Dokumentets metadata

Tvangsindgreb og retssikkerhedsloven

Tvangsindgreb efter skatte- og afgiftslovgivningen kan gennemføres, uanset om der foreligger en rimelig grund til mistanke om en strafbar lovovertrædelse.

Forholdet til strafferetsplejen ved tvangsindgreb

I anledning af nogle artikler i SR-SKAT (2/06, 4/06 og 5/06) af henholdsvis professor Ole Bjørn og fuldmægtig Marit Nilsen, Skattecenter København, om forståelsen af retssikkerhedslovens (RSL) § 9, skal SKAT, Hovedcentret udtale følgende:

Efter RSL § 9, stk. 1, kan tvangsindgreb over for en fysisk eller juridisk person, der med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, alene ske efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen, hvis tvangsindgrebets formål er at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, mistanken vedrører.

RSL § 9, stk. 1, gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. RSL § 9, stk. 2.

Ole Bjørns synspunkt er, som det kommer til udtryk i artiklen "Retssikkerhedsloven og skatteforvaltningsretten" SR-SKAT, 2/06, pag. 133, at hvis der på forhånd er eller under et tvangsindgreb opstår rimelig grund til mistanke om f.eks. overtrædelse af skattekontrollovens § 13, kan et tvangsindgreb ikke gennemføres eller fortsættes uden den skatte- og afgiftspligtiges samtykke, jf. RSL § 9, stk. 4. I modsat fald må politiet tilkaldes med henblik på at overtage sagen.

SKATs opgave er ikke at efterforske overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen. Denne kompetence tilkommer politiet - også hvor der er tale overtrædelser af særlovgivningen. En af SKATs primære opgaver er bl.a. at indhente oplysninger fra de skatte- og afgiftspligtige og eventuelt tredjemand med henblik på at tilvejebringe det fornødne grundlag for at kunne foretage en korrekt skatteansættelse eller opgørelse af afgiftstilsvaret.

SKATs gennemførelse af tvangsindgreb tjener derfor et andet formål end tilvejebringelse af oplysninger til brug for fastsættelsen af straf. At SKAT ved et tvangsindgreb eventuelt kommer i besiddelse af oplysninger, der også kan være bevis for en strafbar lovovertrædelse, er uden betydning, når formålet med tvangsindgrebet udelukkende er at tilvejebringe grundlaget for opgørelsen af skatte- og afgiftskravet. Det er derfor SKATs opfattelse, at tvangsindgreb kan gennemføres uanset, om der foreligger en rimelig grund til mistanke om en strafbar lov-overtrædelse.

I forhold til tredjemand gælder det samme, d.v.s. at tvangsindgreb kan gennemføres, hvis tvangsindgrebet har til formål at tilvejebringe oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller opgørelsen af afgiftstilsvaret og ikke til brug for bedømmelsen af et strafbart forhold, jf. RSL § 9, stk. 3.

Forbud mod selvinkriminering

Det fremgår af art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en person, som er mistænkt for et strafbart forhold, ikke har pligt til at udtale sig om den påståede lovovertrædelse og ikke kan tvinges til at medvirke til opklaringen af det påståede strafbare forhold.

Dette princip er også fastslået i retsplejelovens § 752. Princippet er videreført i RSL § 10, stk. 1, hvoraf det fremgår, at hvis der er en konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar lovovertrædelse, gælder bestemmelser om oplysningspligt over for en myndighed ikke, medmindre det kan udelukkes, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

RSL § 10, stk. 1, gælder ikke i forhold til tredjemands oplysningspligt, hvis oplysningspligten alene pålægges til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Dette indebærer, at tredjemands oplysningspligt fortsat gælder, når oplysningspligten f.eks. har til formål at tilvejebringe grundlaget for opgørelsen af skatte- og afgiftskravet, jf. RSL § 10, stk. 2.

Hvis der under et tvangsindgreb opstår konkret mistanke om et strafbart forhold, har myndigheden pligt til at vejlede vedkommende om, at den pågældende ikke har pligt til at give oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, men tvangsindgrebet kan efter SKATs opfattelse gennemføres under iagttagelse af forbudet mod selvinkriminering, jf. RSL § 10, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at skatte- og afgiftslovgivningens bestemmelser om tvangsindgreb også indeholder en pligt for den skatte- og afgiftspligtige til at bistå SKAT med vejledning og hjælp under tvangsindgrebet.