Dokumentets metadata

Dispensation i medfør af pensionsbeskatningslovens § 19 E

Opmærksomheden henledes på, at dispensation i medfør af pensionsbeskatningslovens § 19 E for fraflytningsbeskatning efter lovens §§ 19 A-D skal gives, uden der stilles betingelser om fremtidig adfærd. Dispensation for skattekravet kan i øvrigt gives helt eller delvis, forudsat at skatteyderen ikke herved opnår nogen skattemæssig fordel. Hvor efterbeskatningskravet overstiger provenuet ved en senere skatte- eller afgiftsberigtigelse af skattefordelen, kan dispensationen gives på vilkår, at differencen indbetales.

I forbindelse med høringssvar til L37 i år 2000/2001 har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer givet udtryk for at kommunernes dispensationspraksis i medfør af pensionsbeskatningslovens § 19 E, der vedrører fritagelse for fraflytningsbeskatning på pensioner, er svingende.

Betingelserne for at give dispensation er nærmere beskrevet i skatteministeriets cirkulære nr. 237 af 30/12 1987 pkt. 21, samt i ligningsvejledningen 2001, A.C. 1.10.

Told- og skattestyrelsen har i den anledning hørt told- og skatteregionerne, som er endelig klageinstans, om deres erfaringer med kvaliteten af påklagede afslag på dispensation.

Kun ganske få told- og skatteregioner har erfaringer på dette område, idet der stort set ikke har været indgivet nogen klager over kommunernes afgørelser. Foreholdt dette har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer refereret nogle enkelte sager, som Foreningen har fundet problematiske.

Told- og skattestyrelsen skal på denne baggrund henlede kommunernes og regionernes opmærksomhed på, at afgørelse om dispensation skal træffes ud fra de oplysninger af faktisk og retlig karakter, som foreligger på ansøgningstidspunktet. Hvis det på dette tidspunkt eksempelvis må lægges til grund, at skatteyderen er udstationeret eller er udrejst til et land, med hvilket der er aftalt kildestatsbeskatning af pensionsudbetalinger, skal der gives dispensation. Efter styrelsens opfattelse er myndighederne afskåret fra at gøre dispensationen betinget af at visse fremtidige omstændigheder enten indtræder eller ikke indtræder.

Dispensation bør i det hele taget indrømmes, hvor skatteyderen ikke opnår nogen skattemæssig fordel af den forhøjede pensionsindbetaling, der er anledningen til efterbeskatningskravet. Vælger skatteyderen således enten før eller efter fraflytning at ophæve sin ordning helt eller delvis, således at de forhøjede pensionsindbetalinger bliver udbetalt med fradrag af 60% afgift, er der efter styrelsens opfattelse adgang til at give dispensation, idet den skattemæssige fordel ved de forhøjede indbetalinger herved elimineres enten helt eller delvis. Overstiger efterbeskatningskravet det provenue, som fremkommer ved betaling af pensionsafgiften af den forhøjede indbetaling, kan dispensationen eventuelt indrømmes på vilkår, at differencen indbetales.