Dokumentets metadata

Andelsbeskatning - opretholdelse - datterselskab

En indkøbsforening, der blev beskattet efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, anmodede om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt foreningen kunne erhverve alle eller mere end 50 pct. af aktierne i en række engrosvirksomheder, der handlede med de samme varer som indkøbsforeningen, uden at indkøbsforeningens skattemæssige status som kooperationsbeskattet indkøbsforening blev fortabt.Ligningsrådet fandt, at indkøbsforeningen kunne opretholde beskatningen efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, såfremt en række betingelser var opfyldt.

Ligningsrådet blev anmodet om at afgive bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en indkøbsforening, der var underlagt andelsbeskatning efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, kunne opretholde denne beskatning, såfremt indkøbsforeningen erhvervede alle eller mere end 50 pct. af aktierne i engrosforretninger, der handlede med de samme varer som indkøbsforeningen.

Det var oplyst, at indkøbsforeningen havde registreret, at et antal af mindre grossistvirksomheder købte varer fra de samme leverandører, som indkøbsforeningen indgik rammeaftaler med. De pågældende mindre grossistvirksomheder solgte desuden i et vist omfang, som der ikke var overblik over, varer til medlemmer af indkøbsforeningen. Herudover havde de omsætning med ikke-medlemmer. Indkøbsforeningen påtænkte, at erhverve aktierne i et antal af disse mindre grossistvirksomheder. Formålet med erhvervelsen af disse mindre grossistvirksomheder var udelukkende at få et bedre udgangspunkt i forhandlingerne med potentielle leverandører. Tanken var således, at grossistvirksomhederne skulle fortsætte deres hidtidige virksomhed som selvstændige selskaber. I tilfælde af overtagelse af grossistforretninger i selskabsform skulle samhandel mellem indkøbsforeningens medlemmer og grossistforretningerne ske på almindelige markedsmæssige vilkår. Samhandelen skulle ske direkte mellem grossistforretningerne og de enkelte medlemmer af indkøbsforeningen. Der skulle således ikke ske en levering igennem indkøbsforeningen.
Det var indkøbsforeningens opfattelse, at det ville være muligt at forhandle væsentligt bedre aftaler med leverandørerne, hvis indkøbsforeningens eget køb hos leverandørerne blev forøget med de mindre grossisters køb.

Det fremgår af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, at andelsforeninger skal opfylde tre betingelser for at blive underlagt kooperationsbeskatning. For det første skal andelsforeningen udøve kooperativ virksomhed, hvilket vil sige, at foreningen skal have som formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. For det andet må andelsforeningens omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. af den samlede omsætning. For det tredje skal andelsforeningen - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvende den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.

For andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforening, er dette præciseret i selskabsskatteloven § 15, stk. 1, hvorefter foreningen skal have til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug.

Det følger heraf, at et kooperationsbeskattet selskab skal have et kooperativt formål, der er baseret på omsætning hovedsagligt med medlemmerne. Kravene indebærer, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne, mens dette at virke for medlemmernes interesser eller fremme salget af medlemmernes produkter m.v. ikke i sig selv kan anses som et kooperativt formål, jf. betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22.

Den nuværende affattelse af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3 blev indført ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 (L 46). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at andelsformålet defineres ud fra det generelle formål, hvilket vil sige at fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets virksomhed. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det også, at et andelsselskab vil falde uden for bestemmelsens område, hvis virksomheden ikke er i nøje overensstemmelse med det formål, der er nævnt i bestemmelsen.

Det var Ligningsrådets opfattelse, at der som følge af bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 1, dens forarbejder og praksis måtte anses at være meget snævre grænser for hvilke sideaktiviteter, der kunne accepteres som kooperativ virksomhed. Det klare udgangspunkt er, at virksomheden skal være baseret på samhandel eller omsætning hovedsagligt med medlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt for at være omfattet af kooperationsbeskatningen, at virksomheden har til formål at virke for medlemmernes erhvervsmæssige interesser. På baggrund af Højesterets dom i TfS 2000.229 fandt Ligningsrådet, at den lempelige beskatning af andelsforeninger efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 1 er forbeholdt andelsforeninger, der alene har et kooperativt formål og virke. Dette blev også udtrykt i betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22 og kom endvidere til udtryk ved Højesterets dom refereret i TfS 1997.100. Det kan således alene accepteres, at andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative, såfremt denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed, jf. betænkning nr. 1244 af 18. december 1992 side 22.

Ligningsrådet fandt efter en samlet konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, at indkøbsforeningen kunne opretholde beskatningen efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, såfremt indkøbsforeningen erhvervede alle eller mere end 50 pct. af aktierne i engrosforretninger, der handlede med de samme varer som indkøbsforeningen. Det var imidlertid en afgørende forudsætning for besvarelsen, at omsætningen i de engrosvirksomheder som indkøbsforeningen påtænkte at opkøbe, udelukkende skete med indkøbsforeningens medlemmer eller indkøbsforeningen. Såfremt en del af omsætningen skete med ikke-medlemmer af indkøbsforeningen, måtte det stillede spørgsmål besvares benægtende, da den påtænkte erhvervelse af alle eller mere end 50 pct. af aktierne i engrosforretninger, der handlede med de samme varer som indkøbsforeningen som beskrevet ovenfor, i denne situation måtte anses at falde uden for det formål, der var beskrevet i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 1.

Ligningsrådet lagde ved bedømmelsen vægt på, at formålet med at erhverve aktierne i et antal mindre engrosforretninger udelukkende var at styrke indkøbspositionen for indkøbsforeningen overfor potentielle leverandører til gavn for foreningens medlemmer. Ligningsrådet fandt ikke, at styrkelsen af indkøbsforeningens indkøbsposition i sig selv kunne anses som et kooperativt formål. Hvis indkøbsforeningen imidlertid erhvervede alle eller mere end 50 pct. af aktierne i engrosforretninger, der udelukkende handlede med de samme varer som indkøbsforeningen, og omsætningen udelukkende skete med indkøbsforeningens medlemmer eller indkøbsforeningen, lå det indenfor det kooperative formål. Ligningsrådet bemærkede i den anledning, at leverancer til ikke-medlemmer skal falde ind under indkøbsforeningens sædvanlige kooperative virksomhed, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 punkt 8, in fine. Indkøbsforeningens overtagelse af en grossistvirksomhed, som, udover salg af de samme varer som indkøbsforeningen handlede med, endvidere havde agenturer for bestemte produkter, der alene henvendte sig til andre brancher end den branche som indkøbsforeningen henvendte sig til, ville således medføre, at andelsbeskatningen efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3 ville fortabes.