Dokumentets metadata

Udbetalt negativ moms - krav om tilbagebetaling - holdingselskab - kompetence

Et selskab, som var moderselskab for et selskab, der drev virksomhed som bilforhandler, havde siden 1996 ikke drevet økonomisk virksomhed, hvorfor der med rette var rejst krav om tilbagebetaling af negativ moms. Landsskatteretten havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt der med rette var foretaget modregning i selskabsskat.

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen ikke har anset A A/S for at have drevet momspligtig virksomhed i perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 og følgelig har afkrævet selskabet tilbagebetaling af den i perioden tidligere udbetalte negative moms.

Det fremgår af sagen, at A A/S (herefter benævnt selskabet) er moderselskab for selskabet B A/S, der driver virksomhed med forhandling af biler. Hovedaktionæren, C, har oplyst, at selskabet blev momsregistreret i 1973, og at selskabet har skiftet navn flere gange, og i 1990 fik det nuværende navn A A/S. Dette skete i forbindelse med, at han købte bilforhandler-selskabet (herefter benævnt datterselskabet), som selskabet skulle eje.

C har videre oplyst, at den aktivitet, der har været i selskabet fra 1973 primært har været håndværker-aktiviteter, herunder især isoleringsvirksomhed. Der har været momspligtige aktiviteter i selskabet frem til 1996.

Det fremgår af sagen, at seneste salg med angivet udgående moms fandt sted i 2. kvartal 1996. Selskabet har for årene 1995 og 1996 angivet udgående moms, der svarer til omsætningstal på henholdsvis 10.708 kr. og 8.024 kr., og efterfølgende har der ikke været angivet udgående moms. Det er oplyst, at de momsbelagte udgifter, der har været afholdt i selskabet i omhandlede periode, primært - og i hvert fald for 1998, 1999 og 2000 udelukkende - har været revisorudgifter.

C har oplyst, at selskabet i de følgende år har forsøgt sig med køb af udlejningsejendomme med erhvervslejemål, men at dette dog er forblevet ved de forberedende handlinger. Selskabet har ikke været anmeldt til frivillig momsregistrering for udlejning af erhvervsejendomme.

Pr. 30. juni 2000 har selskabet indgået en leasingaftale med datterselskabet vedrørende udlejning af diverse PC-udstyr.

I en modregningsmeddelelse af 10. august 2000 fra told- og skatteregionen er angivet, at negativ moms på 4.120 kr. fra perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2000 er modregnet i selskabsskat for 1999/00.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse ikke anset selskabet for at have drevet momspligtig virksomhed i perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000, hvorfor regionen har afkrævet selskabet tilbagebetaling af den for perioden tidligere udbetalte moms, jf. momslovens § 47, stk. 5, med i alt 24.604 kr.

Regionen har herved bl.a. anført, at holdingselskaber helt uden blandede aktiviteter eller servicevirksomhed, ikke kan være momsregistreret og ikke er berettiget til fradrag for indgående moms. Regionen har henvist til Landsskatterettens kendelse gengivet i TfS 2000.499, samt et notat fra Told- og Skattestyrelsen fra 3. november 1999.

For så vidt angår den seneste periodes negative moms på 4.120 kr. har regionen anført, at denne del er modregnet i selskabsskat, hvorfor det er korrekt, at medtage beløbet.

Regionen har tilføjet, at selskabet fremtidigil kunne opnå delvis fradrag for indgående moms, det vil sige skønsmæssigt fradrag for moms vedrørende serviceydelser over for datterselskabet, jf. momslovens § 38 og Told- og Skattestyrelsens notat af 3. november 1999.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet ikke er pligtig til at tilbagebetale den i perioden 1. januar 1996 til 30. juni 2000 udbetalte negative moms.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført,

• at der ikke kan ske afmeldelse før selskabet har besluttet sin fremtidige aktivitet,
• at TfS 2000.499 LSR på ingen måde er identisk med nærværende sag, idet det i kendelsen omhandlede selskab aldrig kom til at drive momspligtig virksomhed, hvorimod nærværende selskab har drevet momspligtig virksomhed fra sin start i 1973
• at der i henhold til Momsvejledningen 1999, s. 250, ikke kan stilles krav om tilbagebetaling af moms i et selskab, der ophører med at drive afgiftspligtig omsætning, medmindre det omtvistede momsbeløb er fratrukket som følge af svig eller misbrug, hvilket ikke er tilfælde i nærværende sag, og
• at sidstnævnte bekræftes af EF-domstolens dom i sag C-110/94.

Videre er det anført, at et moderselskab, der driver aktiviteter via et datterselskab med betydelig momspligtig omsætning, vil kunne lade datterselskabet afholde sine momspligtige udgifter, og derved ville forholdet stort set være neutralt. Der kunne således også være ydelser til datterselskabet, som kunne faktureres, hvilket ikke er sket alene ud fra en betragtning om, at sådanne bevægelser ville være neutrale i enhver henseende.

Endvidere er det anført, at Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 3. november 1999 næppe kan anvendes, idet skrivelsen på s. 3 præciserer, at ændringen kun er en skærpelse af den hidtidige praksis på området, og at det er styrelsens opfattelse, at ændringen efter sædvanlig forvaltningspraksis først vil have virkning fra offentliggørelsen i Tidsskrift for Skatter og Afgifter, hvilket må være i november måned 1999 eller senere.

Det er endvidere anført, at selskabet på intet tidspunkt har vedtaget at ophøre med at drive momspligtig virksomhed, og at den omstændighed, at der ikke har været omsætning i den omhandlede periode er tilfældig, idet selskabet har gjort tiltag vedrørende nye projekter.

Videre er det anført, at i den omhandlede periode, hvor regionen har truffet afgørelse om efteropkrævning, har der været tiltag til forskellige aktiviteter, men udgifterne i forbindelse med disse tiltag har været placeret i datterselskabet. Han har herved anført, at det har beroet på en tilfældighed, hvor udgifterne er afholdt og fratrukket. Der er henvist til at man har forsøgt sig med køb af udlejningsejendomme til erhvervslejemål og at der pr. 30. juni 2000 er indgået en leasingaftale med datterselskabet, og det er anført at det i øvrigt er hensigten, at der skal påbegyndes momspligtige aktiviteter igen i moderselskabet.

Det er bemærket, at de foretagne fradrag for moms af revisorudgifter i henholdsvis moder- og datterselskab er sket ud fra revisorens opgørelse. Det er dertil anført, at man formentligt kunne have henført en større andel af revisorudgifterne til datterselskabet, jf. herved at der er tale om sambeskattede selskaber.

Endelig er det anført, at der under alle omstændigheder skal ske reduktion med beløbet på 4.120 kr., idet beløbet ikke er udbetalt. Selskabet har således betalt a´conto-skat og har modtaget tilbagebetaling af for meget betalt skat, men beløbet på 4.120 kr. er ikke udbetalt.

Landsskatteretten kal udtale:

Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Det følger af bemærkningerne til lovbestemmelsen, at bestemmelsens definition af afgiftspligtige personer svarer til direktivets artikel 4, og at udtrykket økonomisk virksomhed er overensstemmende med 6. momsdirektiv.

Artikel 4 i 6. momsdirektiv 77/388/EØ er sålydende:

"stk. 1. Som afgiftspligtig person anses enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver en af de i stk. 2 nævnte former for økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed."

"stk. 2. De former for økonomisk virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, er alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Som økonomisk virksomhed anses blandt andet transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Af præmisserne i EF-domstolens dom i sag C-60/90 (Polysar) fremgår:

"..sjette direktivs artikel 4 skal fortolkes således, at et holdingselskab, hvis formål kun er at besidde kapitalinteresser i andre virksomheder, uden at det direkte eller indirekte griber ind i administrationen af disse virksomheder - bortset fra, hvad er følger af de rettigheder, holdingselskabet har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager - ikke er merværdiafgiftspligtig og derfor ikke har ret til fradrag i henhold til sjette direktivs artikel 17.."

Henset til formuleringen af artikel 4, stk. 2, i 6. momsdirektiv og præmisserne i EF-domstolens dom i sag C-60/90 (Polysar) finder Landsskatteretten ikke, at selskabet ved alene at besidde en kapitalandel i datterselskabet, kan anses for at have drevet økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.

I Momsvejledning afsnit M.6 fremgår, at der som udgangspunkt kun skal stilles krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var omfattet af registreringspligten. Der er herved henvist til EF-domstolens dom i sag C-110/94 (Inzo).

Af præmisserne i EF-domstolen i sag C-110/94 (Inzo) fremgår:

"..når afgiftsmyndighederne har anset et selskab, som har erklæret at ville påbegynde økonomisk virksomhed forbundet med afgiftspligtige transaktioner, for afgiftspligtigt, er bestilling af en rentabilitetsundersøgelse med henblik på den påtænkte virksomhed en økonomisk virksomhed i artiklens betydning, selv om undersøgelsen har til formål at klarlægge, i hvilket omgang den påbegyndte virksomhed er rentabel, og at "myndighederne ikke - bortset fra tilfælde af svig eller misbrug - med tilbagevirkende kraft kan nægte at anse selskabet for afgiftspligtigt, når det henset til undersøgelsens resultater besluttes ikke at gå videre til den operationelle fase og at lade selskabet træde i likvidation, således at den påtænkte økonomiske virksomhed ikke var forbundet med afgiftspligtige transaktioner."

Retten bemærker, at selskabet - i modsætning til de faktiske forhold i dommen fra EF-domstolen sag C-110/94 (Inzo) - ikke siden 1996 har haft nogen momspligtig økonomisk virksomhed og ikke efter dette tidspunkt ses at have foretaget forberedende handlinger m.v. med henblik på udøvelse af en økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.

Retten finder herefter ikke, at de angivne retningslinier i Inzo-dommen er til hinder for, at told- og skatteregionen i nærværende sag kan fremsætte krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt negativ moms.

Endelig bemærkes, at Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 3. november 1999 vedrører praksis om momsfradrag i holdingselskaber, der har momspligtige aktiviteter, og meddelelsen findes således ikke at have betydning for nærværende sag.

Retten finder herefter, at told- og skatteregionen krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt negativ moms for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 2000 er berettiget.

Det bemærkes videre, at Landsskatterettens kompetence er angivet i momslovens § 79, og at retten efter denne bestemmelse ikke kan tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget, at regionen har afkrævet betaling af beløbet på 4.120 kr. under henvisning til, at beløbet er anvendt til modregning i selskabsskat, og om der rent faktisk er sket modregning. Klagen over dette betalings/modregningsspørgsmål oversendes til Told- og Skattestyrelsen.