Dokumentets dato: | 28-08-2000 |
Offentliggjort: | 13-09-2001 |
SKM-nr: | SKM2001.349.ØLR |
Journalnr.: | 12. afdeling, S-4603-98 |
Referencer.: | Momsloven Straffeloven |
Dokumenttype: | Dom |
T var tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr 1, jf. stk. 3, ved i årene 1994 og 1995 blandt andet at have afgivet urigtige momsangivelser og anvendt fiktive fakturaer i sit regnskab, hvorved statskassen blev unddraget ca. 22 mill. kr. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med fængsel i 4 år.
Østre Landsrets dom af 28. august 2000, 12. afdeling, S-4603-98
Afsagt af landsretsdommerne:
Kjærsgaard, Ina Steincke og Taber Rasmussen
Parter:
Anklagemyndigheden mod T (advokat Merethe Stagetorn e.o.)
Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 925.
T er tiltalt for
1
for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 jf. § 286 stk. 2 jf. momslovens § 81 stk. 1 nr. 1 jf. stk. 3, ved i perioden 14. marts 1994 til 15. november 1995 i sin egenskab af daglig leder i firmaet X ApS. for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved urigtige oplysninger og fortielser svigagtigt, at have unddraget statskassen 17.878.054 kr. i afgifter, idet han i virksomhedens momsangivelser udelod betydelige beløb af den afgiftspligtige omsætning og således alene til Told- og Skatteregion Ballerup angav 15.889.471 kr. i udgående afgift, uagtet han ved varesalg i perioden havde opkrævet 34.550.656 kr. i moms, hvorved han unddrog statskassen i alt 17.878.054 kr. i afgift, som han savnede evne og vilje til at betale.
2
for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 jf. § 286 stk. 2 jf. momslovens § 81 stk. 1 nr. 1 jf. stk. 3, ved i perioden 14. marts 1994 til 30. juni 1995 i sin egenskab af daglig leder i firmaet X ApS. for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved urigtige oplysninger svigagtigt, at have formået Told- og Skatteregion Ballerup til at anerkende et uberettiget momsfradrag på i alt 4.056.360 kr., idet han ved varekøb fra Tyskland med neutral moms, anvendte fiktive indkøbsfakturaer fra firmaet Y ApS. i X-by i sit regnskab, hvorved han opnåede et uberettiget momsfradrag på i alt 3.427.626 kr., ligesom han i perioden 12. oktober 1994 til 30. juni 1995 foretog regnskabsposteringer uden bilagsdokumentation, hvorved han opnåede et uberettiget momsfradrag på 628.724 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget afgift på 4.056.360 kr.
3
for overtrædelse af momslovens § 81 stk. 1 nr. 1 jf. stk. 3, ved i perioden 22. maj 1996 til 20. november 1996 uden anmeldelse for told- og skattevæsenet, at have drevet registreringspligtig virksomhed - Z , Y-by - og i samme periode udstedt fakturaer med deklareret moms, hvorved statskassen blev unddraget ca. 30.000 kr. i afgift.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget frihedsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte.
Forklaringen fremgår af retsbogen.
Rettens bemærkninger:
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 286, stk. 2 og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
Retten har lagt vægt på, at der er tale om fortsatte grove og professionelle momsbedragerier, i Danmark alene til omkring 22 mio. kroner, gennem en længere periode og med konsekvenser ud over landets grænser. Tiltalte har fortsat de svigagtige forhold, selv efter at have haft besøg af toldvæsenet og sin egen anmeldelse i sagen.
Der er således ikke tale om rod i regnskaber eller dårlig eller svigtende afsætning, men en forretning, der i bund og grund var baseret på misbrug af momssystemet. Retten finder herefter brug af betinget dom og samfundstjeneste udelukket.
Der er til gengæld ved strafudmålingen taget hensyn til, at tiltalte har meldt sig selv, medvirket til sagens opklaring og aflagt fuld tilståelse. Retten har endvidere ved udmålingen af frihedsstraffen indregnet konsekvenserne af den tillægsbøde, der normalt ville blive givet, og som i denne sag ville være af en sådan størrelse, at det vil være illusorisk at forvente den betalt.
Thi kendes for ret
Tiltalte T straffes med fængsel i 4 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 30.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Y.
Ballerup Rets 3. afdelings dom af 1. oktober 1998 (S 3-332/98) er anket af T med endelig påstand om frifindelse for forhold 3 og i øvrigt formildelse. Til støtte for frifindelsespåstanden har tiltalte henvist til, at Told- og Skatteregion Ballerup vidste og accepterede, at han drev uregistreret virksomhed, hvorfor han var i god tro med hensyn til lovligheden.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse efter anklageskriftet i forhold 3 samt skærpelse. Der påstås ikke tillægsbøde under forudsætning af, at tiltalte idømmes en langvarig ubetinget frihedsstraf.
Det bemærkes, at sagen i byretten blev fremmet i medfør af retsplejelovens § 925.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og forklaring af vidnerne specialkonsulent JK og specialkonsulent RJ, begge Told- og Skatteregion Ballerup.
Der blev til brug for byretssagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808. Tiltalte har i landsretten om sine personlige forhold forklaret, at han nu er i et kommunalt beskæftigelsesprojekt. Skattevæsenet har krævet ham for ca. 7 mio. kr. i indkomstskat.
Med hensyn til tiltalen i forhold 3 - som angår godt én promille af det unddragne beløb - finder landsretten det bevist, at tiltalte drev registreringspligtig virksomhed, som udstedte fakturaer med moms, vel vidende at virksomheden ikke var momsregistreret. Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at antage, at tiltalte havde fået eller havde grund til at tro, at han havde fået Told- og Skattevæsenets accept af at drive denne uregistrerede virksomhed. Han findes derfor skyldig efter tiltalen, dog at det unddragne beløb i overensstemmelse med parternes endelige standpunkter udgør 25.000 kr.
Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279 og efter merværdiafgiftslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, findes passende bestemt, og på baggrund af den udmålte betydelige frihedsstraf og det oplyste om tiltaltes betalingsevne tiltrædes det, at tiltalte ikke tillige er idømt en tillægsbøde.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Ballerup Rets dom i sagen mod T stadfæstes.
Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.