Dokumentets metadata

Driftsomkostning - kursusudgifter - lønaccessorium

Direktør og hovedanpartshaver i revisionsanpartsselskab deltog i to kommunikationskursuser, baseret på L. Ron Hubbards managementteorier. Ifølge oplysningerne i sagen var kurserne møntet på virksomhedsledere, men ikke på nogen bestemt kategori af virksomheder. Under hensyn til kursernes generelle og "personlighedsudviklende" karakter blev kursusudgiften ikke anset for en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet.Kursusudgiften er derimod anset for et fradragsberettiget lønaccessorium.

Parter:
H ApS
(Advokat Michael Juul Eriksen ved advokatfuldmægtig Kåre Pihlmann)
mod
Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne:
Lilholt, Olav D. Larsen og Kirsten Nygaard (kst.)

Landsskatteretten afsagde den 21. juli 1999 følgende kendelse vedrørende en klage indgivet af sagsøgeren, H ApS:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Ikke godkendt fradrag for kursus udgift

20.900 kr.

Afholdt kursusudgift er i stedet anset for fradragsberettiget som lønaccessorium:

20.900 kr.

Sagen har været forhandlet med det klagende selskabs advokat på Landsskatterettens kontor.

...

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab, der har regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni, ved opgørelsen af selskabsindkomsten for det påklagede indkomstår har foretaget fradrag for kursusudgifter på 22.900 kr. vedrørende selskabets hovedaktionær og direktørs deltagelse i et kursus i kommunikation og ledertræning, arrangeret af Silhouet Profil Analyse.

Hovedaktionær og direktør, A, har i henhold til sagens oplysninger den 28. og 29. august 1995 deltaget i "Kommunikationskursus trin I" og han har den 11. og 12. september 1995 deltaget i "kommunikationskursus trin II", for hvilke kurser der i henhold til den af advokaten fremlagte dokumentation den 12. august 1995 er blevet betalt en kursusudgift på i alt 22.900 kr. med tillæg af moms.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det omhandlede kursus er baseret på grundlæggeren af Scientology, L. Ron Hubbard's, Integrated Management System, og der fremgår af kursusprogrammet bl.a. følgende vedrørende indholdet og formålet med trin I:

"TRIN I - TRÆNING I KONCENTRATION OG VILJESTYRKE

På trin I lægges der speciel vægt på at træne din mentale styrke og energi ved at arbejde med udholdenhed, opmærksomhed, koncentrationsevne og viljestyrke.

En del af træningen går ud på at gøre dig i stand til at håndtere vanskelige medarbejdere hurtigere, mere effektivt og med større tolerance.

Kurset består af ca. 80% øvelser og 20% teori. Øvelserne trænes individuelt (to og to) og drejes, så de passer til din egen livssituation. For nogle personer kunne dette betyde, at de f.eks. skal lære at blive mindre dominerende, mens andre bør lære at blive mere dominerende.

Alle træningsøvelserne har hver sit præcise slutprodukt, som skal opnås inden du går videre- hver af disse øvelser har sin egen relation til testresultater. Ved at udføre enkelte øvelser i forhold til din egen livssituation, er du faktisk selv i stand til at bearbejde og påvirke uønskede områder.

HVAD OPNÅR DU PÅ TRIN I

1. Forbedret koncentration og evne til at fastholde din opmærksomhed.
   
   
2. Styrket udholdenhed, tolerancetærskel, selvkontrol og gennemslagskraft.
   
   
3. Kurset gør dig til en bedre lytter og sætter dig i stand til at tackle medarbejdere effektivt.
   
   
4. Specielle områder i forbindelse med personanalysen forbedres."

Det fremgår af kursusprogrammet, at deltagerne forud for kurset skal udfylde en personanalyse, som vil vise, hvilke ting de bør arbejde på at forbedre som leder, hvilken analyse vil være en del af kursuslederens rettesnor under selve forløbet. Det fremgår videre, at der efter kurset skal afleveres en efterkursustest, der skal vise forbedringer på de relevante områder.

Af kursusprogrammet fremgår følgende vedrørende indholdet og formålet ned trin II:

"TRIN II - TRÆNING I GENNEMSLAGSKRAFT OG GOD KONTROL AF OMGIVELSERNE

Manglende styr på, og kontrol af medarbejderne er en medvirkende faktor til ineffektivitet. Derfor fortsætter du på trin II med at lære, hvordan du kan styre andre personer på en mere effektiv og harmonisk måde - på trods af modstand fra omgivelserne.

Igennem en helt speciel øvelse trænes du f.eks. i at kunne styre din hensigt og viljestyrke i en koncentreret retning uden at lade dig distrahere. Som leder lærer du i praksis, at hensigt, gennemslagskraft og styrke ikke er af fysisk karakter, men er en mental faktor, som du lærer at styre fuldstændig.

På den afsluttende del lærer du, hvordan du gennemfører dine hensigter og intentioner på trods af kraftig psykisk og fysisk modstand. Denne del er først bestået, når du på en harmonisk og afbalanceret måde kan gennemføre din vilje uden at lade dig stoppe, vige tilbage fra eller miste kontrollen.

HVAD DU OPNÅR PÅ TRIN II:

1. Din gennemslagskraft, viljestyrke og hensigt styrkes og trænes til et punkt, hvor du er i stand til at modstå distraktioner og modstand på et helt nyt niveau.
   
   
2. Din lederstil og effektivitet forbedres, fordi du nu er i stand til at gennemføre dine planer hurtigere og mindre anstrengt.
   
   
3. Områder som sårbarhed, intolerance og evne til at tåle ubehageligheder forbedres yderligere - ligesom du bliver i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer.
   
   
4. Du opnår at beherske den rette balance mellem varme, kontrol og det at være hård eller konsekvent som leder."

Det fremgår af kursusprogrammet, at forudsætningen for at deltage på anden del af kurset er, at første del har været succesfuldt afsluttet.

Det er i kursusmaterialet herudover anført, at de to trin er velegnede til ledende medarbejdere og andre nøglepersoner i virksomheder, hvor kravet til effektivitet og præstationer er stort, og at en del af træningen går ud på at stille kursusdeltagerne bedre i stand til at konfrontere ubehagelige mennesker og situationer samt at håndtere vanskelige medarbejdere hurtigere, mere effektivt og med større tolerance.

Der er for de stedlige skattemyndigheder fremlagt kopi af en del af det i forbindelse med kurset til A udleverede materiale, herunder kopi af det til grund for personanalyserne liggende spørgeskema samt kopi at en på grundlag af spørgeskemaet udfærdiget analyse.

Det fremgår af årsregnskabet for det klagende selskab, at selskabet i det påklagede indkomstår har haft en omsætning på 4.142.095 kr., og at der i det omhandlede indkomstår har været 9 ansatte i dette.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten fremlagt kopi af en i 1990 udarbejdet oversigt over klientsammensætningen i den af selskabet drevne virksomhed, hvoraf det fremgår, at selskabet primært har kunder af et mindre omfang. Advokaten har ligeledes over for Landsskatteretten fremlagt kopi af en for selskabet udarbejdet kvalitetshåndbog.

Der er i forbindelse med rettens behandling af sagen herudover fremlagt kopi af et udklip fra Morgenavisen Jyllandsposten, Søndag d. 18. april 1999, af hvilket det fremgår, at Silhouet Profil Analyse - udover undervisning - driver en konsulentvirksomhed, hvor man medvirker til ansættelse af personale, samt diverse nyhedsbreve fra Silhouet Profil Analyse, der er fremlagt til belysning af, at Silhouet Profil Analyse i betydeligt omfang beskæftiger sig med lederuddannelser og dermed beslægtede områder.

Skatteforvaltningen i ..... Kommune har på vegne af Told- og Skatteregion ...... ændret selskabets skatteansættelse for det påklagede indkomstår, således at de afholdte udgifter er nægtet fradragsberettiget som en kursusudgift ved opgørelsen af selskabsindkomsten, men således at de istedet er anset for fradragsberettigede som et lønaccessorium til selskabets hovedaktionær og direktør. Forvaltningen har dog beløbsmæssigt alene omkvalificeret et beløb på 20.900 kr. til løn.

Forvaltningen har som begrundelse for afgørelsen indledningsvis anført, at udgifter ved deltagelse i faglige kurser er fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, hvorimod der ikke kan foretages fradrag for udgifter til kurser med videreuddannelsesformål.

Under hensyntagen til, at selskabet driver revisions- og bogføringsvirksomhed, og til at kurset ikke har nogen direkte forbindelse til dette erhverv, har forvaltningen fundet, at kurset må anses for at være af en generel og privat karakter, som ikke har haft nogen specifik relation til selskabets erhverv. Forvaltningen har derfor fundet, at der ikke er fradragsret for kursusudgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Forvaltningen har til støtte for afgørelsen henvist til ligningsvejledningens afsnit E.B.3.4, samt til Landsskatterettens kendelse i rettens j.nr. 651-1880-0430, der har været det klagende selskab og repræsentanten bekendt.

Forvaltningen har som begrundelse for, at udgiften i stedet er anset for fradragsberettiget som et lønaccessorium til selskabets hovedaktionær, henvist til gældende praksis, jf. herved statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og afsnit S.F.1.2 i ligningsvejledningen.

Det klagende selskabs advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabets selvangivne selskabsindkomst for indkomståret 1996 godkendes, idet den af forvaltningen på vegne af told- og skatteregionen foretagne omkvalificering af den fratrukne kursusudgift tilbageføres.

Advokaten har til støtte herfor gjort gældende, at de afholdte kursusudgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet kursusudgiften har relevans for virksomheden.

Det er over for Landsskatteretten forklaret, at klageren er kommet i kontakt med Silhouet Profilananlyse ved, at han har fået fremsendt et spørgeskema, som han har udfyldt og fremsendt, hvorefter han har modtaget en vurdering af sine stærke og svage sider, svarende til det for skattemyndighederne fremlagte eksempel på en foretaget analyse. Han har herefter fået mulighed for at deltage i de to kurser, Trin 1 og Trin 2, der skulle styrke klageren ved ledelsen af hans virksomhed såvel som i hans rolle som rådgiver for de mange mindre virksomheder, der udgør hans kundegrundlag.

Det er herved over for Landsskatteretten anført, at det er kendetegnende for klagerens kunder, at disse som altovervejende hovedregel ikke har selvstændige ledelsesfunktioner, endsige nogen egentlig ledelsesstruktur, og at klageren derfor har behov for i sit arbejde med revisionsvirksomheden, hvor han deltager i samtlige møder med alle kunder, at have et betydeligt kundskab til ledelse, ledelsesstruktur og indsigt i, hvorledes ledelse i øvrigt fungerer i mindre virksomheder.

Advokaten har på denne baggrund gjort gældende, at det har været af afgørende betydning for det klagende selskabs fremtidige indtægt og drift, at hovedaktionæren besidder de tilstrækkelige og nødvendige egenskaber med hensyn til ledelse, kommunikation m.v., og at kursusudgiften på denne baggrund må anses som en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Advokaten har herved over for Landsskatteretten bl.a. anført, at udgifterne er omfattet af det almindelige driftsomkostningsbegreb, i henhold til hvilket der ved opgørelsen af indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er adgang til at fratrække de driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Han har i den forbindelse anført, at det er en betingelse for fradragsretten, at udgiften og indkomsten skal have visse nærmere relationer til hinanden, idet udgiften skal være anvendt til at erhverve indkomsten, men at der ikke ved statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, stilles krav om, at udgiften og indtægten skal være forbundet på en sådan måde, at kun udgifter, der har afstedkommet indtægter, er fradragsberettiget. Han har herved yderligere bemærket bl.a., at det heller ikke af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udledes, at udgiften skal have været nødvendig for indkomstens erhvervelse, og at det endvidere er almindelig antaget, at det end ikke kan kræves, at udgiften har været egnet til at skabe konkrete indtægter, hvorfor driftsomkostninger efter hans opfattelse kan bestemmes som udgifter, der i driftens interesse er anvendt med henblik på fremskaffelse af en skattepligtig indkomst, og som ikke har aflejret sig i fysiske eller materielle aktiver, uden at fradragsretten er betinget af, at udgiften har givet anledning til konkrete indtægter eller har været nødvendig, naturlig eller har haft relation til udgiftsårets indkomster.

Advokaten har vedrørende kursusudgifter over for Landsskatteretten særlig anført, at udgifter, der afholdes til kurser med henblik på ajourføring og vedligeholdelse af en tidligere erhvervet uddannelse under henvisning til driftsomkostningsbegrebet som udgangspunkt er fradragsberettigede ved opgørelsen af indkomsten, men at disse udgifters karakter af fradragsberettigede driftsudgifter kan frakendes ud fra et synspunkt om, at udgifterne afholdes med henblik på at foretage en videreuddannelse, eller ud fra et synspunkt om, at udgiften anses for at være privat eller i hvert fald ikke har haft tilstrækkelig forbindelse til indkomstopgørelsen, men at der under alle omstændigheder i hvert enkelt tilfælde vil skulle foretages en sammenligning af kursusdeltagerens erhverv og indholdet af kurset, hvorved det skal vurderes, om kursets indhold er nødvendigt for deltagerens erhverv og, om der er tale om en ajourføring af en allerede erhvervet viden, eller om der er tale om videreuddannelse.

Advokaten har vedrørende denne vurdering over for Landsskatteretten henvist til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked, offentliggjort i TfS 1987, nr. 467, samt Told- og Skattestyrelsens afgørelse, offentliggjort i TfS 1992, nr. 469, idet han har anført, at praksis på baggrund af bl.a. disse afgørelser efter hans opfattelse kan udtrykkes på en sådan måde, at der alene indrømmes fradrag i det tilfælde, hvor skatteyderen har dokumenteret en konkret sammenhæng mellem deltagelsen i kurset og indkomsterhvervelsen, herunder at der er en sammenhæng mellem kursets indhold og den aktuelle virksomhed, som kursusdeltageren driver.

Advokaten har under henvisning bl.a. hertil over for Landsskatteretten gjort gældende, at der i den konkrete sag er tale om, at kursusudgifterne har haft en sådan sammenhæng og tilstrækkelig forbindelse med driften af det klagende selskabs virksomhed, at den opfylder betingelserne for at være en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Han har til støtte herfor anført, at selskabets kundesammensætning gør, at A har et nødvendigt behov for at besidde visse evner og kvaliteter med hensyn til at kunne forestå den rådgivning, som revisorkunderne efterspørger, og at det efter hans opfattelse bør tillægges afgørende betydning, at A faktisk bruger al sin tid på afholdelse af møder og i den anledning anvender ca. 50% af mødetiden til egentlige ledelsesmæssige opgaver, som virksomheden selv kunne have udført, såfremt man havde haft den tilstrækkelige størrelse, og derved havde haft en egentlig ledelsesstruktur, hvilket alene kan dokumenteres ved den fremlagte dokumentation vedrørende selskabets kundesammensætning, når der ikke er mulighed for over for Landsskatteretten at afgive egentlig vidneforklaring.

Advokaten har under henvisning hertil over for Landsskatteretten fremhævet, at hovedaktionæren i selskabet, registreret revisor A, i realiteten fungerer som sine kunders ledelsesmæssige sparringspartner.

Det er fra advokatens side herudover anført, at det må tillægges afgørende betydning, at A i forbindelse med sin uddannelse - HD i revision - har modtaget undervisning m.v. i ledelsesfunktion og kommunikation, således at han på et tidligere tidspunkt - for mange år tilbage - har modtaget undervisning af tilsvarende karakter, som den i omhandlede kurser indeholdte, og det er anført, at der herefter ikke kan være tale om videre- eller efteruddannelse, men om ajourføring af allerede erhvervede egenskaber. Det er herved bemærket, at As uddannelse ligger tilbage til midten af 1970'erne, og at der derfor af naturlige årsager er sket en betydelig udvikling i ledelsesmæssige strukturer og den måde, hvorpå man gennemfører ledelsesmæssige beslutninger.

Advokaten har til støtte for den nedlagte påstand endelig anført, at A følte sig nødsaget til at deltage i kurset for bedre at kunne forestå ledelsen i den i selskabet drevne virksomhed med 10 medarbejdere, idet A erfarede, at de ansatte i virksomheden fandt, at han havde et betydeligt ledelses- og kommunikationsmæssigt problem i forbindelse med driften af virksomheden, hvilket han blev opmærksom på, da to af hans ledende registrerede revisorer pludselig meddelte, at de ønskede at sige op med den begrundelse, at kommunikationen og ledelsen i det klagende selskab ikke var på det niveau, som man kunne ønske. Han har herved bemærket, at dette skyldtes, at A med henblik på at oparbejde en så stor virksomhed som muligt arbejdede i døgndrift og derfor under hensyntagen til effektiviteten i virksomheden i tilsyneladende for mange tilfælde "skar igennem" med deraf følgende utilfredse medarbejdere.

På denne baggrund er det advokatens opfattelse, at den afholdte udgift kan betragtes som værende en driftsomkostning, der er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet kursusudgiften har haft en sådan tilstrækkelig forbindelse med klagerens virksomhed, at udgiften i netop denne konkrete sag kan anses for anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Forvaltningen har ikke efter forelæggelsen af det af advokaten over for Landsskatteretten anførte fundet grundlag for at indstille nedsættelse i overensstemmelse med den nedlagte påstand. Forvaltningen har derimod under hensyntagen til de faktiske oplysninger vedrørende den af selskabet fratrukne kursusudgift indstillet ansættelsen ændret således, at det til lønaccessorium omkvalificerede beløb ændres til 22.900 kr., hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten fastholdt påstanden om, at selskabet ved opgørelsen af indkomsten for det påklagede indkomstår må indrømmes fradrag for kursusudgifterne.

Han har til støtte herfor henvist til det tidligere over for Landsskatteretten anførte - særligt det anførte om, at A faktisk er hovedaktionær i sit eget selskab, og i denne egenskab er virksomhedsleder for en virksomhed med i alt 10 ansatte.

Advokaten har over for Landsskatteretten herudover anført, at andre kursusudbydere tilbyder kurser, der i betydelig grad har det samme indhold, som det kursus A har deltaget i, og han til dokumentation herfor over for Landsskatteretten fremlagt kursusmateriale fra BJ Rådgivning vedrørende kurserne "Brug din hjerne - revisors personlige udvikling - Et kursus i personlig kvalitet", "Værdibaseret ledelse for revisorer", "Effektiv forhandling - Dialog med kunder og myndigheder" og "Personlig Gennemslagskraft og Formidling- Præsentationsteknik", samt materiale fra B.J. Rådgivning, der bl.a. indeholder nogle af kursusdeltagernes kommentarer til de kurser, som de har deltaget i.

Under henvisning til, at det af materialet fremgår, at deltagerne i disse kurser i høj grad har været offentligt ansatte - herunder en række skattechefer, skatteinspektører eller viceskattechefer - og til at disse kurser er anset som værende erhvervsmæssige og relevante, har advokaten herefter fastholdt, at det i nærværende sag omhandlede kursus også skal vurderes som såvel fagligt som relevant og derfor som fradragsberettiget ved opgørelsen af selskabets indkomst.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten bemærker, at i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i nærværende sag ved opgørelsen af selskabets selskabsindkomst. Det er således en forudsætning for fradragsretten, at der har foreligget en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette forudsætter, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af den af selskabet drevne virksomhed, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en hovedanpartshaveren vedrørende privatudgift, der er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.

Udgifter, der er afholdt i forbindelse med selskabets ansattes deltagelse i kurser, der har relation til den af selskabet drevne virksomhed, er fradragsberettigede ved opgørelsen af selskabets indkomst, såfremt der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagerens faglige viden og uddannelse, hvorimod der ikke kan foretages fradrag for udgifter til kurser med videreuddannelses- eller etableringsformål. Da Landsskatteretten efter de foreliggende oplysninger finder, at de omhandlede kurser må anses for at være af en sådan generel og privat karakter, at de ikke kan anses at have haft en specifik relation til den af selskabet drevne virksomhed, finder retten derfor, at der mangler grundlag for at antage, at de af selskabet afholdte udgifter vedrørende As kursusdeltagelse har været fradragsberettigede som kursusudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten finder derimod, at det er med rette, at udgifterne er anset for fradragsberettigede ved opgørelsen af selskabsindkomsten som en yderligere lønudgift til A, der er direktør og eneanpartshaver i det klagende selskab, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da det af sagens oplysninger fremgår, at det af selskabet som kursusudgifter vedrørende de omhandlede kurser fratrukne beløb rettelig har udgjort 22.900 kr., forhøjes det som følge af ovenstående til lønaccessorium for A omkvalificerede beløb imidlertid til dette beløb, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Den påklagede afgørelse forhøjes derfor i overensstemmelse hermed.

..."

Sagsøgeren har under sagen, der er anlagt den 21. oktober 1999, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren har fradrag for afholdt kursusudgift på 22.900 kr. i indkomståret 1996, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

A har forklaret, at han ejer samtlige anparter i selskabet. Han er uddannet på Handelshøjskolen i Århus i 1972-1973. Som studerende deltog han i faget "organisation og virksomhedsledelse". Han blev registreret revisor i 1977. I selskabet er der 10 -11 medarbejdere. Der er en sekretær, resten er revisorer. Selskabets målgruppe er mindre virksomheder. Han bruger ca. 75% af sin arbejdstid på rådgivning. Første gang, han hørte om Silhouet Profil Analyse, var i juni 1995, hvor han modtog et spørgeskema derfra. Han besvarede spørgeskemaet, som skulle bruges til vurdering af, hvad der var hans svage/stærke sider som leder. Kort tid efter blev han tilbudt en uforpligtende samtale hos Silhouet Profil Analyse til drøftelse af resultatet af hans besvarelse. Han tog imod tilbudet og var til et møde i Århus. Han fik at vide, at hans svage side var, at han var diktatorisk. Det svarede til hans egen vurdering. Han blev tilbudt et kursus, som skulle hjælpe ham til at blive en bedre leder. Der er ikke i revisoruddannelsen indlagt kurser af denne karakter. Han fik forevist udtalelser fra revisorer, som havde deltaget i kurset og roste det. Under medarbejdersamtaler i sommeren 1995 blev han kritiseret for manglende kommunikation og for at være for diktatorisk. I de følgende måneder modtog han 5 opsigelser fra medarbejdere i selskabet. Opsigelserne blev begrundet med, at der var dårlig kommunikation og en dårlig ånd i selskabet, og at han var for diktatorisk. På den baggrund besluttede han sig for at tage på kursus. Kurset var delt op i trin I og trin II. Man skulle bestå trin I for at komme videre på trin II. Der var 10-12 deltagere, og de fleste var ledere. Kurset bestod af teori og praktiske øvelser. Som deltager skulle man lære at koncentrere sig, lære at styre sit temperament og lære at se direkte på den, man taler med. Han har haft gavn af kurset. Han er blevet meget bedre til at koncentrere sig, og han har fået en større grad af selvkontrol. Denne udvikling har han haft stort udbytte af, både i relation til klienter og medarbejdere og i relation til kontakten til offentlige myndigheder.

SJ har forklaret, at han er en af fire indehavere af Silhouet Profil Analyse. Silhouet Profil Analyse udbyder kurser i strategi, ledelse og kommunikation. Kurserne er baseret på teorier udviklet af L. Ron Hubbard, der grundlagde Scientology. Scientology er moderne buddhisme. De managementkurser, som Silhouet Profil Analyse udbyder, har ingen særlig tilknytning til Scientology. Kurset i kommunikation og ledertræning er ikke rettet mod en bestemt erhvervsgruppe. Det er ledere og mellemledere, som deltager i kurset. På trin I skal man lære elementær kommunikation, dvs. lære at samtale. På trin II skal man lære at give ordrer. På dette kursus anvendes redskabet "den udvidede toneskala", der også bruges inden for Scientology. Kommunikationen bliver bedre, når der ikke er for stor skalaafstand mellem parterne. Formålet med kurset er at hæve deltagernes placering på toneskalaen, hvis højeste karakter er 40,0 svarende til "afklaret væren".

Sagsøgeren har i det væsentlige gentaget de anbringender, der er refereret i Landsskatterettens kendelse.

Sagsøgte har i det væsentlige gentaget skatteforvaltningens anbringender, således som de er refereret i Landsskatterettens kendelse.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det er en betingelse for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. De pågældende to kurser, der var baseret på L. Ron Hubbards managementteorier, var ikke målrettet mod revisorer. Kursernes generelle og "personlighedsudviklende" karakter medfører, at der ikke er fradragsret for kursusudgiften på 22.900 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det oplyste om As funktion og status i virksomheden ændrer ikke på denne vurdering. Landsretten finder heller ikke, at kursusdeltagelsen kan betegnes som vedligeholdelse eller ajourføring af As uddannelse.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, H ApS, betale 8.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.