Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-11-2006
Offentliggjort:02-01-2007
SKM-nr:SKM2007.5.SKAT
Journalnr.:06-167575
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Aktieombytning - Intentia International AB med Lawson Software Inc.

Tilladelse meddelt til skattefri ombytning af aktier i Intentia International AB med aktier i Lawson Software Inc.


SKAT, Store Selskaber - Service, har efter en samlet konkret vurdering, imødekommet en anmodning om tilladelse til at aktier i Intentia International AB skattefrit kan ombyttes til aktier i Lawson Software Inc. og efter omstændighederne uden særlige vilkår.

Ved tilladelsen er der lagt vægt på, at såvel det erhvervende som det erhvervede selskab må anses for selskaber som svarer til danske aktieselskaber, at aktionærerne i Intentia International AB som vederlag for deres aktier, har modtaget nyudstedte aktier af samme type i Lawson Software Inc. samt at Lawson Software Inc. i forbindelse med fusionen har erhvervet ca. 99 % af aktierne i Intentia International AB.

Da såvel det erhvervende selskab, Lawson Software Inc., som det erhvervede selskab, Intentia International AB, er internationale selskaber, noterede på henholdsvis Nasdaq og Stockholms børs, er den danske aktionærkreds ikke umiddelbart kendt, hvorfor nærværende meddelelse bliver offentliggjort.

Afgørelsen er fakultativ for så vidt angår den skattefri aktieombytning jf. ABL § 36. SKAT har ikke ved afgørelsen taget stilling til hvorledes der skattemæssigt skal forholdes vedrørende et eventuelt vederlag, der oppebæres for salg af overskydende aktieandele, idet dette spørgsmål henhører under ligningen.