Dokumentets metadata

Afskrivning på accessoriske bygninger - krav om driftsmæssig tilknytning

I den foreliggende sag udlejes 2 sammenhængende bygninger til en postsorteringsvirksomhed. Den ene bygning anvendes til postsortering og den anden bygning anvendes til administration/kontor. Ligningsrådet blev spurgt om kontorbygningen kan afskrives efter reglerne om accessoriske bygninger.Ifølge det oplyste anvendes kontorbygningen af postsorteringsvirksomheden til kundecenter vedrørende reklamationer omkring postomdelingen.Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at ordlyden af afskrivningslovens § 14, stk. 3 skal fortolkes således, at den accessoriske bygning skal tjene driften af den afskrivningsberettigede aktivitet i de lokaler, som bygningen er accessorisk i forhold til. Styrelsens opfattelse er videre, at der med støtte i praksis, kan opstilles et krav om en vis kvalificeret driftsmæssig tilknytning mellem bygningerne. Anvendt på den foreliggende situation betyder kravet om driftsmæssig tilknytning, at der kan opstilles et krav om at aktiviteten i kontorbygningen ligesom postsorteringen vedrører postomdelingen.Ligningsrådet fandt i overensstemmelse med styrelsens indstilling, at der var den fornødne driftsmæssige tilknytning, således at der kunne afskrives på kontorbygningen, jf. § 14, stk. 3.

Sagsfremstilling

K/S A (herefter kommanditselskabet) har siden 31. december 2000 været ejer af ejerlejlighed 1. Denne ejendom er på i alt 10.269,50 m², og den er udlejet til en postsorteringsvirksomhed. Virksomheden anvender ejendommen til postsorteringscenter, og som følge heraf har kommanditselskabet foretaget skattemæssige afskrivninger på bygningen efter afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 3.

Kommanditselskabet påtænker at erhverve ejerlejlighed 2. Denne er på i alt 1.721 m², og er ligeledes udlejet til postsorteringsvirksomheden. Virksomheden anvender denne bygning til administration/kontor i forbindelse med postsorteringscenteret i ejerlejlighed 1.

Det er oplyst til sagen at ejerlejlighed 1 og 2 er sammenhængende bygninger.

Repræsentanten bemærker, at ejerlejlighed 2 indiskutabelt ligger i nær tilknytning til ejerlejlighed 1 samt at ejerlejlighed 2 tjener driften af virksomheden, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger (ejerlejlighed 1) anvendes. Det oplyses i den forbindelse, at kontorbygningen anvendes af postsorteringsvirksomheden til kundecenter vedrørende reklamationer omkring postfordelingen. Efter det oplyste er der beskæftiget omkring 125 personer i kundecentret.

Afslutningsvis henviser repræsentanten til TfS 1991, 115 LR, hvor en administrationsbygning fandtes accessorisk uanset bygningen anvendtes til såvel administrative funktioner for et moderselskab som for et datterselskab. Repræsentanten henviser også til TfS 1987, 472 LSR samt LSRM 1977, 57.

Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Der kan opstilles følgende betingelser for afskrivning på accessoriske bygninger eller lokaler efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, 1. pkt:

• Bygningen/lokalet skal være beliggende i tilknytning til de afskrivningsberettigede bygninger/lokaler.
• Bygningen/lokalet skal tjene driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger/lokaler anvendes.

Som anført af repræsentanten ligger ejerlejlighed 2 i tilknytning til ejerlejlighed 1, idet der er tale om sammenhængende bygninger. Den første betingelse er således opfyldt.

Ifølge den anden betingelse, skal de accessoriske bygninger/lokaler tjene driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes (fremhævet her). Den fremhævede formulering giver anledning til fortolkningstvivl, og forarbejderne til bestemmelsen hjælper ikke til forståelsen.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at ordlyden skal fortolkes således, at den accessoriske bygning skal tjene driften af den afskrivningsberettigede aktivitet i de lokaler, som bygningen er accessorisk i forhold til.

Med støtte i praksis må der kunne opstilles et krav om en vis kvalificeret driftsmæssig tilknytning mellem bygningerne. I den foreliggende sag må det betyde, at administrationen i kontorbygningen i et vist omfang skal tjene driften i postsorteringscentret. Der kan i den forbindelse henvises til afgørelserne LSRM 1977, 57 og TfS 1987, 472 LSR, hvor det afgørende var, om bygningerne udgjorde en driftsøkonomisk enhed. Af Ligningsrådets præmisser i TfS 1991, 115 LR fremgår, at der gælder et krav om driftsmæssig tilknytning mellem bygningerne.

Det er således ikke tilstrækkeligt, som oprindeligt anført af repræsentanten, at den accessoriske bygning tjener driften af virksomheden i bred forstand, jf. kravet om driftsmæssig tilknytning.

Som nævnt må det afgørende for afskrivning som accessorisk bygning være, om administrations-bygningen kan siges at tjene driften af postsorteringsvirksomheden. Anvendt på den foreliggende situation betyder kravet om driftsmæssig tilknytning, at der må kunne opstilles et krav om at aktiviteten i administrationsbygningen ligesom postsorteringen vedrører postomdelingen.

Efter det oplyste benyttes den accessoriske bygning (ejerlejlighed 2) af postsorteringsvirksomheden til kundecenter vedrørende reklamationer omkring postomdelingen, og styrelsen finder derfor, at der er den fornødne driftsmæssige tilknytning, således at der kan afskrives på administrationsbygningen, jf. § 14, stk. 3.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.