Dokumentets metadata

Landbrug med svineproduktion - værdi af fri varme fra biogasanlæg

Klageren ejede en landbrugsejendom og anvendte virksomhedsordningen. Et biogasanlæg på landbrugsejendommen producerede elektricitet og herved opstod et restprodukt i form af varme, som blev benyttet til opvarmning af stalden og stuehuset. Klageren blev beskattet af fri varme fra anlægget, idet varmeanvendelsen var et ikke uvæsentligt formål med anskaffelsen af anlægget.

Klagen vedrører beskatning af værdi af fri varme.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst - Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har beskattet værdi af fri varme med 11.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har beskattet værdi af fri varme med 11.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren ejede i klageårene en landbrugsejendom i X, hvor han drev svineproduktion. Klageren har anvendt virksomhedsordningen. Landbruget havde i indkomståret 2001 en omsætning på 5.331.952 kr. og et resultat på ÷ 20.822 kr. Klageren havde en negativ skattepligtig indkomst på ÷ 38.020 kr. I indkomståret 2002 havde landbruget en omsætning på 4.356.507 kr. og et resultat på ÷ 79.602 kr. Klageren havde i dette år en negativ skattepligtig indkomst på ÷ 97.929 kr.

I 1999 opførte klageren et biogasanlæg på landbrugsejendommen for ca. 4,9 mio. kr. fordelt med 1.646.328 kr. vedrørende bygningsinvesteringer og 3.268.294 kr. vedrørende inventarinvesteringer.

Biogasanlægget trækker gasserne ud af gyllen fra svineproduktionen, og gasserne anvendes herefter som brændstof på en motor, som trækker en generator, der producerer strøm. I forbindelse med at motoren forbrænder gasserne, udvikles der meget varme. Denne varme fjernes fra motoren, ellers brænder motoren sammen. Varmen fjernes ved at kølevand løber gennem motoren. Kølevandet skal derefter nedkøles, inden det igen kan løbe gennem motoren. Det varme vand fra motoren nedkøles dels ved at opvarme forbrugsvandet til aftapning og opvarmning af stalde, fedttanke i forbindelse med henholdsvis svinefoder og biogasanlægget samt stuehuset, dels ved hjælp af en blæser, som blæser den resterende varme ud i luften.

Omsætningen vedrørende biogasanlægget har i 2000, 2001 og 2002 udgjort henholdsvis 558.313 kr., 586.884 kr. og 475.665 kr.

I ansøgningen om byggetilladelse til opførelse af biogasanlægget har klageren bl.a. anført:

"På gården anvender man 250 bighalmballer årligt til opvarmning. Projektets formål er at opstille et gårdbiogasanlæg, der producerer biogas af svinegylle fra gården samt slagteriaffald og fedtindeholdende affald (fiskeolie), til fremstilling af el og varme i kraftvarmeanlæg og dermed opnå besparelser på gårdenes energi forbrug. El produktionen skal sælges til nettet, og varmen skal anvendes til opvarmning af stalde."

Før opførelsen af biogasanlægget har klageren opvarmet stalde, fedttanke til svinefoder samt stuehuset med et halmfyr til storballer.

Klageren solgte landbrugsejendommen i 2003.

Skatteankenævnets afgørelse

Der skal ske beskatning af værdi af fri varme med 11.000 kr. for hvert af årene 2001 og 2002.

Det er korrekt, at varmen er et sideprodukt til produktionen af strøm, men der er ikke tale om et spildprodukt, da der sker udvinding og benyttelse af varmen. Produktionen af strøm og varme er to af produkterne fra biogasanlægget.

Produktionen af varme bliver vederlagsfrit benyttet i den private husholdning, og denne benyttelse er skattepligtig. Varme er et formuegode med pengeværdi, og da der ikke er ført opgørelse over varmeforbruget i privatboligen, skal der beregnes en værdi af fri varme. Skatteforvaltningen har, til fordel for klageren, ved beregningen af værdien af fri varme taget udgangspunkt i klagerens produktionspris på strøm, selvom denne pris ligger under markedsprisen. Dette skøn er korrekt.

Det findes ikke relevant, hvorledes beskatningsreglerne for halmfyr er.

Der er henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af privat andel af varme fra biogasanlægget.

Hovedformålet med anskaffelsen og opførelsen af biogasanlægget er at producere strøm, der sælges via el-nettet. Det er således ikke hovedformålet at forsyne stuehuset med varme og varmt vand. Anlægget blev opført af erhvervsmæssige årsager, og klageren ville have investeret i anlægget, uanset at der kunne ske en privat anvendelse af spildvarmen herfra. Anlægget udvikler samme mængde varme, uanset om varmen blæses ud i luften eller om noget af varmen anvendes til opvarmning af vand.

Anlægget er ikke anskaffet, fordi klageren stod for at skulle skaffe et nyt anlæg til opvarmning af stuehus og opvarmning af privat vand, men udelukkende for at kunne opnå et overskud ved udnyttelse af gylle til erhvervsmæssig el-produktion. Før investeringen havde klageren et halmfyr til storballer, som leverede varme til opvarmning og aftapning af vand, både til stuehus og svineproduktion. Alle omkostninger til bjærgning og opbevaring af halm til afbrænding er fradragsberettigede, uanset at en del af varmen anvendes til private formål, jf. ligningslovens § 8 E. Klageren havde derfor en stabil varmeforsyning i forvejen, hvor der tilmed ikke var nogen beskatning af private andele af varme.

Det er klagerens opfattelse, at den foreliggende situation er forskellig fra situationen i Højesterets dom refereret i SKM2001.519.HR , fordi der i nærværende tilfælde er tale om, at der er sket investering i en selvstændig produktion af el m.v. Dette fremgår tydeligt af investeringens og omsætningens størrelse, ligesom der foreligger særskilt resultatopgørelse vedr. el-produktionen. Endvidere er biogasanlægget ikke i denne sag dimensioneret efter, hvor stort behovet er for privat opvarmning af stuehuset og varmt vand til privat anvendelse, men udelukkende ud fra erhvervsmæssige overvejelser om, hvor meget gylle der kunne afgasses.

Varmen fra biogasanlæggets motor er således et uundgåeligt spildprodukt ved el-produktionen. En udnyttelse til privat brug af et sådant spildprodukt beskattes efter praksis ikke. Der skal kun ske beskatning i det omfang, der af skattemyndighederne kan påvises forøgede driftsudgifter, som specielt kan henføres til anvendelsen af den overskydende varme fra motoren i biogasanlægget til den private opvarmning. Der har ikke været tale om nogen merinvestering ved opsætningen af biogasanlægget for at kunne opvarme boligen. Den eneste ekstra omkostning er, at der ved den løbende drift er omkostninger forbundet med anvendelsen af en cirkulationspumpe.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4 skal formuegoder af pengeværdi betragtes som skattepligtig indkomst.

Selvom anvendelsen af varmen fra biogasanlægget ikke har været hovedformålet med investeringen i anlægget, har varmeanvendelsen dog været et ikke uvæsentligt formål hermed. Varmen fra anlægget kan således ikke anses for at være et spildprodukt. Der er herved lagt vægt på, at det af ansøgningen om byggetilladelse fremgår, at formålet med biogasanlægget er fremstilling af både el og varme, herunder at opnå en besparelse på gårdens energiforbrug. Der henvises endvidere til, at varme har en handelsværdi, samt at klageren ved anvendelsen har haft et sparet privat forbrug. Der skal således ske beskatning af værdi af fri varme.

Der er ikke opsat forbrugsmålere til fordelingen af udgifterne til varme mellem klagerens erhvervsmæssige og private del af landbrugsejendommen. Derfor skal den private andel af udgifterne ansættes skønsmæssigt.

Den skønsmæssige opgørelse kan i mangel af sikre faktiske oplysninger tage udgangspunkt i de af Ligningsrådets fastsatte vejledende mindstesatser, jf. TSS-cirkulærerne 2000-36 og 2001-52 . De lokale skattemyndigheder har ved beregningen af værdien af elopvarmning taget udgangspunkt i klagerens produktionspris på el. Der er ikke grundlag for at ændre dette skøn.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.