Dokumentets metadata

Aftaler om ændret vederlagssammensætning - lønseddel - medarbejderobligationer

Ligningsrådet godkendte, at en aftalt reduktion af den kontante løn, i forbindelse med en medarbejderobligationsordning omfattet af ligningslovens § 7 A, kunne vises som en reguleringspost på lønsedlen. Det var i besvarelsen forudsat, at medarbejderobligationsordningen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 7 A, og at aftalen om nedsættelse af den kontante løn var reel og ikke stred mod kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Spørgsmål

1. Kan selskabet, uden at det er i strid med gældende praksis for bruttolønsreduktion, på medarbejdernes lønspecifikation vise et aftalte reservationsbeløb vedrørende en medarbejderobligationsordning omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A, samt anføre det beløb, der er reserveret til medarbejderobligationsordningen i den pågældende måned og i årets løb på samme måde, som der vises opsummering af blandt andet ferieberettiget løn, indbetalte pensionsbidrag samt betalt A-skat og AM-bidrag mv.?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, anmodes Ligningsrådet om at besvare spørgsmål 2.

2. Kan selskabet, som en serviceoplysning til selskabets medarbejdere i summeringsfelterne på lønspecifikationen anføre dels månedens reservation til medarbejderobligationsordningen, dels det reserverede beløb år til dato, uden at dette er i strid med gældende praksis?

Svar

Ad 1) Ja

Ad 2) Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Et selskab ønsker i 2005 at etablere en medarbejderobligationsordning efter reglerne i ligningslovens § 7 A. Ordningen kombineres med en nedgang i kontantlønnen.

I det følgende lægges det til grund, at betingelserne for medarbejderobligationsordningen i ligningslovens § 7 A er opfyldt, og at kontantlønsnedgangen er reel og ikke i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Ligningsrådet skal således alene tage stilling til, om den aftalte nedgang i den kontante løn må vises som en reguleringspost på lønsedlen.

Medarbejderobligationsordningen tilbydes til ca. 800 ansatte.

Medarbejderobligationsordningen er ikke i strid med bindende kollektive aftaler som parterne er omfattet af.

Medarbejderne vælger en fast lønreduktionsprocent i forhold til grundlønnen. Procenten ligger fast i forhold til grundlønnen i hele perioden, men den endelige reduktion kendes ikke før efter sidste lønperiode i lønreduktionsperioden. Således kan medarbejdere stige eller falde i løn, hvilket vil påvirke størrelsen af medarbejderobligationen.

For at den enkelte medarbejder løbende kan følge hvor meget, der er reserveret i medarbejderobligationsordningen, herunder kunne påpege eventuelle fejl, ønsker selskabet som arbejdsgiver, at reservationen fremgår af medarbejdernes lønspecifikation. Der findes ikke nogen offentliggjort praksis vedrørende kontantlønsnedgang på lønspecifikationen for obligationsordninger omfattet af ligningslovens § 7 A, og selskabet ønsker derfor sikkerhed for, at reduktion på lønspecifikationen er i overensstemmelse med gældende regler.

Det beløb, der i løbet af året reserveres til medarbejderobligationer, konverteres ultimo året til en medarbejderobligation. For en medarbejder, der samlet reserverer eksempelvis 18.000 kr., vil der blive udstedt en obligation på enten 13.800 kr. eller 12.400 kr. afhængig af om selskabet etablerer yderligere en obligationsordning, som allerede er udmeldt i selskabet, men er afhængig af visse økonomiske resultater. Såfremt yderligere en ordning etableres vil bundfradraget kun blive benyttet en gang pr. medarbejder pr. år. Hele det reserverede beløb vil ikke blive anvendt til udstedelse af en medarbejderobligation, ligesom der ikke bliver udstedt medarbejderobligationer, der samlet inklusiv afgift overstiger 10 % grænsen i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3. Det er tidsmæssigt vigtigt, at alle oplysninger om reserverede beløb foreligger umiddelbart efter den sidste lønudbetaling i december måned, således udstedelse og båndlæggelse kan foretages i 2005. Det er derfor hensigtsmæssigt, at oplysninger om de beløb, der er reserveret i årets løb, fremgår af lønspecifikationen.

Forespørgers opfattelse

Ad spørgsmål 1

Det ønskes oplyst, om selskabet på oplysningssedlen kan vise bruttolønsmodregningen i overensstemmelse med nedenstående eksempel, hvor den aftalte reduktion udgør 7,5 % af grundvederlaget.

Det er revisors opfattelse, at en lønspecifikation udarbejdet som anført ovenfor ikke er i strid med praksis vedrørende bruttolønsreduktion. Specifikationen svarer nøje til, hvad der ville være gældende for så vidt angår eventuelle pensionsbidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, som det er tilladt at anføre på lønspecifikationen.

Det bemærkes, at den nedsatte kontante løn på 18.500 kr. udgør beregningsgrundlaget for feriepenge og pension, og at den aftalte kontante lønnedgang på 1.500 kr., som udgangspunkt ikke vil kunne udbetales; det gælder eksempelvis såfremt medarbejderen ikke ønsker at deltage i ordningen halvvejs inde i en periode. Såfremt medarbejderen lovmæssigt er afskåret fra at deltage i medarbejderobligationsordningen i henhold til reglerne i ligningslovens § 7A, eksempelvis hvis medarbejderen er i opsagt stilling på det tidspunkt, hvor obligationen udstedes eller er afgået ved døden, kan selskabet ikke leve op til den forpligtelse, der er knyttet til lønnedgangen om at levere en medarbejderobligation efter reglerne i ligningslovens § 7A. I disse særlige tilfælde (hvor ydelsen ikke leveres fra selskabet), vil der blive udbetalt en godtgørelse til medarbejderne svarende til lønreduktionen. Det er samme princip, som gælder for eksempelvis bredbåndslevering med bruttotræk. Leveres bredbåndet ikke, foretages der ikke bruttotræk.

For så vidt angår arbejdsgiverens økonomiske risiko, er den påtagne risiko tilsvarende den risiko arbejdsgiverne havde i SKM2004.200.LR (Medarbejderobligationer) og SKM2004.415.LR (Medarbejderaktier). Herunder kan eksempelvis nævnes depotomkostninger i forbindelse med båndlæggelsen. Selskabet betaler depotomkostninger i hele båndlæggelsesperioden, dvs., at udgiften påhviler fortsat selskabet, selvom en medarbejder fratræder, ligesom selskabet bærer risikoen for pris- og gebyrstigninger i forbindelse med båndlæggelsen. Ligeledes er en fastlåsning af renten i 5 år en økonomisk risiko for selskabet, i lighed med udgifter til etablering, administration, revisorerklæring m.v. er udgifter, hvoraf størrelsen endnu ikke er fastlagt.

Den omstændighed, at størrelsen af medarbejderobligationen først kan fastlægges efter sidste lønudbetaling i aftaleperioden, er efter revisors opfattelse i overensstemmelse med principperne i SKM2004.46.LSR , hvor den præcise udgift til den ansattes MBA-studium ikke var kendt ved indtræden i ordningen (start af forbrug af personalegodet).

Det er på den baggrund revisors opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et ja.

Ad spørgsmål 2

Selskabet ønsker, såfremt selve bruttolønsreduktionen ikke må fremgå af lønspecifikationen, som vist ovenfor, som en serviceoplysning at vise det beløb, den enkelte medarbejder har opsparet til medarbejderobligationen i måneden og i året til dato, jf. nederste del af ovennævnte lønspecifikation.

Hvis svaret på spørgsmål 1 er et nej, bør spørgsmål 2 efter vores opfattelse kunne besvares med et ja, da en serviceoplysning til medarbejderen om månedens og årets opsparing til en medarbejderobligationsordning ikke kan anses for at være en bruttolønsreduktion, der fremgår af selve løn- og skatteberegningen på lønspecifikationen.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Det er i praksis anerkendt, at en arbejdstager kan indgå en fremadrettet og ændret vederlagsaftale i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den aftalte lavere kontante løn, og med tillæg af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode. Den overordnede betragtning er, at skattemyndighederne ikke kan nægte at anerkende en ny ændret vederlagsaftale i et bestående ansættelsesforhold, hvis myndighederne ikke ville kunne nægte at anerkende den tilsvarende aftale i forbindelse med en nyansættelse eller i forbindelse med en udmøntning af en fremtidig vederlagsstigning.

En aftale, hvorved et allerede erhvervet krav på pengeløn efterfølgende konverteres til en naturalieydelse, vil imidlertid være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. Denne bestemmelse afskærer også parterne fra at aftale, at den kontante løn løbende reguleres i forhold til arbejdsgiverens omkostninger til naturalieydelser, jf. TfS1994.599ØLD. Bestemmelsen indebærer således, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen.

Der er herudover en række betingelser, der skal være opfyldt for at sådanne ordninger kan godkendes.

For det første skal arbejdsgiveren rent faktisk have stillet det pågældende naturaliegode til rådighed for arbejdstageren. Heri ligger, at arbejdsgiveren selv skal eje det pågældende gode eller direkte være forpligtet overfor ejeren af godet.

Dernæst skal arbejdstagerens kontantlønnedgang være reel. Heri ligger, at den ændrede vederlagssammensætning skal være i overensstemmelse med de bindende overenskomster, der gælder på det pågældende område, og at beregningsgrundlaget for feriepenge og pensionsbidrag er i overensstemmelse hermed.

Ad spørgsmål 1)

Det er i spørgsmålet forudsat, at den kontante lønnedgang anses som reel, dvs. opfylder de ovennævnte kriterier. På denne baggrund indstiller Told- og Skattestyrelsen, at spørgsmål 1 besvares med et ja, eftersom det herefter er uden betydning, at den aftalte nedgang i den kontante løn vises som en beløbsmæssig reguleringspost på lønsedlen, jf. SKM2005.104.LR og SKM2005.105.LR

Spørgsmål 2 bortfalder herefter.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.