Dokumentets dato: | 22-10-2002 |
Offentliggjort: | 30-10-2002 |
SKM-nr: | SKM2002.539.LR |
Journalnr.: | 99/02-412-00486 |
Referencer.: | Ligningsloven |
Dokumenttype: | Bindende forhåndsbesked |
Forespørger (F), som er ansat og eneanpartshaver i selskabet ApS,bad om Ligningsrådets svar på, om han skal beskattes efter skemalejereglerne vedtaget af Ligningsrådet, hvis han får stillet en bolig til rådighed af selskabet, og hvis ikke om han da skal beskattes efter en vurdering af boligens reelle og fri markedsværdi.F er ikke omfattet af reglerne om beskatning af hovedaktionærer m.v. jf. ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt.. Derfor fandt Ligningsrådet, at F skal beskattes efter reglerne om beskatning af hovedaktionærer m.v. som var gældende inden indførelsen af ligningslovens § 16, stk. 9, som er boligens reelle og fri markedsværdi.
Spørgsmål
1. Vil forespørger (F) blive beskattet af fri bolig efter de af Ligningsrådet fastsatte værdiansættelser for fribolig ved personalegoder, jf. Ligningslovens § 16, stk. 3, jf. senest Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2001-45, under henvisning til den særlige undtagelsesregel i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., der gælder for ejendomme med bopælspligt?
2. Hvis Ligningsrådet svarer nej til spørgsmål 1, vil værdien af friboligen da kunne sættes efter boligens reelle og fri markedsværdi?
Svar
Ad. spørgsmål 1: Nej. Se nærmere nedenfor under indstilling og begrundelse.
Ad. spørgsmål 2: Ja. Se nærmere nedenfor under indstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
A påtænker at købe ejendommenY. Visse lokaliteter på ejendommen skal anvendes i forbindelse med driften af selskabets erhvervsvirksomhed. Ejendommen stilles samtidig til rådighed som fribolig for F, som skal bebo det oprindelige stuehus.
F er lønmodtager og direktør i A og ejer alle anparter i selskabet.
Selskabet driver specialvirksomhed ved udvikling af software til Z, og i tilknytning til denne hovedaktivitet vil selskabet som biaktivitet tillige udvikle og dyrke det skovareal, der er tilknyttet til den pågældende ejendom.
Ejendommen er matrikuleret og noteret som en landbrugsejendom med bopælspligt.
F vil tage bopæl på ejendommen, og vil dermed opfylde bopælspligten vedrørende helårsboligen på ejendommen.
Ejendommen er beliggende i B. Den er opført i 1897 med ombygninger i henholdsvis 1984 og 1999. Bebyggelsen består af to bygninger. Bygning 1 indeholder beboelse på i alt 303 kvadratmeter, medens bygning 2 indeholder erhvervslokaler på i alt 281 kvadratmeter. Selskabets virksomhed vil blive udført i bygning 2. Jordarealet omfatter ca. 4,5 tdl. blandet løvskov samt et haveanlæg i tilknytning til bygningerne. Ejendommen har et vurderet areal på 25.626 kvadratmeter.
Vurderingsmæssigt pr. 1. januar 2002 har ejendommen en værdi på 2.550.000 kr. med en ejerboligværdi efter vurderingslovens § 33, stk. 5 på 1.453.200 kr. og en grundværdi på 260.600 kr.
Forespørgers opfattelse
Til spørgsmål 1
Det er min opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende al den stund, at det klart og utvetydigt af ordlyden i ligningslovens § 16 stk. 9 sidste pkt. fremgår, at reglerne i § 16, stk. 9 med de skærpede regler for beskatning af fribolig i stk. 9, 2.-11. pkt. ikke finder anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.
Undtagelsesreglen vil i det hele efter sin ordlyd være opfyldt i foreliggende tilfælde, såfremt undertegnede opfylder bopælspligten ved faktisk at bebo ejendommen.
Til spørgsmål 2
Hvis der svares nej til spørgsmål 1, skal det gøres gældende, at der svares ja til spørgsmål 2, idet ligningslovens § 2, stk. 1, med markedsværdiprincippet skal anvendes på alle kontrollerede transaktioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab.
Således vil den konkrete markedsværdi under hensyntagen til ejendommens beliggenhed, efterspørgsel på leje af husrum i dette område, ejendommens stand mv. skulle fastlægge værdien for beskatningen, idet ligningslovens § 2 er en lex specialis regel, der går forud for de skematiske regler og generelle regler, der fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9. Det er et grundlæggende princip for udmåling af skattepligtige værdier efter ligningslovens § 2, at der i disse situationer ikke kan ske en højere beskatning end markedets reelle værdi tilsiger.
Det er et grundlæggende retskildemæssigt princip, at en specialregel går forud for en generel regel, ligesom det er et skatteretligt og forvaltningsretligt grundprincip, at ingen kan beskattes af højere værdier end fordele målt efter faktiske markedsværdier.
Den skatteansættende myndigheds udtalelse
Ligningsmyndighederne i C Kommune har ingen bemærkninger til de faktiske forhold.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1-2:
Ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt. har følgende ordlyd:
"Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen."
F har oplyst, at der hviler en bopælspligt for ejeren på ejendommen, og at han agter at opfylde denne pligt.
Betingelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt. ses derfor opfyldt.F skal derfor beskattes efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 3.
Indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens§ 16, stk. 9, blev indført med vedtagelsen af lovforslag 237 i folketingsåret 1999-2000. Loven blev vedtaget uden bemærkninger til eller debat om diverse ændringsforslag. I betænkningen blev der stillet forslag om, at personer, der f.eks. som følge af landbrugslovens §§ 20-21 havde en bopælspligt, og som opfyldte den, ikke skulle være omfattet af den nye skærpede retstilstand. De skulle beskattes efter de hidtil gældende regler. Det vil sige efter ligningslovens § 16, stk. 3. Ændringen fremgår af bilag 30 til L 237 (ændringsforslag til 2. behandling), under: Til nr. 6.
Det følger af den praksis, der var gældende inden lovens ikrafttræden, at ansatte lønmodtagere kan anvende Ligningsrådets skemasatser ved fastsættelsen af markedslejen, men at hovedaktionærer mv. ikke kan.
Det betyder, at personer der tilhører gruppen, som er omfattet at formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 9, 1. pkt., og som samtidig er omfattet af undtagelsen i stk. 9, sidste pkt., skal beskattes af den objektive markedsleje.
Der indstilles derfor, at der svares nej til spørgsmål 1 og ja til spørgsmål 2, således at F i givet fald vil blive beskattet af den reelle markedsleje af den pågældende bolig.