Dokumentets metadata

Fradrag - kurser og faglitteratur - kørsel og rejser - psykoterapeut - iværksætterydelse

Skatteyderen afholdt i sin virksomhed med psykoterapi en række forskellige udgifter til kurser, herunder rejseudgifter, og til faglitteratur.Retten bemærkede, at det som udgangspunkt påhvilede skatteyderen at dokumentere at være berettiget til skattemæssige fradrag.Hvad angik kurserne, fandt retten, at disse havde haft en almen generel og personlighedsudviklende karakter, og at skatteyderen således ikke havde dokumenteret den tilstrækkelige konkrete og direkte sammenhæng mellem kurserne og indkomsterhvervelsen, der kunne berettige til fradrag for udgifterne hertil.Hvad angik kørselsudgifterne, der i det væsentlige vedrørte kørsel til de omhandlede kurser, og udgifter til faglitteratur, fandt retten ligeledes, at skatteyderen ikke havde dokumenteret den tilstrækkelige konkrete og direkte sammenhæng mellem udgifterne og indkomsterhvervelsen, der kan berettige til fradrag.Herefter og idet det forhold, at skatteyderen havde modtaget iværksætterydelse var uden betydning for den skatteretlige bedømmelse, frifandt retten Skatteministeriet.

Parter

A
(Avokat Steffen Olsen-Kludt v/Adv.fm. Ralf Hyldig Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt ad byretsdommer

Jacob Scherfig

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 19. februar 2007, har sagsøger, A, nedlagt følgende påstand

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal principalt anerkende, at A er berettiget til at fradrage følgende udgifter:

Skatteministeriet skal subsidiært at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling efter rettens anvisninger.

Skatteministeriet har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af As indkomst i indkomstårene 1997, 1998 og 1999 hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige skattemyndighed.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 22. november 2006 kendelse i sagen. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"...

Klagen vedrører fradrag for udgifter til kursus, kørsel, telefon, faglitteratur og rejser.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1997

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kursusudgifter med 14.798 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter med 13.437 kr. som driftsudgifter, jf. ligningslovens § 9 B, men har skønsmæssigt godkendt fradrag for 1.352 kr. som befordring mellem arbejde og hjem, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter til telefon med 2.176 kr., selvangivet med 5.602 kr.

Landsskatteretten godkender yderligere fradrag med 637 kr.

Indkomståret 1998

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kursusudgifter med 15.981 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter med 18.881 kr. som driftsudgifter, jf. ligningslovens § 9 B, men har skønsmæssigt godkendt fradrag for 1.836 kr. som befordring mellem arbejde og hjem, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for faglitteratur med 1.030 kr., selvangivet fradrag med 4.441 kr.

Landsskatteretten godkender yderligere fradrag med 200 kr.

Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter til telefon med 1.222 kr., selvangivet med 4.092 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Indkomståret 1999

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kursusudgifter med 13.350 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter med 30.016 kr. som driftsudgifter, jf. ligningslovens § 9 B, men har skønsmæssigt godkendt fradrag for 4.160 kr. som befordring mellem arbejde og hjem, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for faglitteratur med 2.461 kr., selvangivet fradrag med 7.302 kr.

Landsskatteretten godkender yderligere fradrag med 900 kr.

Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt fradrag for udgifter til telefon med 2.151, selvangivet fradrag med 4.259 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter med 6.831 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Generelle oplysninger

Klageren har siden 1996 drevet selvstændig virksomhed med psykoterapi og sekretær- og administrativ assistance. Om klagerens baggrund er det oplyst, at hun er korrespondent i tysk og engelsk. I årene 1992-95 har klageren uddannet sig til kreativ udviklingsterapeut (psykoterapeut). Klageren har endvidere i en årrække forud for og samtidigt med, at klageren uddannede sig til psykoterapeut, været ansat som direktør med ansvar for personaleledelse i en række advokatvirksomheder.

Ifølge årsregnskab for indkomstårene 1997 -1999 har klagerens virksomhed haft følgende omsætning og resultat:

Det er desuden oplyst, at klageren siden 2002 har drevet kursusvirksomhed i Italien sammen med Pater MM. Kurserne retter sig primært mod skandinaviske erhvervsledere.

Kursusudgifter

Sagens oplysninger

Om klagerens baggrund er det oplyst, at hun i januar 1995 afsluttede en 3½ årig psykoterapeutuddannelse til kreativ udviklingsterapeut. Ifølge eksamensbeviset fra uddannelsen har uddannelsen bestået af følgende 6 temaer:

"...

Barndom og opvækst

Som basis for personlighedens udvikling med gennemgang af barnets udviklingsfaser, incl. i fordybelse i egen barndom og opvækst. 300 timer.

Sexualitet og parforhold

Gennemgang af voksenlivets psykologi, sexuelle adfærdsmønstre og normer. Heri bearbejdelse af egen pubertet, sexualitet, forældreforhold. 200 timer.

Terapeutiske metoder og teknikker

Præsentation og fordybelse i kropslige metoder, alternative behandlingsformer, drømmetydning, krise- og sorgarbejde, psykodrama m.v. 550 timer.

Kunstneriske udtryksformer

Forskellige udtryksformer indøves og praktiseres bl.a. for at fremme samarbejdet mellem bevidstheden og underbevidstheden. 200 timer.

Bevidsthedsudvikling

Praktisering og indlæring af teknikker til øgede erkendelsesmæssige muligheder bl.a. koordinering af højre/venstre hjernehalvdel, visualiserings-, koncentrations- og meditationstræning. 100 timer.

Etik - moral - filosofi

Gennemgang og fordybelse i disse begreber som det overordnede princip i alle mellemmenneskelige forhold, behandlerrollen i særdeleshed. 50 timer.

Hertil kommer

Praktikperioder, rapport- og specialeskrivning, egenterapi, supervision samt studiegrupper. 1000-1500 timer."

I perioden fra virksomhedens opstart i juli 1996 og indtil januar 1999 har klageren modtaget etableringsydelse samt tilskud (iværksætterklippekort) til udgifter til rådgivning og kurser fra Erhvervsfremmestyrelsen. Af vejledning om iværksætterklippekortet fremgår:

"...

Følgende uddannelsesaktiviteter er tilskudsberettigede

..."

Den samlede tilskudsramme for støtte via iværksætterklippekortet er ifølge ovennævnte vejledning 30.000 kr. Ifølge brev af 31. juli 1996 fra Erhvervsfremmestyrelsen er klagerens klippekort gyldigt i 2 år regnet fra 31. juli 1996.

Klageren har oplyst, at hun har fået følgende kurser godkendt af Erhvervsfremmestyrelsen:

Skatteankenævnets afgørelse Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kursusudgifter på kr. 14.798 i 1997, kr. 15.981 i 1998 og kr. 13.350 i 1999.

Skatteankenævnet har ikke anset kurser i G6.1-uddannelsen, G15.1-uddannelse, G15, honorarer til G10 og G11, deltagelse i messer og fradrag m.v. for ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere erhvervede viden og uddannelse. Der er herved henset til kursets varighed og omfang, samt til det oplyste om klagerens tidligere erhvervede viden og uddannelse.

Nævnet har endvidere ikke anset udgifter til supervisionstimer for fradragsberettigede, idet supervisionen ikke har haft konkret og direkte tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse.

Vedrørende de enkelte kurser har nævnet bemærket følgende

Efteruddannelse - G4

Der foreligger ingen kursusbeskrivelse. Ifølge teksten på dags dato kvitteringen er anført at betalingen vedrører "efteruddannelse". Det er ikke dokumenteret, hvori efteruddannelsen består.

Kursusudgift G5

Skatteankenævnet har med henvisning til kursusbeskrivelsen bemærket, at kurset har haft karakter af personlig udvikling og interesse og ikke karakter af efteruddannelse.

Kursuscentret G12

Af bilaget fremgår, at der er tale om en introduktionsaften i healingsmassage -kurser og uddannelse. Videre er anført: "Har du lyst til at høre mere om healingsmassage og tanker bag, se hvordan en healingsmassage foregår og selv få lejlighed til at prøve en enkel healingsteknik fra kurserne". Det er på denne baggrund skatteankenævnets opfattelse, at kurset har haft karakter af personlig udvikling og interesse og ikke karakter af efteruddannelse.

Kursus afgift G6

Skatteankenævnet har henvist til kursusbeskrivelsen hvoraf bl.a. fremgår, at "Dette er et kursus, der handler om at tage kærligheden dybt ind i det indre, og sammen med den nye 8. stråle lade det manifestere sig i frihed, håb, næring og glæde. Gennem dette vil du blive bedre til at håndtere dit liv, og du vil bedre kunne arbejde som verdenstjener." Kurset anses for at have haft karakter af personlig udvikling og interesse og ikke karakter af efteruddannelse.

Kursusafgift G7

Der foreligger ingen kursusbeskrivelse vedrørende kurset "G7.1". Kurset har efter det oplyste varet en uge.

Af beskrivelsen af ugekurset "G7.2" fremgår bl.a. "Vi vil gerne forene gamle traditioner så som juletræ, julesange, gaver, god mad og bagværk med foredrag om den dybere betydning af julen. Temaet, som snor sig ind imellem samværet, er G7.2. Vi skal se julens billeder som en vandring fra det enfoldige til det kosmisk bevidste menneske." Det er skatteankenævnets opfattelse, at kurset har haft karakter af personlig udvikling og interesse og ikke har haft karakter af efteruddannelse.

Honorar til G11

Det fremgår ikke af den fremlagte dokumentation, hvilken slags rådgivning der er modtaget, hvorvidt denne rådgivning har haft en konkret sammenhæng med virksomheden. Det er derfor ikke dokumenteret, om udgiften berettiget til fradrag eller rådgivningen har været af mere personlig karakter.

Udgifter til healing, balanceflasker og essenser anses for private udgifter.

Kursusafgift G8

Kurset foregår over 8 aftener af 2½ time. Af kursusbeskrivelsen fremgår bl.a.: "Hvor du sammen med andre kan finde ind til dig selv og din egen sandhed.". Kursusudgiften anses for afholdt af hensyn til privat interesse og udvikling og anses ikke for efteruddannelse.

Foredrag på G9

Skatteankenævnet har henvist til kursusmaterialet, hvor det bl.a. fremgår: "På dette kursus vil deltagerne lære at tyde drømme med nogle enkle teknikker, så de bliver i stand til at lære af egne drømme. Vi vil desuden arbejde dybtgående med drømmenes følelsesmæssige indhold og integration af de personlige mangler og ubalancer, som drømmene gør opmærksom på.". Kurset er anset for afholdt af hensyn til privat interesse og udvikling og anses ikke for efteruddannelse.

Kursusafgift G13

Af bilaget fremgår, at der er tale om et fortsættelseskursus, hvor der bliver arbejdet videre med lyd og farver. Det er skatteankenævnets opfattelse, at kurset er afholdt af hensyn til privat interesse og anses ikke for efteruddannelse.

Honorar G10

Af regningen fra 1997 fremgår: "Kvittering for behandling af A". Udgiften anses for at vedrøre behandling af klageren og anses derfor for privat.

Af regningen fra 1998 fremgår: "Foredrag, rådgivning, drømmegruppe og undervisning" Om drømmegruppen er det oplyst, at "Hensigten med gruppen er, at du selv bliver bedre i stand til at tolke og føle dine og andres drømme. At du lærer at scanne din aura via dine drømme. Du bliver indført i dybdepsykologiske begreber som skyggen, anima & animus, visdomslaget og det kollektive ubevidste.". For de øvrige udgifter er der ikke angivet, hvad foredraget omhandler eller hvilken rådgivning, der er modtaget, og i hvilken forbindelse udgiften er afholdt.

Udgifterne anses derfor for afholdt af privat interesse til personlig udvikling og ikke efteruddannelse.

Fortæring, overnatning, leje af sommerhus

Der er fremlagt en tidsplan for dagene. Der er tale om et fælles arrangement med 5 deltagere. Skatteankenævnet har ikke anset udgifterne for afholdt til sikring og vedligeholdelse af indtægten.

Kursusafgift G15.1-uddannelsen

Skatteankenævnet har med henvisning til kursusmaterialet anført at der er tale om udgifter afholdt af privat interesse til personlig udvikling, som ikke kan betegnes som efteruddannelse.

Indgang til G14 G14.1

Deltagelse i messen anses ikke for en fradragsberettiget udgift afholdt til at sikre og vedligeholde indtægten, men anses for afholdt i privatinteresse.

Kursusafgift G15.1-uddannelse

Af materialet fremgår: " Uddannelsen til gralstjener er en dybtgående forvandling til og træning i at arbejde for G15.2. Uddannelsen henvender sig til de verdenstjenere, der søger at dedikere sig dybere til at skabe G15.3 mellem lyseverdenerne og menneskeheden." " Uddannelsens indhold bliver mere præget af forvandling end af viden. Vi vil således se os som en samlet gruppe, der udgør en gral, som gennemgår 15.1-processerne med indre renselse, indre åbenhed, indre overgivelse, frugtbargørelse, opstandelse og gennemstrømning i det omfang og i den dybde, som gruppen og de enkelte deltagere er rede til.". Det er på denne baggrund skatteankenævnets opfattelse, at kurset ikke kan anses for efteruddannelse men er afholdt i klagerens private interesse.

G16

Af materialet fremgår, at kurset strækker sig over 2 aftener. Under henvisning til kursusmaterialet har skatteankenævnet anført, at udgiften er afholdt i klagerens private interesse.

G15s sommerskole

Der er ikke fremlagt program, men det er oplyst, at skolen har en varighed af 1 uge. Skatteankenævnet har ikke anset sommerskolen for efteruddannelse eller andet der kan berettige til fradrag. Udgiften anses for afholdt udfra private interesser.

Indgang bogmesse, Forum

Udgiften anses ikke for afholdt til at sikre og vedligeholde indkomsten.

Lydhealingstræning

Af materialet fremgår, at det er en invitation til en lydhealingsaften, at der kan afsættes tid til individuel vejledning og lydhealing, hvis det ønskes. Man er velkommen til at tage bekendte med. Det er skatteankenævnets opfattelse, at deltagelsen har et individuelt, personligt præg og ikke kan betragtes som efteruddannelse.

Indgang foredrag Nationalmuseet

Der er ikke fremlagt materiale, hvoraf det fremgår, hvilket foredrag, der er deltaget i samt indholdet heraf. Udgiften anses ikke for en driftsudgift.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger indenfor de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter ved deltagelse i faglige kurser, det vil sige kurser, der har relation til den pågældendes erhverv, er fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagerens faglige viden og uddannelse. Der kan derimod ikke foretages fradrag for udgifter til kurser med videreuddannelses- eller etableringsformål, ligesom udgifter til kurser m.v. af generel eller privat karakter ikke kan fratrækkes.

På grundlag af sagens oplysninger finder retten ikke, at det er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der har været en sådan direkte og konkret sammenhæng mellem klagerens indkomsterhvervelse og deltagelsen i de omhandlede kurser, rejser og foredrag m.v., at udgifterne hertil er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er herved lagt vægt på kursernes generelle og personlighedsudviklende karakter, samt at kurserne m.v. har indeholdt væsentlige elementer af egenterapi. Det faktum, at klagerens deltagelse i kurserne m.v. har været medvirkende til, at klageren har kunnet etablere sin nuværende kursusvirksomhed i Italien, kan ikke føre til et andet resultat, da udgifter til kurser med videreuddannelses- eller etableringsformål ligeledes ikke er fradragsberettigede.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Kørselsudgifter

Sagens oplysninger

Ifølge årsregnskaberne for 1997-99 er der i virksomheden fratrukket kørselsudgifter med henholdsvis kr. 14.789 i 1997, kr. 20.707 kr. i 1998 og kr. 34.176 i 1999.

Skattemyndigheden har på grundlag af klagerens oplysninger udspecificeret udgifterne som følger:

Klageren har udspecificeret kørselsudgifterne for 1998 som 8.248 km á kr. 2,39, heraf 137 dage á 38,7 km mellem hjem og advokatfirmaet; 2 dage á 30 km mellem hjem og G2 ApS. For 1999 har klagerens fratrukket kørselsudgifter svarende til 12.000 km á kr. 2,48 og 3.177 km á 1,39 km. Heraf har klageren oplyst, at hun har haft 161 arbejdsdage á 46,1 km mellem hjem, advokatfirma og G2 ApS.

Klageren har desuden oplyst følgende vedrørende kørslen

"Kørsel mellem hjem og Advokatfirmaet G1 svarer til 20 km. Kørsel fra Advokatfirmaet G1 til G2 DK ApS udgør 5 km. Jeg kører fra hjemmet til Advokatfirmaet. Nogle gange om ugen også til G2 DK ApS og som regel retur til Advokatfirmaet og herefter hjem om aftenen. Jeg har beregnet 23 km pr. kørsel til/fra Advokatfirmaet - G2 DK ApS og retur (i 1999 - i 1998 kun kørsel til Advokatfirmaet = 20 km)."

Der er ikke ført kørselsregnskab. Kørselsudgifterne er skrevet på et udgiftsbilag, hvorpå der er anført, hvortil der er kørt, i hvilken forbindelse, dato og beregning af udgiften.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter med kr. 13.437 i 1997, kr. 18.881 i 1998 og kr. 30.016 i 1999.

Ligningslovens § 9 B fastsætter hvilken befordring, der anses som erhvervsmæssig. Erhvervsmæssig befordring er herefter: 1) befordring mellem arbejdspladser, 2) befordring inden for samme arbejdsplads og 3) befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder.

Med hjemmel i ligningslovens § 9 C er der dog adgang til et standardiseret fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Befordringen til advokatfirmaet, G2 DK og G3 er foregået mellem bopælen og arbejdspladsen og har haft en varighed på over 60 arbejdsdage, hvorfor den anses for privat. Denne befordring godkendes dog som fradragsberettiget efter ligningslovens § 9 C.

Betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er ikke for opfyldt.

Skatteankenævnet har på denne baggrund godkendt befordringsudgifter som følger:

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages.

Ifølge ligningslovens § 9 B anses følgende befordring for erhvervsmæssig

1. befordring mellem arbejdspladser,
2. befordring inden for samme arbejdsplads, og
3. befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder.

Al anden kørsel er privat befordring, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 B eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ifølge Ligningslovens § 9 C er der dog adgang til et standardiseret fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, når den daglige befordring overstiger 24 km.

Landsskatteretten finder, at den del af befordringsudgifterne, som vedrører kørsel til kurser, supervision og lignende, ikke kan betragtes som erhvervsmæssig kørsel men må betragtes som privat kørsel. Der er herved lagt vægt på, at kurserne mv. ikke er anset for erhvervsmæssige.

Landsskatteretten finder endvidere, at det må lægges til grund, at klagerens kørsel til/fra advokatfirmaet og G2 DK ApS i alle tre indkomstår har oversteget 60 dage, hvorfor denne kørsel ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B. Klageren har dog ret til standardiseret fradrag for den daglige kørsel, der overstiger 24 km, jf. ligningslovens § 9 C. Idet retten ikke finder anledning til at tilsidesætte skattemyndighedens beregning af fradraget, godkender Landsskatteretten fradrag for befordringsudgifter i overensstemmelse med skattemyndighedens beregninger.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Telefonudgifter

Sagens oplysninger

Klagerens samlede telefonudgifter har andraget henholdsvis kr. 5.602 i 1997, kr. 4.092 i 1998 og kr. 6.659 i 1999. Klageren har fratrukket samtlige telefonudgifter i 1997 og 1998, mens hun i 1999 skønsmæssigt har fratrukket kr. 4.259 som erhvervsmæssige, mens kr. 2.400 er anset for private udgifter.

Det er oplyst, at udgifterne i 1997 og 1998 alene vedrører en telefon placeret på klagerens adresse, mens udgifterne for indkomståret 1999 tillige har vedrørt en mobiltelefon.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har skønsmæssigt nedsat klagerens fradrag for telefonudgifter med 3.426 kr. i 1997, kr. 999 i 1998 og kr. 2.108 i 1999.

I TSS-cirkulære 1999-04 samt ligningsvejledningen afsnit E.B.2 fremgår praksis vedrørende udgiften til telefon, når den ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug.

Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon, hvis telefonen anses for placeret uden for arbejdsstedet.

For erhvervsdrivende, som anvender en eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til kr. 1.445 ekskl. moms. Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn.

Nævnet har herefter opgjort klagerens fradrag som følger

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at det påhviler den erhvervsdrivende at dokumentere sine udgifter og disses erhvervsmæssige karakter. Foreligger der ikke en sådan dokumentation, kan fordelingen af de erhvervsmæssige og private udgifter for telefon fordeles i henhold til vejledningen i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1996-35 baseret på de af Ligningsrådet fastsatte satser for indkomståret 1997 samt Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1997-31 vedrørende indkomstårene 1998 og 1999.

Det fremgår af ovennævnte cirkulærer, at abonnementsudgift til telefon, som er placeret udenfor arbejdsstedet, ikke kan fradrages. For erhvervsdrivende, som anvender en eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne til kr. 1.445 ekskl. moms. Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn.

Af cirkulære 1997-31 fremgår, at telefon anses for placeret uden for arbejdsstedet, hvis telefonen er placeret i virksomheden, når denne drives fra hjemmet og der kun er en telefon. Det lægges vedrørende cirkulæret gældende for indkomståret 1997 til grund, at definitionen for så vidt angår telefon udenfor arbejdsstedet svarer til, hvad der i efterfølgende år er præciseret i cirkulæret.

Landsskatteretten finder, at Ligningsrådets vejledende satser, som disse er gengivet ovenfor kan benyttes i nærværende sag. Det bemærkes, at værdiansættelsen af de private samtaler til 1.806 kr. som udgangspunkt kun anvendes, når klageren alene har en telefon uden for arbejdsstedet. Ifølge det oplyste, har klageren i indkomståret 1999 haft såvel en fastnettelefon som en mobiltelefon. Retten finder derfor, at det er med rette, at skattemyndigheden skønsmæssigt har fastsat den private andel af samtaleudgifterne til et højere beløb end Ligningsrådets takster. Retten finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedens skøn, hvorefter den private andel af samtaleudgifterne for indkomståret 1999 er fastsat til kr. 2.151.

Retten finder endvidere, at det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for abonnementsudgifter, idet retten endvidere kan tilslutte sig skattemyndighedens opgørelse heraf.

Den påklagede ansættelse nedsættes derfor med kr. 637 for indkomståret 1997, og stadfæstes for indkomstårene 1998 og 1999.

Udgifter til faglitteratur

Sagens oplysninger

Klageren har selvangivet fradrag for udgifter til køb af faglitteratur med kr. 3.045 i 1997, kr. 4.441 i 1998 og kr. 7.302 i 1999.

Skattemyndighederne har ikke godkendt fradrag for kr. 1.030 i 1998 og kr. 4.841 i 1999.

Klageren har oplyst følgende vedrørende de ikke godkendte udgifter

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til faglitteratur med kr. 1.030 i 1998 og kr. 4.841 i 1999.

Nævnet har lagt til grund, at udgifter til faglitteratur for største delens vedkommende vedrører deltagelse i uddannelser i G15, kursus i Schweiz og Italien. Idet disse udgifter ikke blev anset for fradragsberettigede, kan udgifterne til de tilhørende kursusmateriale heller ikke fradrages.

Udgifter til køb af musik og avis anses ikke at have haft den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige til varetagelse af virksomheden, kan andrages i den skattepligtige indkomst. Populærvidenskabelige værker anses i den henseende ikke som egentligt faglitteratur.

Det anses ikke for godtgjort, at indkøb af bøgerne har den for fradrag fornødne sammenhæng med klagerens indkomsterhvervelse. Der er blandt andet lagt vægt på, at der overvejende er tale om bøger, som er indkøbt i tilknytning til kurser hos G15. Da kurserne ikke er godkendt som erhvervsmæssige, men som er anset for generelle kurser af privat karakter, godkendes der ligeledes ikke fradrag for den dertil indkøbte litteratur.

Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om populærvidenskabelige værker samt bøger af privat karakter, herunder vejvisere, kogebøger samt skønlitterære bøger. Bøgerne kan derfor ikke karakteriseres som faglitteratur.

Der kan ligeledes ikke godkendes fradrag for udgifter til avis købt i løssalg samt avisabonnement på Politiken, da udgifterne anses for private.

Under henvisning til det forklarede om anvendelsen af den indkøbte musik i forbindelse med healingbehandlingerne, godkender Landsskatteretten skønsmæssigt fradrag for 319 kr. i 1998 og 715 kr. i 1999.

Den påklagede ansættelse nedsættes derfor med 200 kr. for indkomståret 1998 og 900 kr. for indkomståret 1999.

Rejseudgifter

Sagens oplysninger

Klageren har fratrukket udgifter til rejse, fortæring og ophold med kr. 6.831 i indkomståret 1999.

Udgifterne vedrører primært rejseudgifter til Italien for i alt kr. 6.614. De resterende udgifter vedrører kurser i G15, fortæring m.v.

Om rejsen til Italien er det oplyst, at rejsen er foretaget efterårsferien i perioden 15. - 24. oktober 1999 til Italien. Klageren har deltaget i kurset " G18.2". Af kursusbeskrivelsen fremgår bl.a. følgende:

"På kurset vil hovedvægten være lagt på at give den enkelte mulighed for selv at mærke og erfare G18.1s særlige åndelige kraft, men samtidig er turen bygget op omkring fællesskabet. Vi vil gå meget, både i byen og i den natur, der omgiver byen. Vi vil udforske de muligheder, naturen giver for fordybelse og indre ro. Der vil også være læsning og fortolkning af udvalgte tekster f.eks. fra Bibelen og G18.1-biografierne.

...

Der vil være to halve dage til fri disposition, men kurset tager naturligvis udgangspunkt i gruppens behov."

Prisen er ifølge kursusbeskrivelsen kr. 4.815 kr. inkl. halvpension.

Klageren har oplyst, at hun via kurset fik kontakt med Pater MM, som hun i dag driver kursusvirksomhed sammen med i Italien.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter med kr. 6.831 i indkomståret 1999.

Rejsen har haft et så betydeligt turistmæssigt islæt, at rejseudgifterne ikke kan godkendes som fradragsberettigede. Efter det oplyste om rejsens indhold, finder nævnet at rejsen har haft karakter af personlig udvikling og forståelse og har været af så generel karakter, at rejsen må karakteriseres som privat. Der er herved lagt vægt på rejsens tidsmæssige omfang samt rejseprogrammet.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i året løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse imellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger indenfor de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Udgifter til studierejser kan fradrages, når der er tale om en koncentreret studierejse med et konkret fagligt formål af direkte betydning for virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Der skal således på rejsen være erhvervet viden, der umiddelbart har givet sig udtryk i konkrete dispositioner i tilknytning til indkomsterhvervelsen. Selv om en rejse udelukkende har et erhvervsmæssigt indhold, vil der ikke kunne godkendes fradrag for udgifterne til denne, når rejsen er en generel studierejse.

På baggrund af det oplyste anses rejsen til Italien ikke at have haft den fornødne konkrete og direkte tilknytning til klagerens indkomsterhvervelse i hendes daværende virksomhed. Der er herved lagt vægt på, at det faglige indhold ved opholdet har været af mere generel karakter, ligesom opholdet har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.

Den resterende del af udgifterne, som har vedrørt kurser i G15, kan ligeledes ikke godkendes fratrukket, da de er afholdt i forbindelse med ikke fradragsberettigede kurser.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at hun i 1978 blev uddannet korrespondent i engelsk og tysk. Derefter arbejdede hun på en handelsskole og en teknisk skole, og senere i et advokatfirma. Efter tre års ansættelse i advokatfirmaet blev hun sekretariatsleder og deltog i blandt andet ledelseskurser. I 1986 flyttede hun til ..., hvor hun var ansat i flere forskellige advokatfirmaer og havde i den forbindelse flere kurser i personaleledelse, økonomi og administration. I 1992-1995 uddannede hun sig til kreativ udviklingsterapeut for at blive bedre til blandt andet at løse konflikter. I 1996 blev hun af Erhvervsfremmestyrelsen godkendt til at starte virksomhed, og samme år blev hun selvstændig erhvervsdrivende og fik tilskud hertil. I perioden 1997 til 1999 arbejdede hun som konsulent for advokat G1. Hun var blandt andet involveret i arbejde i arve- og skilsmissesager og anvendte i den forbindelse mange af de teknikker, hun havde tilegnet sig under uddannelsen til kreativ udviklingsterapeut. Ud over arbejdet som konsulent havde hun også terapiforløb i sit eget hjem. Hun anså konsulentarbejdet og terapiarbejdet som en virksomhed.

Kurset hos G4 indebar blandt andet jævnlig supervision, som er et krav, når man virker som psykoterapeut. Kurset G5.1 omhandlede meditation, som hun brugte i sin virksomhed. Kurset på G7 omhandlede blandt andet bevidsthedslag ved meditationstræning ved anvendelse af krystaller. Kurset på Kursuscentret G12 omhandlede healing. Kurset G8 omhandlede dybere meditationstræning. Uddannelsen G15.1 foregik over syv weekender, og deltagerne skulle have en baggrund som terapeut og have opnået en vis selvindsigt, ligesom forudgående meditationstræning var nødvendig.. En verdenstjener er en avanceret healer. G15 er et uddannelsessted inden for åndelig træning og bevidsthedsudvikling. Sommerskolen i 1999 var træning i meditation.

Kurset i G15.1 foregik over tre weekender svarende til 60 lektioner. Der kom en blanding af private og erhvervsdrivende til sådanne kurser, der ofte finder sted om aftenen og i weekender. Alle de omhandlede kurser blev godkendt af Erhvervsfremmestyrelsen. En kollega har fået fradragsret til G6.1-uddannelsen. Rejsen til Schweiz var en seksdages tur, hvor de tre af dagene gik med studier ved G17-Instituttet og G19-Instituttet. Hun har trukket halvdelen af rejsens udgifter fra. Turen til Italien indebar studier af G18.1s tanker.

Den faglitteratur, hun har købt, er blandt andet købt gennem G15. Hun købte Kraks Kort for at kunne finde kunder og virksomheder.

Virksomheden fortsatte til sommeren 2002, hvor hun lukkede den. Hun var arbejdsløs en kort periode og fik dernæst ansættelse i G2. I sommeren 2003 rejste hun til Italien, hvor hun nu driver kursusvirksomhed.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Anbringender

Idet sagsøgtes anbringender i det hele bestrides, gøres det til støtte for den nedlagte påstand gældende:

Ad sagsøgers virksomhed

Sagsøger har alene drevet en virksomhed, som bestod i konsulentarbejde, herunder sekretærbistand, administration, human ressource management og psykoterapi.

Udgifterne i sagen har tilknytning til indkomsterhvervelsen som psykoterapeut og konsulent inden for human ressource management (HRM) samt sekretæropgaver. HRM er en disciplin inden for ledelse, der ønsker at integrere hver enkelt medarbejders behov og personlige ressourcer i arbejdet. Ofte forbindes medarbejderudviklingssamtaler, personlighedstest og tilfredshedsundersøgelser med HRM. Begrebet svarer i en dansk oversættelse til personaleadministration.

Konsulentarbejdet er udført af en og samme virksomhed. Der kan ikke sondres mellem på den ene side sagsøgerens virksomhed med sekretær- og HRM opgaver og på den anden side sagsøgers virksomhed med udviklings- og psykoterapeutopgaver. De udgifter, som sagsøgeren har afholdt, har relateret sig til sagsøgerens virksomhed. Det bestrides således, at der kan foretages en opdeling som foretaget af sagsøgte, og det gøres gældende, at virksomhedens omsætning skal ses som ét hele.

Desuden var psykoterapidelen ikke et bierhverv, hvilket bilag F ej heller dokumenterer. Bilag F dokumenterer derimod sagsøgers påstand om, at sagsøgers virksomhed skal ses som en virksomhed. Dette fremgår blandt andet af bilag F, punkt 7.

Desuden har sagsøgte ej heller tidligere under sagen gjort dette anbringende gældende, hvilket yderligere understøtter, at sagsøgers virksomhed skal ses som en samlet virksomhed.

Det gøres således gældende, at sagsøgers virksomhed opfyldte kravene til rentabilitet og intensitet.

Ad sagsøgers uddannelsesmæssige baggrund

Sagsøger er uddannet kreativ udviklingsterapeut hos G20X (i dag hedder det G20 Uddannelsescenter ). Eksamensbevis herfor er vedlagt i bilag 3, og yderligere dokumentation for uddannelsen fremgår af sagens bilag 5.

G20 er godkendt af Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark, SPUD, og af European Association for Psychothe EAP. Uddannelsen til kreativ udviklingsterapeut er endvidere godkendt af SKAT i forhold til momsfritagelse for alternative behandlere, idet den overstiger de krævede minimum 660 lektioner inden for teoretisk uddannelse, egenterapi og supervision.

Uddannelsen lægger stor vægt på menneskets psykologi til et virke som terapeut, rådgiver, supervisor, mentor, etc. i forhold til psykiske/psykologiske, adfærds- og udviklingsmæssige problemstillinger. På uddannelsen fordyber de studerende sig i deres egen udviklingsmæssige historie som den afgørende forudsætning for at kunne fungere som terapeut og rådgiver for andre mennesker. På den baggrund er der stor fokus på personlighedens udvikling, og der indøves terapeutiske metoder til at hjælpe mennesker, herunder kropslige, alternative behandlingsformer, drømmetydning, kunstneriske udtryksformer og bevidsthedsudvikling gennem visualiserings-, koncentrations- og meditationstræning.

Som kreativ udviklingsterapeut arbejdes der mere ud fra terapeutens personlighed end i forhold til teorier og metoder. Der lægges på den baggrund enorm stor vægt på den personlige udvikling hos den enkelte terapeut, hvilket ligeledes afspejler sig i uddannelsen, hvor den studerende forventes at gå i individuel terapi ca. 30 timer årligt samt løbende at deltage i supervision.

Almindeligvis gælder det, at efter afsluttet uddannelse kan uddannelsen bruges til en eller anden form for erhverv, og de uddannede arbejder bredt i samfundet som terapeuter, konsulenter, personalerådgivere, mentorer, nogle som selvstændige, andre som ansatte i det private og offentlige regi.

Indenfor det erhverv, vedkommende beskæftiger sig med, er det tit af stor betydning, at vedkommende fortsætter med at dygtiggøre sig for at kunne yde en optimal service. Inden for psykoterapien sker dygtiggørelsen ved at tage kurser, hvor den enkelte terapeut ajourfører sin viden via undervisning samt selvudvikling. Netop psykoterapiuddannelsen kræver, at den studerende går i individuel terapi for at lære sig selv at kende, hvorfor efteruddannelse og ajourføring også vil indeholde elementer heraf. En psykoterapeut er nødt til at kende sig selv og vide, hvordan kroppen og sindet reagerer på de forskellige metoder en terapeut bruger, førend en sådan kan hjælpe andre med deres problemer.

Sagsøger har efter endt uddannelse deltaget i adskillige kurser for netop at dygtiggøre sig indenfor sit felt, og for at kunne yde optimal rådgivning til sine klienter. Kurserne er taget for at sikre sagsøgers indkomsterhvervelse og ikke for personlig egenudvikling. I det følgende vil de enkelte kurser blive beskrevet kort samt deres sammenhæng med sagsøgers uddannelse.

Ad kurserne

G4

G4, som er grundlægger af uddannelsen, er uddannet analytisk psykoterapeut, og arbejder bl.a. på G20, hvor hun står for efteruddannelser. Efteruddannelsen hos G4 foregik på den måde, at det mundtligt blev beskrevet fra gang til gang, hvordan undervisningen skulle forløbe. Efteruddannelsen omhandlede parterapi og supervision. Det har betydning for sagsøgers uddannelse, idet der er tale om bevidsthedsudvikling og en terapeutisk behandlingsmetode samt supervision, jf. bilag 3. Udgiften til efteruddannelsen er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for uddannelsen og G4 er fremlagt som sagens bilag 6.

G5

G5 har til formål at inspirere folk til selvudvikling og meditativ fordybelse. Det har betydning for sagsøgers uddannelse i form af ajourføring, idet uddannelsen lægger vægt på bevidsthedsudvikling via bl.a. meditationstræning, hvilket tillige fremgår af bilag 3. Udgiften til kurset er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for deltagelse i kurset er fremlagt som sagens bilag 7.

Kurset "G5.2"

Kurset "G5.2" henvender sig til dem, som ønsker at komme dybere ind i den åndelige verden. Det sker via åndelige meditationer, og der males i meditativ stemning. Her sker der en koordinering af samarbejdet mellem bevidsthed og underbevidsthed og en fremmelse af kontakten til den højere bevidsthed. Et kursus, der har relevans for sagsøgers uddannelse, som indeholder kunstneriske udtryksformer og bevidsthedsudvikling, jf. bilag 3. Udgiften til kurset er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for kurset er dokumenteret i bilag 3.

G7 Højskole

G7 Højskole arbejdede i en lang årrække indenfor områder såsom filosofi, dybdepsykologi, åndsvidenskab og den kunstneriske udviklingsvej og sundhed. Sagsøger deltog i 2 kurser, G7.2 og G7.1. G7.2 havde rod i Jesu identitet og hans forhold til Kristusvæsenet, hvor forholdet og identiteten ville blive beskrevet ud fra åndsvidenskab. Samtidig ville der være sessioner med meditation. G7.1 omhandlede healing med musik, lyd og krystaller.

Kurset i G7.2 blev ledet af magister og psykoterapeut LJ og kurset i G7.1 blev ledet af G10 og VN. Alle tre undervisere er meget anerkendte indenfor psykoterapien.

De 2 kurser har karakter af efteruddannelse, idet meditation, den psykologiske/åndelige udviklingsvej, kunstneriske udtryksformer og healing er en del af sagsøgers uddannelse, som netop indeholder bevidsthedsudvikling og terapeutiske metoder og teknikker, jf. bilag 3. Udgifterne til kurserne er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for indhold og deltagelse i kurser er fremlagt som sagens bilag 8.

G11

Sagsøger har fået ekstern rådgivning hos G11, hvilket er vigtigt for sagsøgers erhverv. Sagsøger er nødsaget til hele tiden at udvikle sig selv, hvilket kan ske via efteruddannelse i form af eksempelvis supervision. Bevidsthedsudvikling hos sagsøger er en del af hendes uddannelse, og dermed en essentiel del af hendes erhverv efterfølgende, jf. bilag 3. Udgiften til rådgivningen er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskatteIovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation herfor er fremlagt som sagens bilag 9.

Kursuscentret G12

Kursuscentret G12 afholdt 7. februar 1997 en introduktionsaften til deres uddannelse som healer. Healing er en alternativ behandlingsform, og har været en del af modulet "terapeutiske metoder og teknikker", som var en del af sagsøgers uddannelse. Det er ikke et nyt område for sagsøger, hvorfor kurset var efteruddannelse, og introduktionen var derved faglig relevant for sagsøger. Udgiften til introduktionen er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for kurset er fremlagt som sagens bilag 10.

G8

G8 afholdte meditationsaftener, hvor man kunne meditere sammen med andre, og derved styrke og uddybe sin meditative praksis. Der blev udvekslet tanker og oplevelser i forsøget på at finde ind til sig selv og sin egen sandhed/indre identitet. Sagsøgers uddannelse indeholder netop meditationstræning, hvorfor dette kursus har karakter af efteruddannelse. Udgiften til kurset er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for kurset er fremlagt som sagens bilag 11.

G9

Foredrag på G9 indeholdt en foredragsrække bestående af 1) G9.1, 2) G9.2 og 3) G9.3.

Det var et foredrag, som gav sagsøger en større forståelse indenfor hendes uddannelse, og dermed en ajourføring, som var med til at sikre sagsøgers fortsatte indkomst og erhverv. Udgifterne til foredragene er på den baggrund fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for kurset er fremlagt som sagens bilag 12.

G13

G13 tager udgangspunkt i lydhealing, og er en form for meditative øvelser og teknikker til healing, hvilket har relevans for sagsøgers uddannelse, som indeholder meditationstræning og terapeutiske metoder/teknikker, jf. bilag 3. Udgiften til kurset er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for kurset er fremlagt som sagens bilag 13.

G10

G10 har afholdt et kursus med drømmegrupper, hvor der lægges vægt på den enkelte kursusdeltagers evne til at tolke og føle sine egne samt de øvrige gruppedeltageres drømme og en forbedring heraf via kurset. Drømmetydning er en vanskelig terapeutisk teknik, der kræver årelang træning. Den enkelte kursusdeltager blev indført i dybdepsykologiske begreber som skyggen, anima og animus, visdomslaget og det kollektive ubevidste. Kurset var således bevidsthedsudvikling samt en terapeutisk metode/teknik, som netop er en del af sagsøgers uddannelse, jf. bilag 3. Kurset har derfor karakter af efteruddannelse og betydning for sagsøgers fortsatte indkomsterhvervelse. Udgiften til kurset er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for kurset er fremlagt i sagens bilag 3.

Sommerhus

Fortæring, overnatning og leje af sommerhus fandt sted over en weekend med deltagelse af terapeuterne uddannet på 1. hold i uddannelsen til G20X. Opholdet omhandlede supervision og erfaringsudveksling, som har betydning for sagsøgers rådgivning af klienter samt bevidsthedsudvikling, hvilket er en del af hendes uddannelse, jf. bilag 3. Turen har derved karakter af efteruddannelse og har betydning for sagsøgers fortsatte indkomsterhvervelse. Udgiften til turen er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for deltagelse i kurset er fremlagt som sagens bilag 14.

G6.1-uddannelsen

G6.1-uddannelsen foregår over 2 år, og der lægges vægt på guddommeligt samarbejde mellem de indre planers indre liv og det ydre plans G21. Hovedformålet med G6.1-uddannelsen er at uddanne og træne dem, der ønsker at kunne formidle kraften, kærligheden og lyset fra lysverdeneme. Det skal bemærkes, at ordet verdenstjener i andre psykoterapeutiske og psykologiske sammenhæng kan sidestilles med betegnelsen healer, terapeut og healingterapeut. Kurset er bygget op med en variation af meditation, healing og øvelser samt teoretisk undervisning i udviklingsproblemer og åndelig psykologi, hvilket er ajourføring af den viden og de terapeutiske teknikker, som er en del af sagsøgers uddannelse, jf. bilag 3. Udgiften til kurset er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskatteIovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for kurset er fremlagt som sagens bilag 15.

G14, G14.1

G14, G14.1 var en levende, holistisk messe, hvor der bl.a. blev holdt foredrag indenfor healing, lydhealing, drømmeanalyse, meditation osv. G14 indeholder elementer, som har baggrund i sagsøgers uddannelse, hvorved G14 var med til at ajourføre sagsøgers viden samt kunnen. Udgiften til G14 er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for G14 er fremlagt som sagens bilag 16.

G15s sommerskole

G15s sommerskole er et kursus indeholdende forskellige emner, der bygges op omkring en dybere forståelse af at blive mere lysende, og at formidle det indre liv til mennesker og naturen. En form for bevidsthedsudvikling og terapeutisk healingsmetode, som er en del af sagsøgers uddannelse, jf. bilag 3. Udgiften til kurset er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for sommerskolen er fremlagt som sagens bilag 17.

Uddannelse til G15.1

Uddannelse til G15.1 er en dybtgående forvandling til og træning i at arbejde for G15.2, og den henvender sig til de verdenstjenere, som prøver at skabe G15.3 mellem lysverdenerne og menneskeheden. Sagsøger var på dette tidspunkt uddannet til kreativ udviklingsterapeut og verdenstjener, hvorved uddannelsen til gralstjener er en efteruddannelse, som har bibragt sagsøger en dybere viden og kunnen som rådgiver, healer og terapeut, bl.a. i form af dybere meditative teknikker, gruppeterapi og ceremonielt arbejde (meditative lystjenester), der gjorde hende i stand til at sikre sin indkomsterhvervelse. Udgiften til kurset er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for kurset er fremlagt som sagens bilag 18.

G21

G21 var en konference for G21, hvilket sagsøger er via sin uddannelse. Der sker en brobygning mellem mennesker, der ønsker at samarbejde om fred i hjerterne og fred på jorden, hvilket tager udgangspunkt i en dybere indsigt i menneskehedens situation netop nu. Meningen er, at de guddommelige tanker skal levendegøres på Jorden. Sagsøger var på dette tidspunkt kreativ udviklingsterapeut og lysarbejder, hvorved konferencen har bibragt sagsøger en dybere viden og kunnen, der gjorde hende i stand til at sikre sin indkomsterhvervelse. Udgiften til kurset er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for konferencen er fremlagt som sagens bilag 19.

G16

G16 var et seminar, hvor der blev arbejdet med G16.1. Udgangspunktet blev taget i dialogen mellem kristne og andre åndeligt orienterede mennesker for at skabe en bedre forståelse af Kristus og derved skabe et bedre samarbejde mellem teologer og ikke-teologer. Sagsøger er ikke-teolog, og opnåede via denne konference en form for bevidsthedsudvikling, idet hun bliver bedre til at forstå kristendommen i sammenhæng med åndsvidenskaben. Konferencen har karakter af efteruddannelse, jf. bilag 3 og gjorde sagsøger i stand til at sikre sin indkomsterhvervelse. Udgiften til konferencen er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for seminaret er fremlagt som sagens bilag 20.

Lydhealingstræning

Lydhealingstræning foregik i en weekend, hvor underviseren var VN. Healing er en del af sagsøgers uddannelse, idet healing er en alternativ behandlingsform, jf. bilag 3. Træningen gjorde sagsøger i stand til at sikre sin indkomsterhvervelse. Udgiften til træningen er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for deltagelse er fremlagt som sagens bilag 21.

Nationalmuseet

Turen til Nationalmuseet angik bevidsthedsudvikling, idet besøget omfattede en udstilling om Middelalderens spiritualitet, hvorefter en film "Rosens navn", som handlede om munkevæsenet i Middelalderen, blev vist. Besøget har bibragt sagsøger en dybere forståelse af Middelalderen, og dermed menneskehedens udviklingsproblematikker og -niveau, som gjorde sagsøger i stand til at sikre sin indkomsterhvervelse. Udgiften til Nationalmuseet er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for deltagelse er fremlagt som sagens bilag 22.

De ovenfor beskrevne kurser har utvivlsomt haft betydning for sagsøgers mulighed for at sikre sin indkomsterhvervelse. Der er ikke tale om videreuddannelse, idet kurserne indeholder elementer, som sagsøger i forvejen er uddannet inden for. Det har alene været en ajourføring og efteruddannelse, således at sagsøger kunne blive ved med at yde god og effektiv rådgivning til sine klienter.

Som terapeut/rådgiver for andre mennesker kan man ikke give en god og professionel hjælp, med mindre man selv har et indgående kendskab til teorierne samt har indøvet og praktiseret de forskellige terapiformer og metoder. Udgifterne hertil er også på den baggrund fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Endelig understøtter det forhold, at Erhvervsfremmestyrelsen gav tilskud til flere af sagsøgers kurser, at kurserne har været fradragsberettigede. Dokumentation for støtte fra Erhvervsfremmestyrelsen mv. er fremlagt som sagens bilag 23, 32 og F.

Ad kørselsudgifterne

I de tre indkomstår 1997, 1998 og 1999 har sagsøger virket som selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor kørselsregnskabet skal behandles efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

I henhold til sagsøgers endelige påstand omhandler fradrag for kørselsudgifter alene kørsel til kurser, supervision og lignende. Idet de ovenfor anførte kurser, supervision og lignende er fradragsberettigede, gøres det gældende, at sagsøgers kørselsudgifter tillige er fradragsberettigede.

Ad rejseudgifterne

Ved afgørelsen af om der, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er fradrag for udgifter til rejser til udlandet, skal der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Rejseudgifterne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, og det er skatteyderen, som skal godtgøre den fornødne sammenhæng. Det er en forudsætning, at den pågældende allerede har etableret sig i en virksomhed. En rejse kan godt være delvist fradragsberettiget såfremt rejsen har været blandet forretning og ferie, jf. Ligningsvejledningen E.B.3.2.1 .

Sagsøger har foretaget 2 rejser, en til Schweiz og en til Italien. På begge rejser var sagsøger selvstændig.

Rejsen til Schweiz

Rejsen til Schweiz var en kursusrejse, hvoraf 2 dage blev brugt til studier i G17 Instituttets bibliotek og 1 dag på det af G19 grundlagte institut. De 3 andre dage var af privat karakter, hvorfor sagsøger kun har fratrukket halvdelen af rejsen. Det var sagsøger berettiget til, jf. Ligningsvejledningen E.B.3.2.1 . Udgiften til halvdelen af rejsen er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dokumentation for rejsen og de afholdte udgifter er fremlagt som sagens bilag 24.

Rejsen til Italien

Det fremgår af oplysninger om rejsen til Italien, at sagsøger har deltaget i kurset "G18.2", som foregik i perioden 15. - 24. oktober 1999. I kursusbeskrivelsen er der afsat 2 halve dage til fri disposition, hvorfor de resterende 7 dage + 2 rejsedage var beregnet til kursusaktiviteter. Det turistmæssige islæt var således 2 halve dage, hvilket sagsøger har taget højde for ved ikke at fradrage hele rejsen, hvilket hun var berettiget til, jf. Ligningsvejledningen E.B.3.2.1 . Dokumentation for rejsen og de afholdte udgifter er fremlagt som sagens bilag 25.

Selve kurset lagde vægt på at give den enkelte deltager mulighed for at mærke og erfare G18.1s særlige åndelige kraft. G18.1 var på det tidspunkt, og er det stadig i dag, den største og mest anerkendte af alle de kristne mystikere/åndsforskere, og de oplevelser samt erfaringer, han gjorde sig, tjener som arketypiske billeder og almenmenneskelige forståelser på de åbninger til højere bevidsthedstilstande eller religiøse erfaringer, som blev nøjere udforsket og beskrevet i det sidste århundrede, især i G17s værker. Sagsøger valgte at gå direkte til kilden, hvorved hun blev bibragt en ajourføring og efteruddannelse af hendes viden, som hun kunne videregive til sine klienter. Herved er der en konkret og direkte tilknytning til sagsøgers indkomsterhvervelse, hvorved udgiften til rejsen er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ad faglitteratur

Det fremgår af Ligningsvejledningen E.B.3.12 , at udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige til erhvervets udøvelse, kan fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori udgiften er afholdt. Der skal være tale om egentlig faglitteratur og ikke populærvidenskabelige værker. Hjemlen for fradrag findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sagsøgers indkøbte faglitteratur var af psykologisk og åndeligt psykologisk natur, hvorved faglitteraturen har haft betydning for sagsøgers indkomsterhvervelse. Indkøb af faglitteratur er med til at ajourføre sagsøgers viden, og udgiften hertil er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteankenævnet og Landsskatteretten anerkender ikke fradragsret til faglitteratur, hvilket begrundes med, at rejserne til Schweiz og Italien ikke var fradragsberettigede. Det er som anført ikke korrekt, hvorfor den indkøbte faglitteratur også af denne grund er fradragsberettiget.

Det skal for ordens skyld bemærkes, at det ikke er korrekt som anført af sagsøgte, at der er fradraget udgifter for skønlitterære bøger, ligesom der alene er fradraget udgift til en vegetarisk kogebog.

Mere kortfattet gøres det sammenfattende gældende,

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Af Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 4, fremgår, om A bl.a.

As regnskaber for 1997, 1998 og 1999 er fremlagt som bilag C, D og E. Heraf, jf. kendelsen i bilag 1, side 5, fremgår, at hun i de tre år havde indtægter som psykoterapeut med henholdsvis 15.000,- kr., 13.064,- kr. og 2.880,- kr. Ifølge bilag 4, sidste side, udgjorde indtægten i 1999 dog alene 1.200,- kr. Endvidere fremgår det af regnskaberne, at hendes væsentligste indtægter i de tre år hidrørte fra administrativ assistance til advokat G1.

I de tre omstridte indkomstår har skatteforvaltningen forhøjet As indkomst med forskellige fradrag, hun har foretaget vedrørende bl.a. 1) kursusudgifter, 2) kørselsudgifter, 3) faglitteratur og 4) rejseudgifter.

1. Kursusudgifter

Det fremgår af kendelsen (bilag 1), side 1-3, at Landsskatteretten har stadfæstet de stedlige skattemyndigheders forhøjelser med fratrukne kursusudgifter i de tre indkomstår med henholdsvis 14.798,- kr., 15.981,- kr., og 13.350,- kr. Beløbene svarer til de fradrag, der er foretaget i regnskaberne i bilag C, D og E.

I kendelsen (bilag 1), side 7-8, er de forskellige kurser listet op. Det fremgår, at de fratrukne udgifter i de tre indkomstår vedrører henholdsvis 11, 6 og 12 forskellige kurser m.v. Indholdet af de enkelte kurser m.v. er nærmere beskrevet i kendelsen (bilag 1), side 9-13, jf. også de kursusbeskrivelser, der er fremlagt som underbilag til bilag 3, bilag 5-25 og bilag B.

I replikken, side 1 og processkrift 1, side 2, har A nedlagt påstand om, at indkomst nedsættes med henholdsvis 14.798,- kr., 12.020,- kr. og 13.350,- kr. Det er uoplyst, hvorfor hun for indkomståret 1998 alene påstår indkomsten nedsat med 12.020,- kr. (og ikke 15.981,- kr. som selvangivet).

Som udgangspunkt påhviler det skatteyderen at dokumentere at være berettiget til skattemæssige fradrag, jf. f.eks. SKM2004.162.HR .

Fradragshjemlen for kursusudgifter er statsskattelovens § 6, stk. 1, a), om udgifter, der i årets løb er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

En betingelse for at kunne få fradrag for kursusudgifter er, at der er en konkret og direkte sammenhæng mellem kurset og skatteyderens indkomsterhvervelse, det vil sige de skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4. Formålet med at deltage i kurset skal være at vedligeholde og ajourføre den faglige viden og uddannelse. Kurset må ikke være af for generel og almen karakter, og udgifter til videreuddannelse er heller ikke fradragsberettigede, jf. f.eks. Ligningsvejledningen 2008-1, afsnit E.B.3.4 .

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har dokumenteret, at de omstridte udgifter til kurser m.v. udgør fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, a).

A har således ikke dokumenteret, at udgifterne har den fornødne tilknytning til hendes indkomsterhvervelse.

De kurser m.v., hvortil udgifterne er medgået, har haft almen/generel og personlighedsudviklende karakter, ligesom kurserne har indeholdt væsentlige elementer af egenterapi uden nogen konkret forbindelse til As indkomsterhvervelse.

Det gøres gældende, at de omstridte udgifter er afholdt - i hvert fald i det væsentligste - for at tilfredsstille As private behov eller i videreuddannelses- eller etableringsøjemed.

Udgifterne vedrører i høj grad kurser med et betydeligt præg af personlig udvikling og almindelig åndelig og teologisk oplysning uden den nødvendige sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Det gælder navnlig kurser som "G7.2" (bilag 8), meditation (bilag 11), drømmetydning (bilag 12), kurser om lyde og farver (bilag 13) mv.

As udgifter til healing, reading og healingsmassage på egen krop (bilag 9) er åbenbart private udgifter uden sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Det gælder herunder for udgifterne til balanceflasker og essens anvendt af A selv.

Endvidere vedrører en stor del af kurserne tillige videreuddannelse, der ikke har nogen sammenhæng med indholdet og karakteren af As uddannelse som psykoterapeut. Som sådan må kurserne anses som etableringsudgifter og ikke driftsomkostninger.

Fra administrativ praksis kan til støtte herfor blandt andet henvises til TfS 1999, 371 LSR, hvor Landsskatteretten nægtede en psykolog fradragsret for udgifter til 1. del af et treårigt kursus i systemisk psykoterapi omfattende behandling, rådgivning og supervision. Kurset havde en varighed på 160 lektioner og blev anset som led i et længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der gik ud over ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden.

På samme måde må de kurser, som A har deltaget i også anses som led i et længerevarende successivt uddannelsesforløb sammensat af hende selv, der i omfang og indhold går ud over, hvad der kan henføres til ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden. Navnlig G6.1-uddannelsen og G15.1-uddannelsen i G15 har et sådant omfang og en sådan karakter, at der er tale om videreuddannelse og dermed en overbygning på As uddannelse som kreativ udviklingsterapeut.

As udgifter til kurser må tillige ses i lyset af, at hun blev færdiguddannet i 1995 som kreativ udviklingsterapeut (bilag 3), og at hun herefter allerede fra indkomståret 1997 har deltaget i en lang række særdeles omfattende kurser. Henset til den korte tidsmæssige sammenhæng mellem uddannelsen som kreativ udviklingsterapeut og de pågældende videreuddannelseskurser gør Skatteministeriet gældende, at der ikke er tale om ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden, men derimod erhvervelse af ny viden, dvs. videreuddannelse.

Det må i den forbindelse tillægges særlig betydning, at A i forbindelse med de pågældende kurser har opnået en viden, som ikke indgik i uddannelsen som kreativ udviklingsterapeut, jf. bilag 3.

Det gøres særskilt gældende, at det forhold, at A har modtaget støtte fra Erhvervsfremmestyrelsen i medfør af ordningen om iværksætterklippekort ikke i sig selv medfører, at de derved støttede aktiviteter i skattemæssig henseende er at betragte som fradragsberettigede driftsomkostninger. Der er således tale om to forskellige retsgrundlag og to vidt forskellige juridiske vurderinger. Til støtte herfor henvises til UfR 1998, side 1571 H.

2. Kørselsudgifter

Af Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 18-21, fremgår bl.a.

A fratrak i 1997, 1998 og 1999 kørselsudgifter med henholdsvis 14.789,- kr., 20.707,- kr. og 34.176,- kr., jf. herved også regnskaberne i bilag C, D og E.

På grundlag af As oplysninger har den stedlige skattemyndighed fordelt de selvangivne kørselsudgifter mellem på den ene side kørsel vedrørende sekretærassistance og administrationsbistand m.v. og på den anden side kørsel vedrørende uddannelser i G15, gruppemøder, supervision, rådgivning m.v., således som det fremgår af opstillingen i kendelsen (bilag 1), side 18, jf. også Skatteankenævnets sagsfremstilling (bilag A), side 4.

Landsskatteretten (bilag 1, side 21) stadfæstede de stedlige skattemyndigheders nedsættelse af fradragene for kørselsudgifter med henholdsvis 13.437,- kr., 18.881,- kr. og 30.016,- kr., jf. herved også regnskaberne i bilag C, D og E. Herved er således alene anerkendt fradrag for henholdsvis 1.352,- kr., 1.826,- kr. og 4.160,- kr. De anerkendte fradrag er beregnet efter de standardiserede regler om befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i ligningslovens § 9 C.

I processkrift 1, side 2, 2. afsnit, har A nedlagt endelig påstand om, at fradrag for kørselsudgifter i 1997, 1998 og 1999 ansættes til henholdsvis 7.535,- kr., 7.051,- kr. og 18.467,- kr. I nævnte processkrift, side 3-4, er der redegjort for, at udgifterne vedrørende kørsel til og fra Advokatfirmaet G1 og G2 DK ApS er udtaget af beløbene. Herefter angår tvisten alene kørselsudgifterne vedrørende kurser m.v.

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har dokumenteret at være berettiget til fradrag for kørselsudgifter vedrørende de omhandlede kurser m.v.

Udgifterne til kurser m.v. er således ikke erhvervsmæssige, fradragsberettigede driftsudgifter, jf. ovenfor under pkt. 1. Derfor er kørslen til og fra kurserne heller ikke fradragsberettiget. Der er ikke tale om erhvervsmæssige udgifter.

Særlig hvad angår indkomståret 1995 kan A under alle omstændigheder højst få medhold i et beløb på 15.755,- kr., der svarer til den del af kørselsudgifterne, som vedrører kurser m.v., jf. kendelsen (bilag 1), side 18.

3. Udgifter til faglitteratur

Dette punkt er behandlet i Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 25-29. Heraf fremgår bl.a.:

A selvangav i 1998 og 1999 fradrag for udgifter til køb af faglitteratur med henholdsvis 4.441,- kr. og 7.302,- kr., jf. herved også regnskaberne i bilag D og E.

Heraf godkendte de stedlige skattemyndigheder ikke fradrag for henholdsvis 1.030,- kr. og 4.841,- kr., der svarer til hendes påstand i processkrift 1, side 2, 3. afsnit. Den faglitteratur m.v., der vedrører de ikke-godkendte fradrag, er anført i Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 26-27.

Landsskatteretten godkendte fradrag for udgifter til musik i forbindelse med healingbehandlinger. Landsskatteretten nedsatte således skønsmæssigt forhøjelserne i 1998 og 1999 med henholdsvis 200,- kr. og 900,- kr., jf. kendelsen (bilag 1), side 29, de to første afsnit. I øvrigt stadfæstede Landsskatteretten de stedlige skattemyndigheders forhøjelser.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyderen at dokumentere at være berettiget til skattemæssige fradrag, jf. f.eks. SKM2004.162.HR .

Fradragshjemlen for udgifter til faglitteratur er statsskattelovens § 6, stk. 1, a), dvs. udgifter der i årets løb er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige til erhvervets udførelse, er fradragsberettigede. Fradrag anerkendes kun for egentlig faglitteratur men derimod ikke for populærvidenskabelige værker. Udgifter til anlæg af bibliotek kan ikke fratrækkes, jf. f.eks. Ligningsvejledningen 2008-1, afsnit E.B.3.12 .

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har dokumenteret, at de omstridte udgifter til indkøb af faglitteratur m.v. er fradragsberettigede driftsomkostninger.

A har ikke dokumenteret, at udgifterne til indkøbene har sammenhæng med - eller i hvert fald ikke tilstrækkelig sammenhæng med - hendes indkomsterhvervelse.

Herved må navnlig henses til, at der overvejende er tale om udgifter til indkøb af bøger i forbindelse med kurser hos G15. Udgifterne til kurserne er ikke fradragsberettigede driftsudgifter, jf. ovenfor under pkt. 1, og udgifterne til bøger m.v. er derfor heller ikke fradragsberettigede.

I øvrigt er de omstridte udgifter medgået til indkøb af populærvidenskabelige værker og bøger af privat karakter, herunder vejvisere, kogebøger samt skønlitterære bøger.

Udgifter til indkøb af avis i løssalg samt abonnementsudgifter til Politiken er heller ikke fradragsberettigede driftsudgifter, jf. UfR 1989, side 408 H.

Det gøres i det hele gældende, at de omstridte udgifter - i hvert fald i det væsentligste - er medgået til at tilfredsstille As private behov og/eller til etablering/videreuddannelse.

4. Rejseudgifter

Spørgsmålet om rejseudgifter er behandlet i Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 29-32. Heraf fremgår bl.a.:

A har i indkomståret 1999 fratrukket udgifter til rejse, fortæring og ophold med 6.831,- kr., jf. også regnskabet i bilag E.

Heraf vedrører kr. 6.614,- rejseudgifter til Italien. De resterende udgifter vedrører kurser i G15, fortæring m.v.

Rejsen til Italien blev foretaget i efterårsferien den 15. - 24. oktober 1999 til Italien. Her deltog A i kurset "G18.2 ".

Kursusbeskrivelsen er delvist gengivet i kendelsen (bilag 1) på side 29 og er i øvrigt vedlagt som underbilag 8 til bilag 3. Prisen for kurset udgjorde kr. 4.815,- incl. halvpension, jf. også bilag 25.

A har, jf. kendelsen (bilag 1), side 29, sidste afsnit, oplyst, at hun via kurset fik kontakt med Pater MM, som hun i dag driver kursusvirksomhed sammen med i Italien. Ifølge kendelsen (bilag 1), side 5, midt for, er denne kursusvirksomhed startet i 2002. Virksomheden er ifølge As processkrift 1, side 12-13, først startet i 2004.

Landsskatteretten stadfæstede de stedlige skattemyndigheders afgørelse, hvorefter de omstridte udgifter, kr. 6.831,-, ikke er fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyderen at dokumentere at være berettiget til skattemæssigt fradrag, jf. f.eks. SKM2004.162.HR .

Fradragshjemmel for udgifter til rejser og lignende er statsskattelovens § 6, stk. 1, a), dvs. udgifter der i årets løb er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Der er ikke fradrag for udgifter til studierejser og kurser m.v., der afholdes som led i videreuddannelse eller som led i kompetencegivende uddannelse. Der er heller ikke fradrag for udgifter til private rejser eller udgifter, der i det væsentlige må anses som private udgifter, jf. f.eks. Skatteretten 1 af Jan Pedersen m.fl., 4. udgave, 2004, side 231-233.

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har dokumenteret, at de omstridte rejseudgifter er fradragsberettigede driftsomkostninger. Hun har således ikke dokumenteret, at udgifterne har tilknytning til - eller i hvert fald ikke tilstrækkelig tilknytning til - hendes indkomsterhvervelse.

Ved vurderingen må navnlig henses til, at rejsens indhold, herunder kurset i Italien, har haft mere generel karakter. Videre har rejsen haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 29, 3. sidste afsnit, hvorefter der var to halve dage til deltagernes frie disposition.

Det gøres gældende, at udgifterne er afholdt for - eller i hvert fald i det væsentligste er afholdt for - at tilfredsstille As private behov.

Det gøres endvidere gældende, at udgifterne - i hvert fald i det væsentligste - er ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter/udgifter til videreuddannelse. Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 29, sidste afsnit, fik A under kurset kontakt med Pater MM, som hun siden 2002 eller 2004 har drevet kursusvirksomhed sammen med i Italien, jf. også kendelsen (bilag 1), side 5, midt for, og processkrift 1, side 12-13. Kursusudgifterne vedrører således ikke As erhvervelse af skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4, i 1999.

I processkrift 1, side 2, 4. afsnit, har A nedlagt påstand om fradrag i indkomstårene 1998 og 1999 med henholdsvis 4.731,- kr. og 5.952,- kr.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfor hun for så vidt angår indkomståret 1999 alene påstår indkomsten nedsat med 5.952,- kr. og ikke 6.831,- kr., der svarer til forhøjelsen.

Hvad angår indkomståret 1998 bemærkes, at hun slet ikke er blevet forhøjet i dette indkomstår, jf. også skatteankenævnets sagsfremstilling (bilag A), side 5, forneden. Allerede derfor kan hun ikke få indkomsten nedsat med 4.731,- kr. i indkomståret 1998.

Udgifterne til den rejse til Schweiz, A omtaler i replikken, side 10, midt for, vedrører 1998, og har ikke været prøvet af skattemyndighederne, der jo heller ikke har forhøjet indkomsten i 1998, jf. ovenfor. Da spørgsmålet ikke har været prøvet af skattemyndighederne, skal det afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

5. Skatteministeriets subsidiære påstand

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gør Skatteministeriet gældende, at As virksomhed som psykoterapeut i indkomstårene 1997-1999 ikke har været erhvervsmæssigt drevet, og at hun derfor under ingen omstændigheder kan tilkendes fradrag som påstået. Den subsidiære påstand er nedlagt ex tuto for det tilfælde at retten måtte finde, at en eller flere af de omtvistede udgifter måtte være fradragsberettigede.

Selv om retten måtte finde, at enkelte af de omtvistede udgifter kunne være fradragsberettigede, vil A - da der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed - således ikke kunne fradrage udgifter for et beløb, der overstiger hendes indtægter som psykoterapeut i henhold til nettoindkomstprincippet, jf. statsskattelovens § 4.

Der må derfor sondres mellem på den ene side sagsøgerens beskæftigelse som advokatsekretær/administrationschef og på den anden side den ikke-erhvervsmæssige virksomhed som kreativ udviklingsterapeut/psykoterapeut. De fradrag, som A under denne sag har påstået sig berettiget til, vedrører således udelukkende hendes virke som psykoterapeut.

Afgørende for, hvorvidt sagsøgerens virksomhed er at anse som erhvervsmæssig er, om virksomheden er indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. I denne vurdering indgår bl.a. en vurdering af virksomhedens intensitet og rentabilitet. Det gøres gældende, at hverken intensiteten (indtægter/omsætning) eller rentabiliteten (resultatet) af As virksomhed som psykoterapeut kan begrunde, at virksomheden skulle kunne anses som erhvervsmæssig.

Det fremgår af årsregnskaberne (bilag C, D og E), at As indtægter/ omsætning som psykoterapeut har været særdeles begrænset, idet hun i 1997 alene modtog et honorar på 15.005,- kr. for psykoterapeutvirksomhed (bilag C), mens hun i 1998 blot modtog et psykoterapeuthonorar på 13.064,- kr. (bilag D). Vedrørende indkomståret 1999 fremgår det af bilag 4, sidste side, at hendes indkomst som psykoterapeut udgjorde blot 1.200,- kr.

Allerede henset til den begrænsede omsætning gør Skatteministeriet gældende, at As virksomhed som psykoterapeut ikke har været drevet med en sådan intensitet, at den kan kvalificeres som erhvervsmæssig.

Dertil kommer, at A har ladet tilskud via iværksætterklippekortet indgå i posten "honorar psykoterapeut", hvorfor de angivne beløb ikke kun omfatter modtagne honorarer men tillige støtte under den dagældende iværksætterordning, jf. side 2 i bilag C og D.

Skatteministeriet gør gældende, at der skal bortses fra såvel støtte via iværksætterklippekortet som etableringsydelsen fra DANA i forbindelse med vurderingen af virksomhedens intensitet og rentabilitet. Det bemærkes i den forbindelse, at ydelsen fra DANA (De selvstændiges arbejdsløshedskasse) ikke har nogen forbindelse til As virksomhed som psykoterapeut, og at etableringsydelsen derfor ikke skal indgå som en indtægt i vurderingen af, hvorvidt virksomheden har været drevet erhvervsmæssigt, jf. UfR 2000, side 2226 H.

Skatteministeriet gør endvidere gældende, at As virksomhed som psykoterapeut/kreativ udviklingsterapeut ikke var rentabel. Hendes særdeles begrænsede indtægter som psykoterapeut skal ses i forhold til størrelsen af de fradrag for kurser, rejser, faglitteratur og transportomkostninger, som hun ser sig berettiget til at fradrage i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger. A har således påstået sig berettiget til henholdsvis 23.362,- kr., 24.832,- kr. og 42.620,- kr. i samlede fradrag for indkomstårene 1997-1999 sammenholdt med indtægter på hhv. 15.005,- kr., 13.064,- kr. og 1.200,- kr. i samme indkomstår. Når der bortset fra etableringsydelsen fra DANA, vil hun således have negative driftsresultater i virksomheden som psykoterapeut for alle tre indkomstår.

Allerede dette forhold viser, at virksomheden ikke var rentabel, og at det derfor ikke har været udsigten til at opnå overskud, der har begrundet virksomhedens drift.

Det må lægges til grund, at As hovedbeskæftigelse var arbejdet som sekretær og/eller administrationschef, og at virksomheden som psykoterapeut var en selvstændig bibeskæftigelse. Til støtte herfor henvises også til ansøgningsskema til Erhvervsfremmestyrelsen vedrørende Iværksætterklippekortet (bilag F), hvor det af rubrik 8 fremgår, at virksomheden som psykoterapeut er et bierhverv, der drives med hjælp fra supplerende dagpenge. Af rubrik 20 fremgår endvidere, at virksomheden skal drives uden for normal arbejdstid, herunder i weekender og om aftenen.

A har heller ikke fremlagt budgetter eller lignende, der viser, at virksomheden var tilrettelagt med henblik på rentabel drift.

Retspraksis på området er omfattende, men jeg kan bl.a. henvise til SKM2007.107.HR , hvor Højesteret tiltrådte, at en virksomhed, der beskæftigede sig med horoskoper og fremtidsforudsigelser ikke var erhvervsmæssigt drevet henset til virksomhedens beskedne omsætning i flere år, virksomhedens negative driftsresultater, og den ringe udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger, dvs. udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages.

Det påhviler som udgangspunkt skatteyderen at dokumentere at være berettiget til skattemæssige fradrag.

Der er mellem parterne enighed om de angivne beløb i påstanden.

Vedrørende de i sagen omhandlede kurser, herunder rejserne til Scweiz og Italien, finder retten, at disse har haft en almen, generel og personlighedsudviklende karakter, og at A således ikke har dokumenteret den tilstrækkelige konkrete og direkte sammenhæng mellem kurserne og indkomsterhvervelsen, der kan berettige til fradrag for udgifterne hertil.

Vedrørende de i sagen omhandlede kørselsudgifter, der i det væsentlige vedrørte kørsel til de omhandlede kurser, og udgifter til faglitteratur m.v. finder retten ligeledes, at A ikke har dokumenteret den tilstrækkelige konkrete og direkte sammenhæng mellem udgifterne og indkomsterhvervelsen, der kan berettige til fradrag.

Herefter, og idet det forhold, at A har modtaget iværksætterydelse, er uden betydning for den skatteretlige bedømmelse, frifindes Skatteministeriet for den af A nedlagte påstand.

Under hensyn til sagens karakter, værdi og udfald skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger, A, inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 25.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.