Dokumentets metadata

Lønsumsafgift - afgiftspligt - konkret modydelse - driftstilskud

Højskole var lønsumsafgiftspligtig, da skolens virksomhed blev anset for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.Ikke grundlag for fritagelse for afgiften i medfør af lønsumsafgiftslovens § 2 a, jf. bek. nr. 742 af 18/9 1997, § 1, stk. 2, da kommunernes betaling af ophold for unge på højskolen var betaling for konkrete modydelser og ikke driftstilskud.

Parter

Den Rejsende Højskole i Holsted
(Advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. David Auken).

Afsagt af landsdommerne

Fritse Hove, Marie S. Mikkelsen og Niels Printz (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 13. december 2000, har sagsøgeren, Den Rejsende Højskole i Holsted, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende at være uberettiget til at opkræve lønsumsafgift på 26.461 kr. hos sagsøgeren.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig i første række om, hvorvidt sagsøgerens virksomhed er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand, således at sagsøgeren ikke er omfattet af lønsumsafgiftsloven. Såfremt sagsøgeren anses for omfattet af lønsumsafgiftsloven, drejer sagen sig i anden række om, hvorvidt sagsøgeren er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 2a, nr 2, om fritagelse for virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler.

Den 15. september 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

".....

Klagen vedrører spørgsmålet om Den Rejsende Højskole i Holsted er fritaget for at betale lønsumsafgift.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Den Rejsende Højskole i Holsted i omhandlede periode har ydet undervisning til unge mennesker, herunder adfærdsvanskelige unge mennesker. Det er oplyst, at de adfærdsvanskelige unge mennesker er blevet anbragt på højskolen fra forskellige kommuner i hele landet, og at de pågældende kommuner betaler for deres ophold. De øvrige elever har selv betalt for deres ophold.

Af en faktura fra højskolen til social- og sundhedsforvaltningen i Otterup kommune fremgår, at kommunen skal betale et beløb på i alt 22.640 kr. vedrørende opholdet for en med navn og cpr.nr. angivet ung pige. Betalingen, der vedrører oktober måned 1999, er specificeret til ophold og undervisning med 20.000 kr. og NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) til 2.640 kr.

Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at klageren er pligtig at betale et lønsumsafgiftsbeløb på i alt 26.461 kr. Regionen har herved anført, at der ikke er tale om tilskud fra kommunerne, men om en betaling for hvilken skolen yder en modydelse i form af undervisning m.v. ved opholdet på højskolen. Regionen har henvist til, at regionen har foretaget en undersøgelse ved telefonisk henvendelse til de af skolen oplyste betalende kommuner, og at disse har oplyst, at der aldrig har været tale om tilskud til drift af skolen. Regionen har endvidere henvist til kopi af en månedsafregning fra højskolen til Otterup kommune.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren ikke er pligtig at betale afgiftsbeløbet på 26.461 kr.

Klageren har herved gjort gældende, at højskolens virksomhed er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, fordi højskolens virksomhed betales af de anbringende kommuner efter lov om social service.

Landsskatteretten skal udtale

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 2a:

"Skatteministeren kan bestemme, at følgende virksomheder omfattet af registreringspligten kan fritages for afgift:

....

2) Virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler."

Med hjemmel i denne bestemmelse, er det i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997 om afgift af lønsum m.v. bestemt: "Institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 %, er fritaget for at betale afgift."

Landsskatteretten bemærker, at de omhandlede af kommunerne betalte beløb til højskolen, vedrører konkret betaling for ophold og undervisning for en bestemt adfærdsvanskelig ung, som kommunen har foranlediget anbragt på højskolen. Beløbene findes således ikke at kunne karakteriseres som offentlige tilskud, men må anses som betaling for en konkret modydelse, nemlig højskolens undervisning m.v. af den anbragte unge.

Da de omhandlede betalte beløb fra kommunerne ikke kan karakteriseres som offentlige tilskud, er højskolen ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997 om afgift af lønsum m.v.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

....."

Til belysning af spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens aktiviteter skal henføres under momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, der vedrører ydelser bestående af social forsorg og bistand, eller under momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, der omfatter undervisning, er følgende oplyst for landsretten:

I vedtægterne for Fonden Den rejsende Højskole i Holsted hedder det:

".....

§ 1

Den rejsende Højskole i Holsted er en privat fond med hjemsted i Holsted kommune. Ribe amt. Fondens formål er at drive en højskole.

Højskolens virksomhed omfatter undervisning og socialpædagogisk virksomhed for unge og voksne.

Fondens formål er almennyttigt.

....."

Sagsøgeren har ikke ansøgt om eller modtaget statstilskud til sine aktiviteter.

I forbindelse med registreringen af fonden hos Told & Skat i oktober 1998 blev der på en registreringsblanket under rubrikken "Specifikation af den vigtigste aktivitet" anført "Den rejsende Højskole i Holsted driver undervisningsvirksomhed for unge og voksne", ligesom der ud for angivelse af vigtigste aktivitet er afkrydset ved rubrikken "Undervisning - f.eks. gymnasium, handelsskole, folkehøjskole, VUS, aftenskole, musikskole, køreskole".

På højskolen er der to undervisningslinier: Solidaritetsarbejderlinien og Fremtidskurset.

I en udateret skrivelse til Odense kommune har sagsøgeren beskrevet de to linier således:

" .....

Solidaritsarbejderne:

Unge fra hele verden, som har valgt Den rejsende Højskole i Holsted fordi de vil være en del af den "Internationale Humana People to People - bevægelse" og arbejde som Frivillige i Zambia og Mozambique.

Betingelsen for at kunne være Development Instruktor er bl.a. Ingen alkohol -: Ingen stoffer.
Denne gruppe unge danner det gode menneskelige miljø på skolen, som Fremtidskursisterne snart tilslutter sig og profiterer af.

Det er en del af deres humanistiske uddannelse at være "best buddies" med Fremtidskursisterne. Mange venskaber er dannet på tværs af traditionelle kultur og sprog- barrierer.

Da Solidaritetsarbejderne har mange forskellige uddannelser og kvaliteter er der altid et stort udbud af hobbyaktiviteter som de organiserer for hele skolen .....

Denne gruppe består af meget forskelligartede mennesker. Med et fælles kendetegn:

De har et stor hjerte for andre mennesker - og de sætter sig selv ind på at være en del af forandringen i verden.

De unge fra Solidaritetsarbejderlinien lægger grunden for et godt, aktivt, ikke-fordømmende, ikke-racistisk og fremadskuende miljø med aktiviteter fra morgen til aften.

Det kommer hurtigt til at være positive role-models for Fremtidskursisterne.

.....

Fremtidskurset er et 1 - 2 eller 3 årigt tilbud til unge voksne der har særlig behov for støtte. Det er vores mål at fremme ligeværdigheden i alle livets forhold for mennesker med særlige behov begrundet i boglige, indlærings-, og funktionsmæssige vanskeligheder. Vi arbejder på at hver eneste Fremtidskusist skal kunne nå et liv med ligeværdighed og muligheder gennem støtte til at de opnår:

selvtillid
uddannelse
mere viden
venner
god kost
gode vaner
nye horisonter og en retning for fremtiden
et lysere syn på sig selv
personlig udvikling
et håndværk eller et arbejde
en hobby at gå op i
et socialt netværk

Vi ved nu efter et lille års tid med Fremtidskurset at programmet bliver nødt til at være fuldstændigt individuelt tilrettelagt - med udgangspunkt i hver enkelts behov og ønsker.

Deltagerne på Fremtidskurser var i det første år:

* en ung mand der må skjule sig for sin far, der stræber ham efter livet.

* 2 unge kurdiske flygtninge, som har været på flugt i 7 år efter Kuwaitkrigen.

* Et ungt ægtepar med deres nyfødte barn - de havde brug for et godt miljø for selv at vende sig til den nye situation - og de havde ikke forældre at trække på, - ej heller danske venner.

* En dreng hvis første 12 leveår bestod af svigt og vold fra forældrenes side.

* En somalisk ung mand, som efter 8 år i Danmark med fest og farver nu skal have sig en uddannelse i en fart - han skal være far om nogle måneder.

* En ung, som mistede sin mor i krig og som mangler holdepunkter i verden.

* En anden ung dansker, som aldrig har levet hos sin familie da de var alkohol- og stofmisbrugere.

* Een var understimuleret og født af forældre som var sinker - og som derfor kun dårligt kunne støtte barnets intellektuelle og skolemæssige udvikling.

....."

Det fremgår af en skrivelse af 23. september 1998 fra sagsøgeren til Morsø Kommune, at kursusprogrammerne på Fremtidskurset sammensættes inden for områderne grundviden og fremtidsfag. Grundvidensfag er de traditionelle fag, som det er meningen, at alle skal blive dygtige til, såsom dansk, regning/matematik, de europæiske hovedsprog, naturvidenskab m.v. Fremtidsfagene er angivet som eksempelvis praktisk arbejde, undervisning i arbejdsmarked, herunder virksomhedsbesøg, og undervisning i den personlige organisation, herunder fritidsinteresser, penge og økonomi, bolig, sport og fritid m.v.

Det fremgår af kursusprogrammerne, at undervisningen i grundvidensfagene typisk foregår i tidsrummet fra klokken 8-13. Undervisning foregår enten på VUC eller på højskolen. Fremtidsfagene ligger om eftermiddagen i perioden indtil klokken 18. Om aftenen er der mellem klokken 20-22 mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, såsom klubber og foredrag m.v.

Det fremgår af en række tilsagn fra kommunen om betaling for ophold på højskolen, at elevernes ophold er blevet bevilget med hjemmel i lov om socialservice eller lov om aktiv socialpolitik.

Før kursisternes optagelse på højskolen er der ført korrespondance mellem den pågældendes hjemkommune og sagsøgeren, ligesom sagsøgeren løbende under kursusforløbet har orienteret kommunen om forløbet heraf. Der er løbende fremsendt fakturaer til de bevilligende kommuner. Af disse fremgår, at betalingen vedrører "Skolepenge" eller "Ophold og undervisning".

Sagsøgeren har for perioden oktober 1998 til marts 2001 opgjort indtægterne fra Solidaritetsarbejdslinjen til 1.783.000 kr., svarende til 46% af de samlede indtægter, og indtægterne fra Fremtidskurset til 2.116.000 kr., svarende til 54% af indtægterne.

For at belyse kursisternes baggrund og indholdet af sagsøgerens ydelser over for kursisterne på Fremtidskurset, har sagsøgeren under sagen fremlagt en omfangsrig korrespondance mellem sagsøgeren og navnlig kursisternes hjemkommuner. Uddrag af en del af den fremlagte korrespondance er gengivet i det følgende.

[Konkrete oplysninger vedrørende kursister er udeladt. RED]

.......

Forklaringer

Inge Ballegård har forklaret, at hun er forstander for højskolen i Holsted. Om sin uddannelsesmæssige baggrund har hun forklaret, at hun bl.a. har læst teologi og har bifagseksamen i kristendomskundskab og dansk. Hun blev i 1977 ansat ved Den Rejsende Højskole i Tvind. Fra 1978 til 1996 har hun været ansat ved den Rejsende Højskole i Juelsminde, hvor hun blev forstander. Hun var med til at oprette fonden "Den Rejsende Højskole i Holsted".

Kursisterne på Solidaritetsmedarbejderlinjen har vidt forskellig baggrund, er i alle aldersgrupper, kommer fra hele verden, men med et fælles ønske om at gøre noget ved det, de synes, der er forkert i verden. Under opholdet på skolen, bliver kursisterne oplært i de færdigheder, som er nødvendige for at kunne begå sig under efterfølgende ophold i Afrika. Solidaritetsarbejderne betaler selv 2.500 kr pr. måned. Herudover skaffer de 4.500 kr. pr. måned gennem fundraising eller lignende. Endelig får kursisterne hver et månedligt tilskud fra fonden International Humana People to People på 1.000 kr. Den samlede månedlige betaling udgør således 8.000 kr.

Fremtidskursisterne kommer på skolen efter henvendelse fra de pågældendes hjemkommuner. Indsatsen over for kursisterne er overvejende af socialpædagogisk karakter. De skematiske opstillinger er ikke retningsgivende for den undervisning, der reelt finder sted. Skemaerne opstilles snarere af hensyn til de bevilligende myndigheder, hvilket disse er bekendt med. Undervisningen kan eksempelvis foregå på den måde, at der bliver talt om, hvad kursisterne har set i nyhederne i tv dagen før. Er kursisten i stand til at modtage undervisning, vil denne finde sted på VUC eller på højskolen. Gitte Dam Jensen er ansat på højskolen til at give undervisning helt op til HF-niveau. Der er en timelønnet psykolog tilknyttet højskolen.

Registreringsblanketten til Told & Skat er udfyldt af hende efter vejledning fra en medarbejder på regionen i Esbjerg. Den afkrydsede rubrik på blanketten, var den rubrik, der bedst dækkede over sagsøgerens aktiviteter.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgerens ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, idet sagsøgeren som sin væsentligste virksomhed udfører social forsorg og bistand i en folkehøjskoleform, og at undervisningsydelsen er en accessorisk ydelse hertil. Sagsøgeren har henvist til, at kursisterne på Fremtidskurset er anbragt hos sagsøgeren af kommunerne i medfør af regelsættet i serviceloven. Det fremgår af den fremlagte korrespondance, at der er tale om belastede unge, som ikke er i stand til at modtage traditionel undervisning. Sagsøgerens hovedydelse består derfor i socialpædagogisk aktivitet.

For det tilfælde, at landsretten lægger til grund, at sagsøgerens virksomhed må karakteriseres som undervisningsvirksomhed, har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgerens virksomhed er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 2 a, nr. 2, idet sagsøgeren i overvejende grad finansieres af offentlige midler, da mere end 50% af sagsøgerens driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud via kommunernes betalinger. Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at sagsøgeren er lønsumsafgiftspligtig i medfør af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. led, idet sagsøgerens undervisningsvirksomhed må anses for omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Sagsøgte har herved henvist til, at det af sagsøgerens vedtægter fremgår, at undervisning er sagsøgerens primære virksomhed. 46% af omsætningen vedrører kursister på solidaritetsmedarbejderlinjen, hvor kursisterne bliver forberedt på ophold i Afrika. Denne del af omsætningen består således udelukkede af undervisningsvirksomhed. For så vidt angår de unge på Fremtidskurset, fremgår det af den fremlagte korrespondance, at hovedydelsen er undervisning. Det karakteristiske ved de ydelser, som sagsøgeren leverer, er således undervisning, hvorimod støtten til de unge med særlige behov på Fremtidskurset kun er en sekundær og accessorisk del af ydelsen. Den omstændighed, at kommunerne har betalt for de unges ophold hos sagsøgeren medfører ikke i sig selv, at sagsøgerens ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, uanset at hjemlen for kommunernes bevillinger findes i lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik.

Sagsøgte har videre gjort gældende, at sagsøgeren ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 2 a, nr. 2, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997 om afgift af lønsum m.v. Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at driftsudgifterne dækkes af det offentlige med mindst 50%. Beløb, der ydes med henblik på en modydelse i betalerens og ikke modtagerens interesse, kan ikke anses for et driftstilskud eller som finansiering fra det offentlige. Kommunernes betalinger til sagsøgeren i henhold til særskilt udstedte fakturaer udgør ikke drifttilskud, men er betaling for konkrete modydelser fra sagsøgeren.

Landsrettens begrundelse og resultat

Kursisterne på Solidaritetsarbejderlinjen er primært på højskolen for at modtage undervisning, der skal forberede dem på opholdet og arbejdet i Afrika. Da højskoleundervisning er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og dermed omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven, jf. dennes § 1, stk. 1, 1. pkt., er denne del af sagsøgerens aktiviteter, der omfatter 46% af omsætningen, derfor afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.

Fremtidskurset er rettet mod unge med særlige behov for støtte. På baggrund af Inge Ballegårds forklaring og den under sagen fremlagte korrespondance kan det lægges til grund, at sagsøgerens ydelser til fremtidskursisterne består af såvel undervisning som social forsorg og bistand.

Efter en samlet afvejning af de under sagen fremkomne oplysninger, lægges det til grund, at det væsentligste element i sagsøgerens ydelser er selve undervisningen. Landsretten har navnlig lagt vægt på indholdet af de af sagsøgeren udarbejdede program- og kursusoplæg, hvoraf fremgår, at undervisningselementet er det primære formål med opholdet.

Sagsøgerens aktiviteter i relation til fremtidskursisterne er således ligeledes omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og dermed afgiftspligtig efter lønsumsafgiftsloven.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren herefter er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 2a, nr. 2, bemærkes:

De bevilgende kommuner faktureres månedsvist for de enkelte kursisters ophold hos sagsøgeren. Kommunernes betalinger er således betaling for konkrete modydelser. Kommunernes betalinger til sagsøgeren bringer derfor ikke sagsøgerens virksomhed ind under fritagelsen i bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997 § 1, stk. 2, selvom kommunernes betalinger til sagsøgeren udgør mere end 50% af sagsøgerens samlede omsætning.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, Den Rejsende Højskole i Holsted, inden 14 dage betale 12.000 kr. til sagsøgte.