Dokumentets metadata

Afslag på omgørelsesansøgning - selskab opløst

En eneanpartshaver søgte om tilladelse til omgørelse af renter beregnet af et lån ydet af eneanpartshaver til anpartsselskab. Der blev ved ansøgningen henvist til TS-cirk. nr. 15 af 14. maj 2001 om rentefiksering. Anpartsselskabet var erklæret konkurs og senere opløst, og det blev tilkendegivet at selskabet ikke ville blive forsøgt reasummeret. Da et opløst selskab ikke har retsevne, ville selskabet ikke kunne tiltræde en ændret aftale om renter af lånet. Da det derfor ikke kunne lade sig gøre at gennemføre en ændring af den privatretlige disposition, blev det afslået at tillade omgørelse.

X ApS blev stiftet i 1991 med klager som eneanpartshaver. Den i selskabet placerede virksomhed gik dårligt og klager indskød derfor hvert år i årene 1993-1996 midler i selskabet som lån, med henblik på at dække selskabets forpligtelser overfor dets kreditorer.

På baggrund af skattemyndighedernes daværende praksis om fiksering af renter, anbefalede selskabets revisor, at der i hvert af de omhandlede år blev beregnet renter af lånet ligesom der i såvel selskabet som hos klager blev selvangivet renter.

Selskabet blev erklæret konkurs i januar 2001 og endelig opløst uden udlodning til klager i april 2001.

Omgørelsesansøgning er indgivet på baggrund af TS-cirk. nr. 15 af 14. maj 2001. Y Kommune har givet afslag på ansøgning om tilladelse til omgørelse. Afslaget er begrundet med, at selskabet ikke kan medvirke til at gennemføre de nødvendige privatretlige dispositioner, da selskabet ikke længere eksisterer. Af samme grund kan selskabet ikke tiltræde omgørelsesanmodningen jfr. SSL § 37, stk. 1, nr 5.

Rådgiver henviser til, at selskabsindkomsten i alle årene har været negativ, at selskabet på intet tidspunkt har haft mulighed for at tilbagebetale det lånte beløb eller de omtalte renter samt at det gennem selskabets opløsning er godtgjort, at selskabet ikke vil kunne betale noget beløb.

Rådgiver finder det derfor irrelevant og uden formål at diskutere hvorvidt omgørelse kan gennemføres eller selskabet kan tiltræde anmodningen.

Told- og Skattestyrelsen bemærker, at TS-cirk. nr. 15 af 14. maj 2001 under visse betingelser åbner mulighed for i de såkaldte rentefikseringssager at opnå genoptagelse, forudsat at der opnås tilladelse til omgørelse.

Tilladelse til omgørelse kan kun gives såfremt betingelserne i SSL § 37C, stk 1 er opfyldt. Dette gælder såvel de i bestemmelsen som nr. 1 til 5 angivne betingelser, som visse betingelser, der fremgår implicit af lovteksten.

Det fremgår af SSL § 37C, stk. 1, nr. 5, at "alle der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse tiltræder omgørelsesanmodningen". Det er ikke nærmere i lovens forarbejder angivet, hvad der forstås ved "skatteretligt vil blive berørt". Dette kan således betyde, at der blot sker en ændring i tallene i vedkommendes skattemæssige årsopgørelse eller at dette ikke er nok, men at en sådan ændring også, for at være relevant, skal have betydning for hvor meget vedkommende skal betale i skat

Formålet med kravet i SSl § 37C, stk. 1, nr. 5 må være at sikre, at skattemyndighederne ikke ved at give tilladelse til omgørelse til én part med deraf følgende positive skattemæssige virkninger for denne, samtidig kommer til at påføre en anden skatteyder negative skattemæssige virkninger. På baggrund heraf må det være korrekt kun at kræve tiltrædelse efter bestemmelsen, hvis omgørelse påvirker, hvor meget en skatteyder skal betale i skat.

I den konkrete sag oplyses det, at selskabet i sin levetid ikke på noget tidspunkt har haft en positiv indkomst . Der har derfor ikke på noget tidspunkt været mulighed for skattemæssigt at udnytte fradrag for de omtalte renter. Om der er en forpligtelse til at betale renter eller ej, vil derfor ikke kunne siges at berøre selskabet skatteretligt, hvorfor styrelsen ikke finder at det kan have betydning i relation til SSL § 37C, stk. 1, nr. 5, at selskabet ikke har mulighed for at tiltræde omgørelsesanmodningen.

Selve omgørelsesbegrebet forudsætter, at en privatretlig disposition ændres, hvorfor det er en betingelse, at det er juridisk muligt at foretage en sådan ændring. Den privatretlige disposition, der her påtænkes ændret, er aftalen mellem selskab og hovedaktionær om, at der skulle betales renter af lånene.

Problemet i denne sag er, at den ene part, selskabet, ikke længere eksisterer. Der er i en tidligere sag givet tilladelse til omgørelse betinget af, at et selskab blev reassumeret og derved igen opnåede retsevne. Rådgiver har imidlertid i nærværende sag meddelt, at der ikke vil blive foretaget reassumering p.g.a. omkostningerne herved sammenholdt med den potentielle gevinst ved at opnå omgørelse.

Ifølge det oplyste blev der ikke oprettet en skriftlig aftale om rentebetalingsforpligtelsen og det lægges til grund, at parterne kun beregnede og selvangav renterne på baggrund af rådgivers oplysninger om den dagældende praksis om rentefiksering.

Imidlertid må parternes beslutning om at beregne og selvangive renter være udtryk for en aftale og denne aftale kan kun ændres med tiltrædelse fra de involverede parter. Det er derfor styrelsens opfattelse, at der i den foreliggende sag ikke er mulighed for at ændre den privatretlige disposition. På baggrund heraf er betingelserne for at tillade omgørelse ikke opfyldt.

Styrelsen skal derfor indstille, at kommunens afslag på ansøgning om omgørelse stadfæstes.

Ligningsrådet tiltræder styrelsens indstilling.