Dokumentets metadata

Kontantlønnedgang - timeløn fastsat i bekendtgørelse

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lærere, der underviser på timeløn, kan få betalt deres efteruddannelse som kontantlønnedgang, idet lærernes løn er fastsat i en bekendtgørelse, og de dermed ikke har mulighed for at aftale en ændret vederlagssammensætning.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Der er tale om en forening, som udbyder undervisning efter Folkeoplysningsloven. Foreningen er ikke skattepligtig.

Man ønsker at lave en aftale med de ansatte undervisere om, at de kan deltage i efter- og videreuddannelse mod egenbetaling ved bruttotrækordning i løn før skat. Der er tale om kurser af erhvervsmæssig relevans bedømt ud fra den enkeltes fagområde.

Foreningen har - med få undtagelser - kun timeansatte. Ansættelsens varighed og omfang varierer meget fra lærer til lærer. Men de har med få undtagelser ingen lærere med ansættelse i 12 måneder ad gangen.

De ansatte undervisere er timelønnede, og de oppebærer en løn på 250,45 kr. + feriepenge, hvilket svarer til, hvad der bestemmes i bekendtgørelsen om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. (BEK 353 af 15/5-2003) efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysningsloven).

Tysklæreren underviser mellem 15-25 timer om ugen for foreningen. I sæsonen 2008/2009 er hun ansat til at undervise på 4 kurser, der løber fra efteråret 2008 til foråret 2009, og hun er endvidere ansat til at undervise på 7 kurser, der løber fra vinter til foråret 2009. Dette bliver samlet til ca. 15-25 timer ugentligt i undervisningssæsonen.

Hun ønsker at deltage i et kursus om en kendt tysk filminstruktørs film. Kurset afholdes fra 12. til 19. juli 2009, og det koster 4.400 kr. incl. overnatning og fuld forplejning plus ca. 200 kr. til transport.

Yogalæreren underviser i Ashtanga yoga mellem 5-8 timer om ugen for foreningen. I foråret 2009 er hun ansat til at undervise på 3 hold. Ansættelsen løber fra januar til april hhv. maj 2009. Dette bliver samlet til ca. 5-8 timer ugentligt i undervisningssæsonen.

Hun ønsker at deltage i et yoga-kursus. Kurset afholdes d. 13.- 28. juni 2009 (d. 20. juni undtaget), og det koster 9.800 kr.

Begge ansættelser er tidsbegrænsede, og underviserne bliver ansat for en sæson og et kursus af gangen.

Der stilles fra kommunen krav om, at 1) foreningen får ordningen godkendt skattemæssigt og 2) at der på lønsedlen fremgår, hvad bruttolønnen udgør før fradrag af bruttotræk. Disse krav stilles for det første for at tilgodese administrationen i kommunen, for det andet for at kunne godkende bruttolønnen som lønudgift og for det tredje for at lønnen kan godkendes som tilskudsberettiget løn, selvom der modregnes ved bruttotræk.

Ad spørgsmål 1 og 2

Spørgers repræsentant mener svarene skal være ja, idet man ellers vil afskære denne gruppe af lønmodtagere fra at anvende de skattemæssige fordele, der kan være i bruttolønsordningen, blot fordi man er aflønnet efter et løncirkulære, og ikke ved en individuel lønaftale.

Foreningen ønsker at tilgodese de ansatte læreres ønske om at deltage i videreuddannelse ved at betale udgiften til uddannelsen mod bruttotræk i de ansatte læreres løn efter bruttotrækordningen.

Ad spørgsmål 3

Spørgers repræsentant mener tillige, at man skal kunne foretage et bruttotræk i løn over mindre end 12 måneder.

Ad spørgsmål 4

Spørgers repræsentant mener, at det skal kunne fremgå af lønsedlen, hvad bruttoløn før bruttotræk udgør for i næste linie at fradrage bruttotræk, med en efterfølgende subtotal, der viser indkomst efter bruttotræk, som ferieberettiget arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst

Dette er begrundet med, at man af hensyn til den kommunale administration har behov for at kunne oplyse og dokumentere den reelle bruttoløn, som antal timer x timelønnen. For den skattemæssige del af administrationen, får det samme betydning, når bruttotræk fradrages løn før beregning af feriepenge.

Ad spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 31, stk. 1, 1. og 2 pkt.:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold.[...]

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren. [...]"

Lovbekendtgørelse 2004-06-14, nr. 535 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet. (Folkeoplysningslovens) § 52:

"Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler og kan herudover indgå aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere og ledere, jf. kapitel 4 og 13."

Bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. (BEK 353 af 15/5-2003) § 8:

"Timelønnen for en arbejdstime på 60 minutter udgør 1/1924 af skaletrin 33, stedtillægsområde III, i statens tjenestemandslønsystem, 123,87 kr. (niveau 1. oktober 1997)."

SKATs begrundelse

Det ønskes besvaret, hvorvidt en tysklærer kan få betalt sin efteruddannelse som bruttotræk (kontantlønnedgang) i løn over 12 måneder.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit A.B.1.9.1 , at hvis den ansatte "betaler" arbejdsgiveren for det pågældende personalegode ved nedgang i sin kontante løn, stilles der efter praksis en række betingelser for, at skattemyndighederne kan godkende en sådan aftale.

De to første betingelser stiller krav om, at den ændrede vederlagsaftale skal være reel og skal kunne rummes i de overenskomster, som parterne er bundet af. Disse betingelser må forstås som et generelt krav om, at en aftale om ændringer i vederlagets sammensætning, kun kan have skattemæssig virkning, hvis aftalerne er indenfor rammerne af det civilretlige grundlag, der regulerer ansættelsesforholdet.

Hvorvidt aftalen om kontantlønsnedgang er indenfor rammerne af det civilretlige grundlag må i den foreliggende sag vurderes på baggrund af det lovgrundlag, der regulerer det pågældende ansættelsesforhold.

Det følger af folkeoplysningslovens § 52, at finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler og denne kan herudover indgå aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere og ledere.

Bemyndigelsen er blevet udnyttet af undervisningsministeriet, som har udstedt bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. (BEK 353 af 15/5-2003), hvor lønnen i § 8 er fastsat til 123,87 kr. (niveau 1. oktober 1997).

Det er således efter folkeoplysningslovens § 52 finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, der har forhandlingskompetencen om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærerne.

Der er ikke i bekendtgørelsen åbnet mulighed for, at lærerne kan indgå i forhandling om deres løn.

Da lærerne ikke har mulighed for at aftale en ændret vederlagssammensætning, kan SKAT ikke godkende, at tysklæreren kan få betalt sin efteruddannelse som kontantlønnedgang (bruttotræk) i løn over 12 måneder.

SKAT skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares benægtende.

Ad spørgsmål 2

Det ønskes besvaret, hvorvidt en yogalærer kan få betalt sin efteruddannelse som kontantlønnedgang (bruttotræk) i løn over 12 måneder.

SKAT skal på samme baggrund som beskrevet under spørgsmål 1 indstille til Skatterådet, at spørgsmålet skal besvares benægtende.

Ad spørgsmål 3

Da spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende bortfalder spørgsmålet.

Ad spørgsmål 4

Da spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende bortfalder spørgsmålet.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.