Dokumentets metadata

Efteropkrævning af told og moms - T 1 forsendelse ikke anset fremkommet til bestemmelsessted - dokumentation

Et toldcenter havde med rette efteropkrævet told og moms vedrørende et selskabs forsendelse under henvisning til manglende dokumentation for forskriftsmæssig gennemførelse af forsendelsen.

Klagen skyldes, at toldcentret har efteropkrævet told og moms på i alt 61.201 kr. vedrørende en af selskabet foretaget T 1 forsendelse under henvisning til manglende dokumentation for forskriftmæssig gennemførelse af forsendelsen.

Det fremgår af sagen, at A A/S den 22. maj 2001 opstartede en T 1 forsendelse med ekspeditionsnummer xx. Selskabet har oplyst, at der var tale om 2 partier vaskepulverenzymer, der skulle sendes fra Danmark til Tunesien. Afgangstoldstedet modtog ikke et eksemplar T 1 dokumentet retur. Toldcentret underrettede selskabet herom ved brev af 31. september 2001 og anmodede selskabet om indsendelse af dokumentation for forsendelsens ankomst til bestemmelsesstedet. Ved brev af 5. december 2001 blev selskabet af toldcentret anmodet om inden 3 måneder at bevise, at varerne var nået frem til bestemmelsestoldstedet.

Selskabet har den 6. februar 2002 fremsendt kopi af

• 1 stk. Kaniannahmenschein fra modtagelse i Hamburg Frihavn
• 2 stk. afstemplede Bill of Lading
• 1 stk. erklæring fra importør i Tunesien

Toldcentret har ved den påklagede afgørelse efteropkrævet told og moms på i alt 61.201 kr. vedrørende forsendelsen med den begrundelse, at der mangler dokumentation for forskriftmæssig gennemførelse af forsendelsen. Toldcentret har herved henvist til, at er en forsendelse ikke blevet frembudt ved bestemmelsestoldstedet eller kan stedet for overtrædelsen eller uretmæssigheden ikke fastslås, gives der den hovedforpligtede en frist på 3 måneder. Inden for denne frist skal den hovedforpligtede på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde føre bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssig, eller påvise hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden faktisk er begået, jf. artikel 379 i Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-Toldkodeks. Toldcentret har videre henvist til, at godtgøres det ikke, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt, eller påvises det ikke, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået, skal den hovedforpligtede betale told og afgifter af varerne, jf. artikel 204 i Toldkodeksen.

Toldcentret har anført, at det ikke på tilfredsstillende måde er blevet dokumenteret, at forsendelsen er ankommet til bestemmelsesstedet, og at toldcentret dermed ikke har kunnet fastslå, hvor uregelmæssigheden er opstået. Således opkræves told og moms ved afgangsstedet, jf. artikel 378, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet afgørelsen stadfæstet. Styrelsen har bemærket, at selskabet er blevet meddelt den i artikel 379, stk. 2, i Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 med senere ændringer (gennemførelsesbestemmelser til Toldkodeksen) fastsatte frist på 3 måneder, ligesom toldcentret ved brev af 31. juli 2001 har meddelt selskabet om muligheden for alternativ bevisførelse efter artikel 380. Styrelsen har anført, at det materiale som selskabet har fremskaffet, ikke udgør en tilfredsstillende dokumentation for varernes henførsel under en toldprocedure i Tunesien. Styrelsen har bemærket, at der er fremlagt en note eller erklæring fra en mægler i Tunesien, hvori der nævnes 2 sendinger, og at dette materiale efter styrelsens opfattelse ikke udgør dokumentation for varernes henførsel under en toldprocedure i Tunesien. Styrelsen har videre bemærket, at der i henhold til artikel 380, litra a, som alternativt bevis kunne fremlægges et handelsdokument attesteret af toldmyndighederne, hvoraf det fremgår at de pågældende varer er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, og at der her vil være tale om forhold inden for Fællesskabet. Styrelsen har bemærket, at der konkret er fremlagt et dokument om afskibning fra Hamburg. Efter styrelsens opfattelse mangler dokumentet en attestation fra de tyske toldmyndigheder for, at denne mulighed for alternativ bevisførelse kan godtages. Styrelsen har endvidere henvist til toldkodeksens artikel 96, artikel 203, og at selskabet derfor kan søge om godtgørelse af tolden, hvis der inden for denne frist fremskaffes den fornødne dokumentation.

Endelig har styrelsen bemærket, at der i henhold til artikel 236 er fastsat en 3-års frist for indrømmelse af toldgodtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, jf. herved også toldcentret brev af 1. juli 2002.

Selskabet har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om nedsættelse af det opkrævede beløb på 61.201 kr. vedrørende told og moms på forsendelsen.

Selskabet har bemærket, at fejlen har bestået i, at enten selskabets chauffør ved indkørsel til Hamburg Frihavn eller det tyske toldvæsen ikke fik afstemplet transportdokumentet. Selskabet har videre bemærket, at man modtog et brev af 31. juli 2001 fra toldcentret, hvoraf fremgik, at der ikke var modtaget bekræftelse fra det tyske toldvæsen om varernes udgang fra EU, men at selskabet forholdt sig afventende, idet man ved tidligere lejligheder har konstateret, at papirerne kan være meget længe undervejs fra Tyskland til Danmark. Efterfølgende modtog man brev af 5. december 2001, hvor toldcentret har meddelt en 3 måneders frist til at fremskaffe den fornødne dokumentation. Selskabet kunne dermed fastslå, at der ikke blot var tale om, at papirerne var længe undervejs, og man begyndte at indsamle den fornødne dokumentation. Selskabet har dertil anført, at den ved brev af 6. februar 2001 indsendte dokumentation må anses for tilstrækkelig, men at man dog på trods heraf har forsøgt at indsamle yderligere dokumentation. Således arbejder man i øjeblikket med at fremskaffe kopi af de 2 tunesiske fortoldninger, hvilket indtil videre har vist sig problematisk.

Selskabet har endvidere beklaget, at enten selskabet eller det tyske toldvæsen har været medvirkende til procedurefejlen, men samtidig påpeget, at selskabet dagligt afsender gods under EU´s forsendelsesordning, som bliver afviklet og afsluttet på den forskriftsmæssige måde.

Endelig har selskabet anført, at den fremlagte dokumentation kun er tilgængelig såfremt varerne har forladt EU, idet Hamburg Frihavn er uden for EU`s toldgrænser.

Landsskatteretten skal udtale:

Det følger af artikel 379 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 med senere ændringer (gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen):

”1. Når en forsendelse ikke er blevet frembudt ved bestemmelsesstedet, og stedet for overtrædelsen eller uregelmæssigheden ikke kan fastslås, underretter afgangsstedet den hovedforpligtede herom så hurtigt som muligt og inden udløbet af den ellevte måned efter datoen for registreringen af angivelsen til fællesskabsforsendelsen.

2. I den i stk. 1 omhandlede underretning anføres især den frist inden for hvilken der på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde skal føres bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt, eller inden for hvilken det kan påvises, hvor overtrædelsen er begået. Nævnte frist fastsættes til tre måneder fra datoen for den i stk. 1 omhandlede underretning. Hvis det nævnte bevis ikke er ført inden udløbet af denne frist, inddriver den kompetente medlemsstat importafgifter og andre afgifter for de pågældende varer. (...)“

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 380 følger:

”Der kan på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde føres bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt i henhold til artikel 378, stk. 1:

ved at der fremlægges et told- eller handelsdokument attesteret af toldmyndighederne, hvoraf det fremgår, at de pågældende varer er blevet frembudt for bestemmelsesstedet eller i tilfælde, hvor artikel 406 anvendes, er afleveret til den godkendte modtager. Dokumentet skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at muliggøre identifikation af varerne, eller

ved at der fremlægges et tolddokument om varernes henførsel under en toldprocedure i et tredjeland, eller en genpart eller en fotokopi heraf; genparten eller fotokopien skal være bekræftet enten af det organ, der har påtegnet originalen, af myndighederne i det pågældende tredjeland eller af en af medlemsstaternes myndigheder. Dokumentet skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at muliggøre identifikation af de pågældende varer.”

Det bemærkes, at selskabet er blevet meddelt den i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 379, stk. 2, fastsatte 3 måneders frist til på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde at føre bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssig eller til at påvise, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden faktisk er begået.

I overensstemmelse med det af Told- og Skattestyrelsen anførte, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke med det fremlagte materiale har ført bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssig eller påvist, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden faktisk er begået, ligesom selskabet ikke har ført alternativt bevis efter gennemførelsesbestemmelsernes artikel 380, litra a eller artikel 380, litra b, for at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt.

Retten finder således, at selskabet er pligtig at betale told og afgifter af de omhandlede varer, jf. toldkodeksens artikel 204, og at toldcentrets efteropkrævning følgelig er berettiget, jf. toldkodeksens artikel 220.

Den påklagede afgørelse stadfæstet derfor.