Dokumentets metadata

Lønsumsafgift - regulering af feriepengeforpligtelse

En banks regnskabsmæssige og skattemæssige regulering af feriepengeforpligtelser skulle indgå grundlaget for beregning af lønsumsafgift.

Klagen vedrører spørgsmålet om den af A Bank A/S foretagne regulering af feriepengeforpligtelse skal indgå i grundlaget for beregning af lønsumsafgift.

Det fremgår af sagens oplysninger, at banken ved opgørelsen af bankens regnskabsmæssige og skattemæssige resultat har udgiftsført ændringen i feriepengeforpligtelsen sammen med den i årets løb udbetalte løn. Banken har i grundlaget for beregningen af lønsumsafgift ikke medregnet den årlige regulering af feriepengeforpligtelsen.

Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at klageren skal betale lønsumsafgift af den nettoudgiftsførte ændring i feriepengeforpligtelsen i perioden 1994 til 1998. Regionen har herved anført, at årets regulering af afsatte feriepenge skal indgå i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften, idet reguleringen er en del af virksomhedens lønudgift. Regionen har herved henvist til § 3, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen til lønsumsafgiftsloven.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at regulering af feriepengeforpligtelsen ikke skal indgå i beregningen af lønsumsafgift.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at der ikke er tale om løn, men en eventualforpligtelse i det omfang medarbejderen fratræder, og ikke en forpligtelse, som i alle tilfælde vil komme til udbetaling. Klageren har henvist til § 3 i bekendtgørelse nr. 431 af 5. juni 1999, hvoraf fremgår, at "Til virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som virksomhedens ansatte har erhvervet…". Det er anført, at allerede af den grund kan regulering af feriepengeforpligtelsen ikke medgå i beregningsgrundlaget, idet medarbejderne ikke har erhvervet retten hertil. Dette kræver, at medarbejderne fratræder, og dette er ikke tilfældet, før en opsigelse foreligger.

Videre har klageren anført, at allerede fordi § 3, stk. 1´s krav om erhvervelse ikke er opfyldt, har stk. 2 ingen vægt. Det er derfor ikke noget argument, når regionen fastslår, at feriepenge afsat i feriepuljen, herunder feriepengeforpligtelsen, skal medregnes på det tidspunkt, hvor udgiften skattemæssigt udgiftsføres.

Landsskatteretten skal udtale:

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 431 af 5. juni 1999 om afgift af lønsum m.v.:

"Til virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som virksomhedens ansatte har erhvervet inkl. alle tillæg, uanset om de indgår i lønnen eller ydes særskilt, jf. dog lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3. (…)

Stk. 2. Lønnen medregnes på det tidspunkt, hvor virksomheden skal udgiftsføre lønudgiften."

Landsskatteretten bemærker, at der i skattemæssig henseende kan tages hensyn til feriepengeforpligtelsen, således at årets stigning i skyldige feriepenge fratrækkes i den skattepligtige indkomst, medens et eventuelt fald i feriepengeforpligtelsen føres til indtægt. Retten bemærker videre, at ved opgørelsen af klagerens regnskabsmæssige og skattemæssige resultat er ændringen i ferieforpligtelsen udgiftsført sammen med den i årets løb udbetalte løn. Ud fra formuleringen af § 3, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse finder retten herefter, at reguleringen af feriepengeforpligtelsen skal medregnes den årlige regulering af feriepengeforpligtelsen i grundlaget for beregning af lønsumsafgiften, hvorfor den påklagede afgørelse på dette punkt vil være at stadfæste.