Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - privatforbrug - reparation og salg af biler

Skønsmæssig forhøjelse stadfæstet, idet det måtte lægges til grund, at virksomhed med autoværksted ikke var ophørt trods skatteyderens påstand herom. Landsskatterettens vurdering af bevisbyrdeforholdene blev dermed tilsidesat

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Henrichsen)

mod

A
(advokat Torben Møller).

Afsagt af landsdommerne

Lisbeth Parbo, Sigrid Ballund og Mogens Hemsen (kst.)

Den 27. oktober 1999 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

".....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Det fremgår af sagen, at klageren i perioden 1. januar 1990 til 31. december 1994 har drevet virksomheden H1, der beskæftigede sig med autoreparationer og handel med biler. Han har i de påklagede år modtaget arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge med i alt 125 t.kr. i 1995, 138 t.kr. i 1996 og 135 t.kr. i 1997. Han har ikke selvangivet indkomster herudover.

Det fremgår videre, at klageren med virkning fra 1. november 1994 lejede lokaler på X-vej 100, ..... for en årlig leje på 24.000 kr. Lejemålet omfattede ca. 250 m2 og var indrettet med et stort værkstedslokale og to mindre lokaler. Klageren benyttede lokalerne til opbevaring af autolift og værktøj fra den tidligere virksomhed, samt enkelte biler.

Lejemålet var afbrudt i perioden 1. maj 1996 til 1. maj 1997. Lokalerne var dog ikke udlejet til andre, og klageren benyttede også i denne periode lokalerne til opbevaring m.v.

Klageren blev i forsommeren 1997 separeret fra sin hustru, og har herefter tillige benyttet lejemålet til beboelse.

Klageren har i perioden maj 1993 til maj 1998 haft et sæt prøvenummerplader fast til rådighed.

Klageren har den 3. januar 1998 anmeldt til politiet, at der er stjålet værktøj og penge fra lokalerne for i alt 75.000 kr.

De stedlige skattemyndigheder har ved kontrolbesøg i marts 1998 konstateret,

Ved et efterfølgende kontrolbesøg var der tre biler og en campingvogn på værkstedet, og der var parkeret yderligere fem biler udenfor. Nogle af bilerne samt campingvognen var indregistreret i klagerens navn.

De stedlige skattemyndigheder har fundet følgende bilag hos klageren:

De stedlige skattemyndigheder har i forbindelse med kontrolaktionen bl.a. noteret, at klageren har anerkendt underskriften på den under g) nævnte faktura som sin egen.

Klageren har ifølge kontroloplysninger på grundlag af Motorregisteret købt og solgt følgende biler m.v.:

Klagerens hustru har tilsvarende købt og solgt følgende biler m.v., idet køb i 1998 ikke er medtaget på grund af separationen:

Klageren har forklaret, at han i overensstemmelse med regnskaber og selvangivelser ophørte med at drive virksomhed ved udgangen af 1994, da han på grund af sygdom ikke var i stand til at videreføre virksomheden. Han håbede dog på at kunne genoptage virksomheden, når sygdommen var overstået, og lejede derfor de omhandlede lokaler til opbevaring af udstyr m.v. og med henblik på at starte virksomhed derfra, når han var rask nok til det.

Efter nogen tid måtte han dog opgive at genoptage virksomheden, og opsagde derfor lejemålet. Han fik dog lov til at lade sine ting stå indtil videre. Da han året efter fik uoverensstemmelser med sin hustru, og senere blev separeret, genoptog han lejemålet med henblik på ophold/beboelse. Han har lejlighedsvis udlånt værksted og udstyr til venner og bekendte.

Han har fremlagt en erklæring fra udlejer, hvoraf bl.a. fremgår: "I perioden hvor A har været sygemeldt har der været meget lidt aktivitet og i lange perioder slet ingen aktivitet i den lejede bygning. De aktiviteter, der har været bærer præg af hobby-aktiviteter. Jeg har selv boet i stuehuset og udført landbrugsaktiviteter fra ejendommen - så det er ud fra mine daglige iagttagelser, at jeg kan oplyse ovennævnte."

Han har til de ved kontrolaktionen fundne bilag forklaret:

1. Han kendte intet til fakturaen og formoder, at den er efterladt af en, der har lånt værkstedet.
2. Han har udelukkende hjulpet SS med at få nogle papirer igennem den polske ambassade i forbindelse med en jagttur i 1997.
3. Han opsagde sit Sonofon-abonnement på grund af chikane, hvilket intet har med virksomhed at gøre.
4. Som a). Han påpeger i øvrigt, at der er tale om et tilbud og ikke et egentligt salg af reservedele.
5. Han har ikke købt den omtalte Hi-Lux. Underskriften er sandsynligvis en KH.
6. Han påtænkte at købe Mercedes'en til privat brug, men papirerne kom aldrig i orden, og bilen er aldrig betalt, men henstår dog fortsat hos ham,
7. Som a). Han bestrider at have oplyst, at underskriften på fakturaen var hans.
8. Der er tale om et privat indkøb, der har fundet sted inden virksomheden ophørte.
9. Der er tale om et udateret notat som sandsynligvis stammer fra tiden før virksomhedens ophør ultimo 1994.
10. Der er tale om udaterede notater som stammer fra tiden før virksomhedens ophør ultimo 1994.

Han har til biloplysningerne forklaret,

Han har oplyst, at el-forbruget i lejemålet udgjorde ca. 1.200 kWh i 1996 og 1.400 kWh i 1997 inkl. opvarmning, hvilket efter hans opfattelse viser, at der ikke kan have været drevet erhvervsmæssig virksomhed i lejemålet.

Han har særligt fremhævet, at han på grund af sygdom ikke har været i stand til arbejde, og har fremlagt materiale fra egen læge om sygdomsforløbet.

De stedlige skattemyndigheder har på baggrund af klagerens og hans hustrus selvangivne indkomst- og formueforhold opgjort husstandens privatforbrug til 144.706 kr. i 1995, 48.121 kr. i 1996 og 83.382 kr. i 1997.

Skatteankenævnet har ved sin kendelse fundet, at klageren har drevet selvstændig virksomhed med autoreparation og handel med biler, samt udleje af værksted.

Nævnet har herved henset til

Skatteankenævnet har fundet, at indkomsten ved virksomheden i mangel af et fyldestgørende regnskab må ansættes skønsmæssigt med udgangspunkt i privatforbruget. Nævnet har herefter ansat overskuddet til 20.000 kr. i 1995, 100.000 kr. i 1996 og 60.000 kr. i 1997, således at privatforbruget i alt har udgjort 164.706 kr., 158.121 kr. og 143.382 kr.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten påstået de skønsmæssige forhøjelser nedsat til 0.

Han har herved gjort gældende, at det i overensstemmelse med klagerens forklaring må lægges til grund, at klageren ikke har drevet selvstændig virksomhed, hvorfor der ikke er grundlag for de foretagne forhøjelser.

Han har anført, at lejemålet oprindeligt var begrundet i klagerens naturlige ønske om at genstarte virksomheden så snart helbredet tillod det. Klageren opsagde lejemålet da det viste sig urealistisk at genoptage virksomheden, og overtog det på ny udelukkende med henblik på ophold som følge af uoverensstemmelserne med hans hustru.

Han har anført, at klageren efter bedste evne har redegjort for de fundne bilag og sine bilhandler, og at der reelt ikke er noget der dokumenterer eller sandsynliggør, at klageren har drevet virksomhed som antaget af de stedlige skattemyndigheder.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten må være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klageren i de omhandlede indkomstår har rådet over de fornødne faciliteter i form af lokaler, værktøj og prøveplader til at drive virksomhed som antaget af de stedlige skattemyndigheder.

Landsskatteretten må imidlertid lægge til grund, at de stedlige skattemyndigheder ikke har påvist konkrete kunder, leverandører, betalinger til eller fra virksomheden eller lignende, der dokumenterer eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at klageren har udnyttet muligheden for at drive virksomhed.

Landsskatteretten må på denne baggrund nære betænkelighed ved at tilsidesætte klagerens forklaringer.

Idet Landsskatteretten således ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klageren i de omhandlede indkomstår har drevet selvstændig virksomhed, ændres de påklagede ansættelser derfor i overensstemmelse med advokatens påstand.

Herefter bestemmes

Under denne sag, der er anlagt den 27. januar 2000, har sagsøgeren, Skatteministeriet, principalt påstået sagsøgte, A, tilpligtet at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 således som ansat ved Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 1999 skal forhøjes med henholdsvis 20.000 kr., 100.000 kr. og 60.000 kr.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgtes skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Der er meddelt sagsøgte fri proces under sagen. Der er ikke retshjælpsdækning.

Det er oplyst for landsretten, at købsdatoerne anført i den i landsskatteretskendelsen gengivne oversigt over købte og solgte biler er udtryk for de datoer, hvor køretøjet er indregistreret i sagsøgtes navn.

Af årsregnskabet for 1994 for den af sagsøgte dengang drevne virksomhed H1 fremgår, at der ved årets udgang ikke fandtes aktiver, hverken i form af anlægsaktiver eller omsætningsaktiver, herunder likvide beholdninger. Af noterne til regnskabet fremgår, at en personvogn er overført til privat for et beløb på 46.000 kr., at en varevogn er overført til privat for 5.000 kr, og at lager og værktøj er overført til privat for et beløb på 4.000 kr. Endvidere fremgår det, at der i året har været en udgift til husleje på 100 kr. og til el, vand og gas på 502 kr.

Af en skrivelse af 25. marts 1996 fra sagsøgtes revisor, KK, til Kommunen fremgår om driftsmidlerne følgende:

"....

Driftsmidler

Kopi af kontoudtog med dokumentation for væsentlig beløb vedlægges.

Med hensyn til salg af driftsmidler, kan jeg oplyse, at firmaet har været udsat for indbrud, som er meldt til politiet. Her blev alle væsentlig driftsmidler stjålet inklusive købte migatronic. Der var derfor intet af værdi ved firmaets ophør og tyveriet var ikke dækket af forsikringen.

...."

Med skrivelsen fulgte kopi af en faktura dateret den 4. februar 1994 fra .... Auto-Dele, hvoraf fremgår, at H1 v/sagsøgte havde købt et Migatronic 180 U/P/S svejseapparat for 5.990 kr. plus moms samt noget tilbehør, alt til en samlet pris på 6.740 kr. plus moms. Af det nævnte kontoudtog fra H1s bogholderi dateret 11. september 1995 fremgår under datoen den 4. februar 1994 tillige en nyanskaffelse med det anførte beløb.

Der er fremlagt en bopælsattest for sagsøgte, hvoraf ses, at han har været tilmeldt på adressen X-vej 100 i perioden 1. maj til 12. november 1997.

Som nævnt i landsskatterettens kendelse anmeldte sagsøgte i januar 1998 et tyveri fra lokalerne på X-vej 100. Af den kosteropgørelse, sagsøgte sendte til politiet, fremgår, at følgende genstande var blevet stjålet:

..."

Udover de nævnte effekter blev der ifølge opgørelsen stjålet et kontant beløb på ca. 8.000 kr.

Kommunen traf den 17. juni 1998 afgørelse om, at sagsøgte skulle tilbagebetale dagpenge modtaget i perioden fra 4. juni 1996 til 26. april 1998. Denne afgørelse blev den 26. marts 1999 stadfæstet af Den Sociale Ankestyrelse, idet Ankestyrelsens dagpengeudvalg på baggrund af Told og Skats undersøgelser fandt det godtgjort, at sagsøgte i den nævnte periode havde drevet selvstændig virksomhed og dermed ikke havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Kommunen indgav i maj 1999 politianmeldelse mod sagsøgte for socialbedrageri, men trak i november 1999 anmeldelsen tilbage. Politimesteren i ..... meddelte herefter ved skrivelse af 25. november 1999 Kommunen, at han havde besluttet at opgive påtale mod sagsøgte for bedrageri. Det er oplyst, at kommunen herefter har frafaldet tilbagebetalingskravet mod sagsøgte.

Ved afgørelse af 29. oktober 1999 tilkendte Kommunen sagsøgte forhøjet almindelig førtidspension begrundet i hans ryglidelse. Sagsøgte modtager fortsat pension.

Der er i sagen fremlagt en række privatforbrugsopgørelser. Der er forud for domsforhandlingen opnået enighed mellem parterne om disse, bortset fra at der er uenighed om, hvorvidt udbetalt overskydende skat på 32.301 kr., som blev hævet den 21. december 1995, skal medregnes til privatforbruget i 1995 eller 1996. Endvidere er der ikke enighed om, hvorvidt sagsøgtes ægtefælle skal indgå i beregningen af privatforbruget for 1997 og i givet fald med hvilken andel. Det er oplyst, at sagsøgte flyttede fra ægtefællernes fælles bolig den 1. maj 1997. Privatforbrugsopgørelserne er i et støttebilag sammenfattet således:

Det af sagsøgeren beregnede privatforbrug:

"

Det af sagsøgte beregnede privatforbrug:

1 Excl. ægtefælle
2 Incl. ægtefælle hele 1997"

Der er i sagen fremlagt dokumenter, som viser at PI, ....., i 1999 fik forhøjet sin skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 med 31.920 kr. som følge af fortjeneste ved bl.a. handel med biler, der ikke havde været opgivet til skattevæsenet. Det drejede sig om i alt 5 biler.

Ud over den i landsskatteretskendelsen gengivne erklæring fra udlejeren af lokalerne på X-vej 100, MS, er der for landsretten fremlagt en yderligere erklæring dateret den 10. juni 2000 med følgende ordlyd:

"På foranledning af A kan det oplyses, at jeg aldrig har mødt PI ..... på ejendommen X-vej 100, .... ...... Jeg er ejer af ejendommen og har boet der indtil 01.03.99. Flere gange daglig er jeg kommet rundt på ejendommen for at tale med mine lejere - herunder bl.a. A.

MS."

Det er oplyst, at MS senere er afgået ved døden.

Forklaringer

Sagsøgte har forklaret, at han kom til Danmark i 1981. Han er uddannet mekaniker i Polen. Efter at have været ansat et par steder begyndte han i 1990 egen virksomhed med eksport af vaskepulver og hårshampoo til Polen og import af europaller til Danmark. I 1992 fik han værksted på X-vej hos F2. Han foretog småreparationer på biler og købte og solgte biler i fællesskab med en anden. Derefter flyttede han i 1993 til X-vej 98 hos en produkthandler. Han havde alene udstilling af biler der. Herefter lejede han lokalerne hos MS omkring april 1994. Han ville fortsætte arbejdet med at klargøre biler til salg. Han havde imidlertid en meget ringe indtægt som følge af sygdom og besluttede derfor i december 1994 efter råd af sin revisor at stoppe. Han opsagde ikke lejemålet, fordi han håbede at komme i gang igen, når han var blevet rask. I den periode, hvori han derefter fik dagpenge, var han på nogle kurser, men ikke i arbejde. Han begyndte endvidere at gå til kiropraktor med sin ryglidelse. I 1996 blev han sygemeldt med udbetaling af sygedagpenge fra juni 1996. Han opsagde lejemålet på X-vej 100, fordi han ikke havde penge til huslejen. Han opbevarede dog nogle ting på stedet mod betaling af 500 kr. månedligt til udlejeren. Der stod bl.a. gamle, brugte reservedele, et svejseværk, opretterværktøj og en lift. Der lå også mange brugte dæk, som imidlertid ikke tilhørte ham. Der stod i forvejen nogle gamle ting i lokalet. Mens han var arbejdsløs, fik han tiden til at gå med lystfiskeri, bl.a. sammen med SO. Sidstnævnte havde en lift stående i sagsøgtes lokale tillige med noget værktøj og reparerede sin families biler på værkstedet. Sagsøgte boede da fortsat på ...vej, men kom på X-vej, bl.a. for at tale med nogle polakker, der af MS havde fået lov til at skille lastbiler ad udenfor. Ud over sagsøgte var der på X-vej 100 3 andre lejere, der foretog bilreparationer. Han havde kun een elmåler i sit lokale. I 1997 krævede MS, at han fjernede sine ting eller betalte ham en højere leje. Han lejede derefter fra den 1. maj 1997 alene de 2 små lokaler ved siden af værkstedet. Han fik tillige lov til at disponere over et hjørne i værkstedet. Han betalte fortsat en månedlig leje på 500 kr. MS benyttede det store lokale til landbrugsmaskiner. På værkstedet stod en Ford Consul tilhørende JT. Han havde selv bl.a. en gammel Mercedes stående. Der stod også gamle biler samt nogle gamle campingvogne udenfor. Da han stoppede i 1994, havde han 3 biler, en Ford Econovan, en Toyota Corolla og en VA 2000, samt en del skrotbiler stående. De 3 førnævnte biler kunne ikke sælges, men Corollaen indgik i en handel, som hans tidligere kone foretog vedrørende en Audi 4. I 1995 afmeldte han Econovanen. Han købte derefter Mitsubishi Pajeroen til privat brug, men byttede den til en Ford Transit. Denne bil står der fortsat og er intet værd. En VA 2000 A (trailer) blev købt i august 1994. Den er nu solgt. Den anden trailer er blevet skrottet. Hans tidligere kone købte herudover en Corolla. Han havde prøveplader liggende frem til 1998 og brugte dem på sin egen bil, idet det var billigere end at indregistrere bilen. Da han blev separeret, flyttede han ud i værkstedet. Han havde dog en formel adresse på ....vej.

Sagsøgte har om de under kontrolbesøgene forefundne bilag forklaret, at han intet kender til bilag 3, fakturaen fra ....Auto-Dele. Registreringsattesten har han fået i forbindelse med, at han hjalp SS, der skulle på jagt i Polen.

Det er en af hans bekendte, der på hans initiativ har afmeldt hans mobiltelefon. Han har intet kendskab til fakturaen fra ....-Autodele, hvorpå der er tilføjet "tilbud ikke solgte varer". Salgsnotaen underskrevet af KH har han ikke noget at gøre med. SF har solgt ham Mercedesbilen, men kom aldrig med papirerne. Bilen er nu skrottet. Han har intet kendskab til fakturaen fra F1. Han har købt autotraileren til privat brug. Det er muligvis hans skrift på bilaget, ekstrakten side 128, men han husker det ikke. Det er måske arbejde, han har foretaget i 1994. Han kan ikke huske nærmere om Landroveren, måske er også dette arbejde udført i 1994. Også bilaget, ekstrakten side 130, har han nok skrevet. Han husker ikke i hvilken anledning eller hvornår. Det er en ven, der har hjulpet ham med at udfærdige fortegnelsen over stjålne genstande. Følgende af de i fortegnelsen nævnte effekter var til stede, da han ophørte med forretningen pr. 31. december 1994:

1 stk. Migatronic Co₂ svejser 180 amp, manometer for Co₂, 1 stk. svejseskærm (Hovedskærm), 15 kg svejsetråd, 1 stk. Tridon lynlader 12/24V, 1. stk. 12 T. oprettersæt, 1 stk. 10 kg Co₂ flaske, 20 stk. spændestropper, 1 stk. motortester mrk. Bosch, 1 stk. Co₂ måler, 1 stk. vinkelsliber Mrk. Bosch 125 mm, 1 stk. vinkelsliber Mekita 125 mm, 1 stk. stjernegaffelnøgler sæt Usag og 3 stk. bøger med tekniske data til biler (Jopa).

Det svejseapparat, der blev stjålet, blev købt i 1997 for 1.500 kr. Det er ikke det, der er omtalt i fakturaen af 4. februar 1994 fra .... Auto-Dele. Han fik at vide af den mand, der hjalp ham med at udfylde listen, at han blot skulle skrive nypriser på. Sagsøgte har ændret denne forklaring til, at det svejseapparat, der blev købt i 1994, blev stjålet samme år, men dukkede op igen i 1995. Han var den eneste, der havde nøgle til lokalet i 1998. Tidligere havde også SO en nøgle. Han har udlånt lokalet bl.a. til SO, MS, en polak og NL. Det var nok sidst i 1997, at SO fik lov at anbringe sin lift i sagsøgtes lokale. Han har ikke taget penge herfor, heller ikke for el. I den periode, han ikke fik sygedagpenge, modtog han bistandshjælp. Han har kendt PI siden 1993. PI ønskede sine biler repareret sort, hvilket sagsøgte ikke ville være med til. Han har dog repareret en bil, mens han havde værksted på F2, men PI betalte aldrig regningen. Han kaldte virksomheden på F2 for H2, men brugte også dette navn senere.

PI har forklaret, at han købte de i ekstrakten side 360 nævnte 5 biler, som sagsøgte gjorde klar til syn for ham. Det kostede ca. 3.500 kr. pr. bil. Bilerne blev nok købt og repareret i 1996/97. Han mener, at alle bilerne blev lavet på X-vej 100. Han kom sammen med sagsøgtes kone i den periode, hvor sagsøgte reparerede biler for ham, vistnok i 1997. Han lærte sagsøgtes kone at kende, da hun og sagsøgte flyttede fra ...vej. Han har ikke chikaneret sagsøgte telefonisk, og det er heller ikke ham, der har anmeldt sagsøgte.

SO har forklaret, at han lærte sagsøgte at kende i 1995. Sagsøgte var da syg og arbejdede ikke. Han hjalp heller ikke med reparation af vidnets biler. Vidnet betalte for brug af el i sagsøgtes lokale ved at levere værktøj, enten nyt eller lidt brugt. Det var i 1997, han fik lov at stille sin lift i sagsøgtes lokale. Han gav ca. 10.000 kr. for liften, der blev brugt til familiens biler. Sagsøgte var meget væk ca. et halvt år på grund af sin dårlige ryg. Han har ikke set andre få lavet biler hos sagsøgte. Værkstedet var fyldt med landbrugsmaskiner og gammelt ragelse. Fakturaen fra .... Auto-Dele - bilag 3 - vedrører varer, han har købt. Det samme gælder fakturaen fra F1.

Toldfuldmægtig Torben Madsen har forklaret, at han har skrevet notatet af 23. marts 1998. Han var på kontrolbesøg den 18. marts 1993. De kunne ikke komme ind, men gennem vinduet så de, at der var 2 lifte derinde, begge med biler på. Den ene var en hvid Lada, den anden en Ford Sierra, som tilhørte SOs søn. Den 23. marts traf de sagsøgte og konstaterede, at bilerne på liftene var væk. På den ene stod en anden bil, en Ford Consul. Det flød med døre, dæk og reservedele overalt. I det beboede værelse var der fax og telefon. På lageret lå nyere reservedele, viskere, kileremme og nogle boremaskiner. Sagsøgte oplyste spontant, at han havde været selvstændigt erhvervsdrivende i 6 år. Vidnet var ikke i tvivl om, at det var et autoværksted i aktivitet, de besøgte. Han har ikke kontaktet ejeren af Consulen og Ladaen JT. De fleste biler, der stod uden for værkstedet, var gamle og formentlig kun egnet til at tage reservedele fra. Sagsøgte oplyste, at nogle tilhørte ham og nogle KE

Skatterevisor Ralf Rasmussen har forklaret, at han har udfærdiget de i sagen fremlagte referatark. På lageret lå der små reservedele, bl.a. kileremme og vinduesviskere, der stadigvæk lå i indpakning. I det andet rum var der beboelse. Der var endvidere i værkstedet reoler med skærme, brugte dæk osv. Der var herudover et værkstedsbord med diverse værktøj på. Af værktøj fandtes hamre, svensknøgler og et svejseapparat. Der stod ikke landbrugsmaskiner i værkstedet de 2 gange, vidnet var på kontrolbesøg. Sagsøgte oplyste selv, at han havde drevet selvstændig virksomhed de sidste 6 år. Under det sidste kontrolbesøg forklarede MS, at han ikke kunne udtale sig om sagsøgtes aktivitetsniveau, da han sjældent kom på den side af bygningen. Vidnet var ikke i tvivl om, at det var et funktionsdygtigt autoværksted i brug, han så. Han undersøgte ikke, hvem det forefundne værktøj tilhørte. Han ringede og fik oplyst el-forbruget. Han opsøgte ikke ejerne af de forefundne biler.

KH har forklaret, at han lærte sagsøgte at kende i 1994/1995, måske 1993. Vidnet havde i 1994 lagerlokale i bygning 6. Ca. et halvt år efter, nok i 1995/96 indrettede han et "gør det selv" værksted i bygning 7 ved siden af sagsøgte. Vidnet ved ikke, hvad sagsøgte lavede i sit lokale. MS stillede ofte sine landbrugsmaskiner i sagsøgtes lokale. Vidnet udlejede sit lokale til andre, der selv kom og reparerede biler. Vidnet var kun på stedet i perioder, bortset fra 1996/97, hvor han nok kom dagligt. I 1996 og 1997 var vidnet sygemeldt. Han mødte en sjælden gang sagsøgte i værkstedet. I 1996/97 gav MS nogle polakker tilladelse til at skille nogle lastbiler ad uden for hallerne. Vidnet havde selv biler stående uden for hallerne og i hal 6. I mellemrummet mellem vidnets og sagsøgtes værksted i hal 7, havde vidnet nogle gamle skrotbiler, gamle skærme og dæk liggende. Fakturaen - ekstrakten side 123 - vedrører en bil, som vidnet har solgt til sagsøgte, nok for et par tusinde kroner. Vidnet har aldrig set PI hos sagsøgte.

AH har forklaret, at han lærte sagsøgte at kende i 1993/94. Sagsøgte og vidnet fiskede sammen. Mens sagsøgte var syg, kørte vidnet ham til behandling i Give. Vidnet vidste, at sagsøgte havde et værksted på F2. Han har ikke kendskab til senere værksteder. Han har aldrig været på X-vej 100. Venskabet med sagsøgte bestod godt et par år. I den periode var de sammen alle ugens hverdage. Sagsøgte talte ikke om, at han solgte eller reparerede biler. Han har ikke hørt, at PI skulle have fået repareret biler hos sagsøgte.

KE har forklaret, at han har kendt sagsøgte i måske 20 år. Vidnet har tidligere drevet produkthandel på X-vej 98 og 100. I 1995 flyttede vidnet til ...... Vidnet har haft en container til gammelt jern stående på X-vej 100. Når der blev stillet skrot, f.eks. biler, hentede vidnet dette. Det skete mellem en gang ugentligt og en gang månedligt. Han og sagsøgte mødtes ofte på cafeteria, men ikke privat i årene 1994-96. Sagsøgte afslog at reparere vidnets lastbil som følge af sygdom engang i 1995-1997. Vidnet har ikke haft produkthandel på X-vej 100, mens sagsøgte havde lokaler derude. Vidnet mødtes med sagsøgte på X-vej 100 måske 10 gange årligt.

KA har forklaret, at han har kendt sagsøgte siden 1990. Sagsøgte har een gang repareret vidnets bil. Det var, mens sagsøgte havde værksted på F2. De besøgte også hinanden privat. Omkring 1995-96 fortalte sagsøgte, at han var syg. Han havde dårlig ryg og humpede lidt rundt med stiv ryg. Vidnet har været på X-vej 100 en eller to gange for at hente fisk. Vidnet tror ikke, at sagsøgte arbejdede i 1995/96. Han mødte ham i dagtimerne, og sagsøgte var iført almindeligt tøj og ikke arbejdstøj. På X-vej 100 stod der mange gamle biler udenfor, men ikke indenfor, hvor der derimod var mange landbrugsmaskiner.

Registreret revisor KK har forklaret, at han blev revisor for sagsøgte i 1994. Han har kun lavet afsluttende regnskab for sagsøgte og i forbindelse hermed hjulpet sagsøgte med afmeldingen af firmaet. De under passiver anførte biler og lager/værktøj er overført til sagsøgte privat.

De i noter til årsregnskabet 1994 under punkt 7 nævnte afskrivninger vedrører de driftsmidler, som blev overført til sagsøgte privat. Tallene stammer fra bogføringen og fra drøftelser med sagsøgte om, hvad han tog med privat. Sagsøgte lukkede virksomheden, fordi han ikke kunne leve af den. Der var heller ikke udsigt til, at virksomheden kunne komme til at give overskud. Han kan ikke huske, om sagsøgte var syg på det tidspunkt. De driftsmidler, der er nævnt i bilagene til hans skrivelse af 25. marts 1996, omfatter, hvad der er købt op til afslutningen af regnskabsåret. Der kunne godt derudover være mere end 5 år gamle driftsmidler, der var uden værdi. Efter vidnets opfattelse ville en fornuftig beregning af privatforbruget være at lave en fælles beregning for de 3 år. Det giver 9.500 kr. pr. måned i privatforbrug for 2 personer, hvilket er et meget fornuftigt privatforbrug.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at der i sagen er påvist en række omstændigheder, der skaber en klar formodning for, at sagsøgte også i årene 1995, 1996 og 1997 drev selvstændig virksomhed. Sagsøgte har herefter bevisbyrden for, at dette ikke var tilfældet, og denne bevisbyrde har sagsøgte på ingen måde løftet. Sagsøgte lejede lokalerne i november 1994, altså kort tid forud for virksomhedens angivelige ophør. Han har siden afholdt betydelige udgifter til husleje, hvilket virker påfaldende, såfremt han, der hævder kun at have haft indtægter i form af dagpenge, ikke anvendte lokalerne erhvervsmæssigt. Ved kontrolbesøget fremstod lokalerne da også som et typisk autoværksted med lager af reservedele, værktøj og biler. Vidnet SOs forklaring om, at han ejede den ene lift og betalte for strømforbrug med værktøj, må tilsidesættes, ikke mindst på baggrund af forklaringen om, at SO ikke så sagsøgte i lokalerne det sidste halve år forud for kontrolbesøget, hvor sagsøgte ellers efter egen forklaring boede på adressen. Sagsøgtes forklaring om mængden af driftsmidler og tyverierne heraf er usammenhængende og kan ikke lægges til grund. Det må antages, at sagsøgte i tiden efter 1994 har anskaffet betydelige mængder værktøj, og det har formodningen for sig, al værktøjet har været beregnet til erhvervsmæssigt brug. De fundne bilag tyder også klart på, at der var tale om en igangværende virksomhed. Det virker ikke sandsynligt, at bilagene tilhørte andre end sagsøgte, og den gentagne brug af navnet H2 taler klart for sagsøgerens synspunkt. Handlerne med biler peger i samme retning, og det forekommer usandsynligt, at sagsøgte skulle beholde en trailer til transport af biler og lade denne indregistrere i 1995, såfremt han ikke drev erhvervsvirksomhed. Det samme gælder opretholdelsen af faste prøveplader, som koster ikke under 3000 kr. om året. MSs erklæringer er i modstrid med, hvad han oplyste under kontrolbesøget og må tilsidesættes. Forklaringerne, der er afgivet af vidnerne AH, KE og KA er uden betydning, idet de på ingen måde udelukker, at sagsøgte drev virksomhed. Derimod må der lægges afgørende vægt på vidnet PIs forklaring om, at han fik repareret biler hos sagsøgte i den relevante periode, og det er uden betydning, at PI ikke kunne tidsfæste det helt præcist. Heller ikke oplysningerne om sagsøgtes helbred taler mod sagsøgers standpunkt, idet sagsøgte fortsat havde en betydelig erhvervsevne tilbage. Det er uden betydning for denne sag, at kommunen opgav kravet om tilbagebetaling af dagpenge, og at der ikke blev rejst bedrageritiltale mod sagsøgte. Det gøres endvidere gældende, at det udøvede skøn har været rimeligt. De privatforbrugsopgørelser, som sagsøgeren har udarbejdet, er korrekte. En skønsmæssig ansættelse er ikke betinget af et usædvanlig lavt privatforbrug. Det gøres gældende, at såfremt landsretten mener, at skønnet må tilsidesættes, skal sagen efter fast praksis hjemvises til fornyet behandling af de administrative myndigheder.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at bevisbyrden for, at der blev drevet virksomhed efter 1994, i det hele påhviler sagsøgeren. Der er ikke ført et sådant bevis. Sagsøgtes virksomhed var ikke rentabel og måtte derfor opgives. Sagsøgtes helbred medførte også, at han ikke kunne fortsætte, og han modtager nu førtidspension af denne grund. Sagsøgte har afgivet en troværdig og sammenhængende forklaring om ophøret og baggrunden herfor og om grunden til, at han beholdt lokalerne. Sagsøgte havde et håb om en bedring, således at virksomheden kunne genoptages. Endvidere har han benyttet lokalerne til privat beboelse. Det bestrides, at lokalerne har fremtrådt som et igangværende autoværksted. Der var utroligt rodet, og MSs landbrugsredskaber stod der også. De biler, der var på liftene, tilhørte andre, ligesom SO ejede den ene lift og benyttede lokalerne. De fundne bilag dokumenterer intet, nogle stammer formentlig fra tiden før ophøret, andre tilhører andre, herunder vidnet SO. Brugen af navnet H2 viser intet, det skyldes blot sagsøgtes noget fremmedartede navn, som kan være vanskeligt for andre at forstå og stave. Autotraileren benyttedes privat, og det samme gjorde prøvepladerne. Antallet af bilhandler er på ingen måde usædvanligt og viser intet. Der er heller intet usædvanligt i, at sagsøgte som privatperson med interesse for biler ejede værktøj. De priser, der er angivet i forbindelse med tyveriet i 1998, er nypriser, ikke genstandenes reelle værdier. Det beskedne elforbrug viser klart, at der ikke har været drevet virksomhed. Vidnet PIs forklaring er ikke troværdig, og han kunne ikke med sikkerhed tidsfæste reparationerne, som kan have fundet sted inden virksomhedsophøret i 1994. De afgivne vidneforklaringer viser, at sagsøgte umuligt kunne have drevet autoværksted i årene efter 1994. For så vidt angår privatforbrugsopgørelserne må det stå klart, at den tilbagebetalte skat først er forbrugt i 1996, og at der ikke kan eller skal ske en opdeling mellem sagsøgte og dennes tidligere ægtefælle i 1997. Der har været et rigeligt stort beløb til privatforbrug for to mennesker uden de foretagne forhøjelser.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgte, der i årene 1995, 1996 og 1997 har opgivet kun at have haft indtægter i form af dagpenge, har i disse år afholdt ikke ubetydelige udgifter til opretholdelse af de lejede lokaler og prøveplader, ligesom han har ladet en trailer til brug for transport af biler indregistrere i denne periode. Han har - selv om det i 1996 oplystes over for skattevæsenet, at alle væsentlige driftsmidler var blevet stjålet forud for den 31. december 1994 -endvidere rådet over en betydelig mængde værktøj frem til tyveriet i januar 1998.

Sagsøgte har således haft de fornødne faciliteter til at drive autoværksted og har ikke givet en overbevisende forklaring på, hvorfor han i en situation med en beskeden indkomst har afholdt de nævnte udgifter, og hvorfor han på trods af det tidligere oplyste rådede over betydelige mængder værktøj.

En række øvrige oplysninger, herunder om de lejede lokalers indretning og de her tilstedeværende biler, de fundne reservedele, hvoraf en del var af nyere dato og henlå i ubrudt emballage, brugen af navnet H2 og vidnet PIs forklaring om udførte reparationer, godtgør, at sagsøgte ikke blot havde muligheden for at drive erhvervsvirksomhed, men også udnyttede denne mulighed. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Kommunen valgte at frafalde kravet om tilbagebetaling af de modtagne dagpenge, og at Politimesteren i ..... opgav påtale for socialbedrageri mod sagsøgte.

Herefter, og da der ikke på baggrund af de fremlagte privatforbrugsopgørelser eller bevisførelsen i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, tages sagsøgerens principale påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, A, skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 således som ansat ved Landsskatterettens kendelse af 27. oktober 1999 skal forhøjes med henholdsvis 20.000 kr., 100.000 kr. og 60.000 kr.

I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage til sagsøgeren betale 25.000 kr.