Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-12-2006
Offentliggjort:12-02-2007
SKM-nr:SKM2007.121.SR
Journalnr.:07-026972
Referencer.:Ligningsloven
Aktieavancebeskatningsloven
Skattekontrolloven
Dokumenttype:Bindende svar

Udenlandske investeringsforeninger - opgørelse af minimumsudlodning

Skatterådet blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt en række udenlandske investeringsforeninger ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 og 3 kan fordele kurtage, opgjort efter en nærmere beskrevet metode, forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Endvidere blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ved konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandsk valuta til danske kroner kan anvende principperne i Skattekontrollovens § 3 C. Skatterådet fandt, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen kan fordele kurtage forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år i overensstemmelse med den skitserede model. Til spørgsmålet om konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandske til danske kroner har Skatterådet bemærket, at foreningerne ikke har pligt til at foretage denne konvertering, da foreningerne ikke er skattepligtige til Danmark. Foreningerne har imidlertid pligt til at foretage indberetning i danske kroner af de foretagne minimumsudlodninger. Omregningen foretages på retserhvervelsestidspunktet

Spørgsmål
  1. Kan Skatterådet bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter LL § 16 C stk. 2 og 3 kan fordele kurtage forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under tre år?

  2. Kan Skatterådet bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter LL § 16 C stk. 2 og 3 ved konvertering af de regnskabsmæssige tal fra norske til danske kroner kan anvende principperne i skattekontrollovens § 3C?
Svar
  1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

  2. Skatterådet finder ikke, at der er pligt til at foretage konvertering, se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Det kan oplyses, at det tidligere ved en bindende forhåndsbesked er blevet bekræftet, at investeringsforeningerne, alle med hjemsted i udlandet, er sammenlignelige med danske certifikatudstedende investeringsforeninger og dermed fra en dansk synsvinkel skal anses for selvstændige skattesubjekter.

Ved vedtagelsen af lov nr. 407 af 1. juni 2005 indførtes nye regler om beskatning af afkast fra såkaldte "investeringsselskaber". Dette omfatter bl.a. investeringsinstitutter i henhold til UCITS-direktivet, hvorfor investeringsfondene - som udgangspunkt - vil blive beskattet efter reglerne for investeringsselskaber i ABL § 19, medmindre valg af beskatning som udloddende investeringsforening foretages.

Tidligere var det et krav for at blive anset for at være en udloddende investeringsforening, at det af vedtægterne fremgik at investeringsforeningen var forpligtiget til at udlodde årets indtægter opgjorte i henhold til LL § 16C.

Ved indførelse af reglerne om beskatning af investeringsselskaber blev reglerne om beskatning af udloddende investeringsforeninger også ændret, således at det ikke længere er et krav, at det fremgår af vedtægterne, at årets indkomst udloddes og at beløbet faktisk udloddes, hvis skattemyndighederne oplyses om størrelsen af udlodningen, hvis den var blevet udloddet. Baggrunden for denne ændring var et politisk ønske om at gøre det lettere for udenlandske investeringsforeninger, at komme ind på det danske marked.

Som følge af lovændringen ønsker den udenlandske fondsforvaltning at lade investeringsforeningerne beskatte som udloddende investeringsforeninger.

Som udgangspunkt er udenlandske investeringsforeninger forpligtigede til at indsende de samme oplysninger, som danske investeringsforeninger vedrørende valget og opgørelse af minimumsudlodningen.

Herudover skal minimumsudlodningen opgøres efter de samme principper som danske investeringsforeninger, herunder:

Efter en gennemgang af regnskabet for én af investeringsfondene, herunder de regnskabsmæssige principper, der er anvendt ved udarbejdelsen, er det spørgers vurdering, at principperne overordnet er i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved udarbejdelse af regnskaber efter danske principper. I den forbindelse er det oplyst at avancer opgøres efter gennemsnitsmetoden og der sker periodisering.

Det skal dog bemærkes, at kurtagen ikke fordeles på det enkelte salg, men opgøres som et fælles beløb. Der sondres således ikke mellem om aktierne har været ejet i over eller under tre år.

Efter en konkret vurdering af regnskabsmaterialet er det spørgers opfattelse, at det for investeringsfondene er muligt at opsplitte realiserede aktieavancer mellem en ejertid over og under tre år.

I den forbindelse ønsker man at få afklaret, hvorvidt en forholdsmæssig fordeling baseret på forholdet mellem aktier ejet henholdsvis over og under tre år kan foretages ved opgørelse af minimumsudlodningen efter LL § 16C.

Investeringsforeningerne udarbejder deres regnskab efter hjemlandets regler og valuta, hvorfor det er nødvendigt, at konvertere regnskabet til DKK under hensyntagen til, at der er tale om 10.000- 30.000 transaktioner pr. fond pr. år.

I den forbindelse ønsker man at få afklaret, hvorvidt det er muligt at konvertere regnskabstallene til DKK ved hjælp en gennemsnitskurs for indkomståret.

Såfremt investeringsfondene ønsker at anvende reglerne for aktiebaserede udloddende investeringsforeninger vil de naturligvis overholde 25 %-grænsen i ABL § 21 og udarbejde revisorerklæring herom.

Ifølge UCITS-direktivet kan investeringsinstitutter oprettes ifølge aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller som "trusts" (unit trusts) eller i henhold til vedtægterne (investeringsselskab).

Forskellen mellem modellerne består i det forhold, at hvis investeringsinstituttet er oprettet i henhold til aftale varetages administrationen af et eksternt selskab, og hvis investeringsinstituttet er oprettet i henhold til vedtægter varetages administrationen af investeringsinstituttet.

Det udenlandske hjemsted har i modsætning til Danmark valgt modellen, hvor investeringsinstitutterne oprettes ifølge aftale, dvs. investeringsfonden indgår en administrationsaftale med et administrationsselskab. Derfor tilfalder gebyrer ved ind- og udtræden ikke investeringsfonden, men administrationsselskabet.

Spørgers argumentation

Der findes ikke i dansk skattelovgivning regler for, hvordan en udenlandsk certifikatudstedende investeringsforening skal opgøre minimumsudlodningen i henhold til LL § 16C, med baggrund i et regnskab, der er udarbejdet i fremmed valuta.

LL § 16C's bestemmelser om opgørelse og indberetning af en minimumsudlodning for udenlandske certifikatudstedende investeringsforeninger er indsat af kontrolhensyn og ligger ikke til grund for f.eks. opgørelse af kildeskat. I forbindelse med lovændringen, der havde til formål at skabe ens konkurrencevilkår for danske og udenlandske investeringsforeninger, blev der ikke taget stilling til hvordan minimumsudlodningen i praksis skal beregnes.

Dansk skattelovgivning indeholder imidlertid en bestemmelse i SKL § 3C vedrørende udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, samt omregning til danske kroner i forbindelse med pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder.

I henhold til denne bestemmelse opgøres indkomsten i fremmed valuta og konverteres til danske kroner ved at anvende årets gennemsnitskurs. Foreningerne har til hensigt at opgøre minimumsudlodningen i henhold til disse principper og ved konvertering fra udenlandsk til danske kroner at anvende den af den danske National Bank beregnede gennemsnitskurs for året for den pågældende valuta.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1 - Fordeling af kurtage

Ifølge Den udenlandske lovgivning henføres kurtage ved salg af aktier ikke til det konkrete salg, men opgøres derimod som et samlet beløb, der fradrages i investeringsfondens indkomst.

Med baggrund heri er det således yderst vanskeligt at foretage en helt nøjagtig fordeling af kurtage, der vedrører salg af aktier ejet henholdsvis over og under 3 år.

I relation hertil skal dog bemærkes, at andelen af aktier ejet i mindst 3 år vil være begrænset. Dette skyldes, at investeringsfondene bl.a. styres således, at den kontante beholdning er minimal, hvorfor det er nødvendigt at afstå aktier i forbindelse med indløsning af investorer. Den del af kurtagen, der kan henføres til aktier ejet i mindst tre er således også begrænset.

Det skal bemærkes, at det efter spørgers opfattelse er muligt at opgøre ejertiden for de afståede aktier i dette tilfælde.

Med baggrund heri er det muligt, at foretage en forholdsmæssig fordeling af kurtagen mellem på den ene side aktier ejet i mindre end tre år og på den anden side aktier ejet i mindst tre år.

Det er spørgers vurdering, at der er tale om en forsvarlig metode. Desuden medfører modellen, at der gennemsnitligt over tid ikke opnås fradrag for kurtage på aktier ejet i mindst tre år.

Spørger har til illustration af metoden udarbejdet følgende eksempel.

I eksemplet er det skønsmæssigt antaget at andelen af solgte aktier, der har været ejet i mindst tre år er 15 %.

Eksempel: Opgørelse af avance ved salg af aktier iht. reglerne i LL § 16C

Samlet gevinst ved salg af aktier

800.000

Samlede omkostninger til kurtage

6.000

Aktier ejet i mindst 3 år (skøn)

15%

Aktier ejet i mindre end 3 år (skøn)

85%

Fordeling af avancer:

Aktier ejet i mindst end tre år (15 %)

120.000

Aktier ejet i mindre end tre år (85 %)

680.000

Samlet

800.000

Forholdsmæssig fordeling af kurtage:

Aktier ejet i mindst tre år (15 %)

900

Aktier ejet i mindre end tre år (85 %)

5.100

Samlet

6.000

Minimumsudlodningen:

Avance på aktier ejet mindre end 3 år

680.000

Fradragsberettiget kurtage

5.100

Minimumsudlodning til beskatning

674.900

Endelig kan det nævnes, at modellen gør det muligt for investeringsfondene at foretage valget om beskatning som udloddende investeringsforening på trods af forskelle mellem den udenlandske og danske lovgivning, hvilket må anses for at være i overensstemmelse med formålet bag ændringen af LL § 16 C i lov nr. 407 af 1. juni 2005.

Ad spørgsmål 2 - Omregning fra udenlandsk valuta til DKK

Ifølge dansk skatteret er udgangspunktet at grundlaget for udarbejdelse af den skattepligtige indkomst til enhver tid skal kunne konverteres til danske kroner, dvs. det skal være muligt at konvertere hver enkelt transaktion til danske kroner på transaktionstidspunktet.

Konsekvensen af dette er, at der skal ske omregning af hver enkelt indtægtspost og udgift til danske kroner. Omregningen skal ske til valutakursen pr. det tidspunkt, hvor den enkelte indtægt er erhvervet, og den enkelte udgift er afholdt og for kapitalgevinster og -tab skal selve gevinsten eller tabet opgøres i danske kroner ved omregning af anskaffelses- og afståelsessummer til valutakursen pr. anskaffelses- henholdsvis afståelsestidspunkt.

Dette vil således kræve en omfattende registrering af valutakurser samt tidspunkter for den skatteretlige erhvervelse af indtægter og pådragne udgifter. Hertil kommer, at der tillige skal ske en opgørelse af valutakursgevinster og - tab, når kursen mellem bogførings-/regnskabsvaluta og danske kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til det faktiske betalingstidspunkt. Også dette kræver registreringer og omregninger.

Det er spørgers opfattelse, at såfremt opgørelsen af minimumsudlodningen alene kan ske i dansk mønt, er der tale om en uforholdsmæssig stor byrde både tidsmæssigt og økonomisk, der pålægges udenlandske investeringsforeninger.

Det forhold, at en udenlandsk investeringsforening ikke har udarbejdet et regnskab i danske kroner, bør efter spørgers opfattelse ikke udelukke disse investeringsforeninger fra at benytte reglerne om udloddende investeringsforeninger, hvilket vil være tilfældet, hvis investeringsforeningerne skal konvertere 10.000 - 30.000 transaktion til danske kroner med valutakursen på transaktionsdagen.

Herudover er et af formålene med lovændringen, at det skulle lette adgangen til det danske marked for udenlandske investeringsforeninger.

Da der allerede i dansk skattelovgivning er indført en bestemmelse, hvorefter det er muligt at opgøre det skattemæssige regnskab i fremmed valuta, er det naturligt at benytte det samme princip ved opgørelsen af minimumsudlodningen for en udenlandsk investeringsforening, der ønsker at blive beskattet efter reglerne om udloddende investeringsforeninger.

Hertil kan nævnes, at der er tale om investeringsfonde, hvor der ikke er væsentlige forskelle fra danske forhold vedrørende de principper, der anvendes ved udarbejdelse af regnskaber.

Endelig skal nævnes, at det havde været muligt at anvende bestemmelsen i SKL § 3C, hvis investeringsfondene havde været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller havde et fast driftssted i Danmark.

SKATs indstilling og begrundelse

Til spørgsmål 1.

Ved beregningen af minimumsudlodningen er udloddende investeringsforeninger ifølge ligningslovens § 16C, stk. 3, nr. 6, pligtig til at medregne gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v., som investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 8, § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.

Ved opgørelsen af avancerne indrømmes der efter praksis fradrag for de omkostninger, der har været forbundet med hhv. erhvervelsen og afståelsen af de pågældende aktier. Ved opgørelsen i de danske investeringsforeninger følger omkostninger den enkelte aktie, og fradraget gives i den udlodningspligtige avance, når den specifikke aktie afhændes.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, fordeles omkostningerne (kurtagen) efter den udenlandske lovgivning ikke på de enkelte aktier, men opgøres som et fælles beløb. Der sondres således ikke mellem om aktierne har været ejet i over eller under tre år.

På baggrund af foreningernes regnskabsmateriale er det imidlertid muligt, at foretage en avanceopgørelse (før handelsomkostninger og valuta) efter gennemsnitsmetoden og fordele denne efter aktier ejet henholdsvis over og under 3 år, hvor ejertiden opgøres efter fifo metoden.

Det praktiske problem består således i fordelingen af handelsomkostninger og valutaomregning, hvor det kan lægges til grund, at det er muligt at foretage en korrekt fordeling af avancer på aktier ejet henholdsvis over og under 3 år, og at handelsomkostninger (som vist i eksemplet) fordeles forholdsmæssigt med udgangspunkt i den opgjorte avance.

Det er SKATs vurdering, at den beskrevne metode skaber tilstrækkelig sikkerhed for en fordeling af omkostningerne, der kan sammenlignes med opgørelsen i de danske foreninger. Der vil dog kunne opstå enkelte forskydninger af omkostninger ved avanceopgørelsen af aktier ejet i henholdsvis over eller under 3 år. Denne forskydning må dog anses for at være meget beskeden, specielt set i lyset af, at den overvejende del af alle avancer opnås ved salg af aktier ejet under 3 år, hvorfor det indstilles, at spørgsmålet besvares med et ja.

Bemærkninger til spørgsmål 2

Det fremgår af bekendtgørelse om udloddende investeringsforeningers oplysnings- og dokumentationspligt (BEK nr. 432 af 03/05/2006), at udloddende investeringsforeninger der har valgt at opgøre en minimumsudlodning efter ligningsloven § 16 C, stk. 2, årligt skal indsende nedenstående oplysninger til told- og skatteforvaltningen:

1) Oplysning om størrelsen af minimumsudlodningen og dens sammensætning. Det skal vises, hvorledes minimumsudlodningen opgjort efter reglerne i ligningsloven § 16 C, stk. 3-10, har sammenhæng med foreningens eller afdelingens indkomst (den godkendte og reviderede årsrapport) i det år, som udlodningen hidrører fra. Det skal vises, hvorledes minimumsudlodningen er sammensat i henholdsvis aktieindkomst, jf. personskatteloven § 4 a, kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4 og skattefri indkomst, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 5-7. Fordelingen af minimumsudlodningens sammensætning pr. cirkulerende bevis som nævnt under § 1, stk. 2, nr. 7, skal endvidere oplyses. For at belyse sammenhængen mellem minimumsudlodning og foreningens eller afdelingens indkomst skal der udarbejdes nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer til den reviderede og godkendte årsrapport.

2) Oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper, jf. ligningsloven § 16 C, stk. 3. Det skal vises, hvorledes det faktisk udloddede beløb opgjort efter reglerne i ligningsloven § 16 C, stk. 3-10, har sammenhæng med foreningens eller afdelingens indkomst (den godkendte og reviderede årsrapport) i det år, som udlodningen hidrører fra. Det skal vises, hvorledes det faktisk udloddede beløb er sammensat i henholdsvis aktieindkomst, jf. personskatteloven § 4 a, kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4 og skattefri indkomst, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 5-7. Fordelingen af det faktisk udloddede beløbs sammensætning pr. cirkulerende bevis som nævnt under § 1, stk. 2, nr. 7, skal endvidere oplyses. For at belyse sammenhængen mellem det faktisk udloddede beløb og foreningens eller afdelingens indkomst skal der udarbejdes nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer til den reviderede og godkendte årsrapport.

3) Foreningens eller afdelingens godkendte og reviderede årsrapport.

4) Oplysning om antal cirkulerende beviser, der indgår i beregningen af udlodningen.

5) Beslutningsdatoen for vedtagelsen af udlodningen (generalforsamlingstidspunktet og beslutningstidspunktet for á conto udlodning).

Det fremgår hverken af ligningslovens § 16 C eller ovennævnte bekendtgørelse, at de udenlandske investeringsforeninger har pligt til at konvertere den påkrævede oplysnings- og dokumentationspligt fra udenlandsk valuta til danske kroner, hvilket i øvrigt også anses for ufornøden i forhold til kontrollen af beregningen af minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.

Da foreningerne hverken er skattepligtige til eller har fast driftssted i Danmark, vil de ikke være omfattet af skattekontrollovens bestemmelser om, at aflæggelse af meddelelser til danske skattemyndigheder skal være i dansk mønt.

SKAT skal derfor indstille, at spørgsmålet besvares med, at Skatterådet ikke finder, at der er pligt til at foretage konvertering fra udenlandsk valuta til dansk mønt.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.