Dokumentets metadata

Lønsumsafgift - grundejerforening - ansat vicevært

En grundejerforening ansås for lønsumsafgiftspligtig af løn til vicevært ansat af grundejerforeningen.

Klagen skyldes, at told- og Skatteregionen har anset en grundejerforening for lønsumsafgiftspligtig vedrørende en vicevært ansat af grundejerforeningen.

Det fremgår af sagen, at grundejerforeningen blev stiftet i 1987, og at foreningen siden start har haft ansat en vicevært. Grundejerforeningens revisor har oplyst, at viceværten har til opgave at servicere beboerne i sommerhusene og at anvise og hjælpe sommerhuslejere. Viceværten beskæftiger sig med bl.a. nøgleudlevering og diverse vedligeholdelse. Det er oplyst, at der i området er 52 huse, som alle er medlemmer af grundejerforeningen.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset grundejerforeningen for afgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Regionen har som begrundelse for afgørelsen henvist til en Momsnævnsafgørelse af 31. maj 1994, hvorved en ejerlejlighedsforenings viceværtydelser ansås for omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven. Regionen har dertil anført, at afgiftsfritagelsen for viceværter, der er ansat i boligforeninger har sammenhæng med, at viceværtydelserne anses som en integreret del af boligforeningernes afgiftsfri boligudlejning. En tilsvarende betragtning vil efter regionens opfattelse ikke kunne lægges til grund for grundejerforeningens vedkommende.

Grundejerforeningens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at foreningen ikke er lønsumsafgiftspligtig vedrørende viceværtydelser.

Til støtte herfor har revisoren gjort gældende, at viceværter ansat i boligforeninger er fritaget for afgiftspligt. Da viceværten ansat i omhandlede forening må anses at udøve det samme arbejde som en boligforeningsvicevært, må vedkommende ligeledes være fritaget.

Revisoren har anført, at den af regionen fremhævede Momsnævnsafgørelse fra 31. maj 1994 vedrørende afgiftspligt i en ejerlejlighedsforening må anses for irrelevant, da afgørelsen omkring boligforeninger er truffet efterfølgende.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. betales afgift af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog stk. 2, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, omfatter afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt. ikke virksomheder, der udøver aktiviteter vedrørende udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

I Lønsumsafgiftsvejledning, 2000, fra Told- og Skattestyrelsen, er angivet, at løn til viceværter (ejendomsfunktionærer) i boligselskaber, ejendomsaktieselskaber og hos andre udlejere kan holdes uden for afgiftspligten, idet arbejdsydelsen anses som en integreret del af den fritagne udlejning af den faste ejendom. Det er videre angivet, at viceværtydelser til medlemmer af grundejer-, ejerlejligheds- og andelsboligforeninger er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, jf. TfS 1994.554.

Landsskatteretten bemærker, at grundejerforeningen ikke udøver aktiviteter, der er en integreret del af udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, og grundejerforeningens aktiviteter kan således ikke kan anses for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2. Følgelig finder retten, at viceværtydelserne til medlemmerne af grundejerforeningen er omfattet af lønsumsafgiftspligten i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.