skal ses som en yderligere forbedring af kunstneres vilkår, og at kunstnernes vilkår primært skal forbedres gennem øget efterspørgsel.

Det bemærkes, at klageren er medlem af Kunstnersamfundet, hvor det er en betingelse for fortsat medlemskab, at medlemmer er aktivt udøvende kunstnere. Repræsentanten påpeger, at Kunstnersamfundet har vurderet klagerens virksomhed og fundet, at klageren stadig er aktivt udøvende kunstner.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I medfør af statsskattelovens § 4 anses som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten disse hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi. Hæderspriser er således i almindelighed indkomstskattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Hæderspriser kan dog være indkomstskattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 19, 2. pkt. eller beskattes lempeligere efter ligningslovens § 7 O.

Af bemærkningerne til Forslag til L 188 til lov om ændring af afskrivningsloven og ligningsloven fremgår det, at formålet er at udvide afskrivningsretten for kunstnerisk udsmykning samt at fritage hæderspriser til kunstnere for beskatning og hermed forbedre vilkårene for kunstnere og gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i kunst for herigennem at fremme trivsel og miljø på arbejdspladsen. I forarbejderne står endvidere med hensyn til hæderspriser, at forslaget ikke ændrer hovedreglen om, at legater generelt er skattepligtige, men sigter på yderligere lempelser af beskatningen af hæderspriser til personer, som har fortjent en særlig anerkendelse for deres kunstneriske virke.

Landsskatteretten bemærker, at betegnelsen "kunstnere" og formuleringen "kunstneriske virke" er brugt i bemærkningerne til lovforslaget. Herefter må der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt prisen er tildelt klageren for hendes arbejde som kunstner.

Klageren må anses som værende en fremtrædende arkitekt, der har modtaget adskillige priser for bygningsværker frembragt i samarbejde med B, herunder udvidelsen af Z museum samt kollegiet. I den relation må klageren kunne betragtes som kunstner.

Efter en konkret vurdering har retten herefter fundet, at prisen er en anerkendelse af klagerens kunstneriske virke. Hædersprisen er derfor omfattet af skattefritagelsen i ligningslovens § 7, nr. 19, hvorfor skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.