Dokumentets metadata

Rejseudgifter - midlertidigt arbejde - ophold hos forældre

En studerende havde kortvarige midlertidige arbejdsperioder på bl.a. et sygehus i Sønderjylland. Han opretholdt boligen på Fyn. Med tiltræden af Told- og Skattestyrelsen fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til fradrag for midlertidigt arbejde efter satserne i TS-cirkulære 1997-33.

A klager over, at skatteankenævnet har nægtet fradrag for rejseudgifter for 1998.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i 1998 har klageren været midlertidigt beskæftiget hos B A/S i perioden 23. juni til 22. august og på X sygehus i flere perioder opgjort til 3 dage i januar, 4 dage i april og 19 dage i juli.

Det er oplyst, at der har været tale om feriejobs, og at klageren i forbindelse med arbejdet har opholdt sig hos sine forældre i X.

Klageren har oplyst, at han har haft sin sædvanlige bopæl i Y, at der har været tale om en lejebolig, som han har lejet sammen med en studiekammerat, og at han også i de perioder, hvor han har haft feriearbejde, har betalt huslejen til boligen i Y.

Klageren har anmodet om fradrag i henhold til reglerne i ligningslovens § 9, stk. 5, idet han på grund af afstanden mellem bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl i Y.

Klageren har i sin opgørelse af fradraget set bort fra de 19 dage i juli 1998, idet han samtidig med dette dagarbejde har haft natarbejde hos B. Klageren har desuden nedsat satsen med 1/3 for dage ud over 28.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse nægtet klageren fradrag for rejseudgifter.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der ikke er fremkommet oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse, idet klageren ikke har afholdt merudgifter i forbindelse med det midlertidige arbejde. Til støtte herfor har nævnet anført, at det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 5, samt afsnit 3 i T/S cirkulærerne 1996-26, 1996-31, 1997-20 og 1997-33, at der skal være tale om merudgifter ved rejse.

Nævnet har ikke fundet, at klageren har afholdt merudgifter, da han har opholdt sig hos sine forældre i forbindelse med det midlertidige arbejde.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af fradrag på 14.912 kr. i indkomståret 1998.

Til støtte for påstanden har klageren gjort gældende, at han er berettiget til fradrag for rejseudgifter i forbindelse med sit midlertidige arbejde. Klageren har hertil anført, at hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige indkomst med standardsatserne. Klageren har henvist til pkt. 6 i diverse SD-cirkulærer.

Landsskatteretten skal udtale:

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, litra a, at lønmodtagere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et reguleret grundbeløb på 3.000 kr. Beløbet udgjorde 4.000 kr. i indkomståret 1998.

I overensstemmelse med ligningslovens § 9, stk. 5, kan arbejdsgiveren udbetale skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Ligningsrådet har i TS-cirkulære 1997-33, gældende fra 1. januar 1998, om skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter ved rejse og befordring samt fradrag for arbejde i udlandet, fastsat, at i det omfang der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse til dækning af de i cirkulæret omhandlede udgifter, og betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse i cirkulærets pkt. 3 er opfyldt, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen, jf. pkt. 6.1.1.

Udgifter, der kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter ligningslovens § 9, stk. 1, med de af Ligningsrådet fastsatte satser, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Retten finder, at klageren har dokumenteret berettigelsen til fradraget. Retten henser herved til, at klageren har haft sin sædvanlige bopæl i Y, og at han også i de perioder, hvor han har haft feriearbejde, har betalt huslejen til boligen i Y.

Retten finder herefter, at klageren er berettiget til fradrag i den skattepligtige indkomst i indkomståret 1998 efter satserne i TS-cirkulære 1997-33 i forbindelse med midlertidigt arbejde, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.