Dokumentets metadata

Kommentar - forlig - leasingarrangement

Orientering vedr. de konkrete omstændigheder bag forliget ved Østre Landsret i den sale and lease back-sag, som Landsskatteretten afsagde kendelse i den 5. marts 1998 (TfS 1998, 430). Landsretsforliget er offentliggjort som SKM2001.553.ØLR.

Ved kendelse af 5. marts 1998 tog Landsskatteretten stilling til et skatteleasingarrangement vedrørende lånefinansieret sale- and lease back af containere. Sagen indgik i et større kompleks af identiske containerarrangementer vedrørende betydelige porteføljer af udenlandske containere, udbudt af samme selskaber.

Landsskatterettens flertal på 3 medlemmer fandt det godtgjort af skatteyderen, der deltog i arrangementet, at containerne eksisterede. Endvidere fandt flertallet, at der forelå en erhvervsmæssig virksomhed drevet for skatteyderens egen regning og risiko. Flertallet mente, at der var dækning i leasingindtægterne for finansieringsudgifterne og de driftsbetingede afskrivninger på containere, uanset at der ikke var dækning for skatteyderens egetindskud i arrangementet.

Et medlem fandt ikke containernes eksistens for godtgjort og fandt i øvrigt ikke, at der forelå nogen erhvervsmæssig virksomhed, der berettigede til underskudsfradrag.

Landsskatteretten foretog derimod ingen konkret realitetsbedømmelse af arrangementet og tog ikke stilling til, om der forelå en reel ejendomsret til containerne i skattemæssig henseende. Landsskatteretten tog heller ikke særskilt stilling til, om der forelå en reel retlig gældsforpligtelse, der kunne medføre rentefradragsret vedrørende restbeløbene i henhold til kreditkøbsaftalen i arrangementet.

Ministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse og de efterfølgende enslydende kendelser vedrørende andre skatteydere i en række identiske arrangementer for domstolene. Ministeriet gjorde for landsretten gældende, at skatteyderne efter en konkret realitetsbedømmelse af arrangementerne ikke kunne anses for ejere af containerne, hvilket udelukkede ret til underskudsfradrag, og at der ikke forelå en reel retlig gældsforpligtelse, der kunne medføre rentefradragsret.

For landsretten er sagerne nu, navnlig i lyset af Højesterets domme i TfS 2000, 374 og TfS 2000, 1011, forligt således, at skatteyderne har anerkendt, at de ikke har været ejere i skattemæssig henseende af containerne og derfor ikke har ret til fradrag for selvangivne underskud i de indbragte indkomstår.

Endvidere har skatteyderne anerkendt, at de ikke har været berettiget til selvangivne rentefradrag i forbindelse med deltagelsen i arrangementerne. Ministeriet har på sin side anerkendt, at skatteyderne ikke skal beskattes af selvangivne leasingindtægter, da de ikke har været ejere af containerne, således at der ses helt bort fra arrangementerne ved indkomstopgørelsen, jf. herved ministeriets kommentar til forliget ved Højesteret offentliggjort i Juridisk Nyhedsformidling som SKM2001.435.DEP.

Forliget er offentliggjort i Juridisk Nyhedsformidling som SKM2001.553.ØLR .