Dokumentets metadata

Dobbeltbeskatning - Tyskland - lempelsesmetode - lønindtægt - social sikring

Skatteministeriet blev frifundet i en sag, hvor sagsøgeren, der arbejdede hos G1, gjorde gældende, at hun var berettiget til lempelse efter eksemptionsmetoden. Ved lov nr. 861 af 30. november 1999 blev § 1a, indført i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, hvorefter en lempelse efter eksemptionsmetoden var afhængig af, om skatteyderen betalte sociale bidrag i Tyskland. Det gjorde sagsøgeren ikke, hvorfor hun fik lempet skatten efter creditmetoden. Sagsøgeren fik ikke medhold i, at den nævnte lovændring stred mod artikel 24, stk. 2, litra f, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, eller at den i øvrigt stred mod intern lovgivning i form af en indgået aftale fra 1988 mellem Socialministeriet og Deutsche Verbindungsstelle samt det generelle forbud mod forskelsbehandling i dobbeltbeskatningsoverenskomsten og EF-traktaten.

Parter

A
(advokat Steffen Olsen-Kludt)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Olav D. Larsen og Anne Segato (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 17. maj 2005, drejer sig om, hvorvidt der ved beregningen af den indkomstskat, som sagsøgeren, A, skal betale i Danmark for indkomståret 2001, skal ske lempelse for skat, som A i samme indkomstår har betalt i Tyskland, efter den såkaldte creditmetode eller efter eksemptionsmetoden. Sagen vedrører nærmere det spørgsmål, om den danske stat ensidigt har kunnet ændre anvendelsesområdet for lempelse efter eksemptionsmetoden i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, eller om lovgivningen herom er i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser eller de EU-retlige principper om forbud mod diskriminering.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til ligningsmyndigheden til fornyet behandling efter landsrettens anvisninger.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Den 22. december 2004 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen skyldes, at klageren ved skatteberegningen for indkomståret 2001 er givet lempelse efter creditmetoden for lønindkomst indtjent ved arbejde i Tyskland.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har ved skatteberegningen for indkomståret 2001 givet klageren lempelse efter creditmetoden for lønindkomst på 264.962 kr. indtjent ved arbejde i Tyskland, jf. artikel 24, stk. 2, litra a, jf. artikel 24, stk. 2, litra f og g, jf. artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland, som ændret ved lov nr. 861 af 30. november 1999 om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er dansk statsborger, har bopæl i Danmark på adressen ..., Danmark. Klageren har siden den 1. december 1997 været ansat som hjemmesygeplejerske ved G1, Tyskland, efter de danske regler. Lønindkomsten fra G1 udgjorde 264.962 kr. i indkomståret 2001. Klageren har i Tyskland betalt skat af lønindkomsten med 58.618 kr. Klageren har ikke betalt tyske sociale bidrag.

Det fremgår af blanket E101, som er udstedt af Den sociale Sikringsstyrelse i oktober 1997, at klageren som arbejdstager fra den 1. december 1997 fortsat er omfattet af lovgivningen om social sikring i Danmark under ansættelsen hos G1, i henhold til artikel 17 i EØF-forordning 1408/71.

Det fremgår af Socialministeriets skrivelse af 29. marts 1988 til Sikringsstyrelsen, at der er indgået en aftale efter artikel 17 i EØF-forordning 1408/71 for danske ansatte ved G2, G1 og G3. Aftalen medfører, at personer, som er danske statsborgere, og som fremtidig ansættes på danske vilkår af en af de tre institutioner i Tyskland, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring og fritaget for anvendelse af tysk lovgivning om social sikring.

Herudover har klageren i 2001 modtaget løn på 35.053 kr. fra G4, Danmark. G4 A/S har indberettet beløbet i rubrik 13 på oplysningssedlen som løn m.v., og G4 A/S har i beløbet indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag og ATP-bidrag.

Ved skatteberegningen for indkomståret 2001 er klageren efter creditmetoden givet et nedslag i den beregnede danske skat på 58.618 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Da klageren ikke er omfattet af lovgivning om social sikring i Tyskland, skal der ske lempelse efter creditmetoden i løn optjent i Tyskland for arbejde ved G1, jf. artikel 24 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland.

Af artikel 24 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland fremgår, at dobbeltbeskatning skal ophæves i Danmark som hovedregel efter creditmetoden.

Ved lov nr. 861 af 30. november 1999 er der til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland tilføjet, at exemptionsmetoden fortsat anvendes, jf. artikel 24, stk. 2, litra f og g, vedrørende indkomst, som omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3, erhvervet af en person hjemmehørende i Danmark, hvis personen i medfør af reglerne i EØF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, der flytter inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og den pågældende betaler sociale bidrag i Tyskland.

Det fremgår af cirkulære nr. 59 af 27. marts 2000 til lov nr. 861 af 30. november 1999, at lempelsesprincippet for beregningen af lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst, der oppebæres fra Tyskland, med virkning fra 1. januar 2000 er ændret til creditmetoden, når den pågældende ikke er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland, hvor den skattepligtige arbejde, og ikke betaler sociale bidrag i dette land.

Lovændringen indeholder dog en overgangsregel for ansættelsesforhold den 25. november 1999 eller tidligere. For sådanne ansættelsesforhold opretholdes de gældende regler, dvs. lempelse efter exemptionsprincippet, endnu et år. De nye regler finder anvendelse for sådanne ansættelsesforhold fra den 1. januar 2001.

Klageren har fremført, at EØF-forordning nr. 1408/71 intet har med dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland at gøre. Skatteankenævnet er ikke enig heri, idet der i lov nr. 861 af 30. november 1999 henvises til EØF-forordning nr. 1408/71. Det kan heraf fastslås, at det afgørende for lempelsesformen er, om klageren er omfattet af lovgivning om social sikring i Tyskland eller ej.

Det fremgår endvidere af Told- og Skattestyrelsens "notat om beskatning i den dansk-tyske grænseregion" afsnit 3.1., at det netop er afgørende for lempelsesmetoden, hvordan og hvor man er socialt sikret.

Det fremgår af skrivelse af 29. marts 1988 fra Socialministeriet, at der er indgået en art. 17 aftale i EØF-forordning nr. 1408/71, hvorefter ansatte ved G1, som er danske statsborgere, og som ansættes på danske vilkår, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring og fritaget for anvendelsen af tysk lovgivning om social sikring.

Klageren er således ikke omfattet af lovgivning om social sikring i Tyskland, hvorefter der skal lempes efter creditmetoden for lønindtægten optjent ved G1.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at hun ved skatteberegningen for indkomståret 2001 gives lempelse efter exemptionsmetoden for lønindkomst indtjent ved arbejde i Tyskland, jf. artikel 24, stk. 2, litra f og g, jf. artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført, at hun er dansk statsborger og gift, og at hun bor i Danmark på adressen ..., Danmark. Siden 1997 har hun arbejdet som hjemmesygeplejerske for G1 med sæde i Tyskland. Arbejdsområdet strækker sig over den nordlige del af ... Amt, hovedsagelig kommunerne ..., ...og .... Hun er grænsegænger, idet hun dagligt kører over grænsen til Tyskland for at udføre arbejdet der som arbejdstager, jf. artikel 15 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland.

På grund af beskæftigelsen i Tyskland har arbejdsgiveren tilbageholdt indkomstskatten i form af kildeskat og betalt denne til Finanzamt ... i henhold til tysk lovgivning. Det må anses for dokumenteret, at der er betalt indkomstskat i Tyskland i henhold til artikel 24, stk. 2, litra g, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland blev genforhandlet og trådte i kraft den 1. januar 1997. I den bilaterale aftale gik Danmark nu hovedsageligt over til ved skatteberegningen at give lempelse efter creditmetoden, dog man to undtagelser: Pension for tidligere udført arbejde som arbejdstager samt selve lønindkomsten som arbejdstager i det andet land.

Siden år 2000 henholdsvis år 2001 har Danmark på grund af ensidig lov ikke anvendt exemptionsmetoden for visse lønindtægter optjent i Tyskland; nemlig hvis det ikke kan dokumenteres, at der er betalt sociale bidrag til de tyske socialforsikringsanstalter. Dermed misligholder Danmark selve dobbeltbeskatningsaftalen med Tyskland, idet denne aftale ikke skelner mellem skat og sociale bidrag.

Skattemyndighederne har først i år 2001 anvendt creditmetoden, da hun allerede i 1999 var ansat som arbejdstager ved G1 i Tyskland. Der ønskes dog fortsat lempelse efter exemptionsmetoden for lønindtægten, som det er sket siden 1997.

Danmark har ved lov nr. 861 af 30. november 1999 ensidigt ændret dobbeltbeskatningsaftalen, og dermed den bilaterale aftale med Tyskland. Med loven har Danmark krænket dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland, idet den bilaterale aftale som international lovgivning står over national dansk lovgivning. Dette er en krænkelse af international lovgivning og er dermed i strid med de almindelig godkendte retsstatsprincipper. Lov nr. 861 af 30. november 1999 er dermed ugyldig og må ikke anvendes.

Dobbeltbeskatningsaftaler er love, som er umiddelbart anvendelige i de kontraherende stater, i modsætning til direktiver i EF-traktaten. Ordlyden og dobbeltbeskatningsaftalens anvendelse kan kun ændres i fællesskab af de kontraherende stater. Dette er ikke sket. Dobbeltbeskatningsaftaler har tre formål: For det første skal det afklares, hvad der er indtægt, for det andet, hvem der har beskatningsretten, og for det tredje, hvordan de kontraherende stater lemper skatten; exemptionsmetoden eller creditmetoden. En dobbeltbeskatningsaftale berører ikke de enkelte staters ret til at bestemme, hvordan indtægten skal beregnes under anvendelse af de enkelte staters lovgivning. Men lempelsesmetoden forhandles i selve dobbeltbeskatningsaftalen og må ikke berøres af national lovgivning.

De verden over forhandlede dobbeltbeskatningsaftaler retter sig næsten udelukkende efter OECD's modeloverenskomst og skelner mellem 15 forskellige slags indtægter. Det drejer sig om indkomst, der er defineret i aftalen og dermed bundet til aftalens ordlyd. I dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland findes der ikke en definition af indtægter i henhold til EØF-forordning 1408/71.

Lov nr. 861 af 30. november 1999 er endvidere i strid med de overordnede principper i EF-traktaten, især artiklerne 48, 49 og 52. Hvis hun i 2001 havde valgt at bo i Tyskland i stedet for i Danmark, ville hun være blevet behandlet i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen, ligesom sine danske kolleger, der er ansat ved G1, og som bor i Tyskland. Disse er ligeledes omfattet af EØF-forordning 1408/71. Disse betaler ligesom klageren ingen bidrag til social sikring i Tyskland. Denne forskelsbehandling indtræder kun på grund af, at hun arbejder ligesom sine danske kollegaer i Tyskland, men bor i Danmark. Det er netop disse forskelle, der skal afskaffes i henhold til bestemmelserne i EF-traktaten og afgørelserne fra EF-domstolen. Der er således tale om en diskrimination, som er i strid med EF-traktaten.

I en henvendelse til det tyske skatteministerium har Danmark endvidere udtrykkeligt bekræftet, at grænsegængere ikke er omfattet af ændringen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren har bopæl i og er fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Lønindkomsten fra G1 i Tyskland er derfor som udgangspunkt skattepligtig til Danmark i henhold til statsskattelovens § 4. Efter denne bestemmelse medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter til den skattepligtige indkomst, uanset om den hidrører her fra landet eller ikke.

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland, at gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført dér, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Da klageren i indkomståret 2001 havde bopæl i og var hjemmehørende i Danmark, og da hun siden den 1. december 1997 og dermed i hele indkomståret 2001 har været ansat og arbejdet som hjemmesygeplejerske ved G1 i Tyskland, kan lønindkomsten fra G1 derfor beskattes i Tyskland i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2. Tyskland har således beskatningsretten til lønindkomsten.

Af artikel 24, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland fremgår følgende:

"...

..."

I henhold til lov nr. 861 af 30. november 1999 om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland, finder exemptionsmetoden, jf. artikel 24, stk. 2, litra f og g, anvendelse for indkomst, som omhandles i artikel 15, stk. 1 og 3, og som er erhvervet af en person hjemmehørende i Danmark, hvis personen i medfør af reglerne i EØF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for fællesskabet, er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og den pågældende betaler sociale bidrag i Tyskland.

Ved lov nr. 861 af 30. november 1999 er lempelsesprincippet for beregningen af lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Danmark, for arbejde udført i Tyskland, således ændret fra eksemptionsmetoden til creditmetoden, når personen ikke i medfør af EØF-forordning 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland og ikke betaler sociale bidrag i Tyskland.

De ændrede regler har virkning fra den 1. januar 2000. For ansættelsesforhold indgået den 25. november 1999 eller tidligere har de ændrede regler virkning fra den 1. januar 2001, jf. § 3 i lov nr. 861 af 30. november 1999.

I henhold til artikel 45, stk. 1, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland har Danmark som bopælsland været berettiget til ad diplomatisk vej at give underretning til de kompetente tyske myndigheder om, at lempelsesprincippet for beregningen af lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Danmark, for arbejde udført i Tyskland, med virkning fra den 1. januar 2000 henholdsvis den 1. januar 2001 ændres fra eksemptionsmetoden til creditmetoden, når personen ikke i medfør af EØF-forordning 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland og ikke betaler sociale bidrag i Tyskland.

Klageren har i indkomståret 2001 været ansat og arbejdet som hjemmesygeplejerske ved G1 i Tyskland efter danske regler. I henhold til blanket E101, som er udstedt af Den sociale Sikringsstyrelse i oktober 1997, er klageren som arbejdstager fra den 1. december 1997 fortsat omfattet af lovgivningen om social sikring i Danmark under ansættelsen hos G1 i henhold til artikel 17 i EØF-forordning 1408/71.

Det lægges derfor til grund, at klageren i 2001 var omfattet af lovgivningen om social sikring i Danmark i henhold til artikel 17 i EØF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Klageren er derfor ved skatteberegningen for indkomståret 2001 alene berettiget til lempelse efter creditmetoden for lønindkomst indtjent ved arbejde i Tyskland, jf. artikel 24, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland.

Det forhold, at der ved skatteberegningen er givet lempelse efter creditmetoden og ikke efter exemptionsmetoden for lønindkomst, der er oppebåret af en person, der er hjemmehørende i Danmark, for arbejde udført i Tyskland, når personen ikke i medfør af EØF-forordning 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland og ikke betaler sociale bidrag i Tyskland, kan ikke anses for stridende mod EF-traktatens diskriminationsforbud, jf. særligt EF-traktatens artikel 6, 48 og 52 (efter ændring nu artikel 12, 39 og 43).

Der er herved henset til, at klageren er dansk statsborger, og at der ikke er tale om forskelsbehandling i forhold til andre fysiske personer, der har bopæl i Danmark, og som er beskæftigede i Tyskland ved G1 efter de danske regler.

Skatteberegningen for indkomståret 2001 stadfæstes derfor.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Af et brev af 28. marts 2001 fra Socialministeriet til Den Sociale Sikringsstyrelse vedrørende aftalen indgået med Deutsche Verbindungsstelle fremgår bl.a., at personer, der ansættes "på danske vilkår" af en af de institutioner, der er nævnt i aftalen, bliver omfattet af aftalen, uanset hvilken stats lovgivning de pågældende personer er omfattet af ved ansættelsen.

I et brev af 18. juni 2001 til ToldSkat har Told- og Skattestyrelsen redegjort for en række forhold af betydning for muligheden for lempelse efter eksemptionsmetoden. Af brevet fremgår bl.a., at det ifølge lov nr. 861 af 30. november 1999 er en generel betingelse for eksemptionslempelse, at skatteyderen er underlagt tysk lovgivning om social sikring. Hvis en arbejdstager er omfattet af en aftale indgået i henhold til EØF-forordning 1408/71, artikel 17, er det sikringslandet i henhold til denne aftale, der er afgørende ved bedømmelsen af muligheden for at opnå eksemptionslempelse.

Forklaringer

A har forklaret, at hun er opvokset i Tyskland. Hun blev i 1992 ansat i et vikariat hos G1, og hun blev fastansat som distriktssygeplejerske samme sted i 1997. Siden 2001 er der ved beregningen af hendes skat i Danmark sket lempelse for den skat, hun har betalt i Tyskland, efter creditmetoden. Hendes kolleger, der er danske statsborgere, men bosiddende i Tyskland, er ligesom hun omfattet af de danske regler om social sikring. Hun skal imidlertid betale skat både i Tyskland og i Danmark og opnår alene lempelse efter creditmetoden, mens kollegerne kun skal betale skat i Tyskland. Hun har ikke forud for denne sag set brevet af 18. juni 2001 fra Told- og Skattestyrelsen til ToldSkat.

Procedure

A har gjort gældende, at hun er omfattet af artikel 24, stk. 2, litra f), i dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem Danmark og Tyskland, og at hun derfor har krav på lempelse i beskatningen efter eksemptionsmetoden. Sagen må derfor hjemvises til ligningsmyndighederne til fornyet behandling, således at der kan ske lempelse efter denne metode.

Lov nr. 861 af 30. november 1999 om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland (Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst) har gjort lempelsesmetoden afhængig af, hvor den pågældende skatteyder betaler sociale bidrag. Loven strider derved mod bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 24, stk. 2, litra f).

Den bilaterale aftale indgået mellem Danmark og Tyskland har karakter af international lov og kan derfor ikke ensidigt ændres af den danske stat.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 45, stk. 1, litra b), at den danske stat alene kan ændre lempelsesmetode fra eksemption til credit, hvis dette ikke strider mod intern lovgivning. Aftalen indgået mellem Socialministeriet og Deutsche Verbindungsstelle i 1988 er sådan intern lovgivning og derfor til hinder for ændring af lempelsesprincip. Det følger desuden af artikel 45, stk. 1, litra b), at ændring af lempelsesmetoden kun kan ske efter behørig rådføring med og underretning til den anden stat. Skatteministeriet har ikke ført bevis for, at sådan behørig rådføring med den tyske stat er sket.

A har endvidere gjort gældende, at lov nr. 861 af 30. november 1999 er i strid med såvel dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 41 som EU-rettens almindelige principper om forbud mod diskriminering, idet loven medfører forskelsbehandling af danske statsborgere afhængig af, i hvilken medlemsstat de er bosiddende.

Skatteministeriet har gjort gældende, at lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland, af hvis § 1a det følger, at sagsøgeren alene har krav på lempelse efter creditmetoden, hverken er i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser eller med EU-retten.

Lovens § 1a er netop indsat for at fjerne en utilsigtet favorisering af personer, som har bopæl i Danmark og arbejde i Tyskland, og som ikke betaler sociale bidrag i Tyskland.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 41 og EU-rettens almindelige principper om ikke-diskriminering vedrører situationer, hvor en medlemsstat behandler bl.a. statsborgere fra en anden medlemsstat anderledes end medlemsstatens egne statsborgere. Lov nr. 861 af 30. november 1999 strider derfor ikke mod forbudet mod ikke-diskriminering.

Aftalen mellem Socialministeriet og Deutsche Verbindungsstelle fra 1988 vedrører spørgsmålet om fritagelse for betaling af bidrag til social sikring i Tyskland. Aftalen vedrører således ikke spørgsmålet om beskatningsmetode, og lov nr. 861 af 30. november 1999 er derfor ikke i modstrid med denne aftale.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 45, stk. 1, litra b), at den danske stat har mulighed for at træffe bestemmelse om at undgå dobbeltbeskatning ved lempelse efter creditmetoden i stedet for eksemptionsmetoden, når proceduren i bestemmelsen følges. Dette er sket i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 861 af 30. november 1999, og artikel 45, stk. 1, litra b) er således overholdt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter indholdet af aftalen indgået i 1988 i henhold til artikel 17 i EØF-forordning 1408/71 lægges det til grund, at A, som har bopæl i Danmark, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring og fritaget for anvendelsen af tysk lovgivning om social sikring.

Det følger herefter af lov nr. 492 af 12. juni 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland, § 1a, som er indsat ved lov nr. 861 af 30. november 1999 om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland (Lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst), sammenholdt med artiklerne 15 og 24 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at A ved beregningen af dansk skat har krav på lempelse efter creditmetoden for skat betalt i Tyskland.

Aftalen indgået i 1988 i henhold til EØF-forordning 1408/71, artikel 17, vedrører alene spørgsmålet om fritagelse for pligten til at betale bidrag til social sikring i Tyskland. Aftalen vedrører derimod ikke kriterierne for beregningen af skat. Aftalen er derfor ikke til hinder for, at den danske stat ved lov nr. 861 af 30. november 1999 ændrede princippet for lempelse fra eksemption til credit. Muligheden for at gennemføre en sådan ændring er hjemlet i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 45, stk. 1, litra b), og loven strider derfor ikke mod dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Der er ikke grundlag for at antage, at den danske stat i forbindelse med vedtagelsen af loven har forsømt at følge den i bestemmelsen anførte fremgangsmåde vedrørende rådføring og underretning.

Både dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 41 og EF-traktatens bestemmelser om ikke-diskriminering indeholder forbud mod, at en medlemsstat behandler bl.a. statsborgere fra andre medlemsstater anderledes end landets egne statsborgere. Lov nr. 861 af 30. november 1999 medfører imidlertid ikke en sådan forskelsbehandling og er derfor ikke i strid med disse bestemmelser.

Det tiltrædes på denne baggrund, at der ved beregningen af As skat i Danmark er sket lempelse for den skat, der er betalt i Tyskland, efter creditmetoden.

Skatteministeriet frifindes derfor.

A skal efter sagens karakter og udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 15.545 kr. Beløbet er sammensat af 15.000 kr. som et passende beløb vedrørende Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og 545 kr. vedrørende en materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 15.545 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.