Dokumentets metadata

Arbejdsgiverbetalt færge-abonnement

Arbejdsgiverbetalt færge-abonnement, der udelukkende skulle anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde, blev af Skatterådet anset for fri befordring. Der skulle ikke ske beskatning af abonnementet, uanset om medarbejderen kørte i egen bil eller firmabil. Bruttolønnen kunne med skattemæssig virkning reduceres med udgiften til abonnementet, såfremt reduktionen udgjorde et på forhånd fastsat beløb, der ikke blev reguleret løbende i forhold til forbrug eller udgiftens størrelse. Det var en betingelse, at arbejdsgiveren bar den økonomiske risiko og var direkte forpligtet over for udbyderen af abonnementet.

1. Kan spørgerens arbejdsgiver betale hendes færge-abonnement ved befordring i egen bil til overfarten Helsingør-Helsingborg og trække et tilsvarende beløb i hendes bruttoløn, uden at hun bliver beskattet heraf?

2. Kan arbejdsgiveren betale hendes færge-abonnement ved befordring i firmabil til overfarten Helsingør-Helsingborg og trække et tilsvarende beløb fra i hendes bruttoløn, uden at hun bliver beskattet heraf?

Svar

1. Ja. Se indstilling og begrundelse.

2. Ja. Se indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren er bosat i Sverige og arbejder i Danmark. Hun bliver beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgeren har henvist til praksis vedrørende beskatning af fri brobizz til Øresundsbroen, som betales af arbejdsgiveren, jf. Ligningsvejledningen, Almindelig del 2006-2, afsnit A.B.1.9.2 :

"Fri brobizz ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted

Landsskatteretten har ved kendelse af 14. oktober 2004 (SKM2004.417.LSR ) tilsidesat hidtidig praksis for beskatning af fri brobizz, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren i forbindelse med kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted.

Hidtidig praksis på området fremgik af Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 22. april 2003 (SKM2003.183.LR ), der fastslog, at en arbejdsgiverbetalt brobizz ikke var fri befordring omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 7, men et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16.

Nugældende praksis er ifølge kendelsen, at en fri brobizz ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted anses for fri befordring omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 7. Der sker kun beskatning af den fri befordring, såfremt den ansatte tager befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4. Fradrag for broafgiften efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt udgiften.

Fri brobizz ved kørsel i egen bil mellem hjem og arbejdssted

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked af 19. april 2005 (SKM2005.176.LR ) fastslået, at praksisændringen for beskatning af fri brobizz også gælder i tilfælde, hvor den ansatte kører i egen bil mellem hjem og arbejde. Fri brobizz er også i denne situation omfattet af ligningslovens § 9 C, stk. 7, og da udgiften til brobizz ikke er omfattet af kilometerfradraget, kan den ansatte tage befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, for hele strækningen mellem hjem og arbejdssted, uden at det medfører beskatning af fri befordring. Fradrag for broafgiften efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, er udelukket, når arbejdsgiveren har afholdt udgiften.

Anden privat anvendelse af fri brobizz

Den ovenfor beskrevne praksisændring omfatter kun arbejdsgiverbetalt brobizz i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejdssted. Den skattefri anvendelse af brobizzen skal kunne dokumenteres ved udskrift af de registrerede passager, jf. SKM2005.176.LR .

Hvis den ansatte benytter en af arbejdsgiveren betalt brobizz i forbindelse med anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, vil værdien heraf (prisen for brobizzen) være skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.

Dette gælder også, hvor kørslen foregår i fri bil, idet udgiften til brobizz ikke udgør en del af bilens driftsudgifter, jf. ligningsvejledningen 2005-2 A.B.1.9.2 .

SKATs indstilling og begrundelse

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, inddrages adgangen til enhver form for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, der betales af arbejdsgiveren, under beskatning. Den ansatte skal medregne værdien af den fri befordring svarende til fradraget efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 (kilometerfradraget) for den del af strækningen, hvor der er adgang til hel eller delvis fri befordring. Værdien af den fri befordring indgår i den personlige indkomst.

Undlader den skattepligtige at foretage fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, beskattes den fri befordring i realiteten ved bortfald af fradragsretten.

SKAT er af den opfattelse, at den ovenfor beskrevne praksis vedrørende fri brobizz ligeledes gælder med hensyn til arbejdsgiverbetalt færge-abonnement, der udelukkende anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde. Der vil således ikke ske beskatning af færge-abonnement i nogen af de nævnte situationer, og der vil ikke være adgang for den ansatte til at fradrage udgiften, når den afholdes af arbejdsgiveren.

For så vidt angår spørgsmålet om kontantlønsnedgang, godkendte Ligningsrådet i den nævnte afgørelse SKM2005.176.LR , at der ikke skulle ske beskatning af fri brobizz, selv om medarbejdernes bruttoløn blev reduceret med et beløb, der svarede til arbejdsgiverens faktiske udgift til et BroBizz Pendler-abonnement. Det var en forudsætning for godkendelsen, at lønnen ikke blev reguleret løbende i forhold til størrelsen af udgiften til brobizz, og at arbejdsgiveren bar den økonomiske risiko ved ordningen og var direkte forpligtet over for udbyderen af brobizzen.

Det var endvidere i den nævnte afgørelse en betingelse, at der var tale om en reel kontantlønsnedgang med virkning for bl.a. feriepenge og pension. En sådan betingelse kan ikke længere opretholdes, idet Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i nogle sager, hvor en kontantlønsnedgang var blevet anset for at være i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3, jf. SKM2005.356.DEP .

SKAT indstiller derfor, at spørgerens bruttoløn med skattemæssig virkning kan reduceres med udgiften til færgeabonnement, under forudsætning af, at reduktionen udgør et på forhånd fastsat beløb, der ikke løbende reguleres i forhold til spørgerens forbrug af abonnementet eller udviklingen i størrelsen af arbejdsgiverens udgift til abonnementet. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiveren bærer den økonomiske risiko ved ordningen og er direkte forpligtet over for udbyderen af abonnementet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den af SKAT anførte begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra afgørelsens dato.