Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusregel - beboelse i ejerperiode - flere boliger

Skatteyderen boede i ejendom 1, da han erhvervede ejendom 2 i november 1990. Ejendom 2 blev efter overtagelsen udlejet bl.a. til skatteyderens far. Skatteyderen var fra den 5. november 1999 til den 1. juli 2000 tilmeldt folkeregisteret på ejendom 2's adresse. Ejendom 2 blev solgt den 28. september 2000. Forinden skatteyderens flytning af folkeregisteradresse til ejendom 2, havde han juni 1999 købt ejendom 3, som han efter stormen i december 1999 påbegyndte en renovering af. Den 1. juli 2000 flyttede skatteyderen til ejendom 3. Landsretten lagde til grund, at skatteyderen først tog ophold i ejendom 2 i april 2000. Han fortsatte dog med at tage bad i ejendom 1, ligesom han stadig anvendte vaskemaskine, tørretumbler og andre hårde hvidevarer og fastnettelefon i ejendom 1. Under disse omstændigheder har skatteyderen ikke godtgjort, at ejendom 2 reelt har tjent som bolig for ham fra april til den 1. juli 2000. Avancen ved salget af ejendom 2 er herefter skattepligtig.

Parter

A
(advokat Søren Koll Espensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Hanne Weirup Sørensen).

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, John Lundum og Regitze Brosbøl Lauridsen (kst.

Ved kendelse af 21. april 2005 stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse fra Skatteankenævnet om, at sagsøgeren, As fortjeneste ved salg af ejendom 2, på 94.484 kr. ikke er skattefri efter den såkaldte parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Kendelsen har følgende indhold:

"...

Sagens oplysninger

Klageren overtog ejendom 1, den 1. december 1976. Den 1. januar 2000 blev ejendommen vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed til 480.000 kr., hvoraf 75.800 kr. blev henført til grundværdien. På ejendommen, der har et samlet grundareal på 463 m², findes der ifølge vurderingsoplysningerne et fritliggende enfamilieshus opført i 1942 og om- eller tilbygget i 1977 med et beboet areal på 161 m² indrettet med bl.a. køkken, toilet og to badeværelser. Ved skøde af 8. januar 2004 har klageren solgt ejendommen for 690.000 kr. kontant til overtagelse den 1. januar 2004.

Den 1. november 1990 overtog klageren ejendom 2. Den 1. januar 2000 blev ejendommen vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed til 540.000 kr., hvoraf 88.200 kr. blev henført til grundværdien. På ejendommen, der har et samlet grundareal på 670 m², findes der ifølge vurderingsoplysningerne et fritliggende enfamilieshus opført i 1913 og om- eller tilbygget i 1990 med et beboet areal på 145 m² indrettet med 4 værelser, køkken, 2 toiletter og et badeværelse.

Klageren ansøgte den 16. maj 2000 om lovliggørelse af eksisterende lager- og depotrum på ejendom 1. Den 30. maj 2000 har en medarbejder fra Teknisk Forvaltning, besigtiget ejendommen. Ved brev af 2. juni 2000 har Teknisk Forvaltning meddelt klageren, at det matrikulære naboskel tilsyneladende går gennem det aktuelle beboelsesrum, samt at en række nærmere specificerede krav til beboelsesrum ikke er opfyldt.

Den 26. maj 2000 har klageren som sælger underskrevet et betinget skøde udarbejdet af advokatfirmaet Advodan vedrørende ejendom 1. Salgssummen er i skødet angivet til 700.000 kr. kontant, og overtagelsesdagen er angivet til den 1. juni 2000. Ifølge skødet har sælger oplyst, at carporten var lukket, da den i stedet blev benyttet som lager/depotrum. Sælger havde ansøgt kommunen om tilladelse til den ændrede benyttelse. Det fremgår af skødet, at elkomfur, emhætte, opvaskemaskine og tørretumbler skulle medfølge. Handlen var betinget af købesummens berigtigelse samt af refusionssaldoens betaling. Når betingelser var opfyldt, skulle køberne meddeles endeligt skøde.

Ved telefax modtaget af klagerens advokat den 8. juni 2000 har køberne meddelt, at de på baggrund af det fremkomne fra kommunen alligevel ikke ønskede at købe ejendom 1.

Klageren har efterfølgende solgt ejendom 2 ved købsaftale af 28. september 2000 for en kontant salgssum af 654.995 kr. til overtagelse den 10. november 2000.

Ved købsaftale af 30. juni 1999 har klageren købt ejendom 3, for en kontant købesum af 765.000 kr. til overtagelse den 1. juli 1999. I købsaftalen har parterne henført 315.000 kr. til stuehusværdien og 450.000 kr. til grundværdien. Ifølge købsaftalen havde klageren nøje gennemgået hele ejendommen, og han var opmærksom på, at ejendommen var i en ringe forfatning.

Den 1. januar 200 [2003.red] blev ejendom 3 vurderet som et bebygget landbrug med 1 lejlighed til 1.850.000 kr., hvoraf 879.500 kr. blev henført til ejerboligen og 317.800 kr. til grundværdien. På ejendommen, der har et samlet grundareal på 148.599 m² findes der ifølge vurderingsoplysningerne et stuehus til landbrug opført i 1941 med et beboet areal på 143 m² indrettet med bl.a. køkken, toilet og badeværelse.

Klageren har været tilmeldt folkeregistret på følgende adresser:

	Tilflyttet	Fraflyttet
Ejendom 3	1. juli 2000	-
Ejendom 2	5. november 1999	1. juli 2000
Ejendom 1	1. februar 1977	5. november 1999

Skatteankenævnets afgørelse

Fortjeneste ved salg af ejendom 2 er opgjort til 94.484 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, idet fortjenesten ikke er anset for skattefri i medfør af lovens § 8, stk. 1.

Nævnet har lagt vægt på, at klageren har haft uændret rådighed over ejendom 1. Endvidere har klageren oplyst, at han benyttede hårde hvidevarer i ejendom 1, ligesom han ikke flyttede sin telefon med sig fra denne ejendom. Klageren har indtaget sine måltider uden for ejendom 2. Forbruget af el, vand og varme er i den omhandlede periode mindre i ejendom 2 end i ejendom 1.

Et midlertidigt ophold i ejendom 2 kan endvidere ikke karakteriseres som bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Dette forudsætter, at flytningen er en egentlig etablering af egen husstand og ikke kun ophold af kortere eller længere varighed.

...

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens fortjeneste ved salg af ejendom 2 anses for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren har gennem en lang årrække ejet og beboet ejendom 1. Bl.a. som følge af klagerens skilsmisse ønskede han at afhænde ejendommen, som han annoncerede til salg i den lokale avis. I foråret 2000 blev der således indledt bestræbelser på at sælge ejendommen, hvorefter klageren primo 2000 fik kontakt til et par, der var interesseret i at købe ejendommen. Parret betingede sig dog, at en ombygget carport, der var opført i naboskel, blev lovliggjort som lager- og depotrum (beboelse).

Klageren flyttede ultimo marts 2000 til ejendom 2, idet han formodede, at ejendom 1 var solgt. Ejendom 3 var på daværende tidspunkt ubeboelig, bl.a. som følge af stormskade i forbindelse med orkanen i december 1999. Der er fremlagt en fotoserie af ejendommen henholdsvis før og efter istandsættelsen samt kopi af forsikringsopgørelse af 21. marts 2000 vedrørende stormskaden. Det fremgår af købsaftalen, at ejendom 3 var i en ringe stand ved klagerens erhvervelse af ejendommen. Den pris, som klagen gav for ejendommen, dækkede endvidere stort set alene værdien af jorden. Der skulle ikke søges om byggetilladelse, hvorfor der ikke foreligger offentlige godkendelser, ibrugtagningstilladelse eller lignende. Der er dog fremlagt kopi af faktura fra en tømrermester vedrørende et a conto beløb på 125.000 kr., inkl. moms, opkrævet i forbindelse med påbegyndelsen af tagarbejdet i juni 2000. Også efter klagerens indflytning på ejendom 3 den 1. juli 2000 blev der foretaget arbejder på ejendommen.

Den 10. april 2000 ansøgte klageren om lovliggørelse af lager- og depotrum på ejendom 1. Klageren afholdt omkostningerne til udarbejdelse af betinget skøde på ejendom 1. Det betingede skøde underskrev klageren den 26. maj 2000, idet overtagelsesdagen i skødet var aftalt til senest den 1. juni 2000. I forbindelse med myndighedernes behandling af klagerens ansøgning om lovliggørelse af lager- og depotrum på ejendom 1 blev der afholdt møde på ejendommen den 30. maj 2000, hvori klagerens advokat og en sagsbehandler fra Teknisk Forvaltning deltog.

I en telefax meddelte køberne imidlertid, at de på grund af det fremkomne materiale fra kommunen i forbindelse med byggesagen alligevel ikke ønskede at købe ejendommen. Telefaxen er udateret, men det fremgår, at den er modtaget hos klagerens advokat den 8. juni 2000.

Klageren havde klargjort ejendom 1, så køberne kunne flytte ind pr. 1. juni 2000. Ejendommen var således ryddet for klagerens bohave. Til brug for klagerens skattesag har klagerens advokat oplyst, at han naturligvis ikke havde gjort sig et notat i sagen om, hvorvidt ejendommen var tom og ubeboet, dvs. ryddet for bohave m.v., da han og en sagsbehandler fra Teknisk forvaltning havde et møde på ejendommen den 30. maj 2000. Ifølge advokatens erindring var ejendommen ryddet for klagerens indbogenstande, således at ejendommen var klar til indflytning for køberne.

Da ejendom 1 således var ubeboet og tømt for klagerens bohave, kunne denne ejendom ikke tjene til bolig for klageren. Klagerens bohave var siden ultimo marts 2000 flyttet til ejendom 2, der herefter tjente til bolig for klageren, indtil han flyttede til sin nuværende adresse ejendom 3 den 1. juli 2000. Klageren har således beboet ejendom 2 i ca. 3 måneder, hvilket tidsmæssigt er tilstrækkeligt til at opfyldte beboelseskravet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren var tilmeldt Folkeregistret på adressen ejendom 2 i perioden fra den 5. november 1999 til den 1. juli 2000. Den tidlige folkeregisterændring skyldtes, at han allerede på daværende tidspunkt påbegyndte salgsbestræbelserne vedrørende ejendom 1, hvorfor han forventede at skulle flytte til ejendom 2 inden for en kortere periode. Lejerne fraflyttede således lejemålet i oktober eller november 1999. Klageren er ikke længere i besiddelse af lejers opsigelse af lejemålet på ejendom 2, men det fremgår af klagerens kontoudtog, at den sidste lejeindbetaling indgik den 1. oktober 1999. Ejendommen var i øvrigt udstyret med sædvanlige hårde hvidevarer.

Ejendomsmæglerfirmaet EDC har bekræftet at have haft ejendom 1 til salg i perioden fra den 23. august 2000 til den 2. juli 2001, hvor ejendommen stod fuldstændig tom. Da det ikke lykkedes for hverken klageren eller efterfølgende ejendomsmæglerfirmet at sælge ejendommen, besluttede klageren at udleje ejendommen.

Med hensyn til spørgsmålet om klagerens flytning af telefon bemærkes det, at klageren ikke flyttede denne, fordi han havde en såkaldt Duet-aftale og derfor kunne anvende sin mobiltelefon til ind- og udgående telefonsamtaler. Der var derfor ikke noget praktisk behov for at flytte telefonen, før de nye ejere skulle flytte ind i ejendom 1.

For så vidt angår skattemyndighedernes opgørelse af forbruget af el og gas på ejendom 2 bemærkes det, at elforbruget alene vedrører perioden på ca. 3 måneder, hvor klageren boede på ejendommen, idet ejendommen ellers stod tom. Gasforbruget er endvidere et anslået forbrug, hvorfor dette ikke kan anvendes som udtryk for det faktiske forbrug i perioden.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor men har opfyldt betingelserne for at kunne sælges skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det beror på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, idet det ikke er tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

Efter en samlet vurdering finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ejendom 2 har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i perioden fra marts til den 1. juli 2000, hvor klageren efter det oplyst har opholdt sig og været tilmeldt folkeregistret på adressen. Retten må lægge til grund, at klageren i den omhandlede periode havde bevaret en boligmulighed på ejendom 1, hvor han havde boet i 22 år, og hvor han efter det oplyste foretog daglige tilsyn og badede.

Klageren skal derfor medregne fortjenesten ved salget af ejendom 2 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Da den talmæssige opgørelse af fortjenesten ikke har været bestridt, stadfæster Landsskatteretten herefter skatteankenævnets afgørelse, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 13. juli 2005, har A nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at den af ham ved salg af ejendom 2, opgjorte avance på 94.484 kr. er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, således at hans kapitalindkomst for indkomståret 2000 nedsættes med et hertil svarende beløb.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af fortjenesten på 94.484 kr.

l sagsfremstillingen til Skatteankenævnets afgørelse er det oplyst, at elforbruget for ejendom 2 i perioden 1. januar - 9. november 2000 har udgjort 861 kWh, og at det normale forbrug for en enlig person i et hus pr. år er 2.200 kWh. Fra ejendom 2 er i 2000 afledt i alt 4 m³ vand, medens der i samme år er afledt 31 m³ fra ejendom 1. Varmeforbruget for ejendom 2 udgjorde fra 1. november 1999 til 30. juni 2000 254 m³, medens varmeforbruget for ejendom 1 udgjorde 1.914 m³ fra 30. juni 1998 til 8. juli 1999, og 2.009 m³ fra 8. juli 1999 til 30. juni 2000.

For landsretten er der fremlagt telefonregninger for As fastnettelefon og mobiltelefon for perioden fra 1. december 1999 til 3. juni 2000. Det er endvidere oplyst, at A pr. 19. juni 2000 betalte for flytning af fastnettelefonen til ejendom 3.

Forklaringer

A har forklaret, at han er bygningsmaler og har drevet egen virksomhed siden 1971. Ved manglende arbejde har han enkelte gange købt ejendomme og renoveret dem til udlejning. En enkelt af ejendommene, ejendom 4, er blevet solgt. Han boede på ejendom 1 i 24 år og på ejendom 2 i cirka 3 måneder. Han flyttede herefter til ejendom 3, hvor han bor nu. Han boede med sin familie på ejendom 1. Han blev separeret fra sin hustru den 6. februar 1998. Børnene var på daværende tidspunkt flyttet hjemmefra. Han havde det dårligt med at bo på ejendom 1 efter separationen, og huset var for stort til ham alene. Han købte ejendom 2 i marts 1987 for 150.000 kr. af et dødsbo. Han renoverede oprindeligt ejendommen med henblik på salg, men hans far blev syg og flyttede derfor ind i ejendommen. Hans far døde den 29. oktober 1990. Han beholdt ejendom 2, fordi han og hustruen gerne ville bo i huset, når børnene flyttede hjemmefra. Ejendom 2 er et af de flotteste huse i .... Han købte på et tidspunkt 300 m² ekstra grund til ejendommen af hensyn til muligheden for senere at kunne udvide huset. Han har haft ejendom 2 lejet ud til 3 forskellige lejere. KJ og dennes familie var de sidste lejere. De flyttede, fordi KJ fik nyt arbejde. KJs vidste godt, at ejendom 2 ikke skulle lejes ud, når de flyttede. Han talte tit med familien, fordi de boede så tæt på hinanden. KJ opsagde lejekontrakten omkring den 1. september 1999. Sagsøgeren købte ejendom 3 af staten. Det var et dødsbo uden arvinger. Ejendommen havde været til salg i cirka 1 år, da han købte den. Den tilliggende jord kunne lejes ud til en attraktiv pris, og på denne baggrund bød han 765.000 kr. for ejendommen. Han lejede jorden ud, og ejendommen hvilede herefter i sig selv. Han besluttede at renovere huset på ejendom 3 med henblik på udlejning. Udhusene kunne ikke reddes, men stuehuset havde en god sokkel og gode ydermure. Han regnede med en udgift hertil på cirka 250.000 kr. Han regnede ikke med, at han selv ville bo på ejendommen. Ejendommen ligger i landzone, cirka 1 km fra ejendom 2. Efter at han havde sat ejendom 1 til salg, påbegyndte han renoveringen af ejendom 3. En annonce af den 9. november 1999 fra ... Avis vedrører ejendom 1. Han ville være flyttet til ejendom 2 med det samme, hvis ejendom 1 var blevet solgt. Der var en god interesse for huset. Familien LL fik han kontakt med sidst i marts 2000. Da han meddelte adresseændring til folkeregisteret i november 1999, begyndte han samtidig at flytte dele af sit indbo fra ejendom 1 til ejendom 2. Under orkanen i december 1999 røg en del af taget af stuehuset på ejendom 3, og udhusene faldt sammen. Han var på daværende tidspunkt begyndt at rydde op i udhusene, men var ikke påbegyndt en renovering. Han skulle først have solgt ejendom 1 for at have økonomi til renoveringen. Han besluttede sig for at bo på ejendom 3, da han blev oplyst om, at der var bopælspligt på ejendommen. Han hørte først herom fra kommunen ½-¾ år efter købet af ejendommen. Det var efter orkanen i 1999. Han satte ikke ejendom 3 til salg, da han blev bekendt med bopælspligten, fordi ejendommen havde været svær at sælge for dødsboet, som han købte ejendommen af. Han havde også pludselig fået nogle penge at gøre godt med fra forsikringen i forbindelse med orkanen. Han boede på ejendom 2, da han besluttede sig for at flytte til ejendom 3. Brevet fra kommunen fik han, da han boede på ejendom 2. Han fik dispensation til at udsætte opfyldelsen af bopælspligten. Han flyttede ind i ejendom 3 den 1. juli 2000. Huset var da ikke færdigrenoveret, men stuerne og køkkenet var sat i stand. Ejendom 2 blev solgt ved ejendomsmægler. Da mægleren fandt en køber til ejendommen, flyttede han til ejendom 3. Køberne overtog ejendom 2 den 10. november 2000. Han bor stadigvæk på ejendom 3. Han flyttede til ejendom 2, fordi det var et flot hus og passende i størrelsen. Han badede på ejendom 1, fordi det var billigere, da varmtvandsbeholderen var mindre end beholderen på ejendom 2. Der var ikke vaskemaskine og tørretumbler på ejendom 2. Han brugte derfor faciliteterne på ejendom 1. Han var i forhandlinger med en køber, som måske selv ville medbringe hvidevarer til ejendom 1, og derfor ville han ikke købe nyt. Det var sløseri, at han ikke fik flyttet sin telefon. Rent praktisk var det ikke noget problem, at telefonen ikke blev flyttet. Han ville derfor vente til ejendom 1 var solgt. Han vidste godt, at det var et krav, at han skulle flytte fysisk til ejendom 2 for at opnå skattefrihed for ejendomsavancen. Da han flyttede sin adresse i november 1999 troede han, at han hurtigt ville have en køber til ejendom 1. Han lavede ikke så meget mad selv, mens han boede på ejendom 2. Morgenmaden og eventuelt frokosten blev indtaget på ejendom 2. Der var ikke tale om, at han spiste aftensmad på ejendom 1. Han spiste ofte hos en ven i den periode. Der er kun 40-50 meters afstand mellem ejendom 1 og ejendom 2.

I marts/april 2000 var der tomt for indbo på ejendom 1. Alt bohave var flyttet til ejendom 2. Indboforsikringen blev også flyttet. Han meldte adresseændring til postvæsenet. Han kan ikke huske, om han meldte adresseændring vedrørende tv-licensen. Han flyttede ikke telefonen, fordi ejendom 1 ikke var blevet endeligt solgt. Ejendom 2 blev pænt afleveret af lejerne, så der var ikke behov for istandsættelse ud over små reparationer. Vaskemaskinen og tørretumbleren stod lige ved badet på ejendom 1, så han vaskede tøj, mens han tog bad. Han satte ejendom 2 til salg ved ejendomsmægler, da han var fraflyttet ejendommen.

Ejendom 1 solgte han i 2004. Han lejede ejendommen ud indtil da.

KJ har forklaret, at han er kommunalchef i kommune. Han flyttede til ... omkring maj 1995. Han var da ansat i .... Han og familien flyttede fra ... i slutningen af oktober 1999, fordi han fik arbejde i .... Han kendte A, fordi han var deres udlejer. Han har ikke talt med A i flere år. Han ved, at ejendom 2 var en gammel familieejendom. As far har boet i ejendommen. A kan have nævnt ejendom 2 som en boligmulighed, men han havde også andre boligmuligheder. A havde blandt andet købt et nedlagt landbrug. Han ved ikke, om A ville bo der. Han har ikke set landbruget.

NN har forklaret, at han er uddannet tømrer og bedemand. Han kender A fra jagtforeningen. De har kørt til skydebanen sammen. Han har hentet A både på ejendom 1, på ejendom 2 og på ejendom 3. Han bor i dag cirka 6 km fra ..., men har boet i ... indtil 1987. Han har ikke hjulpet A med at flytte til ejendom 2. A har lavet malerarbejde for ham. Han har betalt en regning til A eller hentet noget på ejendom 2, hvor han var indenfor. Han var i en stue, hvor der var møbler. Han regnede med, at A boede der. De skyder lerduer i jagtforeningen fra den 1. april til sidst i juni, og det er i den periode, han har hentet A på ejendom 2.

Han har også hentet A på ejendom 3. Han tror, at A købte ejendommen, fordi den var billig. Han har talt med A om, at det var dejligt at kunne bo på landet. Han regnede med, at det var med henblik på at flytte derud, at A købte ejendom 3.

MM har forklaret, at han er købmandsuddannet, men arbejder som truckfører på et lager. Han har gået i folkeskole med As søn. Han bor på ... i .... A boede på ejendom 1, mens vidnet gik i skole med hans søn. Da A flyttede til ejendom 2, hjalp vidnet ham med at flytte en kommode op i soveværelset. Det var sent på foråret eller først på sommeren 2000. Der så beboet ud i huset. Han var rundt og se huset indvendigt. Han mener, der var billeder på væggene og tæpper på gulvene. Han hjalp ikke til, da A flyttede til ejendom 3.

Procedure

A har gentaget sine argumenter for Landsskatteretten.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det påhviler A at bevise, at ejendom 2 har tjent som bolig for ham, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og at A ikke har løftet denne bevisbyrde. Såfremt A har løftet bevisbyrden for, at han har opholdt sig på ejendom 2 i en periode frem til 1. juli 2000, gøres det gældende, at opholdet ikke har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold, men derimod var af ren midlertidig karakter, hvorfor betingelsen for skattefrihed ikke er opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

KJ og hans familie fraflyttede ejendom 2 i slutningen af oktober 1999, og få dage efter - den 5. november 1999 - meddelte A til Folkeregisteret adresseændring hertil, uden at han flyttede til adressen. Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af NN og MM, lægges det til grund, at A først tog ophold på adressen ejendom 2 i april 2000. Han fortsatte dog med at tage bad på adressen ejendom 1, ligesom han stadig anvendte vaskemaskinen, tørretumbleren, andre hårde hvidevarer og fastnettelefonen på denne adresse. A havde endvidere pr. 1. juli 1999 købt ejendom 3, efter stormen i december 1999 påbegyndte han en renovering af ejendommen, og den 1. juli 2000 flyttede han hertil.

Under disse omstændigheder har A ikke godtgjort, at ejendom 2 reelt har tjent som bolig for ham fra april til 1. juli 2000. Fortjenesten ved salget af ejendommen er derfor ikke skattefri efter reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens værdi og udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 14.120 kr., hvoraf 12.000 kr. dækker advokatudgifter, og 2.120 kr. dækker udgiften til materialesamling.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 14.120 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.