Dokumentets metadata

Selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7 kunne ikke anvendes i forbindelse med overdragelsen af et el-producerende kraftvarmeværk til et fjernvarmeværk

Et fjernvarmeværk der hidtil alene havde leveret varme og dermed været skattefri jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, købte et el-producerende kraftvarmeværk og blev dermed skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e. Skatterådet fandt at selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7, var en overgangsbestemmelse, der ikke kunne finde anvendelse under disse omstændigheder, men at fjernvarmeværket skulle opgøre deres aktiver og passiver efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5 D.

Vil A Fjernvarme A.m.b.a. kunne anvende selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7 ved overgang fra skattefri virksomhed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 til skattepligtig virksomhed efter § 1, stk. 1, nr. 2 e pr. 1. januar 2006?

Svar

Spørgsmålet besvares med et "nej".

Repræsentanten har oplyst, at A Fjernvarme A.m.b.a. blev etableret i 1997/98 som et "barmarksværk".

Driften omfattede levering af fjernvarme til forbrugere i lokalområdet.

Fjernvarmeværket købte energien fra et af B-elselskab ejet kraftvarmeværk, der blev etableret samtidig med etableringen af A Fjernvarme A.m.b.a. Kraftvarmeværket har siden etableringen været omfattet af § 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999, og dermed defineret som et decentralt kraftvarmeværk. Repræsentanten har oplyst at kraftvarmeværket også i fremtiden vil være omfattet af § 5 med A Fjernvarme A.m.b.a. som ejer af værket.

Der er indgået aftale med B-elselskab om A Fjernvarme A.m.b.a's overtagelse af kraftvarmeværket pr. 1. januar 2006.

Repræsentanten har oplyst, at det er bestyrelsens opfattelse, at kraftvarmeværket er omfattet af selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7.

Kraftvarmeværket opfylder ifølge bestyrelsen alle intentionerne bag lov nr. 452 af 31. maj 2000, idet selskabet ved overgang til skattepligt per 1. januar 2006 har oparbejdet en meget væsentlig nettogæld, hidrørende fra driften i årene fra 1997/98 og frem til og med 2005.

A Fjernvarme A.m.b.a. er et såkaldt barmarksværk. Værket er ejet af lokale varmeforbrugere som andelshavere.

Ved et "barmarksværk" forstås et anlæg til produktion af varme og kraftvarme, hvor varmen alene leveres til godkendte anlæg til fremføring af varmt vand eller damp, såfremt anlægget er etableret samtidig med etableringen af produktionsanlægget, jf. lov om tilskud til elproduktion § 1a, stk. 3 og bekendtgørelsen om tilskud til elproduktions § 1, stk. 3.

Ved overdragelsesaftale mellem B-elselskab A/S og A Fjernvarmeværk A.m.b.a. fremgår, at B-elselskab A/S overdrager et lokalt kraftvarmeværk med tilhørende kedelcentral til A Fjernvarmeværk A.m.b.a. Videre at det lokale kraftvarmeværk overdrages med tilhørende grund, bygninger, tekniske anlæg mv. Det er således de aktiver mv. kraftvarmeværket består af, der overdrages til fjernvarmeværket.

A Fjernvarme A.m.b.a. har hidtil været undtaget fra beskatning jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, men med A Fjernvarme A.m.b.a.'s erhvervelse af kraftvarmeværket, bliver fjernvarmeværket omfattet af skattepligten i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, fordi det med købet bliver producent af el.

SEL § 35 O, stk. 7 blev indsat ved lov nr. 452 af 31. maj 2000. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget jf. LF 155 1999/1 fremgår, at det samlede lovforslag var en del af en lovreform for elsektoren, hvorefter alle elselskaber blev gjort skattepligtige på linie med aktieselskaber.

For de elselskaber, der blev gjort skattepligtige ved loven, var der i SEL § 35 O indsat en række overgangsbestemmelser, der vedrørte fastsættelsen af indgangsværdier for opgørelsen af skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, bygninger og installationer som elselskaberne ejede forud for tidspunktet for overgang til skattepligt per 1. januar 2000, jf. de specielle bemærkninger til forslaget § 1 nr. 10.

SEL § 35 O, stk. 7 vedrører overgangen til skattepligt for decentrale kraftvarmeværker. Baggrunden for reglen er ifølge LV Selskaber og aktionærer SC.6.3.2.1, at en række decentrale kraftvarmeanlæg ved overgangen til skattepligt har en gældsbyrde, der er større end værdien af deres aktiver. Er kraftvarmeværkets afskrivningsgrundlag ved overgangen til skattepligt mindre end gælden, kan de pågældende værker komme til at betale skat, før gælden er væk.

Af bestemmelsen følger, at decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, derfor enten kan afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, over 20 år fra skattepligtens indtræden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller, såfremt der er optaget indekslån, kan fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget før 1. januar 2000, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Såfremt et anlæg vælger at benytte sig af en af de to ovennævnte muligheder, kan anlægget ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt.

Ifølge det fremsatte lovforslag var bestemmelsen i stk. 7 formuleret således, at kraftvarmeværkerne kunne afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kunne henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999. Datoen blev efterfølgende ved betænkning afgivet af skatteudvalget den 10. maj 2000 ændret til "datoen for overgang til skattepligt".

Ændringen var dog kun en konsekvens af, at man i lovforslaget havde lagt til grund, at alle selskaber havde kalenderårsregnskab, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Loven fik derfor i stedet for virkning for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2000 eller senere.

SEL § 35 O, stk. 7 er således en overgangsbestemmelse, der kun finder anvendelse for de kraftvarmeværker, der blev skattepligtige ved lov nr. 452 af 31. maj 2000. Bestemmelsen kan således ikke anvendes i situationer, hvor der efterfølgende sker køb af anlæg/virksomhed.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et "nej".

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling, idet det præciseres, at fjernvarmeværket, der overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1 nr. 4, til skattepligt efter § 1, stk. 1, nr.2e, skal opgøre deres aktiver og passiver efter bestemmelsen i § 5 D.