Dokumentets metadata

Medarbejderaktieordning - ligningsloven § 7H

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det kunne aftales, at en andel af bonus som kom til udbetaling i 2009, kunne overføres til en medarbejderaktieordning, idet Skatterådet fandt, at der allerede var erhvervet ret til bonussen forinden aftale om overførsel.Skatterådet kunne bekræfte, at fremover, hvor det kan aftales at bonussen indgår i ordningen, vil denne kunne omfattes af ligningslovens § 7 H.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der er indgået en aftale om ændret vederlagssammensætning, som kan accepteres skattemæssigt, når de deltagende medarbejdere i SMP ansat i filialerne først på et tidspunkt efter 31. december 2008 (dvs. efter udløbet af det indkomstår, som er grundlag for bonussen) blev informeret om, at 25 % af deres bonus automatisk (og obligatorisk) ville blive indskudt i SMP og blive tildelt som "Deferral Rights"?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at der er indgået en aftale om ændret vederlagssammensætning, som kan accepteres skattemæssigt, når de deltagende medarbejdere i SMP ansat i datterselskabet D A/S først på et tidspunkt efter 31. december 2008 (dvs. efter udløbet af det indkomstår, som er grundlag for bonussen) blev informeret om, at 25 % af deres bonus automatisk (og obligatorisk) ville blive indskudt i SMP og blive tildelt som "Deferral Rights"?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at Deferral Rights, som medarbejderen tildeles som følge af sin obligatoriske deltagelse i SMP, omfattes af reglerne i ligningslovens § 7H med den effekt, at værdien (de 25 % af bonussen) ikke beskattes i forbindelse med retserhvervelsen, men først ved salget af "Deferral Rights"?
4. Hvis spørgsmål 1 og/eller 2 og/eller 3 besvares benægtende. SMP forventes gennemført i 2010 og følgende år med samme indhold og efter samme tidslinje (dog overført til de respektive år) som beskrevet for 2009. På hvilke tidspunkter skal aftale om henholdsvis ændret vederlagssammensætning/ anvendelse af ligningslovens § 7 H indgås for at blive accepteret skattemæssigt?
5. Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at for så vidt angår SMP, så skal 10 % grænsen i Ligningslovens § 7H måles op mod det års lønindkomst, hvor de 25 % af bonussen indskydes i ordningen?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af Deferral Rights, til brug for vurdering af 10 % grænsen i § 7H, fastsættes efter samme principper, som Spørger anvender ved beregningen af, hvor mange Deferral Rights medarbejderens bonusindskud berettiger til?
7. Hvis spørgsmål 6 besvares benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af Deferral Rights, til brug for vurdering af 10 % grænsen i § 7H, kan fastsættes som den gennemsnitlige aktiekurs på den dag, hvor medarbejderen informeres om, at han eller hun vil modtage bonus, og at 25 % af denne indskydes i SMP?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at den kontante bonus (de resterende 75 %) kan medregnes til det års indkomst, hvor bonussen udbetales, når man opgør medarbejderens årsløn til brug for vurderingen af 10 %-grænsen i ligningslovens § 7H?
9. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af Matching Shares ifølge et Share Saving Programme, fastsættes ud fra samme principper, som anvendes af Spørger i forbindelse med beregningen af købskursen for en Saving Share til brug for vurderingen af, om 10 %-grænsen i ligningslovens § 7H er overholdt?
10. Hvis spørgsmål 9 besvares benægtende. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af Matching Shares ifølge et Share Saving Programme, fastsættes ud fra samme principper, som anvendes af Spørger i forbindelse med beregningen af købskursen for en Saving Share til brug for vurderingen af, om 10 %-grænsen i ligningslovens § 7H er overholdt?
11. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt der ikke indgås aftale om valg af ligningslovens § 7 H på Matching Shares tildelt under Share Saving Programme, vil retserhvervelsen (og dermed beskatningen) af disse da indtræde ved den faktiske tildeling 3 år efter købet af aktier til markedspris (Saving Shares)?

SKATs indstilling

1. Nej.
2. Nej.
3. Ja, se dog begrundelse.
4. Afvises.
5. Ja.
6. Nej.
7. Ja.
8. Ja.
9. Nej.
10. Nej.
11. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Beskrivelse af bonusprogram i filialer af Spørger

Spørgers bonusprogram kan udløse en kontant bonus til en medarbejder, såfremt visse performancemål for det forudgående regnskabsår nås for Spørger-koncernen, divisionen, forretningsområdet og såfremt medarbejderens egen performance desuden vurderes at kunne berettige til en sådan bonus. Fra og med bonussen 2009 for regnskabsåret 2008 er denne eventuelle bonus for visse udvalgte specialister og senior managers koblet til det nye SMP. Dette program er således relevant for den bonus, der kommer til udbetaling i 2009, som vedrører performance i regnskabsåret 2008, idet programmet opstiller det som en betingelse for deltagelse, at 25 % af medarbejderens bonus indskydes i SMP på det tidspunkt, hvor bonussen ellers ville komme til udbetaling. En medarbejder, der ikke modtager bonus, kan ikke deltage i SMP. Bonussen for de relevante nøglemedarbejdere og senior managers er fuldstændig diskretionær og tager udgangspunkt i Spørgers og de forskellige afdelingers års-resultat, som hvert år offentliggøres i begyndelsen af februar i året efter det relevante regnskabsår. Resultaterne for regnskabsåret 2008 blev offentliggjort i februar 2009, og på dette tidspunkt opgjordes den samlede bonus pool, som efterfølgende skulle fordeles mellem divisioner, forretningsområder mv. Først når det er fastslået, hvorvidt Spørgers (og hver enkelt divisions- og forretningsområdes) performance kan berettige til, at der udbetales bonusser, vurderes det, om hver enkelt medarbejders personlige performance i det konkrete tilfælde skal udløse en bonus. Derfor lå det først fast i februar/marts 2009, hvilke medarbejdere, der ville modtage en bonus vedrørende resultaterne opnået i indkomståret 2008. I starten af marts 2009 - efter fordelingen og vurderingen - blev det kommunikeret til de medarbejdere, der vil modtage en bonus, hvad de vil modtage og hvornår.

Kommunikationen til medarbejderne om dennes deltagelse i SMP skete mundtligt. Før kommunikationen til medarbejderne kunne Spørger egenhændigt og uden begrundelse, på et hvilket som helst tidspunkt, indtil den endelig kommunikation til medarbejderne, beslutte, at ændre størrelsen på bonus, eller at der slet ikke skulle udbetales bonus. Medarbejderne kan således ikke anses for at have en berettiget forventning om at modtage en bonus, før dette kommunikeres til dem. I forbindelse med at medarbejderne fik at vide, om de ville modtage en bonus eller ej, blev det samtidig kommunikeret, at 25 % af deres eventuelle bonus automatisk ville blive indskudt i SMP'ens Deferral Incentive Pool. Indskuddet i Deferral Incentive Pool'en blev omregnet til et nærmere specifikt antal Deferral Rights for hver medarbejder, som derefter blev registreret i deres navn.

Beskrivelse af bonusprogram i datterselskabet D A/S

Bonusstrukturen er lidt anderledes i D A/S end i den ovenfor beskrevne ordning for filialerne. Bonusordningen omfatter ledere i D A/S, og disses jobfunktioner er inddelt i en række jobklasser. Den maksimale bonusprocent afhænger af jobklassen, og udgør mellem 11 % og 28 %. I modsætning til bonusordningerne i filialerne kan bonussen ikke reduceres til kr. 0 hvis Spørgers økonomiske resultater ikke er tilfredsstillende. Halvdelen af den maksimale bonus udbetales hvis mål, der aftales senest i marts i indkomståret, opfyldes inden udgangen af indkomståret. Den anden halvdel afhænger af de økonomiske resultater i indkomståret for ikke blot D A/S, men også for yderligere 5 selskaber. Denne del kan også udbetales, hvis en leder ikke når sine personlige mål. Målopfyldelsen vurderes i marts i året efter indkomståret, og bonus bliver normalt udbetalt i april eller maj i året efter indkomståret.

Hvis en leder fratræder i løbet af et indkomstår, vurderes dennes målopfyldelse i forhold til den forløbne del af året. Lederen oppebærer altså en forholdsmæssig bonus, jfr. bestemmelsen i funktionærlovens § 17a.

Beskrivelse af aktieprogrammer hos Spørger

Som tidligere nævnt findes der i Spørger to forskellige aktieprogrammer til medarbejdere i filialer og datterselskaber af Spørger. Det ene program blev implementeret i 2008, mens det andet program etableres i 2009 med virkning for bonus, der udbetales på baggrund af resultaterne for indkomståret 2008. Nedenfor beskrives karakteristika for de to ordninger.

Share Matching Programme

I 2008 designede man i Spørger et Share Matching Programme (SMP), som i 2009 implementeres og omfatter en udvalgt gruppe af medarbejdere. Vilkår, performancekriterier og lignende blev endeligt fastlagt i februar 2009, og programmet blev officielt vedtaget på selskabets generalforsamling i marts 2009. Den grundlæggende ide er, at 25 % af den årlige bonus (fra bonusprogrammet) vedrørende det foregående år, der kommer til udbetaling i foråret 2009, registreres i form af såkaldte Deferral Rights (DR). Disse DRs repræsenterer hver en ret til at modtage én A-aktie i Spørger ved udgangen af en 3-årig periode. Antallet af DRs, som medarbejderen modtager, beregnes på baggrund af et beløb, som modsvarer 25 % af en medarbejders bonus divideret med værdien af Spørgers A-aktie (den gennemsnitlige kurs på Spørgers A-aktie 10 arbejdsdage efter den årlige generalforsamling).

Efter udløbet af en 3-årig periode vil medarbejderen for hver DR automatisk få en aktie, og medarbejderne vil desuden, såfremt nærmere betingelser er opfyldt, kunne modtage et antal Matching Shares vederlagsfrit. Antallet af Matching Shares, som hver medarbejder kan modtage, er afhængigt af, hvordan spørgers Total Shareholder Return har været set i forhold til nogle opstillede parametre over performanceperioden. Levering af Matching Shares sker kun, hvis Spørger når nærmere angivne mål, og afhængig af i hvilket omfang målene nås, kan der tildeles op til 3 Matching Shares pr. DR.

Spørger ønsker at tilbyde medarbejderne, at deres DR omfattes af reglerne i ligningslovens § 7H, således at værdien af DR først beskattes, når de afstår aktierne.

Share Saving Programme

I 2008 introducerede Spørger en aktiespareordning, som de kaldte Share Saving Programme (SSP). Gennem dette program kan medarbejderne opspare 5 % af deres bruttoløn for 2008. Denne opsparing vil kvartalsvis (og efter almindeligt skattetræk) blive anvendt til at anskaffe A-aktier i Spørger til markedspris (Saving Share), hvorefter aktierne deponeres i et depot.

Hvis medarbejderen beholder aktierne i 3 år, og i øvrigt fortsætter med at være ansat i koncernen, vil Spørger vederlagsfrit matche medarbejderens aktiekøb 1:1 med Matching Shares. Hvis en medarbejderen afstår sine aktier eller opsiger sin stilling i koncernen inden udløbet af den 3-årige periode, modtager medarbejderen ikke Matching Shares.

For de danske deltagere i dette program har Spørger tilbudt at Matching Shares, der overdrages 3 år efter købet af aktierne til markedspris, omfattes af reglerne i ligningslovens § 7H, således at medarbejderne først beskattes, når de afstår deres aktier og da kun som aktieindkomst.

Programmet skal årligt godkendes og vedtages af selskabets generalforsamling.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

En aftale om ændret vederlagssammensætning skal som udgangspunkt indgås inden medarbejderen erhverver ret til den pågældende indkomst. Det er rådgivers opfattelse, at medarbejderne først erhverver endelig ret til at modtage en bonus på det tidspunkt, hvor det kommunikeres til dem, om de modtager en bonus, og hvor stor denne i så fald vil være. Indtil dette tidspunkt kan Spørger diskretionært vælge at lade være med at udbetale bonus til alle eller enkelte af medarbejderne. Det er vores opfattelse, at det faktum, at Spørger egenhændigt kan vælge ikke at tildele en, flere eller alle aktuelle medarbejdere bonus taler for, at retserhvervelsen er udskudt indtil det tidspunkt, hvor medarbejderen får et krav på at modtage bonussen, hvilket efter vores opfattelse er primo marts 2009, hvor de fik at vide, om de ville modtage en bonus. Det faktum, at bonussen vedrører et forudgående regnskabsårs resultat (kombineret med medarbejderens personlige performance) mener vi heller ikke fremrykker retserhvervelsen til et tidspunkt før 31. december 2008.

Det er endvidere rådgivers opfattelse, at mundtlige aftaler er bindende på lige fod med skriftlige aftaler, og at kommunikationen til medarbejderne må anses for at være tilstrækkelig til at udgøre en aftale om ændret vederlagssammensætning i skattemæssig forstand. Bonussen er - indtil kommunikationen - ikke en del af det forventede vederlag som f.eks. den faste månedsløn. Modsat de krav, der gælder for at ændringer i det faste vederlag accepteres skattemæssigt, må det derfor i dette tilfælde være tilstrækkeligt, at medarbejderen fraskriver sig retten til en del af bonussen samtidig med orienteringen om, at den samlede performance for det pågældende år rent faktisk har resulteret i en bonusudbetaling.

Det er derfor rådgivers opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med et JA.

Ad spørgsmål 2

Bonusordningen for D A/S adskiller sig fra den i filalerne ved, at der på forhånd (og senest i marts i indkomståret) er fastsat både selskabsmål og individuelle mål (som vægter ca. 50 % hver), og at vurderingen af de individuelle mål ikke kan reducere bonussen fastsat efter opnåelsen af selskabsmålene. Da selskabsmålene relaterer sig til økonomiske mål (og dermed typisk tal, der indgår i regnskabet) kan det senest med årsregnskabsmeddelelsen konstateres, om lederen opnår bonus efter selskabsmålene, og hvor stor den i givet fald er. Der er dog - ligesom for bonussen i filialerne - tale om, at der foretages en diskretionær vurdering af de personlige og individuelle mål, og lederen kan ikke umiddelbart efter årsafslutningen vide sig sikker på, hvordan hans eller hendes indsats vil blive bedømt, og om der overhovedet vil blive udløst bonus baseret på de personlige mål. Dette vil først ligge fast når lederens overordnede har foretaget sin vurdering i marts i året efter indkomståret.

I forbindelse med at medarbejderne fik størrelsen af deres bonus at vide, blev det samtidig kommunikeret, at 25 % af deres bonus automatisk ville blive indskudt i SMP'ens Deferral Incentive Pool. Indskuddet i Deferral Incentive Pool'en blev omregnet til et nærmere specifikt antal Deferral Rights for hver medarbejder, som derefter blev registreret i deres navn.

Med henvisning til argumentationen ovenfor under spørgsmål 1 om betydningen af tidspunktet for den mundtlige kommunikation af bonustildelingen mener vi, at retserhvervelsen af den halvdel af bonussen, som relaterer sig til opnåelsen af personlige mål, først kan anses for indtrådt i forbindelse med kommunikationen til lederen af bonussens størrelse. Da Deferral Rights udgør 25 % af den samlede bonus (og dermed kan holdes indenfor den “personlige" bonus), mener vi at spørgsmålet skal besvares med et JA.

Ad spørgsmål 3-7

En DR er en ret til at modtage aktier i Spørger efter udløbet af en 3-årig periode. Den er ikke stemmeberettiget eller udbyttegivende, og den kan ikke afstås til tredjemand. Det er derfor vores opfattelse, at DR må anses for at være tilsagn om senere tildeling af aktier. På den baggrund er det vores opfattelse, at DRs kan omfattes af reglerne i ligningslovens § 7H, stk. 2, nr. 2 litra a, idet en DR repræsenterer samme rettigheder som en betinget aktie, og dermed i henhold til praksis bør behandles på samme måde som almindelige aktier i denne henseende. Skatterådet har tidligere fastslået, at betingede aktier kan omfattes af § 7H, jf. de bindende svar refereret i bl.a. SKM2007.697.SR (Betingede aktier i form af Restricted Stock Units) og SKM2007.786.SR (Matching Shares). Det er rådgivers opfattelse, at DRs bør behandles på samme måde som henholdsvis Restricted Stock Units og Matching Shares i denne sammenhæng, idet disse instrumenter har samme karakteristika som DRs (de repræsenterer en fremtidig ret til at modtage aktier, men har ingen stemmeret og er ikke udbyttegivende).

Idet der efter tildelingen af DR kun er en yderligere betingelse (forløbet af 3 år), der skal opfyldes for at der overdrages aktier til indehaveren af en DR, må retserhvervelsen anses for indtrådt samtidig med kommunikationen/tildelingen af DRs.

Det er vores opfattelse, at muligheden for at anvende ligningslovens § 7H er uafhængig af, om der er indtrådt retserhvervelse af DRs eller ej på det tidspunkt, hvor der indgås aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om, at regelsættet skal finde anvendelse. Dette synspunkt støttes af prioriteringsreglen i ligningslovens § 7H, stk. 9, hvoraf fremgår, at når det er aftalt, at ligningslovens § 7H skal finde anvendelse på en aktietildeling, så gælder princippet om beskatning på retserhvervelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4, ikke. Af bemærkningerne til L 67, der indførte ligningslovens § 7H, fremgår desuden, at aftale om anvendelse af § 7H skal være indgået senest samtidig med, at der skal indsendes revisorerklæring på ordningen. Ifølge det nuværende § 7H, stk. 7 skal en sådan erklæring indsendes senest samtidig med selskabets selvangivelsesfrist for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til det modtagne vederlag. Der kan således indgås aftale om anvendelse af ligningslovens § 7H helt op til ½ år efter retserhvervelsen (hvis f.eks. retserhvervelse sker 1. januar 2009, og selvangivelsesfristen for regnskabsåret 2009 er 30. juni 2010).

Ikrafttrædelsesbestemmelsen til L 67, der gennemførte § 7H ( § 17, stk. 6) støtter vores synspunkt yderligere, idet det heraf fremgår, at man ved fastsættelse af lovens ikrafttrædelsesbestemmelser tillod, at § 7H kunne finde anvendelse på allerede tildelte aktier, selvom beskatningen (retserhvervelsen) af disse var udløst op til næsten ½ år før lovens vedtagelse. Heraf følger, at aftale om valg af bestemmelsen kunne ske på et tidspunkt efter at beskatningen blev udløst efter de almindelige principper uden at dette umuliggjorde en anvendelse af ligningslovens § 7 H.

Det er derfor rådgivers opfattelse, at spørgsmålet derfor skal besvares med et JA.

Ad spørgsmål 4

Da SMP fremover ønskes gennemført efter samme principper som beskrevet ovenfor (såfremt der udløses bonus for efterfølgende år) anmodes SKAT om at oplyse, hvornår aftaler om henholdsvis ændret vederlagssammensætning/anvendelse af ligningslovens § 7 H skal indgås for at blive accepteret skattemæssigt i tilfælde af, at enten spørgsmål 1, 2 eller 3 besvares negativt.

Ad spørgsmål 5

Det følger af ligningslovens § 7H, stk. 1, at vurderingen af om betingelsen (10 %-grænsen i stk. 2, nr. 2 litra a) er opfyldt foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs for de ydede aktier foreligger, dog senest på det tidspunkt hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie.

Kursen for Spørgers Share Matching Programme lå fast i efteråret 2008, da programmet blev designet, men først i 2009 kan det konstateres, om medarbejderen indtræder i ordningen. Der er ikke sket hverken tildeling eller kommunikation til medarbejderne i 2008, og derfor vil det heller ikke være logisk, hvis det er årslønnen for 2008, der skal anvendes som vurderingsparameter.

Vi mener derfor, at den relevante årsløn, som 10 %-grænsen i § 7H skal vurderes op imod, er årslønnen for 2009.

Dette støttes af bestemmelsens ordlyd, idet den fastsætter, at aktierne m.v. skal være "ydede". Selvom kursen ligger fast allerede ved ordningens tilrettelæggelse, kan DR ikke siges at være "ydet" før medarbejderen har modtaget besked om, at han eller hun vil modtage et nærmere fastsat antal DRs.

Dette stemmer desuden overens med resultatet i afgørelsen, der er refereret i TfS 2008,231 SR (se anmodningens spørgsmål 2), som også kort beskrives nedenfor under spørgsmål 7.

Det er derfor rådgivers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et JA.

Ad spørgsmål 6 og 7

Normalt anvendes tidspunktet, hvor kursen ligger fast, når man skal fastslå værdien på et instrument omfattet af ligningslovens § 7H. Da denne kurs (kr. 0,-) dog imidlertid lå fast allerede i 2008, hvor programmet blev designet, vil det ikke give et retvisende billede af den værdi, som medarbejderen modtager, hvis man anvender værdien på dette tidspunkt.

Vi mener i stedet, at man snarere bør anvende det tidspunkt, hvor det ligger endeligt fast, at en del af medarbejderens bonus vil blive indskudt i Share Matching Programme, som måletidspunkt for om 10 %-grænsen i § 7H er overholdt. Dette tidspunkt må, jf. argumentationen ovenfor under spørgsmål 5 om "ydede" aktier m.v., være det tidspunkt, hvor det kommunikeres til medarbejderen, at han eller hun vil modtage en bonus/DR.

Herefter er vores spørgsmål, hvorvidt det enten er muligt at anvende samme principper til fastlæggelse af værdien, som man internt anvender til at opgøre, hvilket antal DR en medarbejder får, eller om man snarere skal bruge den gennemsnitlige aktiekurs på den dag. hvor det kommunikeres til medarbejderen, at han eller hun vil modtage en bonus (hvilket efter vores opfattelse er det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til bonussen) og at en del af denne indskydes i SMP.

For at lette de administrative udfordringer i forbindelse med at SMP implementeres, ønsker Spørger at anvende samme princip for fastlæggelse af værdien af den samlede tildeling af DR pr. medarbejder, som man anvender ved beregningen af antallet.

Hvis dette ikke kan accepteres af SKAT, ønsker man i stedet at kunne anvende den gennemsnitlige aktiekurs på én konkret dato, når man skal beregne, om hver enkelt medarbejder overholder 10 %-grænsen. I den forbindelse ønsker man at anvende den dato, hvor det kommunikeres til medarbejderne, at de vil modtage bonus, og at en del af denne indskydes i SMP, idet denne dato for det første er en dato, der allerede figurerer i programmet, og for det andet fordi denne dato må udgøre det tidspunkt, hvor det ligger fast, at medarbejderen modtager DR.

Det er rådgivers opfattelse, at spørgsmål 6 skal besvares med et JA.

Hvis spørgsmål 6 besvares med et NEJ, er det vores opfattelse, at spørgsmål 7 skal besvares med et JA.

Ad spørgsmål 8

Det er rådgivers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et JA.

Ad spørgsmål 9 og 10

Spørger ønsker, jf. beskrivelsen ovenfor under spørgsmål 5 og 6, at anvende samme princip for opgørelsen af værdigrænsen i § 7H, som man anvender ved beregningen af antallet af Matching Shares, der skal tildeles for hver Saving Share en medarbejder har købt.

Det er rådgivers opfattelse, at en opgørelse af værdien, hvor man anvender en gennemsnitlig aktiekurs over en eller flere dage, bør kunne accepteres som udtryk for den reelle værdi, idet man ved at anvende en gennemsnitskurs kan “rense" værdien for eventuelle udsving, der måtte være på aktiekursen i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskaberne. Man udjævner derved effekten af eventuelle kortvarige kursudsving, skabt af f.eks. et fremlagt regnskab, og opnår i stedet et mere rent udtryk for den faktisk tildelte værdi.

Det er derfor vores opfattelse, at spørgsmål 9 bør besvares med et JA.

Såfremt dette ikke kan accepteres, ønsker man i stedet at kunne anvende den gennemsnitlige aktiekurs på de underliggende aktier på den dag, hvor medarbejderen indgik aftale med Spørger om deltagelse i ordningen, som udtryk for den værdi, der skal måles op imod medarbejderens årsløn, jf. 10%-grænsen i § 7H.

I afgørelsen refereret i TfS 2008, 231SR behandles et aktieprogram, der er stort set identisk med Spørgers Share Saving Programme, og deri fastslår Skatterådet, at vurderingen af, om grænserne i § 7H er opfyldt for Matching Shares, foretages på datoen, hvor medarbejderen indgår aftale med arbejdsgiveren om at deltage i ordningen, idet det er det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs for Matching Shares foreligger ( 0,-). Dette er i overensstemmelse med situationen i spørgsmål 10, og det er derfor vores opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med et JA.

Ad spørgsmål 11

Eftersom Matching Shares udelukkende tildeles medarbejderen 3 år efter købet af Saving Shares såfremt denne fortsat: a) har sine Saving Shares i behold og b) er ansat i Spørger, må retserhvervelsen anses udskudt til tidspunktet for tildelingen (i overensstemmelse med afgørelsen i SKM2007.786.SR ). Såfremt der ikke indgås aftale om valg af ligningslovens § 7 H, vil beskatningen således blive udløst i forbindelse med tildelingen af Matching Shares og ikke allerede ved købet af Saving Shares.

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 11 bør besvares med et JA.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. spørgsmål 1 og 2.

Der spørges om retserhvervelsestidspunktet for bonusen for hhv. medarbejdere i filialer (spg. 1) og medarbejder i datterselskaber (spg. 2).

Lovregler

Ifølge statsskatteloven (lov nr. 149 af 10. april 1922) § 4 er den skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, ...

Ifølge kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005) § 46, stk. 2 skal indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt.

Af kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008) § 21 fremgår, at A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, indkomstbeskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, jf. dog stk. 2 og 3. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. dog stk. 4-7. ...

Praksis

Skatterådet har i SKM2008.176.SR taget stilling til tidspunktet for retserhvervelse vedrørende en bonus, der ønskedes konverteret til medarbejderobligationer. Det er i afgørelsen anført, at det er et krav at den aftalte lønnedgang skal være fremadrettet. Løn, som der på aftaletidspunktet (for konverteringen af bonusen) er erhvervet endelig ret til, kan ikke konverteres til en naturalieydelse. Ifølge praksis er en sådan konvertering stridende mod kildeskatteloven § 46, stk. 3. (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005). Det fremgår også, at det blev lagt til grund, at bonusordningen og obligationsordningen var omfattet af funktionærlovens § 17 a, som vedrører krav på "...tantieme, gratiale eller lignende ydelser...". Er bonusen omfattet af funktionærloven § 17a, er konsekvensen, at medarbejderen optjener (erhverver) løbende ret til bonusen eller løn i form af aktier eller obligationer. En betingelse i bonusaftalen om at medarbejderen skal være ansat på udbetalingstidspunktet har ikke gyldighed, idet funktionærlovens § 21 foreskriver, at bestemmelserne i blandt andet § 17 a ikke kan fraviges til ugunst for funktionæren. Det skatteretlige retserhvervelsestidspunkt følger ikke nødvendigvis retserhvervelsesbegreber opstillet på retsområder uden for skatterettens område. For så vidt angår selve fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet fandtes det dog rigtigst at lægge særlovgivningens bestemmelser til grund. Retserhvervelsestidspunktet er dog ikke nødvendigvis bestemmende for beskatningstidspunktet. Der er særlige regler om indeholdelse af A-skat i kildeskatteloven.

Funktionærloven § 17a, finder ikke anvendelse på købe- eller tegningsretter til aktier idet disse er omfattet af Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold (lov nr. 309 af 5. maj 2004). Loven omfatter kun køberet eller tegningsret til aktier, og kun, hvor der er en tidsforskydning fra tildelingstidspunktet og udnyttelsestidspunktet. Loven omfatter ikke fantomaktier.

Funktionærlovens § 17a har til formål at sikre, at funktionæren ikke mister ydelser, som den pågældende normalt ville have modtaget, hvis denne havde været ansat på det sædvanlige udbetalingstidspunkt. Bestemmelsen sikrer således funktionæren en ret til en forholdsmæssig andel af ydelserne beregnet i forhold til det sædvanlige udbetalingstidspunkt og fratrædelsestidspunktet.

Begrundelse

Spørger har et bonusprogram for udvalgte nøglemedarbejdere mv., der er afhængig af, at nærmere definerede mål i det forudgående regnskabsår nås for henholdsvis Spørger-koncernen, divisionen, forretningsområdet og den enkelte medarbejder. Det er oplyst, at ledelsen kan tildele dem en bonus baseret på foregående års resultater. Det er anført, at der ikke er garanteret en bonus.

Af statsskatteloven § 4 fremgår, at til den skattepligtige indkomst medregnes såvel løn som goder af pengeværdi. Udbetales en bonus, vil denne være skattepligtig som løn.

Det fremgår også af statsskatteloven § 4, at det er årets indtægter, der medregnes i den skattepligtige indkomst. Skattepligten indtræder ved den endelige retserhvervelse. Bonusen skal derfor medregnes i det indkomstår, hvor der erhverves ret til den.

Hvornår der er erhvervet ret til et gode, hvor der er knyttet betingelser til modtagelsen af godet, afhænger af, om betingelserne er af en sådan karakter, at der kan herske reel usikkerhed om, hvorvidt godet vil blive ydet. Retserhvervelsen vil i disse tilfælde blive udskudt indtil det ikke længere er usikkert, om betingelsen vil blive opfyldt. Det er i den forbindelse også afgørende, om det er medarbejderen selv, der kan sikre opfyldelse af betingelsen. Kan medarbejderen ensidigt sikre opfyldelse af betingelsen, udskydes retserhvervelsen ikke.

Ad. spørgsmål 1.

Om bonusordningen i filialerne er oplyst, at bonusen kan udgøre 0 kr., hvis de opstillede mål ikke nås.

Ud fra det oplyste om ansættelsesforholdet og at bonusen kan være 0 kr, kan medarbejderne ikke forvente at få en bonus, og det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er erhvervet ret til bonusen, før det meddeles den ansatte, at der gives en bonus.

Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før retserhvervelsen af den løn, som aftalen vedrører. Der kan derfor indgås aftale om ændring af vederlagssammensætning indtil det tidspunkt, hvor medarbejderen orienteres om, at der tildeles bonus, da aftale om ændret vederlagssammensætning kun kan indgås med fremadrettet virkning, og ikke vedrørende løn, der allerede er erhvervet ret til.

Det skal bemærkes, at der i dansk ret ikke er et krav om skriftlighed, men at mundtlige aftaler er bindende på lige fod med skriftlige. Der dog bevismæssigt sværere at fastlægge tidspunktet for indgåelse af en mundtlig aftale end en skriftlig.

Det er oplyst, at det blev mundtlig meddelt samtidig, at der blev modtaget en bonus og at 25 % af denne kunne indgå i SMP. Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke skattemæssigt er indgået en aftale om ændret vederlagssammensætning før retserhvervelsen vedrørende bonussen, idet meddelelsen om tildeling af bonus og tilbud om ændret vederlagssammensætning er sket samtidig. Aftale om ændret vederlagssammensætning er først indgået ved accepten af tilbuddet, og dette er sket efter meddelelse om tildeling af bonus.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Nej.

Ad. spørgsmål 2.

Om bonusordningen i datterselskaberne er oplyst, at denne ikke kan udgøre 0 kr., uanset at resultatkravene ikke nås.

Det er også oplyst, at såfremt lederen fratræder i løbet af året, vil han have ret til en forholdsmæssig del af bonusen, jf. bestemmelsen i funktionærloven § 17a.

Bonusen vil være et positivt beløb, og er efter det oplyste omfattet af funktionærloven § 17a. Der vil derfor løbende være sket retserhvervelse til en andel af bonusen, svarende til den forløbne periode. Det vil sige, ved udgangen af indkomståret er der erhvervet ret til hele bonusen, uanset man ikke kender den præcise størrelse. Der kan derfor ikke indgås aftale om ændret vederlagssammensætning efter udløbet af indkomståret. Desuden vil meddelelse om bonusudbetaling samt mulighed for deltagelse i SMP også ske samtidig.

SKAT indstiller derfor at spørgsmål 2 besvares Nej.

Ad spørgsmål 3-11.

Modtagelse af Deferral Rights i 2009 på baggrund af bonus optjent i 2008, vil ikke kunne omfattes at ligningsloven § 7 H, da det er SKATs opfattelse, at der i 2009 "købes" en Deferral Right, da hele bonusen allerede er beskattet, jf. svaret på spørgsmål 1 og 2.

For 2010 vil ordningen i datterselskaberne fortsat ikke kunne opfylde betingelserne i ligningsloven § 7 H, da der ikke vil kunne indgås aftale om ændret vederlagssammensætning, jf. svaret på spørgsmål 2, hvor det er SKATs opfattelse, at der allerede er sket retserhvervelse til bonusen løbende, på det tidspunkt hvor Deferral Rights tildeles.

For filialerne vil der, jf. svaret på spørgsmål 1, kunne indgås aftale om ændret vederlagssammensætning.

Spørgsmålene besvares nedenfor vedrørende den situation, hvor der ikke allerede er sket retserhvervelse vedrørende bonusen, dvs. fremadrettet.

Spørgmålene besvares desuden alene i forhold til retserhvervelsestidspunkt for aktierne samt i forhold til 10 %-kravet, da de øvrige betingelser i ligningsloven § 7 H forudsættes at være eller blive opfyldt.

Lovregler

Ligningsloven § 7 H

Stk. 1. Personer, der i et ansættelsesforhold modtager aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier som vederlag, skal ikke medregne værdien i indkomsten, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af betingelsen i stk. 2, nr. 2, foretages på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs eller købskurs for aktierne foreligger, dog senest når den ansatte erhverver ubetinget ret til aktien, køberetten eller tegningsretten. ....

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:

1) ...

2) At den ansatte i samme år modtager aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

3) ...

4) ...

5) ...

6) ...

7) ...

Stk. 3. Hvis opfyldelse af betingelserne i stk. 2 kræver ændring i en indgået aftale, for at tilpasse aftalen til en anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at være en afståelse eller erhvervelse af nye aktier, købe- eller tegningsretter, hvis ændringen udelukkende har dette formål.

Stk. 4. ...

Stk. 5. ... Ved senere afståelse af modtagne aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte har erhvervet dem for.

Stk. 6. ... Ved afståelse af aktier mv., der er skattefri for modtageren efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 7. ...

Stk. 8. ...

Stk. 9. ...

Praksis

Hovedprincippet i en medarbejderordning efter ligningsloven § 7 H er, at beskatningen først indtræder, når de erhvervede aktier sælges. En ordning efter ligningsloven § 7 H indebærer således, at modtageren ikke skal medregne værdien ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. Først ved afståelsen af de aktier, der modtages direkte eller erhverves på grundlag af de tildelte retter, vil der indtræde beskatning efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Det er en betingelse for anvendelse af ligningsloven § 7 H, at vederlaget modtages af en person som led i et ansættelsesforhold.

Det er en betingelse, at den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at ligningsloven § 7 H skal finde anvendelse.

Vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, den nominelle størrelse af aktien eller den nominelle størrelse af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til. Såfremt der er stillet vilkår for vederlagets erhvervelse, herunder givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen, jf. ligningsloven § 7 H, stk. 2, nr. 1. Er der således f.eks. stillet betingelser for vederlagets erhvervelse, f.eks. ansættelse i et nærmere angivet åremål, skal det fremgå af aftalen.

I ligningsloven § 7 H, stk. 2, nr. 2 er der fastsat grænse for, hvor meget den ansatte kan tildeles efter ligningsloven § 7 H, idet den ansatte i samme år enten

a) modtager aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller

b) modtager købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

Bemærk, at 15 pct. reglen (litra b), er ophævet ved lov nr. 519 af 12. juni 2009.

Ændringen virkning for retserhvervelse af købe- og tegningsretter, der sker den 1. januar 2010 eller senere.

I SKM2005.146.LR udtalte Ligningsrådet, at "modtagelsesåret" er det år, hvori det vurderes, om betingelsen i ligningsloven § 7 H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt. Det vil enten sige det år, hvori den faktiske udnyttelseskurs foreligger eller dog senest det år, hvori den endelige retserhvervelse finder sted, jf. ligningsloven § 7 H, stk. 1, 2. pkt.

Vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret, jf. ligningsloven § 7 H, stk. 1, 2. pkt. Det er således det tidligste af disse to tidspunkter, der er afgørende for vurderingen af, om betingelsen i ligningsloven § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a, er opfyldt, jf. SKM2005.146.LR.Ved den faktiske udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for aktierne. Fastlæggelse af principperne for udnyttelseskursens beregning er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt til, at der kan siges at foreligge en faktisk udnyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en eksakt kurs ud fra de tidligere fastlagte principper, foreligger der en faktisk udnyttelseskurs. Såfremt parterne har aftalt at opfylde kravet i ligningsloven § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, skal udnyttelseskursen oplyses i aftalen.

Ligningslovens § 7 H er indført ved lov nr. 394 af 28. maj 2003, og af forarbejderne til loven, jf. lovforslag 67/2002, fremgår blandt andet følgende:

"En tildeling af vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan alt efter de nærmere omstændigheder falde ind under ét af i alt fire forskellige regelsæt. Ved køberet til aktier forstås som udgangspunkt en ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs. Ved en tegningsret til aktier forstås som udgangspunkt en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode enten til en på forhånd fastsat kurs eller ved, at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres. Ligningsrådet har afgivet en bindende forhåndsbesked om, at en ret til på et senere tidspunkt at erhverve aktier skal karakteriseres som en køberet, såfremt selskabet kan vælge, hvorvidt aftalen skal opfyldes med nytegnede eller eksisterende aktier. Kun i tilfælde, hvor medarbejderen i henhold til aftalen kan kræve, at aftalen opfyldes med nyudstedte aktier, er der tale om en tegningsret.

Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte køberetter, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet, mens aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den tildelte tegningsret.

...

Der skal være tale om modtagelse af et vederlag. Det vil sige, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk fordel (værdi) på retserhvervelsestidspunktet. F.eks. må købe- og tegningsretter anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve/tegne aktier til favørkurs. Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være identisk med tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt."

I SKM2007.697.SR bekræftede Skatterådet, at Ristrictet Stock Units (RSU) kunne omfattes af ligningsloven § 7H. RSU tildeltes uden betaling, og var ikke erstatning for løn. Hver RSU gav ret til en aktie. Der blev nyudstedt aktier hvert kvartal. SKAT fandt, at der var tale om en betinget ret til aktier, og at disse kunne omfattes af ligningsloven § 7 H.

I SKM2007.786.SR bekræftede Skatterådet, at matching shares kunne omfattes af ligningsloven § 7 H, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt. Der var tale om, at medarbejderne kunne opspare midler, for hvilke de kunne købe aktier. For hver aktier købt efter dette program, blev der efter 3 år tildelt gratis B-aktier. Som betingelse for anvendelse af ligningsloven § 7 H fandt SKAT, at der skulle være tale om en økonomisk fordel på retserhvervelsestidspunktet, jf. betingelsen om, at der skal være et vederlag. Med henvisning til Ligningsrådets afgørelse i SKM2005.141.LR , var det tilstrækkeligt, at det måtte forventes, at B-aktier måtte have en værdi. Samtidig måtte værdien ikke overstige 10 % af lønnen i det år, hvor retserhvervelsen fandt sted, hvilket ud fra det oplyste fandtes af være når matching shares blev modtaget.

SKAT har udsendt et styresignal vedrørende ligningsloven § 7H (SKM2009.749.SKAT ), heraf fremgår under pkt. 1, at udgangspunktet er, at købe- og tegningsretter retserhverves på aftaletidspunktet (tildelingstidspunktet), medmindre der er fastsat betingelser, som udskyder retserhvervelsen.

Ved tildelingstidspunktet forstås som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles købe- eller tegningsretter.

Ad. spørgsmål 3.

Der spørges om de Deferral Rights, som tildeles som led i SMP omfattes af reglerne i ligningsloven § 7H med den effekt, at værdien (de 25 % af bonussen) ikke beskattes i forbindelse med retserhvervelsen, men først ved salget af "Deferral Rights"

Begrundelse

SMP forventes gennemført i 2010 og følgende år, efter samme model som beskrevet for 2009.

For 2010 vil det være den nye udformning af ligningsloven § 7 H, der er gældende.

Medarbejderen modtager på baggrund af indbetalingen af 25 % af bonusen et antal Deferral Rights, der hver giver ret til at modtage en A-aktie i Spørger ved udgangen af en 3-års periode. Ud fra det oplyste, er der ikke yderligere betingelser, der skal være opfyldt, for at modtage aktier.

Antallet af Deferral Rights som indbetalingen giver ret til, beregnes på grundlag af den gennemsnitlige kurs på Spørgers A-aktier 10 arbejdsdage efter den årlige generalforsamling. (Indbetaling divideret med den gennemsnitlige kurs jf. ovenfor = antal Defferal Rights).

Ligningsloven § 7 H omfatter aktier, køberetter og tegningsretter til aktier.

Ud fra det beskrevne om Deferral Rights er der ikke tale om en aktie, men et ret til at modtage en aktie 3 år senere. Der er heller ikke tale om en tegningsret, da det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at tegningsretter er til nyudstedte aktier.

I SKM2007.697.SR var der tale om, at en RSU gav ret til en ny-tegnet aktie. RSU'en er desuden omtalt, som en betinget aktie, og ansås for omfattet af ligningsloven § 7 H.

I SKM2007.786.SR var der tale om at man fik en aktie - matching share, og den ansås for erhvervet ved udstedelsen af aktien, idet der indtil dette tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt man ville få ret til aktien.

I nærværende sag minder en Defferal Right mest om RSU i SKM2007.697.SR . En Defferal Right kan efter SKATs opfattelse, og som RSU'en i SKM2007.697.SR sidestilles med en betinget aktie, idet den eneste betingelse for, at en Defferal Right erstattes af en aktie, er at der er forløbet 3 år siden tildelingen.

Det er derfor SKATs opfattelse, at en Defferal Right kan omfattes af ligningslovens § 7H.

Det fremgår af ligningsloven § 7 H, stk. 1, at hvis betingelserne i stk. 2, nr. 2 er opfyldt, vil beskatningen af det modtagne vederlag ikke skulle medregnes i retserhvervelsesåret, men beskatningen vil finde sted efter stk. 5 og 6, ved afståelse.

SKAT indstiller derfor at spørgsmål 3 besvares ja, forudsat betingelserne i § 7 H, stk. 2 nr. 2 er opfyldt.

Ad. spørgsmål 4.

Der spørges om, hvornår aftale om ændret vederlagssammensætning skal indgås, hvis spørgsmål 1, 2 eller 3 er besvaret negativt.

Der henvises til svarene på spørgsmål 1, 2 og 3.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet afvises.

Ad. spørgsmål 5.

Der spørges om de 10 % i ligningsloven § 7 H skal vurderes i forhold til lønnen i udbetalingsåret.

Den løn, der skal lægges til grund ved beregningen af, om 10 % grænsen er overholdt, er den udbetalte løn, i det år hvor der erhverves ret til Defferal Right. Da der erhverves ret til Defferal Right i det indkomstår, hvor tildelingen meddeles, er det lønnen i dette år, der skal lægges til grund ved vurdering af 10 % grænsen.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.

Ad. spørgsmål 6.

Der spørges om værdien af Deferral Rights, til brug for vurdering af 10 % grænsen i ligningsloven § 7H, fastsættes efter samme principper, som Spørger anvender ved beregningen af, hvor mange Deferral Rights medarbejderens bonusindskud berettiger til (25 % af bonus divideret med den gennemsnitlige aktiekurs over 10 arbejdsdage umiddelbart efter den årlige generalforsamling).

Begrundelse

Værdien af Deferral Rights skal ansættes til den værdi, som aktien har på det tidspunkt, hvor der sker retserhvervelse. Da retserhvervelse, jf. svaret på spg. 3, hvor det meddeles at medarbejderen får en Defferal Right, er værdien kursværdien på aktien på den dato, hvor retserhvervelse sker.

SKAT indstiller derfor at spørgsmålet besvares Nej.

Ad. spørgsmål 7.

Der spørges om, hvis spørgsmål 6 besvares benægtende, om værdien af Deferral Rights, til brug for vurdering af 10 % grænsen i § 7H, kan fastsættes som den gennemsnitlige aktiekurs på den dag, hvor medarbejderen informeres om, at han eller hun vil modtage bonus, og at 25 % af denne indskydes i SMP.

Begrundelse

Under henvisning til besvarelsen af spørgsmål 6, indstilles at spørgsmålet bevares Ja.

Ad. spørgsmål 8.

Der spørges om den kontante bonus (de resterende 75 %) kan medregnes til det års indkomst, hvor bonusen udbetales, når man opgør medarbejderens års- løn til brug for vurderingen af 10 %-grænsen i ligningslovens § 7H.

Lovregler

Det fremgår af kildeskatteloven § 46, stk. 1, at ved udbetaling af A-indkomst skal der indeholdes foreløbig skat. Ifølge stk. 2, skal dette ske ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. ..

Praksis

Løn- og honorarindtægter, der er modtaget i tjenesteforhold, mv. og anden A-indkomst indkomstbeskattes på udbetalingstidspunktet. Har udbetaling ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt, jf. bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008 (kildeskattebekendtgørelsen).

Efterbetalt løn mv. beskattes i det år, hvor udbetaling sker, forudsat at udbetalingen sker senest 6 måneder efter den endelige retserhvervelse.

Begrundelse

Den resterende bonus vil skulle medregnes i indkomsten i det indkomstår, hvor den udbetales, jf. kildeskatteloven § 46.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.

Ad. spørgsmål 9.

Der spørges om værdien af Matching Shares ifølge et Share Saving Programme fastsættes ud fra samme principper, som anvendes af Spørger i forbindelse med beregningen af købskursen for en Saving Share, (dvs. som gennemsnitskursen på ét eller flere tidspunkter over de 10 arbejdsdage, der følger efter offentliggørelsen af kvartalsrapporten) til brug for vurderingen af, om 10 %-grænsen i ligningslovens § 7H er overholdt?

Begrundelse.

Ifølge det oplyste om Share Saving Programme køber medarbejderen kvartalsvis A-aktier til markedspris og disse lægges i depot. Efter 3 års ejertid af en aktie udløser dette en Matching Share vederlagsfrit. Eneste betingelse ud over de 3 års ejertid er, at medarbejderen fortsat er ansat.

Situationen er efter SKATs opfattelse identisk med situationen i SKM2007.786.SR (omtalt under spørgsmål 3). Dvs. retserhvervelsen for Matching Share er, når aktien modtages. Værdien skal derfor ansættes til kursværdien den dag medarbejderen modtager aktien, og det er denne værdi, der skal anvendes ved vurderingen af om grænsen i ligningsloven § 7 H overskrides.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Nej.

Ad. spørgsmål 10.

Der spørges om, hvis spørgsmål 9 besvares benægtende, om værdien af Matching Shares ifølge et Share Saving Programme fastsættes ud fra samme principper, som anvendes af Spørger i forbindelse med beregningen af købskursen for en Saving Share, (dvs. som gennemsnitskursen på ét eller flere tidspunkter over de 10 arbejdsdage, der følger efter offentliggørelsen af kvartalsrapporten) til brug for vurderingen af, om 10 %-grænsen i ligningslovens § 7H er overholdt.

Begrundelse.

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål 9.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Nej.

Ad. spørgsmål 11.

Der spørges om retserhvervelsen (og dermed beskatningen), hvis der ikke indgås aftale om valg af ligningslovens § 7 H på Matching Shares tildelt under Share Saving Programme, vil indtræde ved den faktiske tildeling 3 år efter købet af aktier til markedspris (Saving Shares).

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 8 og spørgsmål 9.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstillinger og begrundelser.