Dokumentets metadata

Investeringsselskab - udenlandsk investeringsinstitut

A er et "umbrella company", hjemmehørende i Storbritannien. Det vil sige, at A er et investeringsinstitut godkendt i Storbritannien i henhold til UCITS direktivet. Det svarer til en dansk investeringsforening, der er den danske betegnelse for investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet. Skatterådet blev anmodet om at besvare en række spørgsmål om A´s mulighed for at modtage udbytte skattefrit fra danske selskaber. Skatterådet fandt, at A ikke kunne anses som en udloddende investeringsforening og derfor ikke var berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat. Skatterådet fandt endvidere, at de danske regler om udbytteskat ikke diskriminerede A. De danske regler om udbytteskat var således ikke i strid med artikel 56 i EF-Traktaten.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at A svarer til en dansk udloddende investeringsforening i relation til reglerne om undladelse af indeholdelse af udbytteskat, og at A således er i stand til at modtage udbytter fra danske selskaber uden indeholdelse af dansk udbytteskat?

2. Kan det bekræftes, at A er berettiget til at få tilbagebetalt udbytteskat betalt på de udbytter, der er modtaget i perioden 2000-2005 på aktier i danske selskaber?

Såfremt Skatterådet ikke kan besvare spørgsmål 1 og 2 bekræftende, ønskedes følgende spørgsmål besvaret:

3. Kan det bekræftes, at de danske regler om udbytteskat diskriminerer A, der er en udenlandsk investeringsforening, der virker på samme måde og under de samme regler som en dansk investeringsforening, hvorved principperne om kapitalens fri bevægelighed i Artikel 56 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab bliver krænket?

4. Kan det bekræftes, at A er berettiget til at få refunderet den udbytteskat, der er blevet betalt på udbytter modtaget på aktier i danske selskaber i 2000-2005?

5. Kan det bekræftes, at A er berettiget til at modtage udbytter uden dansk udbytteskat i 2006 og fremover?

Svar

Ad 1. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 2. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 3. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 4. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad 5. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et "umbrella company" (et investeringsinstitut godkendt i et andet EU land i henhold UCITS direktivet) med variabel kapital og begrænset ansvar etableret i England og Wales. Det er organiseret som "umbrella company" med forskellige aktieklasser, der hver især udgør en forening med egne investeringer. Investor tegner aktier i den enkelte aktieklasse og er kun berettiget til at modtage afkast fra den aktieklasse.

A er et investeringsinstitut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut) et såkaldt UCITS efter Rådets direktiv 85/611 EØF (UCITS-direktivet). (UCITS er en forkortelse af direktivets engelske tekst "undertakings for collective investment in transferable securities). Det svarer til en dansk investeringsforening, der er den danske betegnelse for investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet.

A er som et UCITS underlagt tilsyn fra en myndighed i Storbritannien, der svarer til det danske Finanstilsyn. Det betyder bl.a. også, at udøvelse af aktiviteten kræver tilladelse, at A er underlagt strenge regler for, hvordan den daglige investeringsaktivitet kan foregå, og hvilke værdipapirer der kan investeres i, størrelsen på den enkelte investering i et enkelt selskab, finansiering af investeringerne, mulighed for låneoptagelse etc. A har et såkaldt EU pas, der medfører, at når det er godkendt i en EU stat, har A ret til at markedsføre sine aktiviteter i en anden EU stat.

A er organiseret på en måde, der adskiller sig fra danske investeringsforeninger, der kun kan være organiseret i foreningsform. UCITS-direktivet omfatter også andre retsformer end tilladt i Danmark for at tage højde for de forskelligheder, der kan være i retsopfattelsen i de andre EU-stater. Investeringsinstitutterne kan f.eks. være organiseret som selskaber med begrænset ansvar som eksempelvis i Storbritannien og Luxembourg.

A er skattefri i Storbritannien af realiserede kapitalgevinster ved afståelse af investeringer, ligesom det heller ikke beskattes af udbytter modtaget fra selskaber i Storbritannien. Kapitalgevinster eller -tab på finansielle kontrakter er skattefri. Hvert enkelt aktieklasse/forening anses for et selvstændigt skattesubjekt (ligesom en afdeling af en dansk investeringsforening), som beskattes med 20% af andre former for indkomst efter fradrag for fradragsberettigede omkostninger.

Beskatningen sker således generelt på aktionærniveau forudsat, at disse er hjemmehørende i Storbritannien.

A har investeret i aktier over hele verdenen og har bl.a. også investeret i danske aktier. A ejer aktier i adskillelige danske børsnoterede selskaber og har modtaget udbytter på disse aktier i 2000-2005.

De danske børsnoterede selskaber har indeholdt udbytteskat på 28% (25% for 2000) ved udlodning af udbytter til A, der siden er blevet reduceret til 15% i henhold til Artikel 10 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Storbritannien.

A virker på samme måde som en dansk investeringsforening og kvalificerer som sådan under de danske skatteregler, jf. bl.a. TfS 1994, 815 (en bindende forhåndsbesked). Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet omhandler den skattemæssige indplacering af en udenlandsk investeringsforening under de danske skatteregler. TfS 1994, 815 er særlig relevant i denne forbindelse, da den behandler et selskab med variabel kapital og begrænset ansvar ligesom A.

A markedsfører ikke dets produkter i Danmark. A har hverken meddelt overfor de danske skattemyndigheder, at den ønsker skattemæssig status som udloddende investeringsforening eller tilpasset dets vedtægter til de regler, der var gældende for udloddende investeringsforeninger indtil indkomståret 2005.

Der er for SKAT fremlagt prospektet for A.

Repræsentantens opfattelse

Ad 1.

En dansk udloddende eller kontoførende investeringsforening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 7 eller stk. 8. Disse investeringsforeninger har mulighed for at modtage udbytter fra danske selskaber uden indeholdelse af udbytteskat ved forevisning af et frikort.

Frikortet er udstedt efter § 36, stk. 1, jf. § 36, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. De nævnte bestemmelser udmønter den bemyndigelse, som Skatteministeren har efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om indeholdelse af udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

De ovennævnte regler er møntet på investeringsforeninger, der er hjemmehørende i Danmark, hvilket A ikke er.

Spørgsmål nr. 1 kan derfor efter repræsentantens opfattelse besvares med nej.

Ad 2.

Spørgsmålet bortfalder efter repræsentantens opfattelse, hvis spørgsmål 1 er besvaret med nej.

Repræsentanten har henvist til kommentarerne nedenfor under spørgsmål 4, hvis spørgsmål 1 skulle blive besvaret med ja.

Ad 3.

De seneste ændringer af dansk skattelovgivning, dvs. aktieavancebeskatningslovens § 2 a - nu § 19 fra 1. januar 2006 - har introduceret et nyt skattemæssigt begreb og en ny skattemæssig opfattelse af investeringsforeninger. Investeringsforeninger - danske som udenlandske - er fra nu af ud fra et skattemæssigt synspunkt enten et "investeringsselskab", en udloddende eller kontoførende investeringsforening.

De nye regler gælder generelt fra indkomståret 2005.

Under de regler, der var gældende indtil indkomståret 2005, blev en investeringsforening - dansk som udenlandsk - skattemæssigt behandlet som en udloddende investeringsforening, hvis investeringsforeningen ifølge dets vedtægter var forpligtet til at udlodde en minimumsudlodning indenfor nogle bestemte tidsfrister.

En udenlandsk investeringsforening som A ville generelt blive opfattet som en akkumulerende investeringsforening under de tidligere gældende regler. A er ikke kun tiltænkt danske investorer, men en bredere kreds af investorer. Det har derfor ikke været muligt at overholde en udbyttepolitik eller tilpasse vedtægter, der udelukkende har været bestemt af danske skatteregler.

Det nye skattemæssige begreb "investeringsselskaber" er et begreb, der kun kendes skattemæssigt. Det er blevet introduceret for at bringe den tidligere gældende skattelovgivning i overensstemmelse med EU reglerne. Den tidligere regel i aktieavancebeskatningslovens § 2 a blev således efter EF-domstolens afgørelse i Lenz-sagen (C-315/02) anset for at være i strid med principperne i Artikel 56 om kapitalens frie bevægelighed. En dansk investor, der investerede i en udenlandsk UCITS, der var væsentligt lavere beskattet end i Danmark, ville blive beskattet hårdere sammenlignet med en investering i en dansk UCITS. Aktieavancebeskatningslovens § 2 a blev følgelig ophævet med virkning fra indkomståret 2004, og de skatteydere, der var blevet "ramt" af bestemmelsen fik mulighed for at få genoptaget deres skatteansættelser for indkomstårene 1996 til 2003.

Det nye skattemæssige begreb "investeringsselskaber" omfatter bl.a. UCITS, som ikke er udloddende eller kontoførende investeringsforeninger. Begrebet omfatter danske som udenlandske UCITS. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til TfS 2005, 776, pp 3161, hvor Jakob Smith fra Skatteministeriet omtaler de nye regler og effekten af disse.

Fællesnævneren for alle tre typer af investeringsforeninger (investeringsselskaber, udloddende og kontoførende investeringsforeninger) - hvis de er hjemmehørende i Danmark - er, at de ikke betaler skat, men beskatningen sker i stedet på investorniveauet. En udloddende eller kontoførende investeringsforening er som nævnt ovenfor omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 7 eller stk. 8 og således i realiteten skattefri. Et investeringsselskab er skattefrit i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Den største forskel mellem de tre typer af investeringsforeninger er, at et investeringsselskab, der er hjemmehørende i Danmark, skal betale en endelig udbytteskat på 15%, når de modtager udbytter fra danske selskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. En dansk udloddende eller kontoførende investeringsforening er fritaget for at betale dansk udbytteskat, hvis de fremviser et frikort til det udbyttebetalende danske selskab, jf. § 36, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv.

De nye regler betyder, at begrebet akkumulerende investeringsforeninger har mistet dets betydning. Under de tidligere gældende regler ville en akkumulerende investeringsforening generelt blive beskattet som et selskab og som sådant pålagt udbytteskat, når den modtog udbytter fra aktier i danske selskaber. En akkumulerende investeringsforening vil pr. definition efter de nye regler blive betragtet som et investeringsselskab og således været skattefrit. De akkumulerende investeringsforeninger, der fortsat vil blive beskattet som selskaber, vil være begrænset til de typer, der ikke kan anses for investeringsselskaber, fordi de har de relationer, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, dvs. at det selv er et moderselskab.

De seneste ændringer af skattereglerne betyder, at en udenlandsk UCITS pr. definition vil blive betragtet som et investeringsselskab, medmindre den udenlandske UCITS underretter de danske skattemyndigheder om, at den ønsker at følge de regler, der gælder for udloddende investeringsforeninger, og at den vil overholde de særlige indberetningsregler, der gælder for udloddende investeringsforeninger.

En sådan underretning bevirker, at den udenlandske UCITS skal overholde indberetningsreglerne for at fastholde den skattemæssige status som en udloddende investeringsforening. I modsat fald vil en dansk investor blive beskattet som om, der var investeret i et investeringsselskab for de følgende fire år, hvis den udenlandske UCITS ikke rettidigt indsender oplysninger om udlodning og fordeling på bestemte indkomstarter samt dokumentation for udlodningens sammenhæng med indkomsten i det år, udlodningen hidrører fra.

A har som oplyst ovenfor ikke foretaget en sådan underretning. De nye regler herom er på den anden side møntet på at tilsikre beskatningen på investorniveauet. De nye regler omhandler derimod ikke, hvorledes en udenlandsk UCITS skal behandles i relation til udbytteskat på udbytter fra danske selskaber.

Det fremgår således af bemærkningerne til § 2 a (L 98 - Folketinget 2004-05 - 2. samling) - forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (investeringsselskaber og hedgeforeninger)) og bemærkningerne til § 19 i Skatteudvalgets betænkning (til nr. 3) af 7. december 2005 til L 78 (Folketinget 2005-06) - forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. - (aktieavancebeskatningsloven), at reglerne gælder på det danske investorniveau uafhængigt af, om investeringsselskabet er dansk eller udenlandsk.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til § 9, nr. 2 (L 98 - Folketinget 2004-05 - 2. samling) - forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (investeringsselskaber og hedgeforeninger), at introduktionen af en dansk endelig udbytteskat på 15% kun gælder for danske investeringsselskaber. Der anføres således følgende: "Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at et dansk investeringsselskab (herunder en akkumulerende investeringsforening), som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, skal være undtaget fra skat, men at de dog skal betale en skat på 15 pct. af udbytteindtægter fra aktier i danske selskaber)". Formålet med at introducere en udbytteskat på 15% er at sikre mod omgåelse af udbytteskattereglerne af en udenlandsk portefølje investor ved, at denne indskyder et dansk skattefrit investeringsselskab mellem sig selv og det udbyttebetalende danske selskab.

Kildeskattelovens § 65, stk. 8, blev introduceret samtidig med de ovennævnte bestemmelser og havde virkning for udbytter deklareret i 2006 og senere år. Denne bestemmelse angiver også udtrykkeligt, at udbytteskatten på 15% kun gælder for investeringsselskaber, der er hjemmehørende i Danmark.

A bør efter repræsentantens opfattelse ikke i relation til udbytteskat blive betragtet som et investeringsselskab, der ville være omfattet af udbytteskatten på 15%. Det er således kun set ud fra en dansk investor's synspunkt, at A ville blive betragtet som et investeringsselskab, hvis en dansk investor måtte have investeret i A.

Et af formålene med de nye regler var at gøre det lettere for udenlandske investeringsforeninger at blive anset for en udloddende investeringsforening, hvis den udenlandske investeringsforening ønskede at markedsføre deres produkter i Danmark.

Det forekommer dog efter repræsentantens opfattelse at være mærkværdigt, at en underretning eller en tilpasning af vedtægterne under de tidligere gældende regler skulle være en forudsætning for at opnå den samme behandling som en udloddende eller kontoførende investeringsforening og således modtage udbytter fra danske selskaber uden udbytteskat. I kraft af den fælles UCITS' status virker A på den samme måde og under de samme EU regler som en dansk investeringsforening, og det beskattes efter samme principper som en dansk udloddende investeringsforening i hjemlandet.

En sådan forskellig forståelse ville være ensbetydende med, at en udenlandsk UCITS ville være pålagt nogle særlige krav, selvom dets aktier ikke blev udbudt til danske investorer.

Effekten af dette er, at skattelovgivningen diskriminerer udenlandske UCITS, når der sammenholdes med en helt sammenlignelig dansk udloddende investeringsforening. En sådan diskriminering vil ikke være forenelig med principperne om kapitalens fri bevægelighed i Artikel 56 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Ifølge denne bestemmelse er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

EF-Domstolens praksis viser, at modtagelse af udbytter er omfattet af Artikel 56. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til sag C-35/98, Verkooijen og sag C-319/02, Manninen.

Skulle Danmark fastholde en udbytteskat på udbytter udloddet til udenlandske UCITS, ville danske investorers tilskyndelse til at investere i udenlandske UCITS blive begrænset, hvilket også kunne blive anset for at udgøre en hindring for de fri kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne.

Investeringsforeninger hjemmehørende i Storbritannien er i kraft af deres UCITS' status sammenlignelige med danske investeringsforeninger. De er også sammenlignelige på grund af den måde, de bliver beskattet - de er skattefri - og beskatningen sker på aktionær/medlems niveau. Set i forhold til de udbytter, som A modtager, er også disse direkte sammenlignelige med de udbytter, som en dansk investeringsforening ville modtage i en lignende situation. Der er følgelig ingen objektive grunde, der kunne retfærdiggøre en forskelligartet skattemæssig behandling. EFTA-domstolen vurderede i Fokus Bank-sagen E 1/04, at udbytter modtaget fra et lokalt selskab skattemæssigt skulle behandles på samme måde for en lokal eller udenlandsk investor.

Den forskellige behandling af danske og udenlandske investeringsforeninger, der virker på samme måde og under de samme regler, er i modstrid med EU-Traktaten, og udgør følgelig en diskriminering af udenlandske investeringsforeninger. Der er ingen retfærdiggørelse for denne diskriminering.

Skatterådet bør derfor under disse omstændigheder efter repræsentanten opfattelse besvare spørgsmål nr. 3 med ja.

Ad 4.

Den tidligere regel i aktieavancebeskatningslovens § 2 a er som nævnt ovenfor blevet ophævet med virkning fra indkomståret 2004, og de skatteydere, der er blevet "ramt" af bestemmelsen har mulighed for at få genoptaget deres skatteansættelser for indkomstårene 1996 til 2003.

Ændringerne af bestemmelserne har medført, at der er blevet introduceret et helt nyt regelsæt for investeringsforeninger og medlemmerne heri. Den tidligere skattemæssige forståelse af en akkumulerende investeringsforening er blevet forbeholdt nogle meget særlige tilfælde, hvor der er tale om moderselskabslignende forhold. Disse tilfælde er slet ikke relevante her.

En tilsvarende forståelse af muligheden for genoptagelse af A skatteansættelse i relation til udbytter burde ligeledes anlægges med tilbagevirkende kraft i denne situation. A bør efter repræsentantens opfattelse være berettiget til at få refunderet dansk udbytteskat betalt på udbytter modtaget fra danske selskaber i 2000-2005.

Spørgsmål nr. 4 bør derfor besvares med ja.

Ad 5.

Som anført ovenfor under spørgsmål 3 findes der ikke at være forhold, der kunne retfærdiggøre, at A skattemæssigt skulle behandles på en anden måde end en dansk udloddende investeringsforening.

Spørgsmål nr. 5 bør derfor under disse omstændigheder efter repræsentantens opfattelse besvares med ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad 1.

Det skatteretlige begreb udloddende investeringsforening er nærmere beskrevet i ligningsloven § 16 C, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"Ved en udloddende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. En udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal medtages i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb."

Udloddende investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 7 og 8.

Det følger af kildeskatteloven § 65, stk. 1, at der i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal indeholdes 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af kildeskatteloven § 65, stk. 4 eller følger af kildeskatteloven § 65, stk. 5-8.

Af kildeskatteloven § 65, stk. 4, 1. pkt. følger det, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Af kildeskatteloven § 65, stk. 8, 5. pkt. følger det, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C.

Skatteministeren har udnyttet sin bemyndigelse i henhold til kildeskatteloven § 65, jf. kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.)

Af kildeskattebekendtgørelsen § 29, stk. 1, fremgår det, at selskaber og foreninger m.v., der udlodder udbytte, kan undlade at indeholde udbytteskat, når en række nærmere betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er, at der er udstedt et frikort, jf. § 29, stk. 1, nr. 1.

Efter § 29, stk. 2, udstedes frikort til foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, samt institutioner m.v., der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er undtaget fra skattepligt, bortset fra alle typer af selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Juridiske enheder der defineres som investeringsselskaber, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, er undtaget fra skattepligt. Hvad der nærmere skal forstås ved et investeringsselskab fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås blandt andet et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF.

Da A efter det oplyste er omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, skal A betragtes som et investeringsselskab efter dansk skatteret, idet A ikke har valgt skattemæssig status som udloddende investeringsforening, jf. ligningsloven § 16 C, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 4.

Det er herefter SKATs opfattelse, at det ikke kan bekræftes, at A svarer til en dansk udloddende investeringsforening i relation til reglerne om undladelse af indeholdelse af udbytteskat, idet A må betragtes som et investeringsselskab, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, jf. aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, nr. 1. A er således ikke i stand til at modtage udbytter fra danske selskaber uden indeholdelse af dansk udbytteskat, da kildeskatteloven og kildeskattebekendtgørelsen ikke indeholder den nødvendige lovhjemmel hertil.

På den baggrund skal SKAT indstille, at spørgsmålet besvares med nej.

Ad 2.

Det følger af besvarelsen af spørgsmål 1, at A ikke svarer til en dansk udloddende investeringsforening i relation til reglerne om undladelse af indeholdelse af udbytteskat.

Som følge heraf er det SKATs opfattelse, at det ikke kan bekræftes, at A er berettiget til at få tilbagebetalt udbytteskat betalt på udbytter, der er modtaget i perioden 2000-2005 på aktier i danske selskaber.

På den baggrund skal SKAT indstille, at spørgsmålet besvares med nej.

Ad 3.

Som anført af repræsentanten er investeringsforeninger ud fra en skattemæssig synsvinkel enten et investeringsselskab, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, en udloddende investeringsforening, jf. ligningsloven § 16 C eller en kontoførende investeringsforening. Dette gælder uanset om investeringsforeningen er hjemmehørende her i landet eller i udlandet. Herudover eksisterer der stadigvæk et snævert område for akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 5a.

Artikel 56 i Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har følgende ordlyd:

"1. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

2. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt."

Denne bestemmelse må fortolkes i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Spørgsmålet om en medlemsstats lovgivning om udbytteskat af udbytte fra et selskab hjemmehørende i et andet medlemsland er forenelig med artikel 36, har været behandlet af EF-Domstolen i sag C-315/02, Anneliese Lenz, sag C-319/02, Petri Manninen og sag C-35/98, Verkooijen.

Det første spørgsmål som EF-Domstolen tager stilling til i disse sager er, om skattelovgivningen begrænser eller udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser som omhandlet i artikel 56.

Såfremt EF-Domstolen finder, at der er tale om en hindring for de frie kapitalbevægelser undersøges det herefter, om begrænsningen i de frie kapitalbevægelser kan være berettiget, idet der skal sondres mellem forskelsbehandling der er tilladt, og vilkårlig forskelsbehandling der er forbudt. Det følger af retspraksis, at en national skattelovgivning, der sondrer mellem kapitalindtægter, der hidrører fra selskaber, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og kapitalindtægter, der hidrører fra en anden medlemsstat, kun er forenelig med traktatens bestemmelser om de frie kapitalbevægelser, såfremt forskelsbehandlingen vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige, eller som er begrundet i tvingende almene hensyn, såsom nødvendigheden af at bevare sammenhængen i beskatningsordningen, bekæmpelse af skatteunddragelse og skattekontrollens effektivitet.

Endvidere opstiller retspraksis endvidere det krav, at en forskelsbehandling skal være proportional.

Det første spørgsmål der skal besvares er således, om de danske regler om udbytteskat begrænser eller udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser. Som SKAT ser det, er EU-retten ikke til hinder for generelle skatteregler, der ikke er diskriminerende og ikke uberettiget udgør en hindring for kapitalens frie bevægelighed.

Efter SKATs opfattelse må A efter dansk skatteret betragtes som et investeringsselskab, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, idet A ikke har valgt at være en udloddende investeringsforening, jf. ligningsloven § 16 C.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslag L 98 af 24. februar 2005 fremgår det blandt andet, at

"Endvidere indføres en endelig udbytteskat på 15 pct. af udbytte til investeringsselskaber. Det er samme resultat, som dobbeltbeskatningsoverenskomsterne fører til ved udbytte til udenlandske investeringsselskaber. Begrebet investeringsselskab omfatter navnlig de akkumulerende investeringsforeninger."

Reglerne i kildeskatteloven § 65, stk. 8, indebærer, at der af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, skal indeholdes 15 pct. i udbytteskat. Det vil sige, at ved udbetaling af udbytte til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19, skal der indeholdes 15 pct. udbytteskat. Ved udbetaling af udbytte til investeringsselskaber hjemmehørende i udlandet skal der indeholdes udbytteskat efter hovedreglen i kildeskatteloven § 65, stk. 1 med 28 pct. A vil imidlertid efter den mellem Danmark og Storbritannien indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst kunne tilbagesøge 13 pct. point, således at den faktiske beskatning bliver som om, at det i udlandet hjemmehørende investeringsselskab var et dansk investeringsselskab. Der er herefter ikke grundlag for at statuere, at der sker en forskelsbehandling mellem et i Danmark hjemmehørende investeringsselskab og et i udlandet hjemmehørende investeringsselskab, idet de beskattes på samme måde.

Repræsentanten er imidlertid af den opfattelse, at sammenligningsgrundlaget for A ikke er et her i landet hjemmehørende investeringsselskab, men derimod en udloddende investeringsforening, jf. ligningsloven § 16 C. SKAT er ikke enig i denne sondring. Danske såvel som udenlandske investeringsforeninger, der er omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, kan vælge, om de vil være omfattet af reglerne, der gælder for udloddende investeringsforeninger. Hvis en udenlandsk investeringsforening vælger at være omfattet af reglerne for udloddende investeringsforeninger, opnås samme retsstilling som hvis en dansk investeringsforening vælger at være omfattet af disse regler.

Af bemærkningerne til lovforslag L 98 af 24. februar 2005 fremgår det således, at

"Det foreslås, at der skal indeholdes en endelig udbytteskat af udbytte, som danske selskaber betaler til investeringsselskaber (herunder akkumulerende investeringsforeninger), med mindre der er tale om udbytte i moder-/datterselskabsforhold. Den endelige udbytteskat over for det danske investeringsselskab er på 15 pct. Den foreslåede regel skal imødegå, at personer og selskaber i udlandet undgår den nuværende beskatning af udbytte fra aktier i danske selskaber ved at placere aktierne i et investeringsselskab, akkumulere udbytterne skattefrit i investeringsselskabet og derefter sælge aktierne uden begrænset skattepligt. Samtidig bliver reglerne ens for danske og udenlandske foreninger, idet den typiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fører til, at der indeholdes 15 pct. udbytteskat overfor det udenlandske investeringsselskab.

Forslaget indeholder ikke nogen adgang til at tilbagesøge udbytteskatten på 15 pct. for så vidt angår danske ejeres andel af investeringsselskabet. Efter afsigelsen af domstolens afgørelse af 7. september 2004 i en sag vedrørende Petri Manninen og de finske skatteregler (C-319/02) må en sådan tilbagesøgningsret mindst skulle udstrækkes til også at omfatte danske ejeres andele af udenlandske investeringsselskaber. Afhængig af dobbeltbeskatningsoverenskomst måtte man overveje, om udenlandske ejere også i et vist omfang skulle have en sådan tilbagesøgningsret. Dette er formentlig udelukket af praktiske grunde. Uanset den nøjere afgrænsning kan et system med tilbagesøgning næppe realiseres i praksis uden at komme i strid med EU rettens regler om frie investeringer over grænserne."

Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i kildeskatteloven § 65, stk. 8 fremgår følgende:

"Som nævnt i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 2, foreslås det, at et investeringsselskab (herunder en akkumulerende investeringsforening) skal betale 15 pct. skat af udbytteindtægter fra aktier i et dansk selskab, selvom lovforslaget i øvrigt medfører, at det skal være skattefri af dets overskud. Der skal dog være skattefrihed i moder-/datterselskabstilfælde.

Det foreslås at indsætte en ny regel i kildeskattelovens § 65, stk. 8, hvorefter et selskab, der udlodder udbytte til et investeringsselskab, som defineret i den ny regel i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, skal indeholde en udbytteskat på 15 pct. af udbyttet. Forslaget gælder dog ikke udbytte til aktieselskaber eller de få akkumulerende investeringsforeninger, der fortsat efter forslaget vil blive beskattet som aktieselskaber. I disse tilfælde skal der af praktiske grunde fortsat indeholdes 19,8 pct. i udbytteskat ligesom overfor andre danske aktieselskaber. Investeringsselskabet kan dog tilbagesøge de 4,8 pct. I forhold til udenlandske selskaber ændres ikke ved gældende regler, hvorefter der indeholdes 28 pct., modificeret i overensstemmelse med reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Udbytteskat omtales i de almindelige bemærkninger under 1.d. Forslaget omtales i de almindelige bemærkninger under 2."

Som følge af det ovenfor anførte er det SKATs opfattelse, at det ikke kan bekræftes, at de danske regler om udbytteskat diskriminerer A - der er en udenlandsk investeringsforening, der virker på samme måde som en dansk investeringsforening - hvorved principperne i artikel 56 i traktaten om oprettelse af det europæiske fællesskab bliver krænket. Der er herved lagt vægt på, at en udloddende investeringsforening, hvad enten den er hjemmehørende her i landet eller i udlandet, ikke er i en sammenlignelig situation som et investeringsselskab som A. Herefter er der således ikke grundlag for at slutte, at der sker en diskrimination af A. I øvrigt bliver A heller ikke diskrimineret i forhold til her i landet hjemmehørende investeringsselskaber, idet udbytteskatten for begge er på 15 pct.

På den baggrund skal SKAT indstille, at spørgsmålet besvares med nej.

Ad 4.

Som følge af besvarelsen af spørgsmål 3 er det SKATs opfattelse, at A ikke er berettiget til at få refunderet den udbytteskat, der blev betalt på udbytter modtaget på aktier i danske selskaber i 2000-2005.

På den baggrund skal SKAT indstille, at spørgsmålet besvares med nej.

Ad 5.

Som følge af besvarelsen af spørgsmål 3 er det SKATs opfattelse, at A ikke er berettiget til at modtage udbytter uden dansk udbytteskat i 2006 og fremover.

På den baggrund skal SKAT indstille, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.