Dokumentets metadata

Dokumentets dato:21-11-2006
Offentliggjort:20-12-2006
SKM-nr:SKM2006.772.SR
Journalnr.:06-133677
Referencer.:Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Sambeskatning - acontoskat - skatteafregning og fordeling af rentegodtgørelse og restskattetillæg samt underskudsfremførsel

Skatterådet bekræfter, at en koncern kan etablere mellemadministrationsselskaber, der skal styre de enkelte underkoncerners skatteafregninger i forhold til administrationsselskabet. Skatterådet kan endvidere bekræfte en fordelingsprocedure for rentetillæg og skattegodtgørelse, idet proceduren er fast og gældende for alle selskaber i koncernen og den ikke stiller et selskab ringere end, hvis det var et enkelt selskab uden for sambeskatningen. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte en model, hvorefter underskud først kan fordeles inden for en underkoncern, da selskabsskattelovens § 31, stk. 2, foreskriver fuld fordeling mellem alle selskaber.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet tiltræde, at der etableres mellemadministrationsselskaber, der styrer de enkelte underkoncerners skatteafregninger i form af ordinær og frivillig acontoskat til administrationsselskabet?
  2. Kan Skatterådet tiltræde, den af selskaberne foreslåede fordeling af rentegodtgørelse/restskattetillæg?
  3. Kan Skatterådet tiltræde, den af selskaberne foreslåede fordeling af underskud?

Svar

Spørgsmål 1. Besvares med et "ja", se indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 2. Besvares med et "ja", se indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 3. Besvares med et "nej", se indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Koncernen består af et moderselskab, der ejer mindre end 50 % af aktiekapitalen men mere end 50 % af stemmerne i flere datterselskaber. Desuden ejer hvert datterselskab samtlige aktier i et eller flere datterdatterselskaber.

Som følge af lov nr. 426 af 26. juni 2005 (L121) bliver alle selskaberne sambeskattet og i den forbindelse er moderselskabet udpeget som administrationsselskab for koncernen, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6. Alle betalinger til og fra SKAT vil derfor blive afregnet gennem moderselskabet/administrationsselskabet.

Da koncernen i administrativ henseende ønsker at sætte et ekstra led ind mellem administrationsselskabet og de enkelte datterdatterselskaber, forespørges der, om datterselskaberne kan indsættes som "mellemadministrationsselskaber" mellem administrationsselskabet og de respektive datterdatterselskaber i den enkelte underkoncern.

Koncernen påtænker derfor at afregne acontoskat mv. efter følgende model:

Acontoskat

I første omgang fordeles den ordinære acontoskat til underkoncernerne, som herefter fordeler acontoskatten mellem de enkelte selskaber i denne underkoncern. Datterdatterselskaberne indbetaler deres andel af den ordinære acontoskat til mellemadministrationsselskabet, der herefter indbetaler den samlede underkoncerns acontoskat til administrationsselskabet. Administrationsselskabet betaler herefter koncernens samlede ordinære acontoskat til SKAT senest den 20. marts og 20. november. Fordelingsmetoden sker ud fra de seneste tre års selvangivne indkomstskat.

Endvidere betaler selskaberne i de enkelte underkoncerner frivillig acontoskat, såfremt dette er ønsket i forhold til den enkelte underkoncerns forventninger til skattebetalingen. Betaling heraf sker til administrationsselskabet, der betaler den frivillige acontoskat sammen med koncernens samlede acontoskat til SKAT senest den 20. marts og 20. november.

Koncernen ønsker internt at allokere betalinger fra den enkelte underkoncern ved indbetaling til administrationsselskabet, for at underkoncernen ikke stilles dårligere end hvis underkoncernen var selvstændigt sambeskattet.

Overskydende skat eller restskat

Koncernen ønsker i forbindelse med overskydende skat og restskat, at dette fordeles via mellemadministrationsselskaberne.

Har en underkoncern samlet netto overskydende skat, bliver denne tillagt den samme godtgørelse, som hvis underkoncernen var selvstændigt sambeskattet (for 2005 = 1,9 %).

Såfremt en underkoncern samlet har restskat, vil denne som udgangspunkt blive tillagt et tillæg, som hvis underkoncernen var selvstændigt sambeskattet (for 2005 = 5,4 %).

Hvis koncernen samlet set har nettooverskydende skat, vil underkoncernen med restskat kun blive opkrævet et tillæg på 1,9 %, og den eventuelle fordel, der kan være ved sambeskatningen, vil tilfalde underkoncernen med restskat.

Afregning af henholdsvis overskydende skat/restskat sker når udbetaling/betaling forfalder i henhold til årsopgørelsen og vil ske mellem administrationsselskabet og mellemadministrationsselskaberne.

Skattemæssige underskud

Koncernen ønsker også i forbindelse med skattemæssige underskud at anvende datterselskaberne som mellemadministrationsselskaber, forstået på den måde, at skattemæssigt underskud i et selskab inden for den enkelte underkoncern anvendes af et andet selskab i den samme underkoncern.

Kun i tilfælde af at en underkoncern samlet set har skattemæssigt underskud vil det blive udnyttet i de øvrige underkoncerner. Det overførte underskud fordeles forholdsmæssigt mellem de øvrige underkoncerner baseret på den enkelte underkoncerns samlede skattepligtige indkomst.

I forbindelse med en underkoncerns udnyttelse af skattemæssige underskud fra en anden underkoncern bliver denne koncern honoreret med skatteværdien af det udnyttede underskud (for 2005 = 28 %). De selskaber i en underkoncern, som udnytter underskuddet, betaler skatteværdien heraf til mellemadministrationsselskabet. Såfremt der overføres/udnyttes underskud til/fra en anden underkoncern, modtager/betaler mellemadministrationsselskabet godtgørelsen fra/til administrationsselskabet. De enkelte selskaber bliver herefter godtgjort/ opkrævet skatteværdien af det overførte underskud af mellemadministrationsselskabet. Godtgørelse/betaling af udnyttede underskud sker i forbindelse med afregning af den endelige skat.

Efterfølgende reguleringer til skatteansættelserne

Efterfølgende reguleringer til skatteansættelserne i de enkelte selskaber vil blive henført til det pågældende selskab, og restskat eller overskydende skat afregnes mellem administrationsselskabet og den pågældende underkoncern inklusive faktiske tillæg og godtgørelser. Afregning sker når udbetaling/betaling forfalder i henhold til ny årsopgørelse.

Forrentning af interne fordringer

Datterselskaberne i underkoncernen forpligter sig til at betale eller betaler deres andel af den ordinære acontoskat til mellemadministrationsselskab senest den 20. marts og 20. november.

Betaling af acontoskat og restskat fra mellemadministrationsselskaberne til administrationsselskabet forventes at blive foretaget på forfaldstidspunktet, således at der ikke fremkommer interne fordringer. Tilsvarende forventes overskydende skat fordelt til rette modtager på tilbagebetalingstidspunktet.

Skulle der mod forventning opstå interne fordringer som følge af manglende betaling af acontoskat og restskat og manglende fordeling af overskydende skat, vil disse fordringer blive forrentet med markedsrenten i overensstemmelse med arms længde princippet.

Spørgers opfattelse

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 (L121) indførtes obligatorisk fuld fordeling af skatten af sambeskatningsindkomsten i en national sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6.

Det er spørgers opfattelse, at lovforarbejderne til L121 har været ganske beskedne med hensyn til angivelse af principperne for fordeling af acontoskat, skattemæssige underskud, overskydende skat, restskat osv. mellem selskaber omfattet af den nationale sambeskatning. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) stillede under lovens forberedelse en række spørgsmål til de foreslåede sambeskatningsregler og Skatteministeriets besvarelse (jf. TfS 2006,173) indeholder bl.a. følgende svar vedrørende fortolkning af fordelingsprincippet:

"... nogle selskaber i koncernen [kan] have overskydende skat og andre restskat. I disse tilfælde vil koncernens eventuelle overskydende skat/restskat altid være mindre end summen af overskydende skat/restskat på enkeltselskabsniveau.

Sambeskatning vil imidlertid i disse tilfælde samlet set altid indebære en fordel for koncernen som følge af, at restskattetillægget er større end godtgørelsen af overskydende skat. En mistet godtgørelse på 1,9 pct. modsvares således af et sparet restskattetillæg på 5,4 pct.

Efter skatteministeriets opfattelse kan koncernen frit fastlægge en fordelingsprocedure for denne fordel. Til gengæld er det et krav, at fordelingsproceduren ligger fast og gælder for alle selskaber.

Det er et krav, at ingen selskaber stilles dårligere som følge af fordelingen, end selskaberne ville være blevet, hvis de blev beskattet som enkeltselskaber uden sambeskatning. Det er således et krav, at et selskab, der har overskydende skat, mindst modtager en godtgørelse på 1,9 pct. heraf. Derimod er det muligt at fastlægge en fordeling, hvor et selskab, der har restskat, kun betaler 1,9 pct. Af restskatten til det/de selskaber, hvis overskydende skat har nedbragt selskabets restskat. Hvis koncernen samlet set har restskat, skal selskabet betale tillæg på 5,4 pct. af sin forholdsmæssige del af koncernens restskat."

Foruden de ovenfor anførte principper anfører forarbejderne til L121 tillige nogen overordnede retningslinjer til den obligatoriske fulde fordelingsmetode. Disse retningslinjer beskrives nedenfor, og det er spørgers vurdering, at den opstillede model dels ligger inden for rammerne af forarbejderne til L121, dels sikrer, at ikke kun de enkelte selskaber, men også underkoncernerne ikke stilles dårligere som følge af fordelingen, end hvis de blev beskattet som selvstændige sambeskatninger.

Acontoskat

Det fremgår af den nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 29 A, stk. 3, at det er administrationsselskabet, der forestår indbetalingen af acontoskat. Skatteministeriet har bemærket følgende til bestemmelsen:

Ovenstående betyder, at de sambeskattede selskaber som et minimum skal forpligte sig til at betale deres andel af acontoskatten - såvel ordinær som eventuel frivillig - men der stilles ikke krav om samtidig betaling. Såfremt de sambeskattede selskaber ikke betaler deres respektive andel af acontoskatten til administrationsselskabet senest den 20. marts og 20. november, opstår en fordring som skal forrentes på markedsvilkår fra henholdsvis den 20. marts og 20. november. Herudover skal administrationsselskabet forestå indbetalingen af acontoskatten til SKAT.

Formålet med lovbestemmelsen i L121 er således, at de enkelte selskaber i koncernen løbende betaler deres respektive andel af acontoskatten - ordinær såvel som eventuel frivillig. Af administrative hensyn skal betalingen foregå via administrationsselskabet.

Overskydende skat eller restskat m.v.

Ved indførelsen af national sambeskatning blev følgende nye stk. 2 tilføjet til SEL § 29 B:

"For sambeskattede selskaber beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4. Acontoskat for selskaber der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, indgår fuldt ud i skatteberegningen."

Herudover fremgår det af SEL § 31, stk. 4, 7. pkt.:

"Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat, inkl. restskat, tillæg og renter."

Skatteministeren har bemærket følgende til dette:

Af ovenstående kan udledes, at hvis koncernens indkomstskat overstiger de samlede acontoskattebetalinger, hvorved en restskat samt tillæg udløses, skal de sambeskattede selskaber forpligte sig til at betale deres andel af restskatten og restskattetillægget. Der stilles således ikke krav om, at selve betalingen skal finde sted på dette tidspunkt. Hvis restskatten ikke samtidig betales, opstår en fordring som skal forrentes på markedsvilkår fra den 20. november i året efter det indkomstår, skatten vedrører. Tilsvarende hvis overskydende skat og godtgørelse udløses, vil administrationsselskabet modtage beløbet samt en godtgørelse fra SKAT, som skal tilbageføres til de sambeskattede selskaber, beløbet vedrører. I det omfang beløbet ikke betales, opstår en fordring mod administrationsselskabet som skal forrentes med markedsrenten.

Formålet med lovbestemmelsen i L121 er således, at det enkelte selskab i sambeskatningen skal betale den skat som kan henføres til selskabet, og herudover skal modtage eller betale den godtgørelse eller tillæg som knytter sig til den for meget eller for lidt indbetalte acontoskat. Herudover udtaler Skatteministeren i svaret til FSR, at i tilfælde af, at sambeskatning indebærer en fordel for koncernen, må et selskab gerne stilles bedre end havde det været beskattet som enkeltselskab uden for sambeskatningen.

Skattemæssige underskud - rækkefølgen for udnyttelse af underskud

Ved indførelsen af L121 blev der tilføjet følgende nye stk. 2 til selskabsskattelovens § 31, som regulerer rækkefølgen for opgørelsen af sambeskatningsindkomsten:

"For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber ... Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstperioder. Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er sambeskatningsindkomsten for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår. Underskud i et selskab vedrørende perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i overskud i det pågældende selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes de ældste underskud først."

Rækkefølgen for udnyttelse af underskud i koncernen vil svare til ovenstående. Ifølge den foreslåede model vil et sambeskattet selskabs underskud dog først blive udnyttet inden for underkoncernen, for sikre, at ingen underkoncern stilles dårligere end hvis den blev den beskattet som ved en selvstændig sambeskatning.

Endelig får SKAT den betaling som SKAT skal have uanset rækkefølgen for udnyttelse af skattemæssige underskud i koncernen.

Skattemæssige underskud - fordelingsprincippet ved udnyttelse af underskud

Ved indførelsen af L121 blev der tilføjet følgende nye stk. 6 til selskabsskattelovens § 31, som regulerer fordelingsprincippet ved et sambeskattet selskabs udnyttelse af andet sambeskattet selskabs skattemæssige underskud:

"Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til ... skatteværdien af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling ... Danske selskaber ... hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, eller som udnytter underskud i danske selskaber ..., skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til henholdsvis den betalte indkomstskat og skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren."

Skatteministeriet har hertil bemærket følgende:

"... administrationsselskabet [skal] ved udnyttelse af underskud i danske selskaber ... forpligte sig til betaling af et beløb til underskudsselskabet svarende til skatteværdien (28 pct.) af det udnyttede underskud. Det skal ske senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling ... Eftersom det ikke er administrationsselskabet der har gavn af underskudsudnyttelsen, skal det danske selskab, som udnytter underskud, refundere betalingen over for administrationsselskabet. Disse betalinger har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Det er betalingen af de pågældende beløb der ingen skattemæssige konsekvenser har. Betales beløbet ikke senest på tidspunktet for rettidig skattebetaling ... vil beløbet skulle forrentes på markedsvilkår i overensstemmelse med armslængde princippet. Renterne vil være fradragsberettigede for betaleren og skattepligtige for modtagere," jf. bemærkningerne til § 31, stk. 6 i § 1, nr. 16 i L121.

Udnytter et sambeskattet selskab således et skattemæssigt underskud, skal selskabet refundere skatteværdien heraf til det underskudsgivende selskab, og refusionen skal ske via administrationsselskabet.

Efter koncernens vurdering, følger den foreslåede model ovenstående retningslinjer, blot er der indsat et mellemadministrationsselskab som administrerer godtgørelsen/betalingen af skatteværdien af det udnyttede underskud i dennes underliggende datterselskaber.

Koncernen mener således at have fundet en model for fordeling af indkomstskatter, som ligger inden for rammerne af bestemmelserne i L121, hvorfor det er spørgers opfattelse, at spørgsmålene kan besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

AD spørgsmål 1

Ifølge selskabsskattelovens § 29 A skal selskaber betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret. Denne skat benævnes acontoskat.

Ifølge § 29 A stk. 3 beregnes der ikke ordinær acontoskat for et selskab, der ved den seneste foreliggende skatteansættelse indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, med mindre selskabet er administrationsselskab.

Af § 31, stk. 4 følger, at administrationsselskabet forestår den samlede indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter.

Koncernen har henvist til betænkning af 18. maj 2005 samt svar på spørgsmål til L121 fra FSR i bilag 18, hvorved skatteministeren fremsatte bemærkninger til betaling af acontoskat i sambeskatningskredsen samt hvorledes selskaberne forpligter sig over for hinanden i forbindelse med betaling af acontoskatten, jf. det ovenfor anførte. Svaret vedrørende betalingen af acontoskat er endvidere gentaget i skatteministerens svar på spørgsmål 70 til L121.

Af § 31, stk. 4 og af skatteministerens svar fremgår, at acontoskatten indbetales af administrationsselskabet. Endvidere følger, at hvert enkelt sambeskattet selskab kun hæfter for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Selskaberne skal forpligte sig til at indbetale acontoskatten til administrationsselskabet. Sker dette ikke, opstår der en fordring mellem selskaberne på tidspunktet for rettidig skattebetaling.

Herudover har Skatteministeren i et svar til FSR (jf. SAU alm. del - bilag 74, folketingsår 2005/06, offentliggjort i TfS 2006,173) anført, at en koncern frit kan fastlægge en fordelingsprocedure i en situation, hvor nogle af datterselskaberne har overskydende skat samtidig med, at andre selskaber har restskat. Det er dog et krav, at der foreligger en fast fordelingsprocedure for denne fordel og fordelingsproceduren er gældende for alle selskaber samt at ingen selskaber stilles dårligere som følge af fordelingen, end selskaberne ville være blevet, hvis de blev beskattet som enkeltselskaber uden sambeskatning.

Det er SKATS opfattelse, at det følger af Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg i bilag 18 og svar til FSR i bilag 74, at selskabsskattelovens § 31, stk. 4 ikke forhindrer, at koncernen frit kan indrette sig med etablering af mellemadministrationsselskaber, der skal styre underkoncernernes skatteafregninger i forhold til administrationsselskabet. Der er i den forbindelse henset til ejerforholdene i koncernen.

Det skal bemærkes, at de enkelte datterselskaber (mellemadministrationsselskaberne) og datterdatterselskaber fortsat hæfter for sin andel af indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet indtil der sker betaling til administrationsselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4. Datterdatterselskaberne hæfter således fortsat indtil mellemadministrationsselskaberne har videreoverdraget datterdatterselskabernes betalinger til administrationsselskabet.

SKAT skal dog henlede opmærksomheden på, at der kan opstå forpligtelser, der ikke er uden skattemæssige betydninger for de involverede selskaber, eksempelvis i forholdet mellem datterselskabet og mellemadministrationsselskabet.

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 2

Af § 31, stk. 4 følger endvidere, at hvert enkelt sambeskattet selskab kun hæfter for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Som også anført af spørgeren, er formålet med bestemmelsen, at det enkelte selskab i sambeskatningen skal betale den skat, der kan henføres til selskabet, samt herudover betale den restskat eller modtage den godtgørelse som knytter sig til den for lidt/for meget indbetalte acontoskat.

Det følger dog af § 29 B, stk. 2, at for sambeskattede selskaber beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos administrationsselskabet.

§ 29 B, stk. 2 indebærer, at såfremt blot ét selskab i sambeskatningen har overskydende skat, vil den overskydende skat betyde en fordel for koncernen i beregning af restskattetillæg/rentegodtgørelse.

Som anført af spørgeren har skatteministeren i svaret til FSR i bilag 74, anført, at koncernen, efter skatteministeriets opfattelse, frit kan fastlægge en fordelingsprocedure for denne fordel forudsat fordelingen er fast og gældende for alle selskaber samt fordelingen ikke indebærer, at et selskab stilles dårligere end hvis det var et enkeltselskab uden for sambeskatningen.

SKAT finder, at den af koncernen opstillede model, beskriver en procedure, der ligger fast for alle selskaber, og ikke stiller et selskab ringere end var dette beskattet uden for sambeskatningen.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares bekræftende.

Ad Spørgsmål 3

Fordeling af underskud i en sambeskatningskreds fremgår af § 31, stk. 2. Heraf følger, at såfremt sambeskatningsindkomsten for et indkomstår er negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt, mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det pågældende selskab til modregning i efterfølgende indkomstår.

Af § 31, stk. 6 følger endvidere, at ved udnyttelse af underskud i danske selskaber skal administrationsselskabet forpligte sig til at betale et beløb svarende til skatteværdien af det udnyttede underskud til underskudsselskabet.

Et selskab, der udnytter underskud i andre sambeskattede selskaber, skal derfor forpligte sig til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen til administrationsselskabet.

Koncernen har opstillet en model, hvorefter et selskabs underskud først bliver udnyttet inden for underkoncernen for at sikre, at ingen underkoncern derved stilles dårligere end hvis underkoncernen blev beskattet som en selvstændig sambeskatning.

Når anvendelsen af et underskud først benyttes i den underkoncern, hvor det underskudsgivende selskab hører under, betyder dette en forringelse i forhold til den situation, hvor der sker fuld fordeling mellem alle selskaber. Det skal dog understreges, at intet selskab stilles ringere end selskabet ville være blevet, hvis det blev beskattet som et enkeltselskab uden sambeskatning.

Fordelingen af underskud er imidlertid bestemt i § 31, stk. 2. Det er derfor SKATs opfattelse at uanset, at intet selskab stilles ringere, end var dette beskattet som et selskab uden sambeskatning, er der ikke hjemmel til at underskud først fordeles inden for en underkoncern.

Efter SKATs opfattelse skal fordelingen foretages i overensstemmelse med § 31, stk. 2, der beskriver fuld fordeling mellem alle selskaber.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares benægtende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.