Dokumentets metadata

Genanbringelse af ejendomsavance i udenlandsk ejendom

Skatterådet tog stilling til forskellige spørgsmål i forbindelse med anvendelse af genanbringelsesreglerne i §§ 6 A - 6 B i ejendomsavancebeskatningsloven i udenlandsk ejendom ved efterfølgende fraflytning fra Danmark. Skatterådet tiltrådte bl.a., at det er et tilstrækkeligt krav, at en skatteyder, der opfylder de givne skattepligtsbetingelser, inden fraflytning begærer fortjeneste ved afståelsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom. I forbindelse med begæringen skal skatteyder afgive de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, således at skattemyndighederne kan konstatere, om det formelle og reelle grundlag for genanbringelse er opfyldt.

Skatterådet tog stilling til forskellige spørgsmål i forbindelse med anvendelse af genanbringelsesreglerne i §§ 6 A - 6 B i ejendomsavancebeskatningsloven i udenlandsk ejendom ved efterfølgende fraflytning fra Danmark.

1. Kan det bekræftes, at skatteyder kan genanbringe ejendomsavancen ved salget af den danske ejendom A i køb af en landbrugsejendom i Holland i 2006, såfremt han ikke fraflytter Danmark før efter 1. juli 2007, jf. bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A?
2. Kan det bekræftes, at skatteyder kan genanbringe ejendomsavancen ved salget af den danske ejendom A i køb af en landbrugsejendom i Holland i 2006, såfremt han fraflytter Danmark umiddelbart efter erhvervelsen i Holland, jf. bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A?
3. Kan det i forlængelse af spørgsmål 1 og 2 bekræftes, at skatteyder har krav på henstand med fraflytningsskat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, såfremt han flytter til Holland og forudsat at han indsender selvangivelse senest 1. juli i året efter fraflytningen?

Svar

Ad spørgsmål 1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 2. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 3. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Skatteyder ejer sammen med sin ægtefælle landbrugsejendommen A, der ligger i Danmark, og som er erhvervet i 2003.

Skatteyder er hollænder og har været landmand i Danmark siden september 2003.

Skatteyder og hans familie ønsker at flytte tilbage til Holland, hvor skatteyder har fået mulighed for at blive medejer af en landbrugsejendom.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Skatteyder og hans ægtefælle har ejet ejendommen i lige sameje. Det er dog repræsentantens opfattelse, at ejendomsavancen skal medregnes hos skatteyder, da det er ham, som i det væsentligste har drevet landbrugsejendommen.

Repræsentanten mener, at hvert af de 3 spørgsmål skal besvares med et ja.

Genanbringelse

Reglerne om genanbringelse af ejendomsavance findes i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A - 6 C. Reglerne blev ændret væsentligt ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 (L 119 2003/04), blandt andet fordi de hidtidige regler blev anset at være EU-retsstridige.

Det er repræsentantens opfattelse, at der kan ske genanbringelse i jord, driftsbygninger samt et udlejet stuehus, da der er tale om en landbrugsejendom.

Købet af ejendommen i Holland påtænkes gennemført snarest muligt. Da ejendommen i Danmark og ejendommen i Holland forudsætningsvist sælges/købes i samme indkomstår, er betingelsen i § 6 A, stk. 2, opfyldt.

Da der skal genanbringes i en ejendom i Holland, er det dog, jf. § 6 A, stk. 4, yderligere en betingelse, at skatteyder stadig er fuldt skattepligtig til Danmark, og endnu ikke skattepligtig til Holland på "nedsættelsestidspunktet".

Nedsættelsestidspunktet er i ligningsvejledningen defineret som tidspunktet for rettidig indsendelse af selvangivelse for afståelsesåret, da købet og salget sker i samme indkomstår. Det vil sige, at skatteyder efter udlægningen i ligningsvejledningen skal opretholde sin skattepligt til Danmark - og samtidigt undgå at blive skattepligtig til Holland - frem til 1. juli 2007.

Dette er ikke umiddelbart ønskeligt for skatteyder og hans familie.

EU-retsstridige regler

Det er repræsentantens opfattelse, at de ændrede genanbringelsesregler stadig er EU-retsstridige.

Ved fremsættelse af nævnte lovforslag (L 119) anførte daværende skatteminister Svend Erik Hovmand om motiverne for ændring af genanbringelsesreglerne:

"Som nævnt i afsnit 2.5. om baggrunden for forslaget kan man rejse tvivl om, hvorvidt ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, er i overensstemmelse med den frie etableringsret i traktatens artikel 43 EF.

Regeringen er af den opfattelse, at man kan tilgodese samme hensyn som § 6 A, stk. 4, med en beskatning ved fraflytning, og at man derfor kan undvære § 6 A, stk. 4.

Det foreslås derfor, at såfremt ejeren har skattemæssigt hjemsted i Danmark, kan fortjenester på alle afståede erhvervsejendomme, hvad enten de ligger i Danmark eller i udlandet, nedsætte anskaffelsessummen på alle erhvervede erhvervsejendomme, hvad enten disse ligger i Danmark eller i udlandet.

Hvis ejeren ikke har skattemæssigt hjemsted i Danmark foreslås, at fortjenester på afståede erhvervsejendomme kan nedsætte anskaffelsessummen på alle erhvervede erhvervsejendomme, der ligger i Danmark. Det gælder derimod ikke, hvis den erhvervede ejendom ligger i udlandet. Da ejeren allerede bor i udlandet, kan der nemlig ikke indføres en beskatning ved fraflytning på samme måde som for fuldt skattepligtige her til landet. "

Definitionen på "nedsættelsestidspunktet" følger efter bemærkningerne til lovforslaget af § 6 A, stk. 2.

Det er som nævnt repræsentantens opfattelse, at reglerne stadig er i strid med EU traktatens bestemmelser om blandt andet arbejdskraftens frie bevægelighed og den frie etableringsret.

Konkret fører genanbringelsesreglerne i deres nuværende udformning til, at familien mod sin vilje skal blive boende i Danmark frem til 1. juli 2007, selvom den efter salget af ejendommen ikke længere har noget at gøre i Danmark. Det står dem naturligvis frit for at flytte til Holland tidligere, men så finder genanbringelsesreglerne ikke anvendelse.

Hvis skatteyder eksempelvis erhverver ejendommen i Holland 1. juni 2006, bør han efter repræsentantens opfattelse kunne fraflytte Danmark umiddelbart herefter. Så vil der i medfør af § 6 B skulle opgøres en ejendomsavance ved fraflytningen, som skatteyder vil være berettiget til at få henstand med - netop fordi det ellers ville have været i strid med EU-retten.

Efter repræsentantens opfattelse burde genanbringelsesreglerne i stedet for have været udformet således, at det måtte være en betingelse, at den pågældende skattepligtige er fuldt ud skattepligtig til Danmark og ikke skattepligtig til andre lande på det tidspunkt, hvor ejendommen i udlandet erhverves - efter det almindelige retserhvervelsesprincip i dansk skatteret. Man kan selvsagt ikke forlange at nyde beskyttelse/godt af de danske regler, efter at man har fraflyttet Danmark.

Der er dog efter repræsentantens opfattelse ingen særlige fiskale hensyn, der taler for, at skattepligtsbetingelserne skal være opfyldte helt frem til det tidspunkt, hvor der skal indgives selvangivelse med genanbringelsen. Selv hvis der måtte være sådanne hensyn, ville de danske genanbringelsesregler stadig skulle være i overensstemmelse med EU's proportionalitetsprincip.

Reglerne fører konkret til, at familien stavnsbindes, og de straffes unødigt af de danske skatteregler, fordi de ønsker at flytte til Holland i stedet for at forblive i Danmark. Det er heri, at de danske regler efter repræsentantens opfattelse må siges stadig at være i strid med EU-retten.

Det er repræsentantens opfattelse, at der eksisterer et retskrav på at få bevilget henstand, når man flytter fra Danmark til et andet EU-land, jf. bestemmelserne i kildeskattelovens § 73 E.

SKATs indstilling og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse.

Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret.

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Der er ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 indsat regler i § 6 A om, at skatten under visse betingelser kan udskydes ved nedsættelse af anskaffelsessummen for udenlandske ejendomme.

Genanbringelse af fortjeneste i fast ejendom i udlandet er herefter betinget af, at ejeren, når denne er en fysisk person, på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2006, afsnit E.J.2.6, at nedsættelsestidspunktet kan udledes af reglen i lovens § 6 A, stk. 2. Det betyder, at i tilfælde hvor erhvervelsen af den udenlandske ejendom, hvis anskaffelsessum nedsættes, er sket i samme indkomstår som afståelsen af den første ejendom, så er nedsættelsestidspunktet tidspunktet for indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Det er dog SKATs opfattelse, at denne fortolkning af nedsættelsestidspunktet ikke er ensbetydende med, at der kan stilles krav om, at en skatteyder skal forblive fuld skattepligtig til Danmark uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst helt frem til udløbet af den formelle selvangivelsesfrist for det pågældende indkomstår, jf. § 4 i skattekontrolloven.

En skatteyder kan ved fraflytning indlevere en selvangivelse, hvori fortjenesten ved afståelsen af den danske ejendom begæres genanbragt i den udenlandske ejendom. Det er dog et krav for anvendelse af genanbringelsesreglen, at selvangivelsen indeholder oplysninger om den ejendom, hvori fortjenesten ønskes genanbragt, således at skattemyndighederne kan afgøre, om betingelserne for genanbringelse er opfyldt. Det er endvidere altid et krav, at selvangivelsen for det pågældende indkomstår er indgivet rettidigt, jf. fristen i § 4 i skattekontrolloven. Der kan i den forbindelse henvises til ordet "senest" i § 6 A, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven.

Kravet om, at der ved fraflytning skal indleveres en selvangivelse som anført ovenfor, er efter SKATs opfattelse ikke i strid med bestemmelsen om den frie etableringsret i traktatens artikel 43 EF. SKAT skal herved henvise til EU-Domstolens dom af 7. september 2006 vedr. "Fri bevægelighed for personer - artikel 18 EF - etableringsfrihed - artikel 43 EF - direkte beskatning - beskatning af fiktive avancer på væsentlige andele af kapitalen i et selskab i forbindelse med flytning af det skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat" i sag C-470/04.

SKAT finder, at dommen, for så vidt angår spørgsmålet om afgivelse af selvangivelse på fraflytningstidspunktet, som udgangspunkt finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med en begæring om genanbringelse af en avance i en udenlandsk ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A- 6 C.

SKAT er imidlertid opmærksom på, at det på fraflytningstidspunktet kan være praktisk umuligt at selvangive for den forløbne periode, når der i perioden er tale om virksomhedsophør/påbegyndelse af ny virksomhed i udlandet i forbindelse med afståelse/erhvervelse af en erhvervsejendom.

SKAT finder derfor, at der er behov for at lempe kravet om, at der skal selvangives på fraflytningstidspunktet, hvis genanbringelsesreglerne skal anvendes i forbindelse med en erhvervsejendom i udlandet.

SKAT indstiller derfor, at det anførte krav ændres til et krav om, at skatteyder inden fraflytning skal begære fortjeneste ved afståelsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom. I forbindelse med begæringen skal skatteyder afgive de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, således at skattemyndighederne kan konstatere, om det formelle og reelle grundlag for genanbringelse efter §§ 6 A-6 C er opfyldt.

Det er dog fortsat en betingelse for genanbringelse, at der indgives rettidig selvangivelse for det pågældende indkomstår, jf. § 6 A, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, foretages der fraflytterbeskatning efter § 6 B i ejendomsavancebeskatningsloven, såfremt der er sket nedsættelse af anskaffelsessummen på en ejendom beliggende i udlandet.

Der vil efter § 6 B, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven kunne gives henstand med betalingen af skatten indtil salg eller død efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E.

Efter kildeskattelovens § 73 E kan personer således bl.a. få henstand med betaling af skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter lovens § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Det er bl.a. en betingelse for henstand med skat beregnet efter § 6 B i ejendomsavancebeskatningsloven, at

• der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse som betingelse for henstand være indgivet inden denne frist,
• der stilles betryggende sikkerhed for henstandsbeløbet. (Dette krav skal dog ikke opfyldes, hvis fraflytningen m.v. sker til et land, der er omfattet af Rådets direktiv af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (76/308/EØF) som ændret ved Rådets direktiv af 6. december 1979 (79/1071/EØF), Rådets direktiv af 14. december 1992 (92/108/EØF) og Rådets direktiv af 15. juni 2001 (2001/44/EF), dvs. hvis fraflytningen m.v. sker til et land, der er medlem af EU.)
• henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktiverne afstås eller den skattepligtige dør,
• hvis henstandsbeløbet ikke betales rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, og
• hvis selvangivelsen ved fraflytning ikke indgives rettidigt, bortfalder henstanden.

Ad spørgsmål 1.

Det fremgår af ovenstående, at det bl.a. er en betingelse for genanbringelse af ejendomsavance i anskaffelsessummen ved køb af en ejendom i udlandet, at ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja, idet det er forudsat, at skatteyders fulde skattepligt til Holland først indtræder efter den 1. juli 2007. Det er endvidere forudsat, at skatteyder inden fraflytningen har anmodet skattemyndighederne om tilladelse til genanbringelse af avance i den erhvervede udenlandske ejendom efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven og har afgivet de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme. Herudover skal de øvrige betingelser for genanbringelse som nævnt i § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven være opfyldt, for at reglerne kan finde anvendelse.

Ad spørgsmål 2.

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 1, er det bl.a. en betingelse for genanbringelse af ejendomsavance i anskaffelsessummen ved køb af en ejendom i udlandet, at ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det fremgår som nævnt ovenfor af Ligningsvejledningen 2006, afsnit E.J.2.6, at nedsættelsestidspunktet er tidspunktet for indgivelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret, når erhvervelsen af den udenlandske ejendom, hvis anskaffelsessum nedsættes, er sket i samme indkomstår som afståelsen af den første ejendom.

Det er som nævnt SKATs opfattelse, at denne fortolkning af begrebet nedsættelsestidspunkt ikke er ensbetydende med, at der kan stilles krav om, at en skatteyder skal forblive fuld skattepligtig til Danmark uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst helt frem til udløbet af den formelle selvangivelsesfrist for det pågældende indkomstår, der er den 1. juli i det efterfølgende kalenderår, jf. § 4 i skattekontrolloven.

Som det fremgår af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at det er et tilstrækkeligt krav, at en skatteyder - der indtil fraflytningen opfylder de nævnte skattepligtskrav mv. - inden fraflytningen skal begære fortjeneste ved afståelsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom. I forbindelse med begæringen skal skatteyder afgive de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, således at skattemyndighederne kan konstatere, om det formelle og reelle grundlag for genanbringelse efter §§ 6 A-6 C er opfyldt. Herudover skal de øvrige betingelser for genanbringelse som nævnt i § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven være opfyldt, for at reglerne kan finde anvendelse.

SKAT indstiller, spørgsmålet besvares med et ja, idet det er forudsat, at skatteyder opfylder de ovenstående betingelser, og at skatteyders fulde skattepligt til Holland først indtræder efter fraflytningen fra Danmark.

Ad spørgsmål 3.

Som det ligeledes ses af ovenstående, fremgår det af kildeskattelovens § 73 E, at der kan gives henstand med betaling af skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med et ja, idet det er forudsat, at betingelserne for henstand er opfyldt, jf. reglerne herom i kildeskattelovens § 73 E.

Til repræsentantens bemærkninger om anvendelsesområdet for genanbringelsesreglerne skal SKAT bemærke, at der ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A alene kan ske genanbringelse af den del af fortjenesten, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, dvs. den skattepligtige del af fortjenesten, jf. Ligningsvejledningen 2006, afsnit E.J.2.6.

Endvidere kan fortjenesten kun anvendes til at nedsætte anskaffelsessummen for den del af den erhvervede ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles virksomhed.

Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted. Reglerne finder desuden anvendelse, hvis den afståede ejendom tilhører den ene ægtefælle, og den erhvervede ejendom tilhører den anden ægtefælle, hvis betingelserne for genanbringelse er opfyldt. Det er også i denne forbindelse en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af både det indkomstår hvori afståelsen finder sted, og det indkomstår hvori erhvervelsen finder sted.

Det fremgår af det nævnte afsnit i Ligningsvejledningen, at erhvervsvirksomhed ikke omfatter udlejning af fast ejendom, hvad enten der er tale om udlejning til beboelse eller udlejning til en lejer, der anvender ejendommen til erhvervsmæssig virksomhed. Udlejning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.

Endvidere anses den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom som udgør boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Den del af fortjenesten, der vedrører boligdelen, kan således aldrig genanbringes, og der kan aldrig ske nedsættelse af den del af anskaffelsessummen, der vedrører boligdelen. Reglen har f.eks. betydning, hvor den erhvervede ejendom er en landbrugsejendom, hvor hele ejendommen bortforpagtes/udlejes. Selv om udlejning af en landbrugsejendom anses for erhvervsmæssig virksomhed, kan der ikke ske genanbringelse i den del af anskaffelsessummen, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have.

SKAT skal endvidere bemærke, at der ikke ved afgivelsen af ovenstående svar er taget stilling til, om fortjenesten skal beskattes hos skatteyder eller hans ægtefælle.

Endelig skal SKAT bemærke, at der ikke ved ovenstående svar er taget stilling til, hvor stort et beløb, der kan genanbringes i anskaffelsessummen for den udenlandske ejendom.

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år.