Dokumentets metadata

Momsafgiftsfritagelse - bladet "Penge og Privatøkonomi"

Bladet "Penge og Privatøkonomi" kunne ikke anses for en avis omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse af 26. maj 2000, hvorved bladet "Penge og Privatøkonomi" er anset ikke at være omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Det fremgår af sagen, at bladet, der udkommer 12 gange om året i et oplag på godt 30.000 eksemplarer, hvoraf ca. 10 procent er løssalg med en på bladet angivet pris á 67 kr. pr. eksemplar. Resten er årsabonnementer á 595 kr. Det er oplyst, at løsbladssalget dog i år 2000 er midlertidigt indstillet som følge af ændringer af reglerne for portostøtte. Det er også oplyst, at bladet ifølge Dansk oplagskontrol har ca. 300.000 læsere hver måned.

På bladet er udover en ansvarshavende chefredaktør, ansat en redaktionschef, en redaktion på tre medarbejdere, et redaktionelt panel på tre personer, en researchmedarbejder, samt et antal medarbejdere med varetagelse af layout, salg og marketing. Det er oplyst, at af disse medarbejdere er fem journalister, heraf to journalistuddannet og 3 økonomer, samt 3 beskæftiget med research på deltid. Bladet er godkendt af Danmarks Journalisthøjskole som uddannelsessted for journalistpraktikanter.

Bladets chefredaktør har oplyst, at bladet markedsføres som "magasinet der betaler sig", at bladets artikler skal opfylde to hovedkriterier, nemlig dels tage afsæt i den enkeltes privatøkonomiske situation, og dels dreje sig om, hvad der kan gøre den enkeltes penge mere værd, og at bladets emnemæssige hovedområder er boligøkonomi, pensionsopsparing, skat, karriere, traditionelt forbrugerstof, forsikringer, biløkonomi, og private investeringer. Bladet er derudover beskrevet som indeholdende en fast sektion på typisk otte sider med nyheder og aktuel orientering om aktiemarkederne, og en fast sektion på typisk mellem seks og otte sider med beskrivelser af produktnyheder inden for alle bladets stofområder, herunder finansielle produkter. Bladets artikler er derudover beskrevet som enten nyhedsskabende artikler, som citeres i tv, radio og dagblade, eller artikler, der går bag om nyhederne og perspektiverer dem i et privatøkonomisk lys, som f. eks artikler der beregner og vurderer konsekvenserne af den nye finanslov, fusionen mellem Danske Bank og Realkredit, de stigende oliepriser, og Euro-afstemningen. Endvidere er oplyst, at bladets annoncegrad er 35-40 procent, og at dette er helt sædvanligt for dagblade og magasiner.

Der er som dokumentation fremlagt eksemplarer af bladets udgave fra august, september og oktober, 2000. Fra disse har chefredaktøren som nyhedsskabende artikler fremhævet oktobernummerets artikel om sammenligning af priser på mobiltelefoni, der efter det oplyste blev citeret mindst otte gange i radioavisen, septembernummerets artikel om privatøkonomisk sammenligning af alle landets 275 kommuner, som efter det oplyste blev citeret mindst 100 gange i såvel landsdækkende, regionale og lokale dagblade, og augustnummerets artikel med sammenligning af 40 bankers renter og gebyrer, hvilken efter det oplyste medførte citater i radio og mange dagblade.

De tre fremlagte eksemplarers indholdsfortegnelse angiver bladenes indhold med følgende overskrifter:

Derudover angives bagest i de fremlagte eksemplarer overskrifter på nogle af artiklerne i bladets næste nummer.

Der er endvidere forevist et eksemplar af bladet udgave fra maj 2001, med følgende i indholdsfortegnelsen angivne indhold: Bank bidraget på boliglånet i bund; Formuer at tjene på at bo det rigtige sted; Gør huset sexet med den rigtige ansigtsløftning; Den korte rente vil fald yderligere; IKEA til under udsalgspris; Tjen på gyngerne spar på karrusellerne; Den lille hjælper er blevet voksen; Fremragende vin til pengene; Vigtigt nederlag til Skatteministeriet; Foreningerne modarbejder sine kunder; Foråret blomster på børsen. På baggrund heraf samt af bladet faste sektioner har chefredaktøren beregnet at 48 sider af bladets 51 sider med redaktionelt stof udgør hvad han betegner som nyheder i journalistisk forstand.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse fundet, at bladet ikke kan anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 14. Regionen har til støtte for afgørelsen anført, at bladet ikke fremtræder avislignende, men som et magasin, bl.a. fordi det er trykt på glitret papir, at bladets annoncer er store og flotte og optager meget plads i bladet, at bladet ikke indeholder egentlig bred nyhedsdækning i traditionel forstand, i form af behandling af alle slags aktuelle nyheder, og at bladet ikke kan antages at henvende sig til en videre almen kreds af læsere, men i stedet til en begrænset del af befolkningen med en særlig interesse i privatøkonomiske forhold. Til støtte for afgørelsen er henvist til de forudsætninger, der er angivet i momsvejledningens afsnit I.1.8, til momsnævnets afgørelser nr. 936 og nr. 854, samt momsnævnets afgørelse refereret i TfS 1997.776, samt til Østre Landsrets dom refereret i TfS 1996.249.

Bladets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at det anerkendes at bladet er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, om momsfritagelse af levering af aviser. Til støtte for påstanden er anført, at denne bestemmelse ikke definerer begrebet avis, men alene angiver som betingelse, at der skal være tale om udgivelse mindst en gang månedligt, hvorfor avisbegrebet ikke kan fortolkes snævert. Det samme følger af Østre Landsrets dom gengivet i TfS 1996.249, hvorefter bestemmelsens avisbegreb skal fortolkes i overensstemmelse med momsnævnets tidligere praksis. Dernæst er anført at samtlige de kriterier der er angivet i momsvejledningen er opfyldt, idet det særlig vedrørende kriteriet om at en publikation skal læses primært på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, er anført at nyheder ikke kun er begivenheder der er sket inden for de sidste 24 timer forud for udgivelsen, men at også f.eks. refererende nyheder må anses at opfyldt dette kriterium.

Vedrørende det konkret omhandlede blad indhold er anført at bladet er nyhedsorienteret i væsentlig grad. Der er herved henvist til, at bladet udover en fast sektion med nyheder og aktuel orientering om aktiemarkederne, og en fast sektion med beskrivelser af aktuelle produktnyheder inden for alle bladets stofområder, herunder finansielle produkter, indeholder dels nyhedsskabende artikler, som citeres i alle traditionelle nyhedsmedier så ofte, at bladet hører til de mest citerede blade i Danmark, og dels artikler der går bagom nyhederne og perspektiverer dem i et privatøkonomisk lys. Som eksempler på sidstnævnte artikler er nævnt artikler, der beregner og vurderer konsekvenser af f.eks. den nye finanslov, euro-afstemningen, fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark og de stigende oliepriser. Som eksempler på nyhedsskabende artikler er nævnt den sammenlignende artikel om mobiltelefoni, bladets artikel om privatøkonomisk sammenligning af alle landets kommuner, og bladets artikel med sammenligning af bankers renter og gebyrer. Bladet indeholder også nyheder af den slags som i journalistikkens verden kaldes afsløringer, nemlig sager af ældre dato som først kommer til offentlighedens kendskab på et senere tidspunkt, og der er som eksempel herpå henvist til bladets artikel om urent trav og beskidte kneb i Skatteministeriet og hos den daværende skatteminister i en sag mod en gruppe skatteydere. Alle disse type nyheder, altså både afsløringer, nyhedsskabende artikler, og perspektiverende nyheder som er en vigtig del af bladets redaktionelle stof, anvendes også en del i den almindelige dagspresse og andre medier der er blevet godkendt som aviser. Bladets nyhedsdækning er således ikke er væsensforskellig fra den nyhedsdækning, der findes i blade som Månedsbladet Press og Børsens Nyhedsmagasin, som er blevet anset omfattet af den omhandlede momslovsbestemmelse. Nyheder er således mange ting, og det giver derudover ingen mening at for medier med ugentlig eller månedlig frekvens at afgrænse nyhedsbegrebet til nyhedsdækning i traditionel forstand, fordi medier med sådan udgivelsesfrekvens nødvendigvis må beskæftige sig mere med at perspektivere nyheder. Det er da også helt åbenlyst, at det er et meget bredere og mere interessant nyhedskriterium, der er lagt til grund i afgørelserne for de allerede momsfritange medier, som f.eks. Weekendavisen, Børsens Nyhedsmagasin og Månedsbladet Press.

For så vidt angår Weekendavisen er henvist til at denne på internettet beskriver sig selv som "en begavet avis", "en nødvendighed for alle, der ikke vil nøjes med de mere eller mindre flygtige dagbladsnyheder" og "Weekendavisen interesserer sig for det principielle. For sammenhænge og perspektiver". De enkelte sektioner er beskrevet som "overblik over væsentlig begivenheder og fænomener i samfundet og i dansk, europæisk og international politik. Udgangspunktet er Danmarks rolle i verden og de perspektiver, europæiske og globale begivenheder tegner for Danmark", "Det hele er behandlet med blik for den kulturelle bredde, den filosofiske dybde og den samfundsmæssige og politiske relevans", "Det store bogtillæg, hvor både skønlitteratur og fagbøger behandles. Både det, der udkommer i Danmark og væsentlig udgivelser i udlandet. Med dybdeborende og engagerede anmeldelser og velskrevne, personligt prægede artikler". Med andre ord indeholder Weekendavisen alt mulig andet end netop aktuelle nyheder, ligesom avisen ikke tilnærmelsesvist er kendetegnet ved at beskæftige sig med nyheder, der har været aktuelle siden udgivelsen af avisens foregående eksemplar. På samme måde indeholder en titel som Børsens Nyhedsmagasin også baggrunds- og analysestof i en langt højere grad end traditionelle nyheder, og Månedsbladet Press er i al fald kendetegnet ved ikke at indeholde traditionelle nyheder. Også danske morgenaviser indeholder også en stor, og stærkt voksende, andel af andet redaktionelt indhold end de traditionelle nyheder, og udenlandske nyhedsmagasiner som Time, Newsweek og Der Spiegel har opnået deres anerkendelse og enorme udbredelse netop fordi, de perspektiverer nyhederne og analyserer dem.

Selv hvis man fastholdt et forholdsvis snævert nyhedsbegreb, ville det omhandlede blad imidlertid også opfylde dette, fordi en ganske betydelig del af bladets redaktionelle indhold faktisk er nyheder i traditionel forstand. Som eksempel er fremhævet bladets udgave nr. 3 fra 2001, som indeholder 4 sider i en særlig sektion med hurtigt fortalte nyheder i starten af bladet, dernæst 3 sider i en fast rubrik med citater fra den forløbne måneds privatøkonomiske artikler fra andre medier, en fast rubrik på 2 sider til boligejerne om de aktuelle muligheder for at konvertere realkreditlån og endelig en stor sektion sidst i bladet med aktuelt investeringsstof på 11 redaktionelle sider, eller i alt 20 redaktionelle sider, svarende til omkring 40 % af bladet samlede redaktionelle indhold, fraregnet annoncer. Dette er en meget høj procentdel i forhold til andre momsfritagne medier, og selv en Søndagsberlinger vil skønsmæssigt indeholde højst det halve. Der er også henvist til at 48 af 51 sider af bladets redaktionelle stof i udgaven fra maj 2001, eller altså 80 %, udgør nyheder i journalistisk forstand, hvilket er en meget højere procentdel end f.eks.Weekendavisens.

Vedrørende regionens synspunkter om at bladet ikke er avislignende, fordi det er trykt på glitret papir og har mange store og flotte annoncer, er anført, at bladets annoncegrad på 35-40 procent er helt sædvanlig for dagblade og magasiner, og at blade som "Det grønne område" og andre distriktsaviser, som allerede er momsfritaget, har en langt højere annoncegrad. Derudover er de momsfritagne titler som "Newsweek", "Time", "The economist" og "Børsens Nyhedsmagasin" mindst lige så velforsynede med flotte og farvestrålende annoncer som det omhandlede blad er. At tillægge det forhold, at bladet er trykt på glitret papir afgørende betydning, giver heller ikke nogen mening, da dette også er tilfældet for en lang række andre allerede momsfritagne medier, og da det måtte betyde, at regionen var kommet til et andet resultat, hvis det omhandlede blad var trykt på mat papir.

Vedrørende det forhold at indholdet af kommende udgaver af bladet foromtales i forudgående udgaver, er anført at en sådan foromtale ikke udelukker at der er tale om nyheder. Som eksempel er herved nævnt, at alle ved hvornår nationalbankens årlige regnskab offentliggøres, og at en foromtale kunne lyde på, at denne kommende begivenhed vil blive dækket, uden at det er angivet hvad indholdet eller konklusionen på dækningen vil blive. En sådan foromtale udelukker selvsagt ikke at der er tale om en nyhed, og en sådan planlægning af de kommende udgaver er i øvrigt ganske sædvanlig.

Det er endvidere anført, at stort set alle mennesker må antages at interessere sig for deres privatøkonomi på de områder, som bladet beskriver, og bladet kan derfor ikke anses at henvende sig til en begrænset skare af mennesker. Læsertallet på 317.000 månedligt understøtter også denne antagelse. Allerede momsfritagne medier som "Dagbladet Børsen", "Børsens Nyhedsmagasin", "Kristeligt dagblad", "Annoncebladet Ry må i langt højere grad antages at henvende sig til en begrænset skare. Derudover er anført, at hidtidig praksis nærmest tyder på, at medier, der henvender sig til erhvervslivet, nærmest pr. automatik er momsfritaget, og at det omhandlede blad, der behandler samme emner blot henvendt til den private dansker, må anses for en mindst lige så vigtigt medie for samfundet.

Særlig vedrørende Østre Landsrets dom refereret i TfS 1996.249, der vedrørte bladet "ingeniøren", er anført, at det blad som denne dom omhandlede i modsætning til "Penge og Privatøkonomi" må siges at henvende sig til en skarpt defineret gruppe af modtagere, nemlig ingeniører, og derfor også være ret irrelevant for stort set alle andre end netop ingeniører. Denne dom kan derfor ikke anvendes til støtte for regionens afgørelse. Helt generelt er anført, at tidligere praksis bør tillægges stor betydning i den omhandlede sag, især fordi den relevante lovtekst og vejledninger er formuleret så uklart som det er tilfældet.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet at den påklagede afgørelse stadfæstes. Til støtte herfor har styrelsen bl.a. anført, at alle fritagelserne i momsloven skal fortolkes snævert. Vedrørende bladets repræsentanters definition af nyhedsbegrebet er anført, at en nyhed i henhold hertil også vil kunne bestå f.eks. i en artikel om en ny kur for kræft i et lægefagligt blad der kun udkommer fire gange om året, hvilket selvsagt ikke kan være rigtigt. Derudover er anført, at baggrundsanalyser og omredigeringer af nyheder ikke udgør dagsaktuelt stof, heller ikke selvom sådanne bliver citeret i traditionelle dagblade. Særligt vedrørende momsnævnets fritagelse af Børsens Nyhedsmagasin er anført, at det centrale i vurderingen af dette blad havde været, at dets indhold lægger sig op af traditionelle dagblades.

Foranlediget af Told- og Skattestyrelsens anbringender har bladets advokat anført, at momsnævnet i sin praksis ikke anlagde en snæver, men tværtimod en meget bred, fortolkning af avisbegrebet, og at der vil være tale om en radikal praksisændring, hvis man nu fortolker momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, indskrænkende. Derudover er anført at der efter praksis ikke som betingelse for momsfritagelse efter denne bestemmelse kræves, at der er tale om dagsaktuelt stof, men alene aktuelt nyhedsstof. Vedrørende Børsens nyhedsmagasin er anført, at dette blad, og i øvrigt også f.eks. bladet Press, er alt andet en nyhedsorienteret i traditionel forstand, og at disse desuagtet er blevet anset som aviser.

Landsskatterettens bemærkninger:

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, bestemmer at "levering af aviser, som normalt udkommer med mindst et nummer månedligt" er fritaget for moms.

Ved Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, refereret i TfS 1996.249, fandt landsretten, at begrebet "avis" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier som det tidligere Momsnævns praksis byggede på, nemlig om en publikation primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde. Landsretten fastslog endvidere, at der ikke kan opnås momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til momsnævnets tidligere afgørelser, uden at det enkelte blad tillige opfylder momslovens krav om at være en avis.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder efter det oplyste om det omhandlede blads indhold, herunder om bladets markedsføring og om de overordnede retningslinier for redaktionen, samt efter en gennemgang af de fremlagte eksemplarer af bladet, at bladet ikke kan antages primært at indeholde aktuelt nyhedsstof. Disse retsmedlemmer har herved henset til, at bladets indhold herefter ikke kan anses kendetegnet ved hovedsagligt at vedrøre nyheder, der har været aktuelle siden udgivelsen af det foregående eksemplar af bladet, således at bladets læsere kan forventes at læse bladet for at opnå en dækkende opdatering af aktuelle nyheder inden for bladets emneområde, at bladets stof heller ikke på anden måde synes kendetegnet ved at være bestemt af eller afhængig af bladets aktuelle udgivelsestidspunkt, samt at en stor del af bladets stof derudover synes at have karakter af tematisk stof, der vil kunne bringes med jævne mellemrum i tilrettet eller opdateret form. Det bemærkes herved, at de faste mindre nyhedssektioner i bladet ikke findes at kendetegne bladet på en sådan måde, at dette forhold i sig selv kan føre til en andet resultat. På denne baggrund finder disse retsmedlemmer, at bladet ikke kan anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Et retsmedlem bemærker, at bladet må anses overvejende at befatte sig med aktuelt nyhedsstof, men dog ikke dagsaktuelt nyhedsstof, og at sagen må anses at vedrøre en grænsetilfælde. Herefter og under hensyntagen til den hidtidige praksis, hvorefter bl.a. Børsens Nyhedsmagasin er anset omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, finder dette retsmedlem, at det omhandlede blad må anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.