Dokumentets metadata

Afskrivning på småaktiver - jernplader til udlejning - en ellere flere enheder

Udgifter til anskaffelse af jernplader, der blev anvendt ved entreprenøropgaver til beskyttelse af underlaget ved kørsel med entreprenørvirksomhedens vogne samt anvendt til udlejning, kunne anses omfattet af reglen om straksafskrivning på småanskaffelser i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.

A A/S, der for indkomståret 2000 har straksafskrevet henholdsvis 1.344.000 kr. og 918.560 kr. vedrørende indkøb af jernplader i sin skattepligtigt indkomst klager over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt dette.

Det fremgår af sagen, at selskabet i det pågældende indkomstår har drevet virksomhed med entrepriser og forskellige vognmandsopgaver, herunder kranvogns- og specialopgaver. Selskabet har endvidere forestået reparation af lastbiler samt udlejet jernplader. Der har været beskæftiget cirka 30 ansatte i virksomheden og cirka 29 større vognenheder. Selskabet har haft bagud forskudt indkomstår, således har perioden fra den 1. juli 1998 til den 30. juni 1999 udgjort indkomståret 1999, mens perioden fra 1. juli 1999 til 30. juni 2000 har udgjort indkomståret 2000.

Omsætningen i selskabet har for indkomstårene 1999 og 2000 været henholdsvis 24.768.850 kr. og 23.963.407 kr., mens egenkapitalen for indkomstårene 1999 og 2000 har udgjort henholdsvis 9.016.365 kr. og 9.106.731 kr.

Selskabet har den 16. februar 1999 indkøbt 1.000 jernplader á 1.344 kr. stykket, svarende til i alt 1.344.000 kr. Endvidere har selskabet i indkomståret 2000 indkøbt 10 jernplader á 2.400 kr. og 10 jernplader á 5.120 kr. den 31. marts 2000, 102 jernplader á 1.680 kr. den 4. maj 2000, 300 jernplader á 1.680 kr. den 23. juni 2000 og 100 jernplader á 1.680 kr. den 30. juni 2000, svarende til i alt 522 jernplader med en samlet værdi af 918.560 kr.

Jernpladerne har været benyttet som såkaldte køreplader i forbindelse med transport- og entreprenøropgaver, og de har eksempelvis været udlagt til beskyttelse af underlaget ved kørsel med virksomhedens vogne. Pladerne har været forsynet med selskabets logo og har haft en tykkelse på mellem 14 og 40 millimeter.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten har selskabet fremsendt udregning samt bilag vedrørende forholdet mellem udlejning af jernplader og andre ydelser. Det fremgår blandt andet heraf, at der har været faktureret udlejning af jernplader for 304.570 kr. i kalenderåret 1999.

Selskabet har for indkomståret 1999 selvangivet straksafskrivning med 1.344.000 kr. vedrørende 1.000 jernplader indkøbt den 16. februar 1999. De stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets indkomstopgørelse for indkomståret 1999 med samme beløb, med henvisning til afskrivningslovens § 5, stk. 4 og afskrivningslovens § 6. Forhøjelsen har skattemyndighederne begrundet med, at jernpladerne har været bestemt til udlejning, hvorfor afskrivning ikke har kunnet ske i anskaffelsesåret. Endvidere har skattemyndighederne afvist at anse jernpladerne for småaktiver med en anskaffelsessum på mindre end 9.200 kr., idet myndighederne herved blandt andet har henvist til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995.553.

Skattemyndighederne har derimod givet selskabet dispensation efter afskrivningslovens § 5, stk. 6, til at afskrive jernpladerne efter afskrivningslovens § 5, stk. 3, allerede i anskaffelsesåret, med en saldoafskrivning på 30 %.

Denne afgørelse har selskab påklaget til Landsskatteretten, men klagen er tilbagekaldt den 9. april 2001. Selskabet har i den forbindelse anset jernpladerne for omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 3, om straksafskrivning i det følgende indkomstår for udlejningsaktiver. Skattemyndighederne har foretaget følgende talmæssige opgørelse af det klagende selskabs afskrivninger vedrørende jernplader for indkomståret 1999:

De stedlige skattemyndigheder har forhøjet selskabets indkomstopgørelse for indkomståret 2000 med henholdsvis 1.344.000 kr. og 918.560 kr., med henvisning til afskrivningslovens § 5, stk. 4 og afskrivningslovens 6. Derimod har skattemyndighederne godkendt afskrivninger for indkomståret 2000 med henholdsvis 282.240 kr. og 275.568 kr., med henvisning til afskrivningslovens § 5, stk. 6, og § 2 B, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1070 af 17. december 1999.

Skattemyndighederne har foretaget følgende talmæssige opgørelse af selskabets afskrivninger vedrørende jernplader for indkomståret 2000 således:

Vedrørende jernpladerne indkøbt i indkomståret 1999 har skattemyndighederne anført, at selskabet ikke kan fradrage samme udgift to gange. Efter skattemyndighedernes opfattelse har selskabet med dispensationen allerede for indkomståret 1999 afskrevet disse jernplader med 403.200 kr., hvorfor selskabet ikke for indkomståret 2000 kan straksafskrive samme jernplader med 1.344.000 kr. Skattemyndighederne har derfor alene godkendt yderligere afskrivning af disse jernplader med 30 % af den reducerede saldoværdi, svarende til 282.240 kr. For så vidt angår jernpladerne indkøbt i indkomståret 2000 har skattemyndighederne ikke godkendt straksafskrivning med 918.560 kr., men alene givet dispensation til afskrivning af disse med 30 %, svarende til 275.568 kr.

Til støtte herfor har skattemyndighederne anført, at jernpladerne har været bestemt til udlejning, hvorfor aktiverne har været omfattet af reglen i afskrivningslovens § 5, stk. 4, om udskudte afskrivninger for udlejningsaktiver. Skattemyndighederne har herved henvist til, at selskabet har udlejet jernpladerne, hvilket blandt andet har fremgået af selskabets hjemmeside.

Til støtte for ikke at kvalificere jernpladerne som småaktiver har skattemyndighederne anført, at disse har været bestemt til anvendelse sammen med andre jernplader, hvorfor disse skal anses for en samlet funktionsenhed med en samlet anskaffelsespris, der overstiger beløbsgrænsen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Skattemyndighederne har i den forbindelse henvist til, at det byggeri- eller entreprenørmæssige formål med jernpladerne alene kan opfyldes, hvis disse benyttes i sammenhæng.

I relation til selskabets virksomhed har skattemyndighederne konkret bemærket, at en lastbil med en længde på 12 til 15 meter skal benytte et større antal køreplader, ofte mere end 10 til 15 stk. pr. opgave, hvorfor pladerne må anses for en fælles funktionsenhed. Skattemyndighederne har videre anført, at jernpladerne således skattemæssigt kan sidestilles med stilladsdele.

Der er vedrørende spørgsmålet om småaktiver henvist til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995.553 og Ligningsvejledningen for 2000, afsnit E.C.2.4.6.

Endvidere har skattemyndighederne bemærket, at det klagende selskab i årsregnskabet har valgt at afskrive jernpladerne over fem år med 20 % årligt.

Selskabets repræsentanter har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabets indkomstopgørelse for indkomståret 2000 nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte herfor har repræsentanterne anført, at selskabets indkøb af jernplader ikke har været omfattet af afskrivningslovens regler vedrørende udlejningsaktiver, men derimod har været omfattet af afskrivningslovens regler om almindelige aktiver. Repræsentanterne har i den forbindelse bemærket, at omsætningen vedrørende udlejning af jernplader i kalenderåret 1999 eksempelvis ikke har oversteget 15 % af den samlede omsætning i virksomheden for indkomståret 1999. Der er herved henvist til SKM 2001.460 LSR.

Særligt i relation til denne kendelse har repræsentanterne anført, at selskabet i dette tilfælde havde en udlejningsaktivitet, som udgjorde 33 % af den samlede omsætning, og Landsskatteretten alligevel fandt, at selskabet ikke var omfattet af dagældende afskrivningslovs § 3, stk. 7, om udskudte afskrivninger vedrørende udlejningsaktiver. Repræsentanterne har således henvist til, at hvis samme betragtning anlægges i nærværende sag, da kan jernpladerne ikke være omfattet af en udskudt afskrivningsadgang, idet selskabets udlejningsvirksomhed ikke har udgjort mere end cirka 15 % af omsætningen.

Repræsentanterne har endvidere forklaret, at selskabet ikke har udlejet maskiner uden mandskab til at betjene disse, ligesom selskabet primært har udført transportopgaver som eksempelvis jordkørsel i forbindelse med byggeri.

Repræsentanterne har tillige anset jernpladerne for småaktiver omfattet af adgangen til straksafskrivning i afskrivningslovens § 6.

Til støtte herfor har repræsentanterne anført, at pladerne er selvstændige driftsmidler, der kan anvendes uden sammenhæng med andre driftsmidler. Repræsentanterne har således bemærket, at der til at afdække eksempelvis et hul alene anvendes en enkelt eller to plader, ligesom der som underlag for en kran typisk anvendes to plader og for en skurvogn fire plader. I forbindelse med en gennemsnitlig transportopgave medtages efter repræsentanternes opfattelse to plader.

Vedrørende skattemyndighedernes henvisning til jernpladernes lighed med et stillads har repræsentanterne bemærket, at denne sammenligning efter deres opfattelse ikke er korrekt. Herved har repræsentanterne henvist til, at der ved anvendelsen af jernpladerne ikke sker en egentlig sammenskruning eller sammenkobling af pladerne, selv hvis der anvendes mere end en plade, i modsætning til ved anvendelsen af et stillads. Den enkelte jernplade fungerer således uafhængigt ved sin tykkelse, vægt og styrke som uafhængigt driftsmiddel.

I relation til intentionen med den nugældende afskrivningslovs regler om straksafskrivning har repræsentanterne anført, at opstramningen efter deres opfattelse primært har sigtet på problemer vedrørende afskrivning af EDB-netværk.

Landsskatteretten skal udtale:

I henhold til afskrivningslovens §§ 5, stk. 4 og 6, stk. 3, lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, kan selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ikke afskrive på aktiver anskaffet med henblik på udlejning i anskaffelsesåret.

Landsskatteretten finder dog, at reglerne på baggrund af forarbejderne skal forstås således, at de ikke finder anvendelse på et tilfælde som det foreliggende, hvor en væsentlig del af aktiviteterne i forbindelse med udlejningsvirksomheden består i betjening af entreprenørmaskiner og transportopgaver. Der henvises herved til SKM 2001.460 LSR. Det klagende selskab kan således afskrive på jernpladerne i anskaffelsesåret.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, kan aktiver med en anskaffelsessum på et reguleret grundbeløb på 6.700 kr. eller mindre straksafskrives i anskaffelsesåret. For indkomståret 2000 er beløbet 9.500 kr. Aktiver i et samlesæt eller aktiver, der er bestemt til at fungere sammen, anses i denne forbindelse for at være ét driftsmiddel.

Retten finder på baggrund af forarbejderne, jf. Folketingstidende Årgang 1997/1998, 2. Samling, Tillæg A, p. 2469 ff, at jernpladerne kan anses for aktiver omfattet af reglen i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Der er herved henset til, at en jernplade ikke efter dens formål nødvendigvis har været bestemt til at skulle anvendes i sammenhæng med andre jernplader. Afgørelsen er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.