Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-10-2001
Offentliggjort:14-11-2001
SKM-nr:SKM2001.533.VLR
Journalnr.:5. afdeling, B-2225-00
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Fradrag for arbejdstøj - el-installatør

Fradrag for dyrt specielt arbejdstøj til selvstændig elinstallatør efter at ministeriet havde taget bekræftende til genmæle


Parter:
A
mod
Skatteministeriet

Afsagt af landsdommerne:
Lilholt, Henrik Estrup og Niels Klitgaard (kst)

For landsretten har sagsøgeren, A, nedlagt følgende påstand:

"Principalt: Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med kr. 6.305,00.

Subsidiært: Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsætte med et mindre beløb end kr. 6.305,00 efter rettens skøn."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand.

Sagen er indbragt for landsretten den 29. september 2000.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Sagsøgte har taget bekræftende til genmæle, og landsretten afsiger derfor dom i overensstemmelse med sagsøgerens principale påstand.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgeren, As skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 6.305 kr.

Sagens omkostninger for landsretten skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale til sagsøgeren med 3.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.