Dokumentets metadata

Tabsfradrag ikke godkendt ved salg af anparter til 1 kr. til interesseforbundne parter

Skatteyderen købte den 1. juli 1992 nogle anparter i et selskab for kr. 486.000,- . Anparterne blev solgt den 19. september 1996 for kr. 1,- til et kommanditselskab, hvori skatteyderens fader var komplementar og skatteyderens fire søskende var kommanditister. Skatteyderen selvangav et tab på anparterne på kr. 485.999,- . Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets ansættelse, hvorefter alene godkendtes et tab på kr. 380.999,-. Herved var salgssummen ansat til kr. 105.000,- , der i det væsentlige svarede til egenkapitalen i selskabet i regnskabet pr. 31. maj 1996. Landsretten stadfæstede Landsskatterettens resultat. Herved bemærkede landsretten bl.a., at et generelt revisionsforbehold om, at selskabet muligt ikke ejede de i regnskabet anførte aktiver og en senere konkursbehandling, der ikke tilvejebragte aktiverne, ikke gav grundlag for at antage, at regnskabet, der var godkendt på generalforsamlingen i januar 1997, ikke gav et retvisende billede af selskabets økonomiske forhold

Parter

A
(advokat Birthe Valentin)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Engler og Jørgen Steen Sørensen (kst)

Denne sag, der er anlagt den 19. september 2000, drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes ansættelse af tabet for sagsøgeren, A, i forbindelse med afståelse af nogle anparter den 19. september 1996. Sagsøgeren har selvangivet et tab på 485.999 kr., mens Landsskatteretten ved kendelse af 22. juni 2000 har bestemt, at der alene kan godkendes et tab på 380.999 kr.

Parternes påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens aktieindkomst for indkomståret 1996 er negativ med 485.999 kr.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært, at ansættelsen af sagsøgerens aktieindkomst i indkomståret 1996 hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige ligningsmyndighed.

Sagens omstændigheder

Sagsøgeren erhvervede den 1. juli 1992 nominelt 200.000 kr. anparter i Anpartsselskabet H1. Sælgeren var Anpartsselskabet H2, og købesummen udgjorde 486.000 kr. Sagsøgeren udstedte den 1. juli 1992 et gældsbrev for dette beløb.

Ved aktienota af 19. september 1996 overdrog sagsøgeren anpartsbeholdningen til K/S H3 for et beløb på 1 kr. Sagsøgerens far, B, var komplementar i dette selskab, medens kommanditisterne var sagsøgerens fire søskende.

Af årsregnskabet for 1995/96 for Anpartsselskabet H1, vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 23. januar 1997, fremgår bl.a.:

"Aktiver:		1994/95
...		t.kr.
Bankbeholdninger	1.692	1
Anlægsaktiver - kapitalandele:
Kapitalandele	345.133	345
Anlægsaktiver - andre aktiver:
Driftsmidler og inventar	190.944	215
Aktiver i alt	537.769	774
Passiver:

...

Egenkapital i alt

105.731

343

Kortfristet gæld:

Leverandør gæld

13.687

13

Lån med løbetid under 1 år

300.736

301

Anden gæld

117.615

117

432.038

431

Passiver i alt

537.769

774

Administrerende direktør i selskabet NJ anførte bl.a., at selskabet "på andet år [har] ligget stille, på grund af at Bagmandspolitiet undersøger administrators økonomiske forhold, herunder selskabets aktivers tilhørsforhold", og registreret revisor PS har i en påtegning på regnskabet anført bl.a.:

"Bagmandspolitiet har fået beslaglagt den overvejende del af selskabets aktiver i forbindelse med undersøgelse af tilhørsforholdet hertil, under undersøgelse af administrators forhold, der forventes en afklaring omkring 1998-99.

Værdiansættelsen af kapitalandele, driftssmidler og inventar er ikke muligt, jvnf. ovenstående, hvorfor der tages forbehold for eventuelle yderligere tab herpå."

Sagsøgeren selvangav i forbindelse med anpartsoverdragelsen et tab på 485.999 kr. til skattemyndighederne, svarende til købesummen den 1. juli 1992 med fradrag af salgssummen den 19. september 1996. Denne selvangivelse blev ikke godkendt af den kommunale skatteforvaltning, idet .... Kommune, Skatteafdelingen, i skrivelse af 7. april 1998 til sagsøgeren anførte bl.a.:

"Med det nære interessefællesskab mellem køber og sælger og med de indtil nu foreliggende oplysninger, vil en salgspris på l,- kr. ikke kunne danne grundlag for en opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Da det ikke er dokumenteret, at selskabet er tømt for værdier, (kapitalandele kr. 345.133 og driftsmidler og inventar jfr. balance udgør kr. 190.944) samt den omstændighed, at egenkapitalen ultimo udgør 105.731 findes handelsværdien af anparterne at måtte ansættes til senest angivne skattekurs 155 - eller nom 200.000 anparter á kurs 155 = kr. 310.000
Salgssum jfr. ovenstående	kr.	310.000
Godkendt tab ved salg af anparter pr. 19/9-1996	Kr.	176.000
Fratrukket negativ aktieindkomst	kr.	485.999
Godkendt negativ aktieindkomst
herefter	-	176.000
forhøjelse af aktieindkomsten	kr.	309.999"

Sagsøgeren påklagede kommunens afgørelse til Skatteankenævnet i .... Kommune, der i et oplæg til afgørelse af 15. december 1998 anførte bl.a.:

Nævnet lægger til grund, at ifølge balance af 31/5 1996 for Anpartsselskabet H1, udgør egenkapitalen 105.731 kr.

De sælger anparterne den 19/9 1996.

Der er ikke overfor nævnet forelagt oplysninger om, at egenkapitalen skulle have ændret sig for regnskabsårets afslutning og til 19/9 1996.

Det er derfor nævnets opfattelse at værdien i forbindelse med salget af anparterne passende kan ansættes til kurs 52,5 svarende til 105.000 kr.

Aktieindkomsten forhøjes herefter med dette beløb.

Aktieindkomsten ændres således:

Sagsøgeren fremkom ikke med bemærkninger til oplægget, og skatteankenævnet traf derfor afgørelse i overensstemmelse hermed.

Sagsøgeren påklagede skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten. I Landsskatterettens forhandlingsreferat af 16. august 1999 anføres bl.a.:

"B forklarede, at kommanditselskabet var ejet af datterens fire mindreårige søskende, og de skulle så have fået en gave ved overdragelsen, såfremt aktierne var mere værd. Det havde de nok svært ved at se. B var komplementar.

Det afgørende var ifølge B, at revisoren i sin påtegning havde taget forbehold for aktivernes værdiansættelse, idet disse var beslaglagt. At kapitalandelene var beslaglagt fremgik tillige af en skrivelse fra boets kurator, hvor denne oplyste, at der var opstået tvist mellem Bs konkursbo og selskabets konkursbo om, hvem disse kapitalandele (aktier i F1 A/S) tilhørte. Ransagningen foregik den 14. september 1994.

Af de øvrige aktiver var bl.a. et tysk antikt skab til en værdi af 75.000 kr., der ligeledes var beslaglagt. B kunne ikke huske, hvad de øvrige aktiver var, og hvad der var sket med dem."

I en skrivelse af 29. august 1999 til Landsskatteretten anførte sagsøgeren bl.a.:

"For så vidt angår inventaret i Anpartsselskabet H1 husker min far, B, følgende:

Inventar			Nyværdi
Skab	ca. kr.	75.000,00	Beslaglagt
Trucktraktor	ca. kr.	65.000,00	0,00
EDB-anlæg "IBM"	ca. kr.	50.000,00	0,00
Kontormøbler	ca. kr.	190.000,00	0,00	"

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen ved kendelse af 22. juni 2000. I kendelsen anføres bl.a.:

"Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af det selvangivne fradrag.

Til støtte herfor har han gjort gældende, at salgssummen på 1 kr. pr. 19. september 1996 var udtryk for den reelle værdi af anparterne. Advokaten har anført, at aktiverne var beslaglagt af bagmandspolitiet, og at revisoren havde taget udtrykkeligt forbehold for aktivernes tilstedeværelse og værdi i regnskabet, hvorfor der ikke kan lægges vægt på den i regnskabet opgjorte egenkapital. Det er hertil bemærket, at kurator i konkursboet ikke har kunnet konstatere, at der er foretaget omstødelige dispositioner, og har ikke kunnet finde yderligere aktiver til indtægt for boet, hvorfor det er sluttet i medfør af konkurslovens § 143, stk. 1. Når oplysninger i regnskabet sammenholdes med kurators redegørelse og boregnskab, understøttes rigtigheden af årsberetningen og revisionspåtegningen. Det har således ikke med baggrund i årsregnskabet pr. 31/5 1996 været muligt på arm's lenght vilkår at afhænde anparterne til nogen værdi, hvorfor overdragelsen af det symbolske beløb på 1 kr. er begrundet i de faktiske forhold.

Advokaten har hertil yderligere bemærket, at klageren ikke har været direktør i eller i øvrigt har været administrator i eller beskæftiget sig med det konkursramte selskabs forhold. Klageren har på denne baggrund og i sin egenskab af alene at være anpartshaver ingen pligt til at dokumentere, hvad der er passeret i selskabet, hvilken pligt i øvrigt er uden betydning henset til, at der er foretaget revision af regnskabet, og at kurator efterfølgende har konstateret, at der ikke findes aktiver af nogen betydning i det konkursramte selskab.

Landsskatteretten skal udtale

Retten finder det ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at klageren har lidt et tab ved salget af anparterne i den størrelsesorden som selvangivet. Der er herved henset til selskabets regnskab, og at aktiverne - uanset usikkerheden omkring regnskabet - ikke findes dokumenteret at være uden værdi, bl.a. henset til at klageren ikke nærmere har kunnet redegøre for, hvad der er sket med de af selskabets aktiver, der ikke er dokumenteret beslaglagt af politiet. Retten finder herefter, at tabet skønsmæssigt kan ansættes til det af skatteankenævnet ansatte, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes.

Herefter bestemmes

Om Anpartsselskabet H1 er oplyst bl.a., at der ved .... Skifterets dekret af 1. april 1998 blev truffet beslutning om, at selskabet skulle likvideres. Selskabet blev efterfølgende den 10. juni 1998 taget under konkursbehandling.

Af selskabets likvidationsregnskab af 16. juni 1998 fremgår bl.a., at der i forbindelse med politiets efterforskning af konkursboet vedrørende sagsøgerens far, var beslaglagt en række aktiver, hvis tilhørsforhold til selskabet skulle undersøges nærmere. Det drejede sig om nogle aktier i bl.a. F1 A/S til en samlet nominel værdi af 210.000 kr. og om et privat pantebrev stort ca. 61.000 kr. Det er under sagen ikke oplyst, hvad disse undersøgelser har ført til.

I en oversigt af 26. juni 1998 over konkursboets aktiver og passiver er anført bl.a., at der som utvivlsomme aktiver alene var et beløb på 1.240,66 kr., der stammede fra en konto i Unibank. Som passiver er angivet 148.414,95 kr., der i det væsentlige udgjordes af et krav fra skattemyndighederne på 138.923 kr. Konkursboet er efterfølgende sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hun i forbindelse med overdragelsen af anparterne den 19. september 1996 led et tab på 485.999 kr., og at der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte den negative aktieindkomst, som er anført i hendes selvangivelse for skatteåret 1996.

Sagsøgeren har nærmere anført, at skattemyndighederne, uanset at overdragelsen skete mellem interesseforbundne parter, ikke har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte anparternes værdi. Revisionspåtegningen i selskabets årsregnskab viser således klart, at der reelt ikke var aktiver i selskabet, og dette bestyrkes af, at der ved den senere konkursbehandling kun kunne påvises ubetydelige aktiver. Der kan under disse omstændigheder ikke lægges vægt på regnskabets angivelse af selskabets egenkapital.

Den omstændighed, at sagsøgeren ikke har tilvejebragt nærmere oplysninger om de aktiver, som er beslaglagt af politiet, kan ikke komme hende bevismæssigt til skade. Sagsøgeren var således alene anpartshaver i selskabet og har ikke haft særlig adgang til at fremskaffe disse oplysninger.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte anparternes reelle værdi på overdragelsestidspunktet, og at det er sagsøgeren, der skal godtgøre, at dette skøn er klart forkert eller åbenbart urimeligt. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgte har nærmere anført, at det af anpartsselskabets årsregnskab for 1995/96 fremgår, at selskabet pr. 31. maj 1996 havde en egenkapital på ca. 105.000 kr. Endvidere følger det af forholdet mellem angivelsen af passiver i henholdsvis årsregnskabet og i konkursboets oversigt af 26. juni 1998, at selskabet må have afdraget på sin gæld efter den 31. maj 1996. Disse omstændigheder indebærer en formodning for, at selskabet i hvert fald havde aktiver i størrelsesordenen 105.000 kr., og sagsøgeren har ikke heroverfor sandsynliggjort, at selskabet i stedet reelt skulle have været tømt for aktiver. Der kan således ikke lægges vægt på det generelt holdte revisionsforbehold i regnskabet, hvis baggrund ikke er nærmere oplyst, ligesom det ikke kan tillægges betydning, at der ikke ved konkursbehandlingen af selskabet, som fandt sted lang tid efter overdragelsen, kunne påvises aktiver af betydning.

Sagsøgeren har ikke forsøgt at opfylde sagsøgtes opfordringer til at tilvejebringe nærmere oplysninger om bl.a. baggrunden for det nævnte årsregnskab og om, hvilke af selskabets aktiver der er beslaglagt af politiet, og dette må komme hende bevismæssigt til skade. Det må endvidere tages i betragtning, at sagsøgeren ikke har ønsket at afgive forklaring om bl.a. baggrunden for overdragelsen af anparterne, idet det under de foreliggende omstændigheder er nærliggende at antage, at overdragelsen alene har haft til formål at tilvejebringe grundlag for et skattefradrag for sagsøgeren.

Såfremt landsretten måtte finde, at skattemyndighedernes skøn bør tilsidesættes, kan der under alle omstændigheder ikke gives sagsøgeren medhold i hendes påstand, idet det i så fald tilkommer skattemyndighederne på ny at ansætte størrelsen af sagsøgerens tab.

Landsrettens bemærkninger

Overdragelsen af anparterne den 19. september 1996 skete mellem interesseforbundne parter, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til efter et skøn at ansætte anparternes reelle værdi på det nævnte tidspunkt. Spørgsmålet i sagen er, om der er grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

I anpartsselskabets årsregnskab for 1995/96 er anført bl.a., at selskabet pr. 31. maj 1996 havde en egenkapital på ca. 105.731 kr. Regnskabet er i januar 1997 - efter overdragelsen af anparterne - godkendt af selskabets generalforsamling, og det, sagsøgeren har anført om bl.a. det generelle revisionsforbehold og om forløbet af den senere konkursbehandling, giver ikke grundlag for at antage, at regnskabet ikke giver et korrekt billede af selskabets økonomiske forhold - og dermed af anparternes reelle værdi - på daværende tidspunkt.

Herefter tager landsretten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 10.000 kr. til sagsøgte.