Dokumentets metadata

Løbende ydelse - engangsregulering af afståelsessummen

Forespørger skulle udtræde som aktionær i et selskab. Udtrædelsen skulle ske ved at han solgte sine aktier tilbage til selskabet. Der var indgået en overdragelsesaftale hvoraf fremgik, at overdragelsessummen skulle reguleres hvis selskabet vandt en verserende retssag. Da der kun skete én efterfølgende regulering af overdragelsessummen fandt Ligningsrådet at reguleringsbeløbet skulle beskattes som yderligere vederlag for afståelse af aktierne.

I forbindelse med at forespørger skulle udtræde af et selskab hvori han var aktionær ønskede han blandt andet at få Ligningsrådets stillingtagen til følgende:

Kan Ligningsrådet tiltræde, at et eventuelt reguleringsbeløb, som i henhold til bestemmelserne i § 6.06 i Overdragelsesaftalen måtte blive udbetalt til P2, beskattes som yderligere vederlag for afståelse af aktierne i A A/S, således at et sådant beløb alene beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler?

Ligningsrådet besvarede spørgsmålet således:

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling

A A/S var stiftet og opbygget af selskabets personaktionærer, P1 og P2, gennem en længere årrække. Da P2 skulle udtræde af selskabet, ønskede han at sælge sine aktier tilbage til selskabet.

Aktiekapitalen i selskabet udgjorde nom. 10 mio. kr., hvoraf P1 ejede nom. kr. 5.625.000, mens P2 hidtil havde ejet nom. kr. 4.375.000. P2 og P1 var ikke i familie med hinanden.

Ifølge Overdragelsesaftalen skulle samtlige de P2 tilhørende aktier i A A/S, nom. 4.375.000 aktier, overdrages til det udstedende selskab som led i en samtidig kapitalnedsættelse. På denne baggrund var der forud for tiltrædelse af aftalen indhentet dispensation i henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 2.

Forespørger oplyste, at da der var tale om overdragelse af en minoritetsaktiepost, modsvarede overdragelsesprisen ikke en til aktiepostens størrelse svarende værdi af den samlede aktiekapital i selskabet. Således var den regnskabsmæssige indre værdi excl. goodwill pr. 31. december 2001 på kr. 98.814.084, mens værdien af P2's 43,75 % af aktierne var fastsat til kr. 40.000.000.

Afviklingen af de P2 tilhørende aktier forventedes i øvrigt at ske i henhold til følgende køreplan:

1. På en ekstraordinær generalforsamling i selskabet solgte P2 sin aktiebeholdning på nom. kr. 4.375.000 til det udstedende selskab A A/S til kurs 914,3. Herved udbetaltes i alt 40 mio. fra selskabet til P2.

2. Selskabets netop erhvervede beholdning af egne aktier annulleredes i forbindelse med en skæv kapitalnedsættelse, hvorefter aktiekapitalen i selskabet ville udgøre nom. kr. 5.625.000.

Parterne havde forhandlet sig frem til en grundpris på aktierne på 40 mio. kr, jf. Overdragelsesaftalen. Den endelige kurs på aktierne var imidlertid endnu ikke kendt, idet parterne var enige om, at kursen for aktierne var afhængig af om selskabet vandt en verserende retssag. I det omfang, denne sag blev vundet, var parterne enige om, at P2 skulle modtage en til sin aktiebesiddelse svarende andel af selskabets gevinst efter skat og omkostninger. Det blev dog oplyst at afståelsessummen mindst ville udgøre 40 mio. kr., svarende til en kurs på 914,3, og maksimalt ville udgøre 42 mio. kr., svarende til en kurs på 960.

Grundprisen skulle reguleres som følger, jf. Overdragelsesaftalen:

Selskabets revisor havde oplyst, at P2's samlede vederlag ikke ville overstige 42 mio. kr. i den situation, at selskabet fik fuldt ud medhold i den verserende retssag. Prisen for aktierne var fastsat efter langvarige forhandlinger mellem parterne, hvilke forhandlinger havde strakt sig over mere end 1 år.

Forespørgers repræsentants opfattelse:

Baggrunden for spørgsmålet var, at det ønskedes afklaret, hvorvidt et eventuelt reguleringsbeløb skulle behandles som yderligere aktieavance, eller alternativt skulle behandles på anden vis i skattemæssig henseende. Efter repræsentantens vurdering var det eneste relevante alternativ til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler, at beløbet blev behandlet som en løbende ydelse i henhold til ligningslovens § 12 B.

I Ligningsvejledningen 2001, afsnit E.1.2.4.1 anførtes bl.a. følgende om, hvornår et beløb ville være omfattet af ligningslovens § 12 B:

I den foreliggende sag var der tale om, at P2 skulle modtage et fast vederlag på 40 mio. kr. samt et eventuelt reguleringsbeløb, såfremt A A/S modtog noget af den allerede indbetalte told. Det beløb, P2 eventuelt måtte modtage, ville blive udbetalt, når sagen var endeligt afgjort, og selskabet i givet fald havde vundet sagen helt eller delvist og på denne baggrund fået de indbetalte beløb helt eller delvist tilbagebetalt.

Det var parternes klare forventning, at sagen ville være afsluttet i indeværende indkomstår, d.v.s. i 2002, omend dette i sagens natur ikke kunne vides med sikkerhed. Modtog P2 rent faktisk et reguleringsbeløb i indkomståret 2002, fulgte det direkte af ordlyden af ligningslovens § 12 B, at situationen ikke var omfattet af denne bestemmelse, da ydelsen ikke 1øb udover aftaleåret.

Det var imidlertid repræsentantens vurdering, at det - i overensstemmelse med Ligningsvejledningen - var uden betydning for den skattemæssige behandling af et eventuelt reguleringsbeløb, om P2 måtte modtage dette i 2002 eller i et senere år. Der var således i alle tilfælde tale om en regulering af købesummen på baggrund af bortfald af et omtvistet krav på told, og principperne for reguleringen var endeligt fastsat i salgsaftalen. Endelig var der tale om en engangsregulering og ikke en ydelse, hvor der var usikkerhed om løbetiden. Usikkerhedsmomentet knyttede sig således til, om der i det hele taget blev tale om en regulering af købesummen, samt hvornår denne regulering i givet fald ville finde sted.

Det blev videre anført, at reguleringsbeløbet ikke vedrørte virksomhedens fremtidige indtjening m.v., men derimod var udtryk for, at der i selskabet forefandtes et aktiv, der ikke kunne værdiansættes på aftaletidspunktet. Der var således ret beset ikke tale om en løbende ydelse i traditionel forstand, men et forhold, der havde væsentlige lighedspunkter med og derfor måtte sidestilles med en sædvanlig refusionsopgørelse, udarbejdet i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, hvor den endelige værdiansættelse af en række aktiver ikke kunne ske på aftaletidspunktet.

Når det efterfølgende var muligt at opgøre værdien af de enkelte aktiver, blev saldoen berigtiget i henhold til refusionsopgørelsen i lighed med den foreliggende aftale kontant og snarest muligt ved én samlet betaling. Dette kunne imidlertid meget vel først finde sted i det efterfølgende indkomstår.

I sådanne tilfælde blev der ikke foretaget kapitalisering, og der var følgelig også på baggrund af dette forhold ikke grundlag for at anse reguleringsbeløbet for omfattet af ligningslovens § 12 B.

På denne baggrund var det repræsentantens opfattelse, at et eventuelt reguleringsbeløb skulle beskattes som yderligere aktieavance i henhold til reglerne i aktieavancebeskatningsloven og at ligningslovens § 12 B ikke fandt anvendelse i denne situation.

Vestre Landsret havde i en dom af 14. juni 2001 (SKM2001.486.VLR), forholdt sig til en situation hvor afståelsesvederlaget for en aktiepost blev opreguleret af parterne et stykke tid efter det faktiske overdragelsestidspunkt. Landsretten udtalte, at det ikke var bevist, at Vesterskoven ApS i forbindelse med købet af aktierne påtog sig en retlig bindende forpligtelse til at efterregulere købesummen. Da reguleringen derfor måtte være foretaget i medfør af en efterfølgende aftale, kunne den ikke anses for yderligere fortjeneste ved aktieafståelsen.

Det måtte følge af landsrettens præmisser, at hvor der på aftaletidspunktet var indgået en retlig bindende forpligtelse til at efterregulere købesummen, kunne denne efterregulering anses for en del af den oprindelige afståelsessum.

I relation til nærværende sag var det allerede i overdragelsesaftalen bestemt, at der skulle ske en efterregulering af afståelsesvederlaget, og på baggrund af aftalens udformning var det utvivlsomt, at denne efterregulering af købesummen udgjorde en retlig bindende forpligtelse.

Den ovennævnte dom vedrørte imidlertid et salg sket i år 1990, hvorfor den ved Lov nr. 386 af 2. juni 1999 indførte LL § 12 B om løbende ydelser ikke havde været aktuel. Bestemmelsen fandt anvendelse for aftaler indgået den 1. juli 1999 eller senere. Det fulgte af stk. 1:

Det var Ligningsrådets opfattelse, at en enkelt efterregulering af overdragelsessummen ikke konstituerede en løbende ydelse efter ligningslovens § 12 B. Dette gjaldt hvad enten efterreguleringen indtrådte i aftaleåret eller i et efterfølgende indkomstår. Ligningsrådet henså herved til bestemmelsens ordlyd samt til, at man ved indførelsen af bestemmelsen tilsigtede at lette erhvervslivets generationsskifter.

Et eventuelt reguleringsbeløb som i henhold til § 6.06 i Overdragelsesaftalen måtte blive udbetalt til P2, skulle derfor beskattes som yderligere vederlag for afståelse af aktierne i A A/S.