Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-10-2009
Offentliggjort:11-11-2009
SKM-nr:SKM2009.671.SR
Journalnr.:09-125467
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Afgørelse

Kontantlønsnedgang, ansatte i selvejende institutioner, der udfører arbejde for en kommune

Skatterådet kan ikke bekræfte, at ansatte i selvejende institutioner som en kommune har indgået driftsoverenskomst med, kan indgå i samme ordning om personalegoder, fleksible lønpakker som en kommunes egne ansatte. Det er de selvejende institutioner, der både reelt og formelt er arbejdsgivere for disse ansatte, og ikke kommunen

Spørgsmål

Vil personale i selvejende institutioner, som X Kommune, blandt andet i henhold til dagtilbudslovens § 19, stk. 3, har indgået driftsoverenskomst med, kunne indgå i ordningen om fleksible lønpakker og bruttolønsordning på lige fod med kommunens egne ansatte?

Svar

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse

Anmodningens dato mv.

Anmodningen er modtaget d.14. juli 2009

Gebyret er registreret indbetalt d. 16. juli 2009

Beskrivelse af de faktiske forhold

X kommune har etableret fleksible lønpakker til sine medarbejdere forstået på den måde, at de ansatte har mulighed for, via kommunen, at købe et produkt eller en ydelse igennem en bruttolønsordning med skattefordel.

Baggrunden for forespørgslen er således, at kommunen, selvom lønudbetaling og lønadministration i nogen udstrækning varetages af kommunen, ikke er arbejdsgiver for det pågældende personale.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har ikke anført yderligere bemærkninger end, at forespørgslen er rettet for spørgers fremtidige administration af ordningen om fleksible lønpakker mv.

SKATs indstilling og begrundelse

Ifølge dagtilbudsloven, lov nr. 501 af 6. juni 2007, er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Ifølge lovens § 19, stk. 3 kan daginstitutioner dog efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende daginstitutioner.

Som det fremgår af de indsendte oplysninger er spørger ikke arbejdsgiver for de ansatte i de selvejende institutioner, men kan i nogle tilfælde alligevel varetage lønudbetaling og lønadministration.

Efter SKATs opfattelse gør det at spørger alene varetager lønadministrationen mv. for den type ansatte, ikke spørger til egentlig arbejdsgiver for disse ansatte. Arbejdsforhold for arbejdstager, herunder instruktionsbeføjelser mv. er alene et mellemværende mellem de selvejende institutioner og de ansatte.

Det er derfor SKAT opfattelse, at det reelt og formelt er de selvejende institutioner, der er arbejdsgiver for denne gruppe ansatte, uanset om det er aftalt, at lønudbetalingerne varetages af kommunerne.

Efter praksis er der en række betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter en aftale om, at arbejdstageren "betaler" arbejdsgiveren for personalegoder ved nedgang i den kontante løn.

Disse betingelser er bl.a.:

  1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
  2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale
  1. Arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko i forbindelse med ordningen.
  2. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Da ovennævnte betingelser er knyttet op på et egentligt ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, herunder lønaftaleforhold mv., vil en aftale om fleksible lønpakker for ansatte i selvejende institutioner, ikke kunne indgås med spørger. Spørger kan, efter SKATs opfattelse, ikke anses at være den reelle arbejdsgiver for disse ansatte. Der er herved lagt vægt på, ansættelseskontrakt, herunder lønaftale mv., hvor man kan aftale sig frem til de såkaldte fleksible lønpakker mv. indgås mellem den ansatte og den selvejende institution. De omhandlede personalegoder vil således komme fra spørger, hvorved det ikke er den reelle arbejdsgiver, der stiller goderne til rådighed. SKAT anser alene spørger for at være et administrationsorgan i forbindelse med disse ansattes lønudbetalinger mv. Dette bestyrkes af, at der i noterne til dagtilbudslovens § 19 er anført, at selvejende daginstitutioner er selvstændige juridiske enheder, der oprettes på et privatretligt grundlag.

SKAT skal i den forbindelse nævne SKM2009.362.SR , hvor Skatterådet efter en konkret vurdering fandt, at personer, der udfører et arbejde, der er et kommunalt ansvar, og hvor løn og skat administreres af kommunen, kan deltage i en skattebegunstiget sundhedsordning for kommunens ansatte. Der var tale om en konkret vurdering af personer, der er ansat som personlig hjælper for handicappede mennesker.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.