Dokumentets metadata

Straffesag - skattesvig af særlig grov karakter - udeholdelse af skattepligtige beløb

T blev dømt for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289 ved i sine selvangivelser for årene 1989, 1990, 1991 og 1992 med forsæt til skatteunddragelse at have udeholdt skattepligtige beløb på tilsammen 4.994.335 kr., alt hvorved det offentlige blev unddraget skatter til et samlet beløb på 3.178.605 kr. (anklageskriftets forhold A-C). Beløbene var via udenlandske selskaber overført til T´s egen bankkonto i Schweiz. Ved sagens behandling for landsretten fandt 5 af de voterende dommere også efter bevisførelsen for landsretten, at T var skyldig efter anklageskriftets forhold A-C, medens 1 voterende fandt det overvejende betænkeligt - med den sikkerhed, der er nødvendig for domfældelse - at anse det for godtgjort, at T var skyldig i skattesvig i det omfang, der er nævnt i forhold A - C, eller i et omfang, der i øvrigt gik videre end hans egen erkendelse vedrørende et samlet beløb på 590.000 kr., og fandt herefter alene T skyldig i det omfang, som han havde erkendt. Landsretten stadfæstede byrettens dom efter udfaldet af voteringen, hvorefter T blev straffet med fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 3.000.000 kr., dog med den ændring at forvandlingsstraffen for tillægsbøden blev ændret fra hæfte til fængsel i 3 måneder. Landsretten fandt som anført af byretten, at der ikke kunne statueres krænkelse af Den Europæiske Menneskeretskonvention, og at der ikke var grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Østre Landsrets dom af 19. oktober 2001, 7. afdeling, a.s. S-4350-00

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(v/adv. Ebbe Mogensen e.o.)

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Talevski og Lene Larsen (kst.) med domsmænd

-----------

Hørsholm Byrets dom af 20. november 2000, 1.25077/99

Under denne sag, der er behandlet ved domsmandsret tiltales T ifølge anklageskrift fra statsadvokaten for Sjælland af 19. oktober 1998, som berigtiget under domsforhandlingen, til straf for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovene § 13, stk. 1, ved i selvangivelser for årene 1989, 1990, 1991 og 1992 indgivet til .... kommune med forsæt til skatteunddragelse at have udeholdt skattepligt beløb stort 5.642.384,07 kr. og derved unddraget det offentlige 3.506.846,00 kr. i skat, således nærmere:

A) For indkomståret 1989

1) at have udeholdt skattepligtigt beløb stort 96.456,75 kr. som via selskabet A.A. Beratungen und Vervaltungen GmbH i Schweiz var overført til tiltaltes egen konto ..... i B.B. Bank Switzerland,

2) at have udeholdt skattepligtigt beløb stort 399.406 38 kr. som via selskabet A.A. Beratungen und Vervaltungen GmbH i Schweiz var overført til tiltaltes egen konto .... i B.B. Bank Switzerland,

B) For indkomståret 1990

1) at have udeholdt skattepligtigt beløb stort 198.502,- kr. som via selskabet C.C. Marketing Ltd. i London var overført til tiltaltes egen konto .... i B.B.Bank Switzerland,

2) at have udeholdt skattepligtigt beløb stort 259.486.- kr. som via selskabet C.C. Marketing Ltd. i London var overført til tiltaltes egen konto .... i B.B. Bank Switzerland,

3) at have udeholdt skattepligtigt beløb stort 186.484,- kr. som via selskabet C.C. Marketing Ltd. i London var overført til tiltaltes egen konto .... i B.B. Bank Switzerland,

4) at have udeholdt skattepligtigt beløb stort 3.290.000,- kr. som via selskabet C.C. Marketing Ltd. i London var overført til tiltaltes egen konto .... i B.B.Bank Switzerland,

C) For indkomståret 1991

1) at have udeholdt skattepligtigt beløb stort 564.000,- kr. som via selskabets D.D. Investments konto i E.E. Bank i London var overført til tiltaltes egen konto .... i B.B. Bank Switzerland,

D) For indkomstårene 1989, 1990, 1991 og 1992

at have udeholdt skattepligtigt beløb stort 648.048,54 kr. som tiltalte havde tjent på pengemarkedsforretninger foretaget i Schweiz, og som var indsat på tiltaltes egne konti .... og .... i B.B. Bank Switzerland.

Der nedlægges endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, påstand om en tillægsbøde svarende til de samlede unddragne skatter.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1, V.2, V.3, V.4, kriminalinspektør V.5 , V.6 og V.7.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Tiltalte har været direktør i F.A. Entreprise A/S fra 1985 til 1992. F.A. Entreprise A/S var en del af F.A. koncernen og fik i 1989 to byggesager i Gibraltar for A.C. Finans A/S. Det ene projekt var etablering af et boligkompleks ... og det andet var etablering af et forbrændingsanlægsprojekt .... .

Revisorerne på projekterne R.1 og V.7 samt V.6 og R.2 blev tiltalt for bedrageri, subsidiært mandatsvig i forbindelse med projekterne på Gibraltar. R.2 blev idømt 3 års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed ved Ballerup rets dom af 2. februar 1995, stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 25. september 1996, mens de øvrige tiltalte blev frifundet.

Nærværende sag mod tiltalte T drejer sig om skattesvig efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, og der har været fremlagt en række dokumenter udleveret fra de schweiziske myndigheder i henhold til retsanmodning.

Østre Landsret har i kendelse af 18. april 2000 stadfæstet Hørsholm rets kendelse af 17. marts 2000, hvorefter anklagemyndigheden uanset det schweiziske specialitetsforbehold kunne anvende det af de schweiziske myndigheder udleverede materiale som bevismiddel under sagen.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte var indehaver af 2 konti i B.B. Bank of Switzerland i Schweiz, konto .... og ...., at tiltalte havde udstedt generalfuldmagt til V.1 og R.V. vedrørende kontiene, og at de i anklageskriftets forhold A1) - C anførte beløb, i alt 4.994.355 kr. er indgået på tiltaltes konti.

Det lægges efter det oplyste til grund, at der er indgået yderligere væsentlige beløb på kontiene udover de i anklageskriftet anførte beløb, samt at kontiene er ophævet den 1. oktober 1992.

Kontiene blev efter tiltaltes forklaring oprettet blandt andet til brug for indsættelse af provisionsbeløb, som han ikke ønskede at betale skat af. Herefter og idet tiltalte havde udstedt generalfuldmagter til, at andre kunne disponere over kontiene, findes tiltalte at have vidst eller i hvert fald indset som overvejende sandsynligt, at der blev indsat beløb på kontiene, som vedrørte hans skattepligtige indkomst. Ved at undlade at indberette beløbene på i alt 4.994.335 kr. og idet de svigagtige forhold betragtes som en enhed - en fortsat forbrydelse, som afsluttes ved kontienes ophævelse den 1. oktober 1992, har tiltalte gjort sig skyldig i forsætlig skatteunddragelse af kr. 3.178.605, i medfør af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Efter det fremkomne må tiltalen anses for at være begrænset til de 7 beløb, eller ialt 4.994.335 kr., som er anført i anklageskriftet. I hvert fald er der ikke ført bevis for yderligere unddragne indsatte beløb end de anførte. Herefter findes det ikke bevist, at tiltalte har udeholdt beløb tjent på pengemarkedsforretninger udover af de anførte 7 beløb i forhold A1) - C. Således som sagen foreligger oplyst, kan det ikke anses for bevist, hvilke fortjenester, der vedrører disse 7 beløb, og tiltalte frifindes derfor for tiltalen i forhold D.

Vedr. strafudmålingen bemærkes

Fra retsanmodningen den 20. marts 1995 til meddelelse om afgørelse blev modtaget den 27. januar 1998, gik der 2 år 10 måneder.

En del af tiden - fra 3. april 1995 til 15. maj 1996 - skyldes, at Bundesamt für Polizeiwesens afgørelse af 3, april 1995, som hverken Statsadvokaten eller danske myndigheder var underrettet om, af R.V. og D.T. blev påklaget, ligesom tiltalte og V.1 gjorde indsigelse.

I den resterende periode frem til 27. januar 1998 blev der ikke foretaget efterforskningsskridt, men uanset at kravene til en sags behørige fremme må skærpes, jo ældre sagen bliver, finder retten ud fra en samlet vurdering ikke, at sagsbehandlingen indebærer en krænkelse af tiltaltes rettigheder efter art. 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Straffen findes herefter at burde fastsættes til fængsel i 1 år.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, straffes tiltalte endvidere med en tillægsbøde på 3 millioner kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 4 måneder.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 10. juni 1994 til den 11. juni 1994.

Thi kendes for ret

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte betaler en tillægsbøde på 3 millioner kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er hæfte i 4 måneder.

Tiltalte betaler delvist sagens omkostninger, herunder forsvarersalæret til advokat Jesper Lundgren, mens statskassen betaler salær til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Flemming Kragh Hansen.

----------

Østre Landsrets dom af 19. oktober 2001, 7. afdeling, a.s. S-4350-00

Hørsholm Rets dom af 20. november 2000 (1.25077/99) er anket af T med påstand om delvis frifindelse og i øvrigt formildelse, navnlig således at straffen i det hele gøres betinget.

Tiltalte har i landsretten erkendt, at han har overtrådt skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved i sine indkomstopgørelser ikke at have medtaget et samlet beløb på i alt 590.000 kr.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V. 3, V.4 fra Told og Skat og kriminalinspektør V.5.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Landsrettens bemærkninger

5 voterende finder også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte af de i dommen anførte grunde er skyldig efter anklageskriftets forhold A-C.

1 voterende finder det overvejende betænkeligt - med den sikkerhed, der er nødvendig for domfældelse - at anse det for godtgjort, at tiltalte er skyldig i skattesvig i det omfang, der er nævnt i forhold A-C, eller i et omfang, der i øvrigt går videre end hans erkendelse. Tiltalte findes derfor alene skyldig i det omfang, som han har erkendt.

Der træffes om skyldsspørgsmålet afgørelse efter stemmeflertallet.

Samtlige voterende finder straffen passende. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes til fængsel i 3 måneder.

Som anført af byretten kan der ikke statueres krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke på vilkår om samfundstjeneste.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Hørsholm Rets dom af 20. november 2000 stadfæstes, dog at forvandlingsstraffen er fængsel i 3 måneder.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.