Dokumentets metadata

Værdi af fri bolig - administrerende direktør - partner

Beskatning af fri bolig skulle ske i medfør af "direktørreglen" i § 16, stk. 9.

Parter

H1 A/S
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli).

Afsagt af landsdommerne

Mogens Kroman, Steen Mejer Hansen og Lone Dahl Frandsen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 18. februar 2005, har sagsøger, H1 A/S, nedlagt endelig påstand om, at den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked af 21. oktober 2003, som stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse af 19. oktober 2004, vedrørende H1 A/S ændres, således at svarene på de stillede spørgsmål herefter lyder således:

Nej.

Beskatningen skal følge SKM2005.510.SKAT med skemaværdier for den skattemæssige værdi.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Sagen vedrører spørgsmålet, om selskabets administrerende direktør, A, er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, der finder anvendelse, hvis "den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform".

Skattemyndighedernes afgørelser

Selskabets revisor anmodede den 23. april 2003 Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked. Der blev blandt stillet følgende spørgsmål:

"...

Vil A i sin egenskab af administrerende direktør for H1 A/S være omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, om medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ?"

Ligningsrådet afgav den 21. oktober 2003 en bindende forhåndsbesked, hvor ovennævnte spørgsmål blev besvaret bekræftende. Ligningsrådets afgørelse er refereret i Landsskatterettens kendelse, hvor det blandt andet anføres:

"...

Told- og Skattestyrelsen har i indstillingen til Ligningsrådet anført, at i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlagsfri benyttelse af formuegoder, der modtages som led i et ansættelsesforhold. Efter stk. 3 skal værdien som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien . ... Dog skal direktører og andre ansatte med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform beskattes efter særlige regler, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. ...

Afgrænsningen af den i § 16, stk. 9, omfattede personkreds beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet, hvor det afgørende er, hvorvidt den pågældende har væsentlig indflydelse på selskabets ledelse og dermed på egen aflønningsform.

Personkredsen er omtalt i punkt 3.1. i Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001.

Det er styrelsens opfattelse, at A tilhører den gruppe, der har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform. Der er herved lagt vægt på, at han er den øverste direktør i selskabet, at han har en samlet høj løn, at der er tale om en bolig i en dyr prisklasse, og at han selv kan vælge, hvorvidt han ønsker at gøre brug af vilkåret om fri bolig.

A vil derfor ved opgørelsen af værdi af fri bolig skulle beskattes efter reglerne i § 16, stk. 9.

...

Ligningsrådet har tiltrådt Told- og Skattestyrelsens indstilling."

Ved kendelse af 19. oktober 2004 stadfæstede Landsskatteretten Ligningsrådets bindende forhåndsbesked med følgende begrundelse:

"...

Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Værdien af boligen ansættes til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.

Med hensyn til ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog, at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

A er administrerende direktør i H1 A/S, hvorfor han som udgangspunkt er omfattet af ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 9.

Der ses ikke i sagen at være konkrete holdepunkter for at fravige dette udgangspunkt, idet specielt bemærkes, at A ikke ifølge kontraktens bestemmelser skal have bopælspligt, ligesom han har ret til årlig genforhandling i henhold til kontraktens bestemmelse om bl.a. fri bolig.

Med hensyn til lejesituationen er det lejen, der skal anvendes, forudsat at boligen er lejet på markedsvilkår.

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked stadfæstes derfor."

Selskabsforhold

H1 A/S ejes af HH Gruppen A/S (A-aktionær) og H2 III A/S (B-aktionær) med 50% hver. Ifølge en aktionæroverenskomst har HH Gruppen A/S dog bestemmende indflydelse, idet A-aktierne er tillagt en stemmevægt på 1,5.

A er administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i H1 A/S. Selskabets bestyrelse består i øvrigt af KV (formand), LS, GN, DS og RN.

HH Gruppen A/S ejes af HH Ltd., der er en del af et verdensomspændende og børsnoteret bureau HHH, der har i alt ca. 70.000 ansatte. Bestyrelsen i HH Gruppen A/S består af SK, BM, ML, A og LS.

H2 III A/S ejes af henholdsvis H2 II A/S med 83% og to aktionærer, MM og NB, med 17%. H2 II A/S ejes af 10 aktionærer, herunder A, med hver 10%. 8 af aktionærerne er tillige partnere i virksomheden. A er direktør og bestyrelsesmedlem i H2 II A/S og H2 III A/S.

H1 A/S ejer en række datterselskaber, herunder H3 Deutschland GmbH, hvor A er direktør i forening med den lokale direktør i Tyskland. Herudover er A medlem af bestyrelsen i datterselskaberne H4 Denmark A/S, H5 factory A/S.

Endvidere er A aktionær i G1 Holding A/S, der ejer selskaberne G2 A/S og G3 A/S, hvor han tillige er bestyrelsesmedlem.

Ledergruppen i H1 A/S består i øvrigt af dirktørerne NB, RG, TN og TT, RR, KJ, MM, TM, VS, NV og MG samt LK.

Partnergruppen består af A, NB, RR, KJ, MM, VS, NV og MG.

Ansættelsesforhold

Ved ansættelseskontrakt underskrevet i januar 1998 blev A ansat som administrerende direktør i H1 A/S med virkning fra 1. november 1997. Kontrakten er på vegne selskabet underskrevet af BB, der oprindeligt stiftede selskabet.

Der blev aftalt en årlig grundløn på 1.400.000 kr. samt en bonusordning.

I december 2002 blev der indgået en ny ansættelseskontrakt med væsentligt samme indhold, herunder samme grundløn. Der blev imidlertid indsat et nyt vilkår om ret til blandt andet fri bolig, hvilket kunne genforhandles hvert år. I et brev af 18. december 2002 fra HH Gruppen A/S er rådighedsbeløbet til bolig fastsat til maksimum 240.000 kr. + forbrug pr. år.

Kontrakten er på vegne selskabet underskrevet af LS og KV.

Ifølge As selvangivelser for 1997-2004 har han haft følgende løn- og aktieindkomster: ca. 1.000.000 kr. i 1997, ca. 1.150.000 kr. i 1998, ca. 670.000 kr. samt aktieindkomst på ca. 75.000 kr. i 1999, ca. 950.000 kr. samt aktieindkomst på ca. 75.000 kr. i 2000, ca. 1.400.000 kr. samt aktieindkomst på 77.000 kr. i 2001, ca. 1.400.000 kr. samt aktieindkomst på ca. 80.000 kr. i 2002, ca. 1.500.000 kr. samt aktieindkomst på ca. 82.000 kr. i 2003 og ca. 1.300.000 kr. samt aktieindkomst på ca. 87.000 kr. i 2004.

Der er under sagen fremlagt en oversigt over As bruttoløn, hvoraf fremgår, at lønnen i perioden 2002 til april 2003 har udgjort brutto 128.000 kr. pr. måned. Lønnen blev pr. 1. april 2003 forhøjet til 133.300 kr. pr. måned i henhold til almindelig lønregulering. Denne bruttoløn er ikke ændret frem til december 2005. Lønnens sammensætning ændres dog i forbindelse med, at A vælger at anskaffe egen bil. I perioden december 2002 til december 2005 varierer selve lønandelen fra 110.000 - 121.712 kr. pr. måned.

Fri bolig

I juni 2004 blev der underskrevet lejekontrakt mellem G4 ApS og H1 A/S om leje af ejendommen .... Lejekontrakten er på vegne selskabet underskrevet af bestyrelsesformand KV og økonomidirektør TM.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet udgør i alt ca. 300 m2, samt at lejemålet skal benyttes til beboelse for en af H1 A/S anvist lejer. Den årlige leje udgør 240.000 kr., der reguleres efter nettoprisindekset. Lejemålet blev overtaget nyistandsat, idet ejendommen ved overtagelsen var blevet totalrenoveret for udlejers regning.

Endvidere fremgår, at udlejer ved direktørskifte i H1 A/S har mulighed for at opsige lejemålet.

Det er oplyst, at A har pligt til at fraflytte ejendommen, hvis han ophører med at være direktør.

Der er under sagen fremlagt fotos af ejendommen, herunder af beliggenhed.

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A og LS.

A har forklaret blandt andet, at han blev ansat i virksomheden i 1984, og at han var kontaktchef frem til 1997, hvor han blev udnævnt til administrerende direktør. Da den tidligere direktør og stifter af selskabet, BB, gik på pension, var der i partnergruppen enighed om, at han skulle overtage stillingen. Han fungerer dog først og fremmest som kundechef. Forinden udnævnelsen havde han en årlig løn på ca. 1.000.000 kr. Der er tale om en partnerdrevet virksomhed, hvor der jævnligt optages partnere for at sikre kontinuiteten og de faglige kompetencer. Partnergruppen repræsenterer forskellige fag- og aldersgrupper. Lønpolitikken er i det væsentlige baseret på anciennitet, men også lidt funktionsbestemt. De ældste partnere tjener omkring 1.000.000 kr. Hertil kommer en overskudsdeling, hvor der udbetales 20% af overskuddet fra H2 II A/S til ligelig fordeling blandt partnerne. Det udbetalte overskud er i selvangivelserne fra 1998 til 2004 angivet som aktieindkomst. Herudover udbetales en årlig bonus til alle medarbejdere, som fordeles af partnergruppen. Han har aldrig fået mere i bonus end de øvrige partnere. Løn og bonus forhandles hvert år. Han har forhandlet med LS, der tidligere har været direktør i HH Gruppen A/S. Selskabet har siden 1985 været del af en international organisation. Oprindeligt ejede HH Gruppen A/S 60% og BB 40%. I 2001 eller 2002 blev HH Gruppen A/S' ejerandel reduceret til 50%, mens den bestemmende indflydelse blev bevaret ved tildeling af A-aktier. Der foretages månedlige rapporteringer til HH Gruppen A/S i form af økonomiske indberetninger. Endvidere bliver større investeringer forelagt til godkendelse. HH Gruppen A/S har således blandt andet godkendt selskabets flytning til nye lokaler. Spørgsmålet om fri bolig opstod i forbindelse med selskabets etablering i udlandet. Der var nogle af selskabets store kunder, der ønskede, at selskabet etablerede sig i Tyskland og Sverige. I den forbindelse skulle der ske udstationering af medarbejdere, hvorfor behovet for fri bolig opstod. For at skabe gennemsigtighed blev fri bolig og bil udskilt af lønpakken. I det tyske datterselskab havde direktøren et månedligt rådighedsbeløb til bolig på 20.000 kr. Dette var anledningen til drøftelserne herom i december 2002, hvilket resulterede i, at han i ansættelseskontrakten fik indføjet et vilkår om ret til fri bolig. Han er dog først flyttet ind i ejendommen den 1. april 2005. Han er ikke blevet kompenseret for den manglende udnyttelse af retten til fri bolig. Dette har heller ikke været drøftet. Før 2002 var der heller ikke vilkår om fri bil i lønpakken. De øvrige partnere og ledergruppen har ikke fået tilbudt fri bolig, men derimod fri bil. Han anvender af og til boligen til repræsentation, herunder partnermøder. Bruttolønnen har i en årrække "stået stille", hvilket blandt andet skyldes markedsmæssige forhold. Han tjener fortsat 1.400.000 årligt, hvortil kommer "profit share" og bonus. Der er 80 ansatte i virksomheden, og lønnen svarer til en gennemsnitlig direktørløn for et bureau af tilsvarende størrelse. Han er den eneste, der har direkte reference til LS, idet de øvrige partnere udelukkende forhandler med ham. Selskabets forhold bliver løbende drøftet på bestyrelsesmøder samt på møder på tværs i HH gruppen. Han har løbende haft kontakt med LS, herunder i forbindelse med rapporteringer. Han har været aktionær i H1 A/S siden 1990 og partner fra 1989/1990.

LS har forklaret blandt andet, at han har været direktør for HH gruppen i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Han og økonomidirektøren har varetaget den overordnede ledelse af HH Gruppen A/S med reference til HH Europa. Der er tale om international organisation med månedlige rapporteringer til hovedkontoret i Europa. Han har i sin tid godkendt, at H1 A/S etablerede sig i Tyskland og Sverige. Han har endvidere godkendt vilkåret om fri bolig i Tyskland. Det var vist A, der selv rejste spørgsmålet om fri bolig under den årlige lønforhandling i 2002. Der er ikke blevet betalt kompensation for den manglende udnyttelse af retten til fri bolig. Baggrunden for fri bolig var, at man ville stille direktørerne i de forskellige enheder ens. Han har ikke selv fri bolig, og har aldrig overvejet dette. Det er udelukkende i H1 A/S samt datterselskabet H3 Deutschland GmbH, der er vilkår om fri bolig. Han kan ikke erindre, hvordan de kom frem til beløbet på 240.000 kr., men der havde forinden været drøftelser om et fornuftigt niveau. Lønforhandlingerne kunne godt tage en måneds tid, og vilkårene skulle også godkendes af hovedkontoret. Han har haft en tæt kontakt med A, dels om forholdene i H1 A/S, og dels vedrørende bestyrelsesarbejdet i HH Gruppen A/S. Den daglige kontakt foregik mellem ham og A, mens bestyrelsesanliggender blev drøftet samlet. Han kan ikke erindre, hvorfor vilkåret om fri bil blev indføjet i kontrakten.

Procedure

H1 A/S har til støtte for påstanden gjort gældende, at A ikke er omfattet af den personkreds, som efter ligningslovens § 16, stk. 9, har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Anvendelsen af bestemmelsen beror på en konkret og individuel vurdering af den pågældendes indflydelse, og skattemyndighederne har bevisbyrden for, at A er omfattet af personkredsen.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, er primært tiltænkt anvendt på hovedaktionærer og topdirektører, hvilket blandt andet fremgår af forarbejderne til lovændringen i 2000. Det har derimod ikke været tanken med bestemmelsen, at direktører i al almindelighed uden væsentlig ejerindflydelse skulle omfattes af de skærpede beskatningsregler.

A har ikke væsentlig indflydelse i kraft af sine ejermæssige interesser i H1 A/S. Han besidder alene en minoritetsaktiepost på 10% i H2 II A/S, der ejer 83% af aktiekapitalen i H2 III A/S, der alene besidder 50% af aktiekapitalen i H1 A/S. As reelle aktionærindflydelse udgør således kun 4,1% af aktiekapitalen. Hertil kommer, at der mellem aktionærerne i H2 III A/S og HH Gruppen A/S er indgået en aktionæroverenskomst, hvorefter HH Gruppen A/S har bestemmende indflydelse i H1 A/S.

A har heller ikke væsentlig indflydelse i kraft af sin titel eller stilling i selskabet. H1 A/S er en del af en international organisation og lønforhandlingerne foregår med den administrerende direktør i HH Gruppen A/S. Lønforholdene bestemmes tillige af bestyrelsen i H1 A/S. As stilling svarer alene til en regional direktørstilling i et datterselskab, hvor stillingens indhold afgøres af det kontrollerende moderselskab. Der er tillige tale om en partnerdrevet virksomhed, hvor der udøves en særlig kontrol fra de øvrige partnere og medejeres side. Hertil kommer, at As aflønning stort set har været uforandret siden 1997. Der er heller ikke blevet udbetalt kompensation for den manglende udnyttelse af retten til fri bolig i perioden 2002-2005. A er endvidere forpligtet til at fraflytte boligen i forbindelse med fratræden. Lønnen adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige partneres lønforhold og forskellen kan i høj grad begrundes ud fra As anciennitet og ansvarsområde.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden gjort gældende, at såvel en ordlyds- som en formålsfortolkning fører til, at A må anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Ved lovændringen i 2000 var der ikke tilsigtet en ændring af personkredsen, men alene vedrørende beskatningsmåden. Det vil være i strid med lovens formål at foretage en indskrænkende fortolkning af lovens bestemmelse, hvorefter anvendelsesområdet begrænses til tilfælde, hvor den pågældende er hovedaktionær i selskabet, eller har en indflydelse svarende hertil. En ordlydsfortolkning fører til, at A som udgangspunkt må anses for omfattet af personkredsen, medmindre han konkret ikke har indflydelse som en direktør. En sædvanlig direktørstilling er således normen for, hvor væsentlig indflydelsen skal være.

Når der foretages en helhedsvurdering af As status og indflydelse i selskabet, er der en række momenter, som utvivlsomt fører til, at han må anses for omfattet af lovens § 16, stk. 9.

Det må lægges til grund, at A er administrerende direktør i H1 A/S, samt at han har arbejdsopgaver og indflydelse svarende til denne position, hvilket medfører en væsentlig faktisk indflydelse på selskabets drift og resultat. As årsløn udgør ca. 1,6 mio. kr. og er således meget høj. As ansættelsesforhold er resultatet af en individuel forhandling mellem ham selv og den administrerende direktør i HH Gruppen A/S. Der er reelt tale om en situation, hvor A med opbakning fra den ene halvdel af aktionærkredsen (de øvrige partnere) forhandler med den anden halvdel (HH Gruppen A/S). Det var A, der selv fremkom med forslaget om fri bolig, og der forelå ikke en overenskomst eller internationale retningslinier herfor. Det forhold, at man ønskede at indføre fri bolig i Tyskland, kan ikke uden videre føre til, at der skulle gælde samme vilkår i Danmark. Hertil kommer, at retten til fri bolig angår en lejet villa på 300 m2 på en attraktiv adresse og til en årlig leje på 240.000 kr. A kunne tillige selv træffe bestemmelse om boligen, herunder dens beliggenhed.

Herudover må det tillægges vægt, at A er partner og en del af aktionærkredsen. Der er ingen i virksomheden, der står over ham. De øvrige partnere forhandler løn med ham og ikke med HH Gruppen A/S. Han er tillige medlem af selskabets bestyrelse og har i kraft af sin aktionærstatus ejerindflydelse i den koncern, hvori selskabet indgår. A ejer således 10% af aktiekapitalen i H2 II A/S, som er hovedaktionær i det ene af selskabets to moderselskaber, H2 III A/S. Han er tillige direktør og bestyrelsesmedlem i H2 II A/S og H2 III A/S samt bestyrelsesmedlem i HH Gruppen A/S. Hertil kommer, at A er bestyrelsesmedlem i en række af selskabets datterselskaber.

Det forhold, at selskabet indgår i en international koncern, kan ikke føre til et andet resultat. Det kan heller ikke tillægges vægt, at As indflydelse ikke er så stor, at han frit kan bestemme sine egne løn- og ansættelsesvilkår.

Landsrettens begrundelse og resultat

A er og har siden 1997 været administrerende direktør i H1 A/S, i hvilket selskab han tillige er partner. Han er bestyrelsesmedlem såvel i dette selskab som i de to moderselskaber, HH Gruppen A/S og H2 III A/S samt flere datterselskaber. Han er derudover både bestyrelsesmedlem og ejer af 10% af aktiekapitalen i selskabet H2 II A/S, der ejer 10% af aktiekapitalen i H2 III A/S.

Hans grundløn som administrerende direktør udgør 1.400.000 kr., hvortil kommer bonus, og han har arbejdsgiverbetalt bolig med en månedlig husleje, der overstiger 20.000 kr. Landsretten lægger til grund, at aflønningen forhandles individuelt med HH Gruppen A/S og ikke er et resultat af en international overenskomst eller lignende. Det lægges endvidere til grund, at vilkåret om fri bolig blev indsat i As ansættelseskontrakt på hans eget initiativ, og at han selv kunne træffe bestemmelse om boligen og dens beliggenhed.

Uanset at H1 A/S indgår i en international koncern med ansatte ledere med større indflydelse og løn end As, og uanset at A ikke frit kan fastsætte egne løn- og ansættelsesvilkår men er henvist til en forhandling herom, finder landsretten efter det anførte om As stilling og position i H1 A/S og de dertil knyttede selskaber, at han må anses for omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 9, omhandlede personkreds.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald og omfang skal H1 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger, H1 A/S, betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.