Dokumentets metadata

Skattefri kompensation for opsigelse af privat lejemål

Skatterådet bekræfter, at kompensation for opsigelse af privat lejemål ikke er skattepligtigt.

Er jeg skattepligtig af den kompensation, som gives for, at jeg opsiger mit private beboelseslejemål?

Svar

Nej.

Spørger er lejer af et boliglejemål på 123 m2. fordelt på 3 værelser. Lejekontrakten er dateret den 26. september 1998.

Udlejer har planlagt en gennemgribende renovering af ejendommen og ønsker i den sammenhæng at kunne disponere over spørgers lejemål. Spørger er derfor af udlejer blevet tilbudt 1.900.000 kr. for at opsige sit lejemål og fraflytte lejligheden.

Da beløbet gives som kompensation for en hurtig fraflytning, forbedringer i lejemålet, lejemålets unikke beliggende og højere udgifter til et nyt lejemål, er det spørgers opfattelse, at beløbet ikke er skattepligtigt.

Den opfattelse har spørger fået bekræftet ved 2 tidligere henvendelser til SKAT, hvor det i begge tilfælde er oplyst, at beløbet ikke er skattepligtigt. I den forbindelse er spørgeren blevet henvist til Ligningsvejledningen afsnit E.I.4.2.2.2 og E.A.1.3.3 . Desuden er der vedlagt kopi af en afgørelse fra Landskatteretten, gengivet i TFS 1986, 136, hvor et lignende spørgsmål var til behandling, og hvor Landsskatteretten fastslog, at et kompensationsbeløb ikke var skattepligtigt.

SKATs indstilling og begrundelse

Det fremgår af SL § 5, stk. 1, litra a, at formueændringer, som skyldes forskydninger i værdien af de formuegenstande, som den skattepligtige ejer, ikke skal henregnes til indkomsten, og som lejer af et boliglejemål, må spørgeren anses for at være ejer af det formuegode, som lejekontrakten udgør.

I Bent Colding og Peter Dyhrs bog "Lov om særlig indkomst m.v." udgivet af Juristforbundets Forlag i 1966 er det under gennemgangen af § 2, stk. 1, nr. 5, bogens p. 113, angivet:

"Uden for bestemmelsens område falder kontrakter om private beboelseslejemål, jf. S.O. 1960.165 og praksis før lov om særlig indkomstskat. RR 1959.443, S.O. 1959.194 antog det modsatte, men er ændret ved 1960-afgørelsen. Dette indebærer, at erstatning for opgivelse af sådanne lejemål ikke er skattepligtig, hverken som almindelig eller særlig indkomst."

De angivne afgørelser fra Skattepolitisk oversigt 1959 og 1960 er ikke begrundede og angiver kun afgørelsernes tekst.

TFS 1986, 136 LSR omhandler en situation, hvor en overlærer, som disponerede over en 2-værelses lejlighed på et kloster, modtog en kompensation for at fraflytte lejemålet. Beløbet omfattede et engangsbeløb på 20.000 kr., som omfattede overlærerens oprindelige indskud på 10.000 kr. og 10.000 kr. til dækning af flytteudgifter. Dertil kom en månedlig ydelse på 4.000 kr., som skulle udbetales til skatteyderen, så længe denne levede.

Både engangsbeløbet og den løbende ydelse var af skattemyndighederne anset for en erstatning, som var skattepligtig iht. statsskattelovens 4, mens skatteyderens repræsentant betegnede engangsbeløbet ".. for en godtgørelse som kompensation for opgivelse af et privat lejemål, og at der ikke var hjemmel til at beskatte en sådan godtgørelse hverken som skattepligtig almindelig indkomst eller som særlig indkomst."

Landsskatteretten var enig med klageren.

I Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.3.3 er det angivet, at erstatninger for opgivelse af privat lejemål ikke er omfattet af statsskattelovens § 4, og at beløbet derfor som udgangspunkt er skattefrit.

Tilsvarende er det i Ligningsvejledningens afsnit E.I.4.2.2.2 angivet, at "Ifølge fast praksis anses kontrakter vedrørende private beboelseslejemål at falde uden for bestemmelsen, da godtgørelsen for opgivelsen eller afståelse af private lejemål er skattefri."

Da aftalen er indgået mellem en lejer og en udlejer, som må formodes at have modsatrettede interesser, må det lægges til grund, at der er tale om en aftale, som er indgået mellem uafhængige parter.

Da forholdet som udgangspunkt må anses for omfattet af SL § 5, stk. 1, litra a, og da der ikke andet sted i skattelovgivningen ses at være konkret hjemmel til beskatning, kan kompensationsbeløbet ikke anses for skattepligtigt. Beløbets størrelse kan ikke ændre denne opfattelse, da der utvivlsomt er tale om et beløb, som er fremkommet efter forhandlinger mellem uafhængige parter.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra afgørelsens dato, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.