Dokumentets metadata

Dobbeltbeskatning - bolig i Spanien og Danmark - midtpunkt for livsinteresser - hjemmehørende i Danmark

Højsteret fandt ikke, at skatteyder havde godtgjort, at bopæl i Danmark var opgivet efter udrejse til Spanien. Det var ubestridt, at skatteyder havde bolig til rådighed i Spanien. Spørgsmålet om beskatningretten skulle således afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien, artikel 4, stk. 2. Ved afgørelsen heraf, lagde Højsteret vægt på, at skatteyders familie boede i Danmark, og at han ikke havde familie i Spanien. Han havde erhvervsmæssige aktiviteter i såvel Spanien som Danmark, men hans erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark havde langt det betydeligste omfang, og han opholdt sig efter sin egen forklaring i Danmark i omtrent halvdelen af året for at varetage disse interesser. Højsteret fandt derfor, at skatteyder efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til henholdsvis Danmark og Spanien måtte anses for hjemmehørende i Danmark.

Parter:
A
(landsretssagfører I.A. Strobel)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommene:
Hermann, Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Lene Pagter Kristensen og Jytte Scharling.

Tidligere instans:
Vestre Landsrets dom af 22. februar 1996.

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, for så vidt angår indkomstårene 1980 -1986 skal anerkende, principalt at han ikke var ubegrænset skattepligtig i Danmark, subsidiært at han var hjemmehørende i Spanien i henhold til art. 4, stk. 2, i den dansk-spanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3. juli 1972.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet en ny partsforklaring.

Parterne har i et fælles processkrift af 21. marts 2001 tilkendegivet, at de er enige om, at følgende faktiske oplysninger vedrørende ejendommen X2-vej (Danmark) kan lægges til grund ved sagens afgørelse:

"Ved husets opførelse blev der lavet to åbninger i soklen til afløb fra badeværelset: a) et afløb fra WC, bidet, styrtebad og vaskekumme og b) et afløb for det tilfælde at der skulle sættes badekar op. Uden for huset blev der anlagt en samlebrønd med forbindelse til kloakledningen i vejen. Forbindelse fra huset til samlebrønden skulle først etableres, når bygningen var færdig og der ikke længere kørte betonbiler på grunden. Ved den lejlighed blev der ved en fejl kun lavet forbindelse til åbning b).

Ved ejendommens salg gjorde køberen opmærksom på, at afløbet fra toilettet ikke fungerede. Det skyldtes, at vandet ikke løb i kloaken, men sivede langsomt ud i jorden omkring huset. Ved en undersøgelse d. 28. april 1998 blev det konstateret, at afløb a) ikke stod i forbindelse med kloaken, og forbindelsen blev først etableret d. 1. juni 1998..... Det kostede i alt kr. 20.930,74 at få bragt afløbet i orden .....

Ved opførelsen blev der installeret oliefyr i ejendommen; derimod blev der ikke installeret kakkelovne eller brændekomfur. Før salget blev der installeret fjernvarme; men det skete først efter udgangen af 1986. Ejendommens elmåler blev taget ned d. 11. september 1984, og den stod da på 2.788 kw. Herefter kunne oliefyret ikke anvendes, så huset kunne ikke varmes op .....

I forbindelse med husets opførelse betalte appellanten indskud til .... Vandværk med tillæg af 100 kr. for byggevand. Derefter betalte han ikke til vandværket, hverken fast afgift eller vederlag for vandforbrug. Der blev hvert år fremsendt opkrævninger fra vandværket; men de blev ikke betalt. Appellanten blev exkluderet som medlem af vandværket d. 16. december 1990 ....."

Det fremgår af en oversigt over As salg af ejendomme i Danmark i årene 1980-1998, at han solgte 4 ejendomme i 1982, 4 i 1983, 2 i 1984, 2 i 1985 og 7 i 1986. I årene 1987-1998 er der solgt i alt 25 ejendomme, hvorefter der er 3 ejendomme i behold. Ejendommene X2-vej (Danmark) og X1-vej (Danmark) blev begge solgt i 1998.

Højesterets bemærkninger:
A havde indtil 1980 bopæl i Danmark, og det påhviler derfor ham at godtgøre, at han havde opgivet bopælen i Danmark den 10. januar 1980 eller på et senere tidspunkt i løbet af indkomstårene 1980-1986.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at A ikke har godtgjort, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark i indkomstårene 1980-1986.

Det er ubestridt, at A har haft fast bolig til sin rådighed i Spanien. Spørgsmålet om beskatningsretten skal herefter afgøres på grundlag af artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3. juli 1972 mellem Danmark og Spanien.

As familie boede i Danmark, og han havde ikke familie i Spanien. Han havde erhvervsmæssige aktiviteter i såvel Spanien som Danmark, men hans erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark havde langt det betydeligste omfang, og han opholdt sig efter sin egen forklaring i Danmark i omtrent halvdelen af året for at varetage disse interesser. Højesteret tiltræder derfor, at A efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til henholdsvis Danmark og Spanien må anses for hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 1980-1986.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

Ved fastsættelsen af sagens omkostninger er der taget hensyn til usikkerheden omkring sagens værdi.

T h i k e n d e s f o r r e t:
Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal appellanten, A, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 300.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.