Dokumentets metadata

Overdragelse af goodwill - forpagtningskontrakt - domstolsforlig - sagsomkostninger - medholdsvurdering

Skatteministeriet havde ved Østre landsrets dom af 6. september 2002 (SKM2002.508.ØLR) fået medhold i, at der ikke var overdraget goodwill af nogen værdi, og de aftalte vederlag blev anset for skattepligtige i henhold til den dagældende lov om særlig indkomstskat, § 2, stk. 1, nr. 5, og statsskattelovens § 4, litra a. Landsretten havde herved bl.a. lagt vægt på, at det ikke ved syn og skøn eller lignende var godtgjort, at de aftalte vederlag blot tilnærmelsesvis svarede til handelsværdien. For Højesteret blev der udmeldt syn og skøn, og sagen blev forligt, således at en del af forhøjelsen blev frafaldet.Landsretten havde fundet, at den frist, der var fastsat i en agterskrivelse, var for kort, men efter en konkret væsentlighedsvurdering kunne fejlen ikke føre til ugyldighed. Formalitetsspørgsmålet forelå ikke til prøvelse ved Højesteret.Som et led i forliget blev tilkendelse af sagsomkostninger overladt til højesteret. Højesteret bestemte ud fra en medholdsvurdering, at ingen af parterne skulle betale omkostninger for landsret og højesteret til den anden part, da ingen af parterne havde fået fuldt eller overvejende medhold, jfr. Retsplejelovens § 314, jfr. § 313, stk. 1

Parter

A, H1 ApS og H2 A/S
(advokat Wivi H. Larsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat B. Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Børge Dahl, Poul Søgaard, Niels Grubbe og Marianne Højgaard Pedersen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets I 1. afdeling den 6. september 2002.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanterne, A, H1 ApS og H2 A/S, har påstået sig tillagt fuld dækning af deres omkostninger.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået sig tillagt sagsomkostninger.

Sagsfremstilling

A, H1 ApS og H2 A/S har under anken for Højesteret gentaget de for landsretten nedlagte påstande.

Sagen blev berammet til domsforhandling til foretagelse den 4. september 2006.

Parterne har den 11. august 2006 underskrevet følgende forlig:

"Østre Landsrets dom af 6. september 2002 står ved magt, dog med følgende ændringer:

1. As personlige indkomst for indkomståret 1991 nedsættes til kr.5.428.150,- og den særlige indkomst nedsættes til kr. 0,-
2. H1 ApS's indkomst for skatteåret 1992/93 nedsættes til kr. 2.326.350,- og
3. H2 A/S's indkomst for skatteåret 1993194 nedsættes til kr. 7.628.001,50.

Fastsættelsen af sagens omkostninger overlades til Højesteret."

Anbringender

A, H1 ApS og H2 A/S har anført, at det på baggrund af forliget må lægges til grund, at appellanterne har fået overvejende medhold i deres påstande. Der bør derfor tillægges appellanterne fuld dækning af deres omkostninger - især af skønsmandens honorar - da det er skønsmandens erklæring, der danner grundlag for forliget, og da skønsmanden giver appellanterne medhold på forligets 3 punkter. Sagen er forligt på et tidspunkt, hvor forberedelsen af domsforhandlingen stort set er afsluttet.

Skatteministeriet har anført, at det ikke er korrekt, at A, H1 ApS og H2 A/S har fået overvejende medhold i deres påstande. Skatteministeriet har ved forliget fået medhold i, at skatteansættelsen ikke er ugyldig, og at skattemyndighederne har været berettiget til at gribe korrigerende ind, idet der er sket overdragelse til en pris, som afveg væsentligt fra markedsværdien. Den nedsættelse af skattekravet, som fremgår af forliget, udgør endvidere under halvdelen af den oprindelige forhøjelse. Der bør på den baggrund tilkendes Skatteministeriet sagsomkostninger.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter sagens resultat som følge af det indgåede forlig har hver af parterne for en del tabt og for en del vundet sagen.

Ingen af parterne har ved forliget fået lagt sit syn på sagens hovedproblem, beregning af goodwill for vikarbureauvirksomheden, til grund. Andre problemer i sagen, herunder ugyldighed på grund af tilsidesættelse af høringsforskrift, beregning af goodwill for telemarketingvirksomheden samt kursnedslag på gældsbreve, er ved forliget afgjort for nogles vedkommende i overensstemmelse med skattemyndighedernes synspunkter og for andres i overensstemmelse med skatteydernes.

På denne baggrund finder Højesteret, at ingen af parterne skal betale omkostninger for landsret eller Højesteret til nogen anden part, jf. retsplejelovens § 314, jf. § 313, stk. 1.

T h i k e n d e s f o r r e t

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part for landsret eller Højesteret.