Dokumentets metadata

Maskeret udbytte - armslængdeprincippet - periodisering - fast ejendom

Et selskab, der ejes af appellanten, overdrog i marts 2000 en ejendom opført af selskabet til appellantens ægtefælle for kr. 1.550.000,- svarende til markedsprisen. Ejendommensopførelsesomkostninger var kr. 3.023.223,-. Allerede ved husets færdiggørelse i september 1998 flyttede appellanten og hans ægtefælle ind i huset som lejere. Huset blev isamme periode anvendt som fremvisningshus i forbindelse med salget af byggeprojekter på nabogrundene.Højesteret fandt, at et aktieselskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov er en skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, hvilket også er i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2. Højesteret udtalte, at i tilfælde, hvor et selskab opfører et hus til privatbrug for en hovedaktionær under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermedsælger ejendommen til hovedaktionæren for markedsprisen, foreligger der en udlodning, med mindre hovedaktionæren godtgør, at selskabets afholdelse af udgifter, udover hvad et salgpå markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse.Højesteret fandt, at en sådan udlodning kan konstateres og beskattes i det år, hvor salget til hovedaktionæren finder sted og fulgte dermed ikke appellanten, der gjordegældende, at beskatning skulle ske i opførelsesåret.Højesteret tiltrådte i den konkrete sag, at der forelå en maskeret udlodning til hovedaktionæren.

Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af dommerne

Poul Sørensen, Per Sørensen, Bøge Dahl, Lene Pagter Kristensen og Michael Rekling

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 28. februar 2006.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har for Højesteret subsidiært gjort gældende, at en beskatning i medfør af ligningslovens § 16 A skal ske i det år, hvor den disposition, som påførte selskabet tabet, fandt sted, dvs. da huset blev opført, og ikke i 2000 da huset blev solgt.

Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at afholdelsen af hovedaktionærens private udgifter konstateres i det år, salget sker, og at A derfor i overensstemmelse med administrativ praksis bør beskattes i 2000.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der yderligere afgivet forklaring af ejendomsmægler MB.

Højesterets begrundelse og resultat

Et aktieselskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov må anses for en udlodning, der skal beskattes som udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette er for så vidt angår en hovedaktionær i overensstemmelse med armslængde-princippet i ligningslovens § 2.

Højesteret finder, at der foreligger en sådan udlodning, hvor et selskab opfører et hus til privat brug for en hovedaktionær under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermed sælger ejendommen til hovedaktionæren for markedsprisen, medmindre denne godtgør, at selskabets afholdelse af udgifter ud over, hvad salg på markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse. Højesteret finder endvidere, at en sådan udlodning kan konstateres og beskattes i det år, hvor salget til hovedaktionæren finder sted.

I den foreliggende sag har As selskab, H1 Holding ApS, i 1997-98 opført et hus med en anskaffelsessum inklusive udgiften til grund på 3.033.223 kr. og i 2000 solgt ejendommen til As ægtefælle for 1.550.000 kr.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.