Dette afsnit handler om kravene til begrundelse af SKATs afgørelser i henhold til EUTK
Afsnittet indeholder:
Se også A.A.7.4.7.
EUTK art 22 og art 29. GF art 8. FVL § 24 og § 36.
Hvis SKAT vil træffe en afgørelse, der kan få negative følger for borger/virksomhed, skal der, inden der træffes afgørelse, sendes et begrundet forslag. Se EUTK art 22, stk. 6 og art 29. Samt FVL § 24.
Forslaget skal:
Se GF art 8, stk. 1.
Efter udløbet af høringsfristen, sendes en begrundet afgørelse med klageadgang i henhold til EUTK art 44. Se EUTK art 22, stk. 6 og stk. 7 og EUTK art 29.
En afgørelse skal begrundes.
En begrundelse skal angive hvilke retsregler, og hvilke faktiske omstændigheder en afgørelses resultat støttes på.
Se EUTK art 22, stk. 6 og EUTK art 29. Samt FVL § 24, der udfylder EUTK.
Hvis afgørelsen giver parten fuldt medhold, behøver den ikke være begrundet. Se EUTK art 22, stk. 7 modsætningsvis.
Se A.A.7.4.5.1.
En begrundelse skal fremstå som en dækkende og korrekt forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. En afgørelses begrundelse har blandt betydning for partens overvejelse af klage, partens accept af den trufne afgørelse samt underordnede myndigheders administration og bidrag til praksisdannelsen.
Kravene til begrundelse fremgår af GF art 8, stk. 1, se ovenfor, der udfyldes af de krav til begrundelse, der fremgår af FVL § 24.
En begrundelse for en afgørelse skal i henhold til FVL § 24 indeholde følgende:
De hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelse, hvis der er udøvet et administrativt skøn. Se FVL § 24, stk. 1, 2. pkt.
Om fornødent en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Se FVL § 24, stk. 2.
Se også A.A.7.4.7.